Haunstrup og Søby Brunkulslejer

Beskrivelse

Haunstrup Brunkulslejer ligger 10 kilometer vest for Herning og Søby Brunkulslejer ligger mellem Kølkær og Fasterholt 13 km syd øst for Herning. De to brunkulslejer er de største i Danmark.

Haunstrup Brunkulslejer var et privat brunkulsleje, der blev erhvervet af Staten i 1976. Området udgør en samlet og relativt velarronderet enhed. I Søby brunkulsområde udgør de statslige arealer en række mindre ikke sammenhængende arealer, der løbende er erhvervet siden 1998. Undtaget herfra er Bjerre Leje der var et statsligt brunkulsleje. Staten ejer i dag ca. 362 ha af det i alt 1.100 ha store fredede brunkulsområde ved Søby, hvor en stor del af de tørre arealer henligger som plantage, størstedelen af de øvrige arealer er under tilgroning.

Dele af ejendommen i Søby er erhvervet for jagttegnsmidler med henblik på at sikre foreningers brug af området til hundetræning, møder m.m.

Der er foretaget brydning af brunkul under 1. verdenskrig og navnlig under 2. verdenskrig. I Haunstrup fandt gravningen sted helt frem til 1969 og den sidste brunkulsudvinding i Danmark foregik i Bjerre området frem til 1970.

Den, flere steder, omfattende efterbehandling har delvist skjult og udjævnet efterladenskaberne fra brunkulsgravningen. Landskabet er i dag således i udpræget grad påvirket af brunkulsgravningen og den efterfølgende oversvømmelse, tilplantning/tilgroning eller delvis genskabelse af arealerne (udjævning af sandtipperne) til landbrugsformål. Men på mindre end 50 år har de tidligere graveområder udviklet sig fra at være overvejende nøgne sandtipper til et varieret "naturlandskab" med en mosaik af nåletræsplantager, søer, mose, krat og stejle skrænter.

Udviklingsmæssigt er der relativt stor forskel på de to områder for så vidt angår artsvariationen. Hvor der i Haunstrup er foretaget tilplantning med løvtræ og rydning af opvækst af nåletræ, så er Søby lejerne fortsat præget af primært ensaldrende nåletræsbevoksninger, dog med en vis andel eg, men undtagelse af Ørkenaboretet, der er meget varieret. Strukturelt har begge områder karakter af skovrejsningsområder, der har plantagepræg i form af ensaldrende bevoksninger.

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Det overordnede mål for driften af Søby Lejerne, er at naturplejen og den friluftsmæssige benyttelse af arealerne bidrager til at sikre, at gældende fredningsbestemmelser udmøntes. Det er således fredningsbestemmelserne, der angiver hvilke særlige hensyn, der er i fokus på de enkelte arealer ved fremtidige prioriteringer af naturplejetiltag og rekreative interesser.

Skovdriften prioriteres til de uomgravede arealer, dog i en meget ekstensiv form, hvor de eksisterende nåletræsbevoksninger på sigt falder sammen og langsomt naturligt udvikler sig i retning af mere løvtræ. I Søby-området er det desuden målsætningen, at skovdriften i Ørkenaboretet bidrager til sikre opretholdelse af den nuværende artsrigdom af hensyn til biodiversiteten. Der er desuden fokus på at understøtte tilstedeværelsen af ulv, som på sigt muligvis vil kunne etablere sig i skovområdet i Søby Brunkulslejer. Regulering af aktiviteter og nye tiltag for friluftslivet vil ske under hensyntagen hertil.

I Haunstrup Brunkulslejer prioriteres friluftslivet højt. Den primære naturpleje indsats er prioriteret til at sikre kvalitet af afstrømningsvandet ved afløb til Skjernåsystemet. Det er desuden målet at udvikle et blandet skov- og naturområde, hvor den generelle naturplejeindsats prioriteres til pleje af de lysåbne arealer. I tilknytning hertil er det målsætningen at udvikle mere varierede overgangszoner mellem skov og lysåbne naturarealer med henblik på at fremme levesteder for eksempelvis sommerfugle.

1.1b Planlagte tiltag

Der er ikke planlagt konkrete tiltag til iværksættelse i de henholdsvis Søby og Haunstrup brunkulslejer i planperioden.

1.2 Landskabsplan

På langt sigt tilstræbes for områderne som helhed en udvikling i retning af et blandet skov- og naturområde, hvor skovområderne fremstår mere lysåbne, overvejende med løvtræer.

