Feldborg Sønderskov

Beskrivelse

Sønderskoven ligger syd for Feldborg ca. 15 km nord-øst for Aulum og 15 km vest for Karup altovervejende syd for landevejen mellem de to byer. Terrænet er meget fladt.

Skoven er karakteriseret ved store arealer med højmoser og kær i nord og åbne arealer ned mod Simmelkær Bæk i syd. De bevoksede arealer er domineret af ensaldrende rødgranbevoksninger.

Plantagen er anlagt på hedearealer, der blev opkøbt og forsøgt tilsået af staten fra 1836 og nogle år frem. Feldborg Sønderskov er imidlertid beliggende på en lokalitet, hvor betingelserne for skovrejsning er meget barske - og hvor de første forsøg på at etablere plantagen mislykkedes og projektet blev opgivet for dog at blive genoptaget.

Strukturelt afspejler plantagen i dag fortsat de barske vækstbetingelser og den vanskelige etableringsfase ved en overvægt af ensaldrende primært rødgranbevoksninger uden nogen særlig grad af indblanding. I den sydlige del af området er der en del bevoksninger i rødgran, der blot er anden generations skov – og som er forynget under en forkultur af bjerg- og skovfyr. Udviklingsmæssigt er Sønderskoven således fortsat på plantagestadiet i udvikling fra hede over plantage til flerstruktureret skov.

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Feldborg Sønderskov prioriteres naturinteresserne højt og der en stor andel af åbne naturarealer i skovområdet. Det overordnede mål for naturarealerne er, at naturplejen bidrager til at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området blandt andet tinksmed. Der er ligeledes fokus på at udvikle fremspirende våde naturelementer i den plantede skov. Feldborg Sønderskov er en af de yngre plantager på enheden og vedproduktion prioriteres højt på de produktive dele af arealerne. På grund af plantagens udviklingstrin er der kun få bevoksninger af både nål og løv, som er mere end 100 år gamle. Det er målsætningen for skovdriften, at udvikle bevoksningerne mod større dominans af løvtræ efter de naturnære principper, så dyrkningspotentialet udnyttes bedst muligt, samtidig med at skoven bliver mere varieret og robust. Der er særlig fokus på at pleje ældre nåle- og løvskov med henblik på at højne biodiversiteten, herunder arter tilknyttet disse skovtyper, for eksempel hulrugende fugle og flagermus.

Der lægges vægt på at friluftslivet tilgodeser den stille skovgæst, som ønsker at opleve fuglelivet og krondyrene.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Der foretages forceret genopretning af de hydrologiske forhold i afdeling 293f. ved rydning af al træopvækst, fjernelse af kvas og tilkastning af de mange smågrøfter, således at der opnås en åben mose med naturlige afvandingsforhold. Kronvildtet forventes at kunne holde fremtidig opvækst nede.

Genopretning af åben moseflade i afdeling 273f ved rydning af opvækst og fjernelse af kvas.

En igangværende naturlig udvikling af mose i et forsumpet område i afdeling 301d understøttes ved rydning af allerede døde nåletræer og et bælte af udgående egetræer.

I samarbejde med Holstebro Museum foretages der en eventuel rekonstruktion af en eller begge kreaturinddrivningsfolde i afdeling 254, som er delvist beskadiget af kronvildtet. De beskyttende hegninger rundt om foldene bibeholdes, men minestrimler fjernes.

Afdeling 336 og 337 i Simmelkær er udlagt til fri succession med det sigte at udvide den tilgrænsende gamle birkebevoksning, der er fredet.

Der er i Feldborg Sønderskov udvalgt to nåletræsbevoksninger (afdeling 250b og 253a) til særlig pleje i planperioden med henblik på at fremme biodiversiteten.

Der er udvalgt én løvtræsbevoksning på i alt 0,7 ha til særlig pleje med henblik på at fremme biodiversiteten.

Der er derudover planlagt en række konkrete tiltag til iværksættelse indenfor planperioden eller såfremt der opstår økonomisk mulighed herfor.

Rydning af et bælte af rødgran ud mod landevejen (afdeling 245b). Bevoksningen er allerede i opløsning. Området udvikles til mose på sigt i sammenhæng med de omkring liggende moser.

