Hoverdal Plantage

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Hoverdal Plantage prioriteres friluftslivet, vedproduktion og landskabet højt. Det er målet at udvikle en varieret blandingsskov, med en øget andel af løvtræ, der har et relativt højt produktionspotentiale, hvor de lokale forhold muliggør det. Det er samtidig målet at understøtte og udvikle et landskabsbillede, hvor åbne sammenhængende hedeflader står i kontrast til den mere lukkede og mørke skov og derved forbedre spredningsmuligheder for truede arter tilknyttet de lysåbne hedenaturtyper som for eksempel den trehornede skarnbasse.

Det er ligeledes planen, at plantagen fortsat skal udgøre et særlig vigtigt publikumsområde og udvikles som sådan.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for plantagen.

Rydning af rødgran og bjergfyr mellem samlingen af gravhøje i afdeling 1680a og den nordvestligst placerede gravhøj i afdeling 1679a med henblik på at skabe et sammenhængende kulturmiljø mellem en gruppe gravhøje og fremhæve landskabets konturer.

Der ryddes spredte områder svarende til ca. 25 % af arealet i bjergfyrbevoksningerne i afdelingerne 1678a og 1679a, samt hele litra 1678b for at bringe arealet i overensstemmelse med § 3 hede registrering og bibeholde hedevegetation på det øvrige areal og dertil fastholde tætte bjergfyrbevoksninger, og dermed sikre gode dagsopholds muligheder for kronvildt.

Rydning af omorikagran i afdeling 1623d og del af litra b, samt lærk i afdeling 1663a, dermed skabes der landskabelig sammenhæng mellem to hedeområder og der etableres spredningskorridor for truede arter tilknyttet de lysåbne hedenaturtyper.

Kratbevoksning afdeling 1627c og tilgroet mose i afdeling 1627d beliggende rundt om en mindre sø i det nordvestlige hjørne af afdeling 1627 ryddes. Det nordligste hjørne i afdeling 1627 bringes i overensstemmelse med § 3 hede registrering.

Tilgroning med bjergfyr på hede i afdeling 1607b ryddes da arealet er fredet.

Nåletræsbevoksninger af primært bjergfyr i Hulmose Plantage afdeling 1595a,b,d og h ryddes . Herved skabes der landskabelig sammenhæng og spredningskorridor for truede arter tilknyttet de lysåbne hedenaturtyper mellem hedeområder øst og syd for Hulmose Plantage og langs plantagens nordskel.

Mindre del af hede i litra b afdeling 1596 bringes i overensstemmelse med § 3 ved rydning af opvækst af bjergfyr. Dertil ryddes bjergfyrbevoksningen i afdeling 1596 litra a. Herved skabes der landskabelig sammenhæng til hedeområder i og syd for Hulmose Plantage mod vest og langs plantagens nordskel og der etableres spredningskorridor for truede arter tilknyttet de lysåbne hedenaturtyper.

1.2 Landskabsplan

Det er det langsigtede mål at bevare og udbygge indtrykket af den lukkede nåletræsdominerede blandskov som afveksling og som står i kontrast til store åbne sammenhængende hedeflader rundt i plantagen. Det er målet, at landskabets terrænformer tydeliggøres og underbygges af bevoksningernes afgrænsning og struktur.

Arealet med hede udvides i planperioden med det formål at skabe spredningskorridorer for truede arter tilknytte lysåbne hedenaturtyper og landskabelig sammenhæng mellem eksisterende isoleret beliggende heder samt fremhæve karakteristiske klitformationer og dalstrøg og derved blandt andet skabe et sammenhængende kulturmiljø.

Ved Sørup Sande skabes sammenhæng mellem to fredede hedearealer i løbet af planperioden ved rydning af et bredt bælte af henholdsvis bjergfyr og rødgran i den mellemliggende bevoksning i afdeling 1630gdf. Dermed synliggøres nogle karakteristiske indlandsklitter. I det træbevoksede areal mellem hederne og området nord for udvikles skoven i retning af en mere lysåben karakter med hovedvægt på lystræarter. En udvikling mod mere lysåbne bevoksninger vil give en større landskabelig sammenbinding til det ryddede areal og den lysåbne natur på de tilgrænsende heder og fremhæve de landskabelige elementer.