I henhold til fredningen for Søby-området sikres og genskabes udsigter og indkig fra brunkulstipper, offentlige veje og anlagte stier til søerne og det kulturskabte landskab.

Der er ingen konkrete landskabstiltag i den kommende planperiode.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Brunkulslejerne, er at tilrettelægge skovdriften således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden, der understøtter skovens rekreative værdi. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I brunkulslejerne arbejdes med skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk.

Skovudviklingstypen er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

I Haunstrup Brunkulslejer er alle de bevoksede arealer i omdrift. Skovudviklingstypen har et begrænset potentiale for vedproduktion, men vil kunne bidrage til energitræproduktion. Der vil på sigt etableres en lysåben skov, der er attraktiv for publikum og som skaber stor biodiversitet.

Skovdriften i Søby Lejerne skal sikre en højere andel af løvtræ i henhold til fredningen, der skelnes dog mellem tilplantede og tilgroede arealer. Skovdriften, herunder hugst og foryngelse med løvtræ målrettes på de uomgravede arealer af sikkerhedsmæssige hensyn. De omgravede arealer henligger til naturlig succession, idet mulighederne for egentlig skovdrift på de omgravede arealer er begrænset da det ikke er tilrådeligt at færdes i terræn med maskiner, pga. faren for skred.

Contortafyrens massive tilstedeværelse og foryngelsespotentiale betyder, at der foretages en meget ekstensiv konvertering til en større løvtræandel. Konkret efterlades contortafyrbevoksninger til naturlig henfald, da det erfaringsmæssigt hindrer en massiv genfremspirring. Naturlig foryngelse af diverse løvtræer, lærk og skovfyr forventes at etablere sig i de huller der naturligt opstår. Der kan plejes for udvikling af løv på de omgravede arealer, ved rydning af enkelte grove individer af contortafyr, der truer eksisterende frøtræer af løvtræ.

Skovdriften i Ørkenaboretet skal sikre opretholdelse af den nuværende artsrigdom i forsøgsplantningerne ved rydning af uhensigtsmæssig tilgroning af contortafyr.

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen med driften i begge brunkulslejer, at sikre at de lysåbne arealer fremstår som sådan. I Søby Lejerne er det målsætningen, at naturplejen bidrager til at sikre den i fredningen foreskrevne landskabspleje af de lysåbne arealer med henblik på at bevare og genskabe det åbne præg med moser, heder og overdrevslignende arealer, hvor det vurderes at være sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

I Haunstrup Lejerne holdes slettearealerne fortsat åbne med indslag af tjørn og enkelt stående løvtræer. Der tillades en vis tilgroning langs overgangene mellem slette og skovbevoksninger med henblik på at skabe en mere glidende overgang mellem lysåben og skovbevoksede områder til gavn for biodiversiteten i overgangszonen herunder sommerfugle. Det er desuden en væsentlig målsætning at sikre at afløbsvandet fra lejet er egnet til laksefisk; dvs. at PH er hævet til omkring syv og okker er udfældet inden vandet forlader lejet. Det sker gennem fortsat drift af okkerfældningsanlægget.

Den løbende pleje af de lysåbne naturarealer er beskrevet i nedenstående bilag.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf).

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for de registrerede kulturmiljøer og fortidsminder i planperiode.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf).

1.6 Friluftsliv

Det er målsætningen at sikre og fremme en alsidig friluftsmæssig benyttelse af Brunkulslejerne. Udviklingen af den friluftsmæssige benyttelse og indretning af arealerne i Søby Lejerne er reguleret i henhold til fredningen af området. Planer for friluftslivet ønskes realiseret i samarbejde med Herning Kommune, efterhånden som arealerne vurderes at være sikre at færdes på.

I Haunstrup Brunkulslejer er der udlagt fire facilitetszoner, der omfatter eksisterende faciliteter eller områder, der har en særlig intensiv friluftsmæssig benyttelse. Der er udlagt facilitetszone ved hundeskoven (afdeling 3872) og ved naturlegepladsen omfattende parkeringspladsen (afdeling 3872k). Dertil er de områder, der benyttes intensivt til hundetræning også udlagt som facilitetszoner (afdeling 3871f og 3875). De øvrige arealer er udlagt som friluftszone.