Mosen i afdeling 246 udvides ved rydning af den resterende rødgranbevoksning (afdeling 246a). Dermed skabes sammenhæng til mosen syd for landevejen (afdeling 245e). Skovbrynet med egetræer mod nord fastholdes.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor etableres et antal mindre hegninger med løvtræ Dermed indbringes fremtidige frøtræer, der på sigt kan understøtte en naturlig foryngelse af løvtræ i skoven.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor, etableres der løvtræsbryn i overgangszonerne mellem åbne naturarealer og nåletræsbevoksninger.

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen at landskabsbilledet på sigt præges af blandede skovbevoksninger, der primært brydes af tre større lysåbne områder; Et større område i nord med udgangspunkt i højmosearealerne, et øst-vest gående lysåbent område langs Feldborg Bæk og endelig engarealerne længst mod syd langs Hodsager Lilleå (Simmelkær Bæk) med tilstødende lysåben birkeskov og moseområder. I den øvrige del af skoven brydes skovtætheden af mindre lysåbne områder med glidende overgange mellem lysåben natur og lukket skov.

Højmosearealerne mod nord og engene i Simmelkær mod syd holdes fri for opvækst. Undtaget herfra er afdeling 336 og 337 i Simmelkær der udlægges til fri succession. Moseområderne syd for Klaus Henriksens Linie udvides på sigt når de omgivende bevoksninger er hugtsmodne. Derved opnås et større sammenhængende moseområde, der strækker sig tværs gennem skoven.

Hele forløbet langs Feldborg Bæk gennem skoven udvikles på sigt, så det får en meget lysåben struktur. Det betyder konkret, at bevoksningerne i afdelingerne 275 og 274 langs Feldborg Bæk på sigt udvikles til lysåben skov gennem tynding bestående af skovfyr og /eller egetræer afhængig af den nuværende træartssammensætning. Det sydvestlige hjørne af afdeling 264 skal også have samme hugstbehandling. Det samme gør sig ligeledes gældende for bevoksningerne på begge sider af bækken i afdelingerne 279, 286, 287 og 288. Endelig inddrages den vestlige del af afdeling 276 også i området ved en tilsvarende hugstbehandling.

De skovdækkede arealer vil ændre en del karakter på sigt. De store ensaldrene granpartier får på sigt en højere andel af løvtræ og nogle steder er det planen, at nåletræ som hovedtræart erstattes af løvtræ, primært eg og birk.

Nedenfor er nævnt landskabelige tiltag, som gennemføres i løbet den kommende planperiode.

I afdeling 245b ryddes et bælte af rødgran ud mod landevejen. Bevoksningen er allerede i opløsning. Området udvikles til mose på sigt i sammenhæng med de omkring liggende moser. Den bagvedstående bevoksning mod syd bevares med henblik på at afskærme det bagvedliggende Natura 2000-område for støj og visuel påvirkning fra landevejen.

Mosen i afdeling 246 udvides ved rydning af den resterende rødgranbevoksning (afdeling 246a). Dermed skabes sammenhæng til mosen syd for landevejen (afdeling 245e). Skovbrynet med egetræer mod nord fastholdes.

I afdeling 259b bevares resterne af en meget lysåben skovfyrbevoksning, der står mellem skovvejen og den bagvedliggende mose.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for skovdriften i Feldborg Sønderskov er først og fremmest at forbedre skovklimaet og lave en mere varieret og stabil skov for eftertiden. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Feldborg Sønderskov arbejdes med fem forskellige skovudviklingstyper, hvor hovedtræarterne på sigt primært bliver henholdsvis; rødgran/sitkagran, eg, skovfyr, birk og bøg.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i Feldborg Sønderskov fremgår af kortet.

Mod nord og vest sigtes mod udviklingen af en stabil værnskov med skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk. I den fugtige sydende af skoven er målet en ekstensiv, selv-/reproducerende skov med birk, skovfyr og gran i form af skovudviklingstypen birk med skovfyr og gran. På den mest barske lokalitet i den sydlige ende, hvor jordbunden er dårligst er udlagt skovudviklingstypen skovfyr, birk og rødgran.