I den kommende 5-6 årige periode ryddes dele af Hulmose Plantage i afdeling 1595 med henblik på at sammenkoble nogle mindre og delvist fragmenterede hedearealer langs plantagens nord grænse med et større fredet hedeareal syd for Hulmose Plantage. I den centrale del af plantagen, sammenbindes to hedeområder, som nu lige akkurat støder op til hinanden i nogle meget skarpe konturer, ved rydning af hjørnerne af to overfor hinanden liggende nåletræsbevoksninger i afdelingerne 1623 og 1663.

Det er planen, at der i løbet af de kommende 5-6 år etableres sammenhæng mellem en mindre samling af gravhøje i plantagens nordøstlige hjørne i afdeling 1680 og en enkeltstående gravhøj, der er placeret lidt sydøst herfor i afdeling 1679. Dermed synliggøres et mindre dalstrøg, som adskiller de to fortidsminder og der skabes forbindelse til hedearealer mod øst og de åbne arealer langs plantagens nordskel.

Ådalen er både lysåben eng og tilgroet mose. Det tilsigtes at den holdes åben, så der skabes sammenhæng med den lysåbne hede mod nord.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål med skovdriften er at understøtte udviklingen af forskellige typer af bevoksninger domineret af hovedtræarterne rødgran, sitkagran, ædelgran, bøg, skovfyr, eg og bjergfyr. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen af Hoverdal Plantage i skovudviklingstyper fremgår af kortet.

Det langsigtede mål for skovdriften i Hoverdal Plantage er at opbygge en varieret blandingsskov, hvor hovedparten af det bevoksede areal fortsat skal være produktionsskov. På lang sigt skal andelen af løvtræ, primært bøg og eg forøges ligesom andelen af ædelgrandominerede bevoksninger også øges væsentligt. Men det er væsentligt at bemærke, at der er tale om en meget langsigtet målsætning, som strækker sig over flere trægenerationer. Idet vildttrykket er meget stort er hegning en nødvendighed ved etablering af ædelgranforyngelse og løvtræ generelt. Konverteringen af bevoksningerne til de målsatte artssammensætninger og strukturer vil derfor ske i takt med de økonomiske muligheder. Bevoksningerne vil således også i næste generation flere steder formodentlig være domineret af de nuværende arter med mindre indslag af de kommende hovedtræarter og først i anden eller tredje generation vil det være de målsatte hovedtræarter, der præger billedet. Nedenfor beskrives hvorledes træartssammensætningen forventes at udvikle sig på meget lang sigt.

Der er i dag mange produktive bevoksninger med rødgran i plantagen og rødgran vil også fremover være den dominerende træart i store områder, i en blanding med ædelgran og douglasgran som bestandsdannende arter og med indslag af bøg i mindre grupper.

På den bedre jord i området nord for Store Hoverdal og omkring Præstevejen, hvor der allerede er en del bøg og i et større område i tilknytning hertil vil bøg på lang sigt blive den dominerende træart.

Øst og vest herfor, ligeledes på den bedre jordbund vil ædelgranarterne grandis og ædelgran blive hovedtræarterne. Her er potentialet ligeledes til stede i form af mange bevoksninger med ædelgranarter i indblanding

Hvor jordbundsforholdene er lidt bedre i den vestligste del vil der, baseret på allerede etablerede arter, være potentiale for udvikling af en produktionsskov, hvor douglasgran er hovedtræart med en væsentlig andel af bøg og indblanding af rødgran og ædelgran.

Bjergfyr, skovfyr og eg vil dominerer på de stenede afblæsningsflader og magre klitområder. Eg og skovfyr vil blive mest udbredt på de vestligste arealer. Bjergfyr vil således fortsat være at finde i ren bestand på den dårligste jordbund. Tre større områder med bjergfyr bibeholdes, da de har en væsentlig funktion i forhold til krondyrenes mulighed for at finde uforstyrrede steder til dagsophold.

Bevoksningen af ældre østrigskfyr på klitrækken i den sydlige del af afdeling 1630 bevares så længe som muligt af landskabelige hensyn.

1.4 Naturpleje

Naturplejeindsatsen knytter sig primært til den fortsatte pleje og opretholdelse af tilstanden på hedearealerne ved periodevis afbrænding eller slåning.