I Søby Lejerne er der udlagt syv facilitetszoner med udgangspunkt i eksisterende faciliteter eller i potentielle områder. Alle facilitetszonerne ligger på uomgravet jord og er derfor sikre at færdes i. Facilitetszonerne ligger som trædesten i området, med henblik på at binde den friluftsmæssige benyttelse af området sammen. Der er udlagt én stor facilitetszone omfattende hundeskoven (afdeling 3864) og Meldgård Sø med tilhørende faciliteter (afdeling 3863a). Området ved udsigtspunktet (afdeling 3865c) er ligeledes udlagt til facilitetszone med henblik på at prioritere fremtidig vedligehold trappen op til udsigtspunktet.

Arealet rundt om Langesø (afdeling 860a, c og d) samt afdeling 861 og 862 er også udlagt som facilitetszone. Facilitetszonen omfatter badesø, parkeringsplads og primitivovernatningsplads. Ved Moselund etableres en facilitetszone (afdeling 3843). Her er der bygninger med mødefaciliteter og området prioriteres særligt til hundetræning.

Langs Brunkulsvej er der udpeget tre facilitetszoner (afdeling 3842, 3843 vestlig del og et areal overfor Brunkulsmuseet). De tre arealer er uomgravede og derfor potentielt områder for udbygning af friluftsfaciliteter. Den nordvestligst beliggende parcel omfatter det tidligere klondyke med gamle forfaldne arbejderboliger og ligger lige overfor Brunkulsmuseet.

Regulering af aktiviteter og nye tiltag for friluftslivet vil desuden ske under hensyntagen til ulvens eventuelle tilstedeværelse i Søby Brunkulslejer.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden består primært af opgravet sandet overjord. Svovl- og metalforbindelser fra de blotlagte jordlag skaber lav pH-værdi, hvilket giver gode vækstbetingelser for surbundsplanter som for eksempel blåbær. I Haunstrup Lejerne er der foretaget omfattende jordforbedring ved kalkning, gødskning med henblik på at hæve pH-værdien i overjorden.

Jordbunden i de omgravede områder er flere steder i Søbylejerne meget labil. Ved udsving i grundvandsstanden og/eller ved vibrationer fra tungt materiale kan det omgravede sand blive ”kvikt”. Tipperne kan så skride ud i søerne, eller terrænet kan ”sætte sig” over større eller mindre områder under udligning af højdeforskelle. Der har således værre større sætninger af terrænet. På grund af jordens labile karakter i området er færdsel især med maskiner stadig forbundet med fare i en stor del af området.

2.2 Landskab

Begge brunkulslejer ligger omgivet af fladt terræn på hedefladen. Begge områder ligger i et overvejende åbent og fladt landbrugsområde med spredte mindre bevoksninger med undtagelse af et større privat skovområde, der er beliggende mellem de to områder.

2.3 Skoven

Før gravningen henlå områderne som landbrugsjord, som hede eller vådområder. Brunkulsloven dikterede tilplantning efter endt gravning og der blev plantet rigtigt meget i de sidste 20 år inden gravningen ophørte.

I Haustrup-lejerne blev der på statens arealer i 1980 foretaget en omfattende naturgenopretning ved udjævning, kalkning, gødskning og tilplantning af graveområderne. Der er hovedsageligt plantet skovfyr, fransk bjergfyr, contortafyr og østrigsk fyr samt læbælter med eg og diverse buske og som sådan at betragte som et færdig etableret skovrejsningsområde. Tilplantningerne trives meget fint. Egekulturen, der er etableret i den nordvestlige del af afdeling 3871 er kommet godt. I fyrrebevoksningerne indfinder der sig naturlig foryngelse af såvel nål som løv, oftest birk, i et omfang der gør yderligere kultivering overflødig. Det kan dog måske være en ide at supplere med flere eg og gerne bøg, for siden hen at have flere arter at vælge imellem. I fyrrebevoksningerne er det meste bjergfyr og contortafyr fjernet i sidste planperiode. Eksisterende østrigskfyr er trængt af svampen ”toptørre”. Skovfyr danner overstandere for ovennævnte selvsåninger. Arealerne med contortafyr i syd er endnu ikke foryngede.