På de bedste boniteter (den centrale og østlige del af området) er målet at skabe en produktionsskov af nåletræ med et stabiliserende indslag af bøg og ær. I forhold til de fleste hedeplantager indtænkes dog en større andel af skovfyr i denne skovudviklingstype, da skovfyr klarer sig godt på denne ”barske” lokalitet. I den vestlige kant af afdelingerne 259 og 266 og i det sydøstlige hjørne af afdeling 266 bevares skovfyr på stor afstand, der skaber en glidende overgang til de tilstødende lysåbne højmoseområder.

Afdeling 335 (Simmelkær Krat med birkeskov) er udlagt som skovudviklinstypen urørt skov, da det i følge Landbrugsministeriets brev af 16. december 1907 til Overførsterinspektionen skal være fredet som et minde om tidligere tiders vegetation på vestjydske kærjorder. Afdeling 336 og 337 i Simmelkær er udlagt med skovudviklingstypen birk med skovfyr og gran med det sigte at udvide den tilgrænsende gamle birkebevoksning, der er fredet.

Med henblik på at understøtte den langsigtede målsætning om at forøge andelen af løvtræ efter de naturnære principper etableres et antal mindre hegninger med løvtræ afhængig af de økonomiske muligheder. Dermed indbringes fremtidige frøtræer, der på sigt kan understøtte en naturlig foryngelse af løvtræ i skoven.

Skoven rummer to særlig bevaringsværdige bevoksninger af rødgraner (afdeling 250b og 253a). Det er resterne af de første rødgraner, det lykkedes at få til at gro på stedet. ”Museumsskoven” er over 100 år gammel, hvilket i sig selv er en bedrift på denne lokalitet og den rummer potentielt særlig biodiversitet. Bevoksningerne udgør 4,4 ha er udlagt til særlig pleje i planperioden med henblik på at fremme biodiversiteten. Der er udarbejdet en plejemodel (1), der tager sigte på at bevare de gamle bevoksninger længst muligt samt sikre bevoksningernes lysåbne præg og en stor mængde dødt ved samt mulighed for en gradvis foryngelse. Der tyndes ikke i bestanden af gamle træer (>100 år), alt dødt ved bliver på arealet, der tyndes i naturforyngelsen for at sikre de gamle træer længst muligt samt sikre udviklingen af den nye bevoksning, der etableres mindre rydninger i naturforyngelsen for at skabe og sikre et lysåbent præg, invasive- og andre uønskede arter fjernes. Se den samlede beskrivelse for en nærmere gennemgang af plejemodellerne for gammel nåleskov.

De udpegede bevoksninger er anført i tabellen nedenfor, med angivelse af plejemodel.

Ovenstående bevoksninger er udlagt med skovudviklingstypen gran med bøg og ær. Bevoksningen syd herfor i afdeling 253 bevares ved den nuværende bevoksningsgrænse mod højmoseområdet for at undgå eksponering af museumsskoven og åbning mod landevejen.

Der er i Feldborg Sønderskov udpeget én bevoksning af løvtræ til særlig pleje i planperioden med henblik på at fremme biodiversiteten. Bevoksningen er på 0,7 ha og udgør qua den høje alder udgør skov med høj bevaringsværdi. Der er ligeledes udarbejdet to forskellige plejemodeller, der tager sigte på at overholde den gamle bevoksning længst muligt og med størst mulig diameter samt sikre en gradvis foryngelse og en vedvarende tilførsel af dødt ved af stor dimension.

Der henvises til den samlede beskrivelse for en uddybning af plejemodeller og bevaring af ældre løvtræ. De udpegede bevoksninger er anført i tabellen nedenfor, med angivelse af plejemodel.

Der er i flere dele af skoven en del contortafyr, som potentielt kan blive udfordrende på grund af artens store selvforyngelsespotentiale særligt ved større rydninger. Med henblik på at mindske selvforyngelsen efterlades contortafyr til naturlig henfald. Erfaringerne viser, at andre arter herefter indfinder sig naturligt og fremspiringen af contortafyr er minimal.