Det er planen, at hedearealerne holdes lysåbne og med sparsom trævækst. Skovrande holdes tilbage så skoven ikke ved naturlig tilgroning spreder sig ud i de lysåbne områder. Det betyder, at bevoksninger af bjergfyr, der strækker sig ud over den beskyttede hede længst mod vest i afdelingerne 1633c og 1603ab, fjernes i løbet af planperioden. Tiltaget indebærer også rydning af tilplantede arealer imellem de to afdelinger, hvorved der bliver en sammenhæng mellem hedearealerne. Det omfatter afdeling1633a. Et mindre hedeareal i afdeling 1654h ryddes ligeledes for opvækst i samme periode. Det samme skal ske, hvor der er sket en naturlig tilgroning af et fredet hedearealer mod nordvest i afdeling 1607b, det skal dog ske dog indenfor den førstkommende 5-6 årige periode.

Flere af de landskabelige tiltag, der omfatter rydning af nåletræsbevoksninger og dermed sammenbinding af isolerede hedeområder, forventes gennem den efterfølgende pleje at højne biodiversiteten ved udvikling af lysåbne hedenaturtyper, hvor der før var nåletræs plantage. Disse tiltag bidrager som tidligere nævnt ligeledes som spredningskorridorer for truede arter tilknyttet våd og tør hede blandt andet cypres ulvefod.

I Hoverdal er der desuden flere steder potentiale for at forbedre naturindholdet. Der er således langsigtede planer om flere forskellige små projekter.

I plantagen findes flere mindre søer, hvor det planlægges at foretage enkelte plejetiltag for at højne kvaliteten. Dette omfatter for eksempel to genopretningsprojekter til forbedring af tilstanden omkring to mindre søer i henholdsvis afdeling 1627 og 1607. Der ryddes for opvækst omkring søerne og bevoksningerne rundt om søerne trækkes tilbage for at give mere lys til søen. Projektet i afdeling 1627 gennemføres i løbet af den kommende 5-6 årige periode, som første etape i landskabsrydningen på naboarealerne, mens projektet i afdeling 1607 gennemføres på sigt og i sammenhæng med den øvrige hugst behandling af den omkring stående bevoksning.

På lang sigt, er der planer om at etablere ny natur, ved gennemførelse af et hydrologiforbedrende projekt ved søen i afdeling 1700. Projektet drejer sig om at bevoksningsgrænserne trækkes længere væk fra søen, der ryddes for eksisterende opvækst rundt om søen, grøfterne lukkes og arealet plejes fremadrettet som åben mose, eng eller overdrev afhængig af, hvad det udvikler sig til på sigt.

Der ryddes spredte områder i bjergfyrbevoksningerne i afdelingerne 1678 og 1679 i løbet af den kommende 5-6 årige periode for at bibeholde lysåbne områder og hedevegetation og dermed fremme biodiversiteten. Dermed bibeholdes tætte bjergfyrbevoksninger af hensyn til bevaring af opholdssteder for kronvildtet i dagstimerne.

Mulighederne for forbedring af naturtilstanden på de tilgroede moseområder langs næsten hele Høbrobæk med rydning, slet og ekstensiv græsning i mindre hegninger undersøges. Projektet omfatter alle afdelingerne 1634d, 1639a, 1647b og 1651b og 1652a. For så vidt angår afdelingerne 1656 og 1657 tages der i planperioden stilling til, om arealerne i højere grad skal overlades til fri succession, biodiversitet skov, eller plejes som mose.

Den landskabelige afgrænsning af hederne i afdelingerne 1702 og 1622 forbedres ved at agre, der ligger som små dyrkede øer langs kanten af hederne, udtages af drift i løbet af planperioden og overgår til slette og plejes fremadrettet med udvikling til hede som langsigtet målsætning.

Bilag med plejeplan for lysåbne naturarealer kan findes her (pdf).

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Hvor der er lokalt engagement, vil der være mulighed for at indgå partnerskaber vedrørende drift og pleje af kulturminder og kulturmiljøer i lighed med det samarbejde, der eksisterer omkring "Præstens have"

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholdeen stabilurtevækst på højene. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf).