I Søby Brunkulslejer er der efter 2. verdenskrig desuden foretaget eksperimentelle plantninger fra 1958-1970 af mange forskellige arter af buske og træer, herunder etablering af et ørkenaboret, som har sin udbredelse i flere af de midtjyske brunkulslejer. Efter selve brunkulsudvindingen var ophørt i Bjerre lejet blev størstedelen af det tørre areal tilplantet med contortafyr, flere steder i blanding med østrigsfyr, skovfyr, bjergfyr og lærk, asp m.m., på de tørre arealer og det er fortsat contortafyr der endnu i dag dominerer store del af området. Contortafyren er ved at nå den alder, hvor den traditionelt falder sammen, og det er derfor aktuelt at overveje, hvorvidt, der kan indføres nye arter på denne store flade med contortafyr. På en stor del af området er færdsel især med maskiner stadig forbundet med fare p.g.a. jordens labile karakter.

De øvrige bevoksninger i Søby indeholder i dag generelt rækkevise blandinger af skovfyr, contortafyr, østrigsfyr og lidt bjergfyr. Nogle steder er bevoksningerne arronderet af læbælter med eg, bøg birk og lærk. Hist og her findes plantede eller selvsåede løvtræer, skovfyr og lærk såvel i plantagerne som på de nu kun delvist lysåbne arealer.

Både i Haunstrup og Søby brunkulslejer udgør contortafyr en massiv plejemæssig udfordring på de lysåbne arealer idet den forynger sig meget villigt. Overalt i plantagerne ser man desuden, at contortafyren har nået sin alder og bryder sammen eller vælter i storm. Konverteringen af de rene contortafyrbevoksninger og andre bevoksninger med en høj andel contortafyr udgør en massiv udfordring fremadrettet. Erfaringsmæssigt ser man at contortafyr, hvor den renafdrives, kommer igen ved massiv selvforyngelse. Derimod forekommer der stort set ikke naturlig foryngelse af contortafyr, hvor ældre contortafyr henfalder naturligt – her kan man ofte iagttage at lærk og diverse løvtræarter etablerer sig og ovenikøbet skærmes mod vildtet af de sammenstyrtede fyrrestammer og -grene. Da det fortsat er forbundet med en betydelig risiko at færdes med maskiner i brunkulslejerne kunne denne naturvenlige konvertering til noget der vil minde om dansk naturskov, være et muligt alternativ til traditionelle kulturmetoder. Man har brugt at vælte enkelte store grove contortafyr, der står så de truer vigtige frøtræer af f.eks. eg og bøg i tilfælde af stormfald – dette vil fortsat være nyttigt.

I ”Ørkenaboretet” har man kort efter overtagelsen omkring år 2000 skovet spredte selvsåede contortafyr, for at beskytte mod yderligere selvforyngelse og skader i forbindelse med et forventet stormfald af contortafyr. Da de fleste arealer her er ret skovdækkede er genvæksten af contortafyr minimal.

2.4 Natur

Brunkulsgravningen i Haunstrup standsede i 1969. Et af gravningens resultater var, at store pyritforekomster (FeS2) fra undergrunden blev blotlagt. Med luftens adgang sker der en iltning af pyritten til jernsulfat og svovlsyre, som ved udvaskning medfører lav Ph og højt jernindhold i det vand, der strømmer ud af lejet. Søerne udgør derfor en potentiel meget stor okkerforureningskilde for de tilstødende vandløb. Vandet fra Haunstrup-lejet løber via Haunstrup Bæk til Rimmershus Bæk og videre til Vorgod Å. Haunstrup Bæk skal alene anvendes til afledning af vand, men fra sammenløbet med Rimmerhus Bæk er målsætningen, at vandløbet skal kunne tjene som gyde- og yngelvækstområde for laksefisk. Skal denne målsætning nås, kræver det, at vandet renses for okker. Naturstyrelsen er ansvarlig for denne okkerrensning.

Der foretages målrettet udfældning af okker ved hjælp af hydratkalk og efterfølgende deponering af okkerslammet i afdeling 3873m, inden vandet ledes ud af lejet. Anlægget består af et kalknings-anlæg, to reaktions-bassiner og et stort grødefyldt bundfældnings-bassin samt et okker-depot. Princippet er, at alt vand fra lejet mixes med hydratkalk, jernet udfældes herved og man får hævet ph (fra ca. 3 til 7). Det udfældede materiale synker ned i reaktions-bassinerne, hvor det med slamsuger jævnligt renses op og placeres i okkerdepotet. Herefter løber det rensede vand ind i det grødefyldte bassin, hvor der sker yderligere fjernelse af jern. Der er indtil videre brugt knap 1 ton hydratkalk om dagen!