1.4 Naturpleje

Målet for naturplejen er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området, herunder tinksmed. Der er desuden fokus på at skabe understøtte fremspirende naturlig hydrologi hvor den opstår spontant rundt omkring i skoven. Biodiversiteten fremmes gennem den løbende pleje af de øvrige hede-, eng- og mosearealer. Her er der fokus på at holde områderne lysåbne ved brug af forskellige naturplejemetoder. Den løbende pleje af de lysåbne naturarealer er beskrevet i nedenstående bilag.

Af hensyn til tingsmed ryddes skovfyr og sitkagran i afdelingerne 259abc, 266b og 254d i løbet af de første 5-6 år. Rydningerne foretages med henblik på at mindske prædation af tingsmed i Lillesøområdet.

Der gennemføres i løbet af de første 5-6 år af planperioden en række genopretningsprojekter af tilgroede moser og fattigkær. I afdeling 293f foretages der en forceret genopretning af de hydrologiske forhold ved rydning af al træopvækst, fjernelse af kvas og tilkastning af de mange smågrøfter, således at der opnås en åben mose med naturlige afvandingsforhold. Kronvildtet forventes at kunne holde fremtidig opvækst nede.

I afdeling 273f genoprettes åben moseflade ved rydning af opvækst og fjernelse af kvas. Genopretning gennemføres da mosen stadig er våd og indeholder sphagnummos, der danner hængesæk og har stort naturmæssigt potentiale.

En igangværende naturlig udvikling af mose i et forsumpet område (afdeling 301d) understøttes ved rydning af allerede døde nåletræer og et bælte af udgående egetræer. Øvrige elementer af fremspirende naturlig hydrologi understøttes, hvor det opstår spontant fremadrettet.

Som led i et kombineret landskabs- og naturtiltag udvikles en del af afdeling 245b til mose på sigt i sammenhæng med de omkring liggende moser ved rydning af et bælte af rødgran ud mod landevejen.

Mosen i afdeling 246 udvides ligeledes som led i et landskabs- og naturtiltag ved rydning af den resterende rødgranbevoksning (afdeling 246a). Dermed skabes sammenhæng og bedre spredningsmuligheder til mosen syd for landevejen (afdeling 245e).

Afdeling 336 og 337 i Simmelkær er udlagt til fri succession med det sigte at udvide den tilgrænsende gamle birkebevoksning, der er fredet.

Partnerskabsprojekt med Dansk Ornitologisk Forening omkring opsætning af redekasser til ugler og vendehals fastholdes.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor, etableres der løvtræsbryn i overgangszonerne mellem åbne naturarealer og nåletræsbevoksninger, hvilket dels fremmer arter tilknyttet denne naturtype og medvirker til implementering af den langsigtede landskabsplan.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf).

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I samarbejde med Holstebro Museum foretages i løbet af de første 5-6 år en eventuel rekonstruktion af en eller begge kreaturinddrivningsfolde i afdeling 238 og 254, som er delvist beskadiget af kronvildtet. De beskyttende hegninger rundt om foldene bibeholdes, men minestrimler fjernes.

Skovens eneste fredede gravhøj i afdeling 290 plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højen står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højen.

Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf).

1.6 Friluftsliv

I Feldborg Sønderskov er udlagt tre facilitetszoner. De er udlagt og afgrænset af skovens tre hovedfaciliteter; hundeskoven i afdeling 249 og to udkigstårne; Kronvildtårnet i afdeling 285 og fugletårnet i afdeling 253.

Der er udlagt tre stillezoner. Én med udgangspunkt i Natura 2000-området med henblik på at sikre mulighed for at opleve fuglelivet i højmoseområdet, hvor oplevelsesmuligheden understøttes af fugletårnet. Dette tårn skal flyttes lidt mod nord da det står helt frit i terrænet, efter at den omgivende skovfyrbevoksning er ryddet. Den anden zone er placeret centralt i plantagen med udgangspunkt i kronvildttårnet med henblik på at skabe gode muligheder for at opleve kronvildt, især i brunstperioden. Den tredje facilitetszone udlægges i den sydlige del, hvor kronvildtet også har brunstpladser. Den øvrige del af skoven er friluftszone.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordarten er hedeslettesand. Sydligst i skoven på engene ned mod Simmelkær findes ferskvandsgyt-je. Ferskvandstørv findes i forbindelse med søerne nordligst i skoven. Derimellem er der registreret små arealer med okker og/eller myremalm.