1.6 Friluftsliv

Hoverdal er vigtig som rekreativt område for såvel lokale som tilrejsende skovgæster, som bruger skoven til mange formål indenfor friluftsliv. Der lægges således vægt på at skabe rammer for en bred vifte af friluftsmuligheder under hensyntagen til dyrelivet i skoven via zonering for friluftslivet.

Der ligges særligt vægt på at opretholde det gode samarbejde med lokale foreninger om drift af shelterpladsen og vedligehold af stier og skilte og nye mulighed for partnerskaber vedrørende etablering af mindre stianlæg afsøges.

Aktivitetsniveauet er størst omkring grillpladsen og shelterpladsen. Prioriteringerne omkring vedligehold og nye investeringer i faciliteter vil derfor være koncentreret omkring de to pladser, som udlægges til facilitetszon. Størrelsen af facilitetszonen ved shelterpladsen er angivet med potentiel mulighed for udvidelse og etablering af nye faciliteter, i fald der er lokalt ønske og initiativ til samarbejde herom. Huset i afdeling 1670a er i dag udlejet til en institution. Området udpeges som facilitetszone med henblik på at understøtte den nuværende anvendelse. Yderligere etablering af faciliteter vil fremadrettet ske i så fald, der er lokal opbakning og medfinansiering hertil. Der udpeges en facilitetszone i forbindelse med en større eksisterende parkeringsplads i afdeling 1618f med mulighed for fremtidig udvikling af området. Udbygning af faciliteter og stinet i tilknytning hertil i kommende driftsplanperiode kan ske i så fald, der er lokal opbakning og medfinansie-ring hertil.
Der udlægges to stillezoner primært for at fastholde stille områder for kronvildtets dagsophold, for derigennem at fremme publikums muligheder for at opleve kronvildtet i plantagen. Den øvrige del af skoven udlægges til friluftszone. Zoneinddelingen fremgår af kortet.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Hoverdal Plantage er beliggende ca. 11 km nord øst for Ringkøbing i et område der er domineret af landbrug, mindre private plantager og spredte hedearealer. Skoven er således også omgivet af henholdsvis landbrugsjord, plantage og hede. I sydsiden af Hoverdal vest løber Høbrobæk i en lille ådal. Rundt om plantagen ligger flere mindre landsbyer.

Det er en velarronderet plantage, som ligger i et tidligere sandflugtsområde. Selve plantagen er overvejende domineret af gran. Den er anlagt i flere etaper startende i 1890`erne ved opkøb og tilplantning af hedearealer omkring Store Hoverdal. Anden etape blev igangsat ved lov "Lex Ulborg" i 1942", hvis formål var beskæftigelse under 2. verdenskrig samt sikring af træressourcer - herunder brænde. Yderligere opkøb og tilplantninger er sket frem til 1960´erne. Fra omkring 1940 til 1994 var store arealer udlagt som kronvildtreservat med det formål at fremme en kronvildtbestand på egnene. Som kompensation for manglende jagtudlejningsmuligheder kompenserede Jagtfonden med jagttegnsmidler .

Plantagen er relativt flad med indslag af indlandsklitter og skrænter langs Høbrobæk.

2.2 Jordbundsforhold

Tidligere tiders sandflugt har påvirket jordoverfladen i Hoverdal kraftigt. I den vestlige ende findes store afblæsningsflader, hvor vækstvilkårene for skovtræer er særdeles dårlige. Det afblæste sand er samlet i indlandsklitter. Nord og øst for Store Hoverdal findes et stort område med sandblandet ler under flyvesandet, her er væksten væsentligt bedre. I den østlige ende af Hoverdal findes der områder med morænegrus, og endda områder med lerindhold. Her vokser skovtræer godt, og kan opnå anseelig størrelse. Den nordøstlige ende er ligeledes præget af flyvesand med dårlige vækstforhold til følge. Høbrobæk og de tilstødende lavbundsarealer giver med den gode vandhusholdning helt andre vækstbetingelser, som særligt begunstiger løvtræ.