Haunstrup Brunkulslejer har et stort indhold af lysåbne arealer i form af sletter, men det eneste beskyttede natur er søarealet, som ligeledes udgør en væsentlig del af det samlede leje. Sletterne plejes med enkelte års mellemrum med slåning efter behov, og for at sikre lystilgang til søerne har der flere steder været ryddet opvækst langs kanterne.

I afdeling 3876c er et sletteområde ved at udvikle sig mod hede/overdrev med lyng og spredt tjørn. Arealet er blevet plejet med knusning af træopvækst. Græsningspleje har været udført i afdeling 3871l men er ophørt. Af særlige arter bør nævnes forekomst af to arter af Ulvefod.

Søby Brunkulslejer indeholder beskyttet natur primært i form af sø og derudover mose- og overdrevsarealer. På grund af jordens labile karakter, er det ikke muligt at færdes med maskiner på en stor del af området. Dette begrænser mulighederne for pleje af naturområderne, men den gældende fredning for Søby Brunkulslejer foreskriver pleje specielt af overdrevsarealerne. Alle overdrevsarealer er under kraftig tilgroning af specielt contortafyr og skovfyr mens mosearealerne er delvist under tilgroning med contortafyr og birk. Der er blevet ryddet opvækst på overdrevene i afdeling 3843 og 3867 ved flisning fulgt op af knusning to år efter. Begge områder har efterfølgende været ramt af skred og opfølgende knusning er opgivet. På overdrev i afdeling 3842b og slette i afd. 3864d er der ryddet birk, da begge litra ligger på uomgravet terræn. På begge arealer vil det være nødvendigt med opfølgende pleje. Kanterne langs søerne er flere steder ryddet ved knusning af træopvækst. Dette har krævet brug af specialmaskine, og det bør gentages med års mellemrum også for at friholde udsigten fra veje over søerne. Af særlige arter bør nævnes forekomst af to arter af ulvefod; otteradet ulvefod og almindelig ulvefod, samt den meget sjældne guldsmed lille blåpil.

2.5 Kulturmiljø

Der er ingen registrerede fortidsminder i de to brunkulslejer. Men brunkulslejerne kan betragtes som et stort kulturminde og skal også formidles som sådan, hvilket også sker i dag. I selve Søbylejet, på privat grund, formidles brunkulsgravningens historie af Søby-brunkulsmuseum. Museet er en selvejende institution, som delvis drives ved frivillig arbejdskraft.

2.6 Friluftsliv

Haunstrup Brunkulslejer er i dag et 235 ha stort kuperet naturområde med masser af muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. Området er bynært og meget besøgt og udbygget med en række friluftsmæssige faciliteter. Der findes en lokal vandretursfolder og der er et veludbygget stisystem, herunder tre afmærkede vandreruter på henholdsvis 1,5 - 3 og 4 km samt en mountainbike rute på 5 km. Der er en meget brugt indhegnet hundeskov i nord (afdeling 3872) og en skovlegeplads midt i området (afdeling 3872k). Der foregår intensiv hundetræning i området ved huset og Turbinesøen (afdeling 3871f), samt i det sydøstligste hjørne af afdeling 3875. Der er friteltning Haunstrup Brunkulslejer og der er udarbejdet en lokal vandretursfolder for området.

I Søbylejerne er friluftsfaciliteterne er primært koncentreret i Bjerre Plantage. Grundet faren for skred og sætninger har man hidtil forsøgt at koncentrere publikumstilbud på de uomgravede og dermed sikre arealer. Der er også kun én enkelt afmærket vandresti i terrænet. Ved Meldgård Sø er der udlagt en både/badebro og opsat et par grillriste. Sejlads er tilladt i søen med ikke motoriserede både. Der er udlagt en flydespærring langs nordsiden af søen for at sikre, at man ikke kan gå i land og risikere at møde kviksand. Syd for Meldgård Sø er der en indhegnet hundeskov på knap fire ha.

Ved Lange Sø er der en ret benyttet badestrand, et parkeringsområde og en primitiv overnatningsplads. Området er desværre jævnligt er udsat for hærværk. Ved udsigtspunktet i afdeling 3865c er der et par meget benyttede bord/bænkesæt samt en trappe. På toppen af udsigtstippen er der etableret et sikkerhedshegn. Ved skovløberstedet Moselund er der en rustik bål/grill plads og udhus og køkken/toilet faciliteter kan benyttes efter aftale. Derudover er der er lokal Søbyfolder omhandlende hele området. I 2014 er der udarbejdet en digital guide for området.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen

3.2 § 3 områder

Området omfatter store arealer med § 3 søer.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Haunstrup Brunkulslejer og Søby Brunkulslejer ligger begge i Herning Kommune. De er begge udpeget som særligt værdifulde landskabsområder. Det betyder, at der skal tages betydeligt hensyn til områdets landskabelige kvaliteter og værdi. Anlæg, nyt byggeri og ændret arealanvendelse kan kun etableres i de udpegede områder, såfremt de landskabelige kvaliteter ikke påvirkes negativt eller forstyrres.

Ligeledes er de begge udpeget til uønsket skovområde, dette gælder for hele Søby området og for de åbne arealer i Haunstrup, dette har dog ingen indflydelse på arealer med fredskovspligt.

Flere dele af Søby Brunkulslejer er udpeget som C målsat natur. C-målsat natur er et karakteristisk naturområde, typisk med få positiv arter for naturtypen. Der gives kun i særlige tilfælde tilladelse til tilstandsændringer, som ikke understøtter naturgrundlaget. Lysåbne naturarealer søges sikret imod tilgroning

Både Haunstrup og Søby brunkulslejer er udpeget som kulturmiljø. For udpegede værdifulde kulturmiljøer gælder, at der ikke må opføres nye anlæg, nyt byggeri og andre ændringer i landskabet må ikke udformes og placeres på en måde, der forringer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier

Søby er udpeget som geologisk interesse område, hvilket betyder at kommunen ønsker at bevare og beskytte området mod visuelle tekniske anlæg og ændret arealudnyttelse. Søby-området er desuden en del af det Nationale Geologiske Interesseområde nr. 82.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Størstedelen af statens arealer i Søby Brunkulslejer er omfattet af fredningen af Søby Sø og Søby Brunkulslejer reg.nr. 08010.00, OFN-kendelse af 29. maj 2007. Fredningen har til formål at bevare eller forbedre områdets naturmæssige, landskabelige, geologiske og kulturmæssige værdier. Formålet er også at sikre og genskabe de større sammenhængende nøgne og ørkenlignende områder længst muligt, at sikre og genskabe de åbne og delvist tilgroede hede- og overdrevslignende arealer og brunkulstipperne, samt at sikre og genskabe udsigter og indkig fra brunkulstipper, offentlige veje og anlagte stier til søerne og det kulturskabte landskab.

Fredningen har endvidere til formål at forbedre offentlighedens adgang til de dele af områderne, hvor det vurderes at være sikkerhedsmæssigt forsvarligt og foreneligt med naturværdierne.

Der må ikke ske ombygninger, tilbygninger eller yderligere bebyggelse herunder opføres skure,

campingpladser eller lignende i området bortset fra bygninger og anlæg der tjener Brunkulsmuseets drift og formidling samt publikumsfaciliteter der vedrørende den rekreative brug af området. De eksisterende terrænforhold herunder sandtipper og søskrænter m.m. må ikke ændres ved planering,

udgravning eller opfyldning. Der må ikke foretages yderligere plantning bortset fra efterplantning i områdets etablerede plantager.

På de arealer, der er udpeget som "arealer med mulighed for landskabspleje" og "arealer med mulighed for særlig landskabspleje" har plejemyndigheden ret til at udføre landskabspleje i overensstemmelser med udarbejdede plejeplaner. For "arealer med mulighed for landskabspleje" kan det bestemmes, at der skal foretages rydning, beskæring mv. af træer og buske for at sikre udsigt/indblik og for at bevare og genskabe det åbne præg med moser, heder og overdrevslignende arealer. For egentlige skovarealer på offentligt ejede arealer, kan det derudover bestemmes, at de skal drives i retning af mere lysåben skov overvejende med løvtræer.

For "arealer med mulighed for særlig landskabspleje" kan det herudover bestemmes, at landskabsplejen skal udføres ved at terrænet blotlægges helt ned til sandet - fjernelse af vækstlag mv. - for at sikre og genskabe områdets ørkenlignende karakter. Lignende bestemmelser kan træffes for bevarelse og synliggørelse af geologiske profiler.

Alle Naturstyrelsens tørre arealer er omfattet af plejeforanstaltningen; "arealer med mulighed for særlig landskabspleje".

3.5 Drikkevandsinteresser

Hundeskoven i Bjerre Plantage i Søby Brunkulslejer ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Den øvrige del af arealerne i Søby Brunkulslejer og arealerne i Haunstrup Brunkulslejer ligger i et område med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Ingen