I 1995/96 blev der gennemført en lokalitetskortlægning på et ca. 70 ha. stort område i den centrale del af plantagen. Kortlægningen viste, at der i området fandt en kraftig podsolering sted i form af al-dannelse, som stedvist har en særlig karakter i form af et plasisk lag, der som allaget er både rod- og vandstandsende. Det betyder ikke bare at rødder effektivt bremses, men også at jorden over det plastiske lag mættes med vand selv ved mindre nedbørsmængder.

Kortlægningen viste også, at i dele af kortlægningsområdet, står grundvandsspejlet store dele af året helt op under terrænoverfladen, og kun de mest forsumpningstålsomme træarter vil kunne danne stabile bevoksninger. I andre dele af skoven findes højeste middel grundvandsstand en halv til en hel meter under terræn, hvilket levner plads til et forholdsvist dybt rodnet, der er rigeligt forsynet med vand.

2.2 Landskab

Skoven ligger langstrakt i nord- sydgående retning centralt på Karup Hedeslette i fladt terræn.

Det øvrige omkringliggende landskab er primært landbrugsland med mindre skovområder med undtagelse af den noget større Feldborg Nørreskov mod nord. Derimellem ligger en række mindre landsbyer. Hodsager Lilleå (Simmelkær Bæk) afgrænser skoven mod syd og den nedre del af Feldborg Bæk løber igennem skovens nordlige del.

2.3 Skoven

Skoven er i dag overvejende nåletrædomineret med rødgran, dog med islet af løvtræer som f.eks. birk og eg. Birken forynger sig villigt, når der er hegnet – specielt på de mest frodige/fugtige lokaliteter. På nåletræsiden er der en større andel af skovfyr end for en traditionel hedeplantage.

Feldborg Sønderskov er beliggende på en lokalitet, hvor betingelserne for skovklima er meget barske. Vækstvilkårene i skoven er dertil meget vekslende på grund af jordbundens svingende karakter og den varierende grundvandsstad kombineret med en langstrakt vest rand. De skovdyrkningsmæssige udfordringer er frost, udtørring, vildtskader, vestrands-problemer, al-dannelse og stormfald med års mellemrum.

Den hyppigst anvendte foryngelsesmetode i området i dag er tilplantning af rullende vestrande og plantning efter storm. Der er gode resultater med indplantning af andre træarter under en beskyttende skærm – og denne metode anvendes, når det er muligt. Der er eksempelvis rødgranbevoksningerne i den sydlige del, som er forynget under en forkultur af førstegenerations bjergfyr og skovfyr.

Med den nuværende vildtbestand, er det ofte svært at lave naturforyngelser uden brug af hegn. Der er endvidere omfattende skrælleskader i nåletræ, specielt rødgran.

Skoven rummer én særlig bevaringsværdig bevoksning af rødgraner (afdeling afd. 250b og 253a). Det er resterne af nogle de første rødgraner, det lykkedes at få til at gro på stedet. ”Museumsskoven” er fra 1855 og står endnu, hvilket i sig selv er en bedrift på denne lokalitet og den rummer potentielt særlig biodiversitet.

2.4 Natur

I Feldborg Sønderskov knytter naturværdierne sig til mose -og engområder samt en række søer. I moserne findes sjældne arter i form af hvid næbfrø i Lillesøområdet og femradet ulvefod i moseområdet syd for Vistorpvej. Rosmarinlyng findes også i flere af moserne. Lillesøområdet er desuden udpeget som Natura 2000-område blandt andet for at bevare en potentiel ynglelokalitet for tinksmed.

De store moser har et lille plejebehov og særligt i Lillesøområdet, er der gennemført en større plejeindsats med fjernelse af opvækst. De mindre moser, som dem i afdeling 273f, 293f og 287c, er derimod ved at forsvinde som lysåben og våd natur. Specielt mosen i afdeling 273f er værd at gøre en indsats for. Den er stadig meget våd og indeholder sphagnummos, der danner hængesæk. De største naturværdier findes i de udrænede moser. I de moser som drænes bør grøfterne kastes til eller opstemmes.

Engstrøget i skovens sydende plejes med afgræsning med kreaturer eller høslæt, på nær de to vestligste afdelinger (afdeling 336 og 337), der er udlagt til fri udvikling med det sigte, at udvide den tilgrænsende gamle birkebevoksning, der er fredet og udlagt som naturskov. Hømosen (afdeling 263) plejes med afgræsning med kreaturer kombineret med afslåning af lysesiv. Potentialet for udvidelse af den lysåbne natur ligger i den nordlige del, hvor der kan skabes sammenhæng mellem moserne ved rydning af granbevoksninger.

Der er etableret samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening omkring opsætning og vedligehold af redekasser for ugler og vendehals.

2.5 Kulturmiljø

Skoven rummer kun ganske få kulturhistoriske spor. Der findes kun én gravhøj (afdeling 290) samt to kreaturinddrivningsfolde (afdeling 254 og 268). Foldene ligger karakteristisk i forbindelse med den gamle oksevej, der går langs øst kanten af skoven. Der er opsat vildthegn omkring begge folde indenfor de seneste par år. Men især den ene af kreaturinddrivningsfoldene er blevet stærkt beskadiget af kronvildtet forinden.

Der er et gammelt hedeplejeforsøg i afdeling 297, som er markeret med gamle afdelingssten.

2.6 Friluftsliv

Skoven er kun meget lidt besøgt og rummer derfor også kun ganske få faciliteter, hvor hovedparten er placeret i den nordlige del af plantagen.

Besøgende benytter typisk den kommunale parkeringsplads langs Feldborgvej rute 467 i nord som udgangspunkt for besøg i skoven og de beskyttede højmosearealer i Lillesøområdet mod sydøst. Besøgende kommer primært for at opleve fuglelivet i højmoserne og kronvildtet, særligt i brunsttiden.

Der er etableret et fugletårn i den nordlige kant af højmosearealerne, der giver mulighed for at få et kig ud over det ellers flade højmoseområde og opleve fuglelivet. Længere mod syd, centralt i skoven er der etableret et kronvildtkiggetårn i krydset mellem Midterlinie og Langelinie, hvorfra det er muligt at betragte kronvildt, der fouragerer på de brede bælter langs skovvejene i retning af alle fire verdenshjørner.

I det nordøstligste hjørne (afdeling 249) er der etableret en hundeskov lige op til kommunevejen.

Der er ikke udlagt afmærkede stier i skoven. Der er ikke fri teltning i skoven.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Del af Feldborg Sønderskov er Natura 2000-område nr. 63 ”Sønder Feldborg Plantage”.

Plandokumenterne for Natura 2000-områderne kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside https://mst.dk/erhverv/rig-natur/naturindsatser/natura-2000/natura-2000-planlaegning-2022-2027/jylland-vest 

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 mose og eng. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i det indledende afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I regionplanen er den nordlige del af skoven udlagt som jordbrugsområde med særlige landskabelige værdier.

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Feldborg Sønderskov er beliggende i Herning kommune. Det åbne areal omkring Lillesø i Feldborg Sønderskov er udpeget som særligværdifuldt landskab af Herning Kommune. I kommuneplanen står der om disse, at der skal tages betydeligt hensyn til områdets landskabelige kvaliteter og værdi. Anlæg, nyt byggeri og ændret arealanvendelse kan kun etableres i de udpegede områder, såfremt de landskabelige kvaliteter ikke påvirkes negativt eller forstyrres. Anlæg og nybyggeri kan heller ikke etableres i tilknytning til eller udenfor de udpegede områder, hvis det vurderes at få negativ indflydelse på de landskabelige kvaliteter indenfor udpegningen. Etablering af byggeri og tekniske anlæg samt ændringer af arealanvendelse i de særligt værdifulde landskabsområder skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende og kan som udgangspunkt kun finde sted, såfremt områdets landskabelige kvalitet styrkes herved.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen egentlige fredninger i skoven, men afdeling. 335 (Simmelkær Krat med birkeskov) skal ifølge Landbrugsministeriets brev af 16. december 1907 til Overførsterinspektionen være fredet som et minde om tidligere tiders vegetation på vestjydske kærjorder.

3.5 Drikkevandsinteresser

Hele skoven ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Ingen

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i skoven i medfør af naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er to forsøgsarealer i området. De fremgår af nedenstående tabel