2.3 Landskab

Hoverdal er beliggende i den sydlige del af landskabskarakterområdet " Stråsø Skovkompleks" på den vestlige del af Skovbjerg Bakkeø. Hoverdal er dog fysisk adskilt fra Stråsø Plantage og de store heder. Den adskilles fra Sønder Plantage og Torsted Plantage af landbrugsland, en hovedvej og en å. Hoverdal Plantage har på den måde en meget klar afgrænsning og en egen identitet, og udgør som sådan et selvstændigt skovlandskab, selvom den ligger i umiddelbar forlængelse af Stråsøkomplekset.

2.4 Skoven

Plantagen består primært af de træarter, der kendetegner plantager, som blev etableret med sandflugtsbekæmpelse for øje, dog med den undtagelse, at andelen af gran er væsentlig højere end ved en karakteristisk fyrtræsdomineret værnskov længst mod vest. Hovedtræarterne er rødgran, bjergfyr og ædelgran.

Der er stor forskel på dyrkningsgrundlaget, men der er mulighed for god produktionsskov på størstedelen af arealerne. Den vestligste del er grundet jordbundsforholdene præget af hede- og bjergfyrarealer. Her er der er også en del contortafyr-, skovfyr- og omorikagranbevoksninger af ringe kvalitet. Nord og øst for Store Hoverdal, hvor jordbundsforholdene er bedre, og der er en del bevoksninger med rødgran, ædelgran og grandis af god kvalitet og også bevoksninger med bøg. På sandflugtsarealer i nordøst er det igen bjergfyr- og rødgranbevoksninger af ringe kvalitet, der dominerer.

Arealerne langs Høbrobæk er overvejende bevokset med løvtræ. Der er kratbevoksninger med eg og en del ældre løvtræ og området har et stort naturindhold.

Vildttrykket er meget stort, derfor er hegning en nødvendighed ved etablering af ædelgransforyngelse og for etablering af løvtræ generelt. Naturlig foryngelse sker kun i ringe grad og da oftest med contortafyr. Der er dog kun forholdsvis få arealer med contortafyr i plantagen, så problemet med kraftig opvækst af contortafyr i konverteringen mod naturnær skovdrift forventes at være minimal i forhold til andre arealer på enheden.

2.5 Natur

Hederne og moseområderne langs Høbrobæk rummer de største naturværdier i Hoverdal Plantage. I plantagen findes desuden en række mindre temporære søer og to opstemmede søer.

På heden og i plantagen vokser en lang række af de vestyske karakterarter, hvor af enkelte er sjældne og rødlistede. I afd. 1698 findes cypres ulvefod og i afdeling 1699 otteradet ulvefod. I ådalen ved Høbrobæk findes kortsporet blærerod, liden kæruld og hjertelæbe.

På nogle af de tilplantede arealer findes flere rødlistede svampearter, bl.a. forekommer fundet safrankødet slørhat og fyrre-rørhat i den sydlige del af afdeling 1624. I den nordlige del af afdeling 1624 er der fundet tragtformet læderpigsvamp og i afdeling 1663 er der fundet rust-korkpigsvamp. Langs Tømmervej er der fundet tragtformet læderpigsvamp og vellugtende læderpigsvamp. I den sydlige del af afdeling 1686 og 1688 forekommer den meget sjældne orange korkpigsvamp. Desuden forekommer tragtformet læderpigsvamp, vellugtende læderpigsvamp, Rust-kork pigsvamp samt flere steder spredt i afdelingen mørk læderpigsvamp og safrankødet slørhat.

På næsten alle heder i Hoverdal Plantage kan man finde den rødlistede trehornede skarnbasse og natravnen. I ådalen kan man finde den rødlistede sommerfugl violetrandet ildfugl. Sortspætte træffes ligeledes i ådalen fra tid til anden.

Flere af hedearealerne er under tilgroning, hvor skoven langsomt breder sig ind over heden. Der foretages periodevis slåning og eller afbrænding af hederne. Ved rydning af delvis tilgroet hede eller bevoksninger på mager bund viser erfaringerne, at ny hedevegetation relativt hurtigt etableres, uden der er behov for andre plejetiltag undervejs.

Ådalen er mange steder drænet og grøftet og mange af grøfterne er okkerpåvirkede. I overensstemmelse med Naturstyrelsens naturplejestrategi vedligeholdes grøfterne ikke. Der vil derfor ske en naturlig forsumpning over tid når dræneffekten langsomt aftager.

Flere af moseområderne langs Høbrobæk er under tilgroning med pil og birk og tagrør. Arealerne er relativt våde og derfor svære at afgræsse eller slå maskinelt. En eventuel pleje er derfor omkostningstung, og der foretages derfor ikke pleje på arealerne.

Der foregår en langsom tilgroning af søerne, men der er ingen søer, som endnu er akut oprensningskrævende.

Der findes en stor kronvildtbestand i Hoverdal Plantagen. Bestanden er så stor, at kronvildtet i væsentlig grad bidrager til at opretholde de lysåbnearealer i en græsset og dermed lysåben tilstand.

2.6 Kulturmiljø

I Hoverdal findes 13 registrerede gravhøje. Et større antal høje blev i 1994 undersøgt, og blev bestemt som værende sandklitter. På hederne ses rester af gamle hjulspor og der findes en del skeldiger.

"Præstens have" består af et lille jorddige, som af lokale er sat på det sted, hvor man en nat fandt sognepræsten ret forkommen. Han var i dårligt vejr faret vild på vej hjem til Torsted fra Hover.

2.7 Friluftsliv

Skoven er meget brugt af de lokale fra de omkringliggende landsbyer og tiltrækker desuden et større publikum fra både Ringkøbing og Herning, som kommer i bil for at gå, cykle og løbe en tur. Publikums benyttelse af plantagen tager således udgangspunkt i de eksisterende offentlige veje og derved liggende parkeringspladser, hvorfra de i varierende grad bevæger sig ud i den 1600 ha store plantage.

I plantagen findes en række faciliteter. Der er etableret en primitiv grillplads ved Sørup Dam, og en shelterplads vest for Store Hoverdal. Shelterpladsen er etableret af en lokal borgergruppe fra Hover, som også står for vedligehold af faciliteterne på pladsen. Der er ligeledes etableret løberuter og vandrestier af forskellig længde. Der er desuden indgået en adoptionsaftale med den lokale borgerforening, som passer stierne og maler piktogrampæle m.m.

Mange besøger skoven for at samle svampe, opleve kronvildtet, det store skovområde og stilheden.

3. Gældende udpegninger

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede . Derudover findes også andre § 3 beskyttede lysåbne naturtyper. De fremgår af tabellen afsnit 2.1.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland opfordres staten til at fremme befolkningens mulighed for at opleve naturen.

Hoverdal Plantage ligger indenfor et område, der i kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune er udpeget som 'Større uforstyrrede landskaber' og bevaringsværdige landskaber. 'Større uforstyrrede landskaber er sammenhængende områder på mindst 100 km 2 , der syns- eller støjmæssigt ikke er påvirket af større tekniske anlæg. Det konkrete område omfatter arealer i Ringkøbing-Skjern Kommune samt kommunerne Holstebro og Herning og indbefatter hele Stråsøkomplekset og dele af Skårmose Plantage. I bevaringsværdige landskaber kan der kun gives dispensation/tilladelse til tilstandsændringer, der ikke skader de landskabelige karaktertræk. Ådale, enge og hedearealer holdes lysåbne gennem pleje og/eller afgræsning.

Plantagen er i henhold til kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune beliggende i geologisk rammeområde "Skovbjerg Bakkeø" og den vestligste del er udpeget som geologisk værdifuldt område. Inden for det geologiske rammeområde Skovbjerg Bakkeø bør det sikres, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgang og sammenhænge fremtræder klart i landskabet, således at området fortsat har værdi for den landskabsgeologiske forskning.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Hederne i afdeling 1607 og den nordlige del af afdeling 1631 er omfattet af Fredningen af heder i Ringkøbing amt reg.nr. 01216.01 28/06 af 1949. Fredningen dækker over en lang række hederarealer i skovene, Hoverdal, Stråsø, Fejsø, Blåbjerg og Ølgryde, samt Nørre Vosborg Hede. Formålet med fredningen, er at sikre bevarelse af hedearealerne, ved at undgå tilgroning, tilplantning og opførsel af forstyrrende elementer.

3.5 Drikkevandsinteresser

Hoverdal Plantage ligger i et område med drikkevandsinteresser.

3.6 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer