Rydhave Skov

Beskrivelse

Rydhave Skov ligger ca. fem kilometer syd for Vinderup og ca. 15 km nordøst for Holstebro. Skoven blev i sin tid udstykket fra herregården Rydhave og overtaget af staten i 1967. Skoven ligger op ad Rydhave Slot, der også rummer Rydhave Efterskole.

Skoven er beliggende på svagt vestskrånende terræn ned mod Hellevad Å og er relativt kuperet. Skoven er en gammel naturlig løvskov, der domineres af gammelt og mellemaldrende løvtræ, mange grøfter og flere vandhuller. To vandløb gennemskærer terrænet langs henholdsvis den nordlige og sydlige kant. Hele skoven er udlagt under naturskovsstrategien.

Skovudviklingsmæssigt kan området samlet set karakteriseres som havende en meget naturlig skovstruktur. Der er kun nogle ganske få bevoksninger, der har plantagepræg med samme alder og træart og kun få arealer med ikke hjemmehørende arter. I sammenhæng med de naturgivne forhold er der fremadrettet potentiale for at skabe endnu bedre forhold for biodiversiteten i skoven generelt.

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Rydhave Skov prioriteres naturværdierne højt ved en målsætning om at genskabe og optimere en alsidig naturskov med et særligt højt biodiversitetsindhold i så naturlig balance som muligt. Særligt fremhæves en artsrig insektfauna, småfuglefauna og skovbundsflora, eksempelvis almindelig milturt og skov angelik. Skovdriften prioriteres i mindre grad da hele skoven er udlagt som naturskov herunder en del arealer som urørt skov.

Rydhaves Skovs værdi som landskabselement og oplevelsesrum for publikum er ligeledes højt. Selv om antallet af gæster i skovene er højt, lægges der primært vægt på at understøtte den stille naturoplevelse. Skoven kulturhistoriske indhold er beskedent i omfang, men de krigshistoriske elementer fra 2. Verdenskrig har en stor betydning lokalt og er udgangspunkt for mange besøg i skoven.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt et konkret tiltag til iværksættelse indenfor planperioden. Det planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Alle nåletræsbevoksninger nedskæres og konverteres til rene løvtræbevoksninger ved naturlig foryngelse (afdeling 450b, 455b og 456ab).

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen, at landskabet i Rydhave Skov domineres af lukkede løvtræsbevoksninger uden væsentligt større lysåbne områder.

I forhold til det eksisterende landskabsbillede betyder det, at det lukkede skovpræg som allerede dominerer landskabet i Rydhave Skov bevares og på sigt udvikles skoven til en ren løvskov, med små våde skovmoser og mindre søer. I løbet af planperioden ryddes de få tilbageværende nåletræsbevoksninger (afdelingerne 450b, 455b og 456ab) og konverteres til løvtræ ved naturlig foryngelse.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål med skovdriften i Rydhave Skov er at genskabe og fastholde en alsidig naturskov med høj biodiversitet og et stort indhold af plante- og dyrearter i så naturlig balance som muligt. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Rydhave Skov arbejdes med to skovudviklingstyper; Urørt skov og bøg.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i Rydhave Skov fremgår af kortet.

Der er udlagt skovudviklingstypen urørt skov beliggende rundt i den østlige kant som en hesteskoform. I den urørte del er der ikke aktiv skovdrift og udgåede eller væltede træer henligger til naturlig nedbrydning. Der må imidlertid forventes en kraftig naturlig tilgroning med ahorn, der på sigt vil kunne udkonkurrere bøg.

I dele med plukhugstdrift er udlagt skovudviklingstypen bøg. Arealerne med plukhugstdrift hugges og plejes i retning mod en bøgedomineret skov med indblanding af andre løvtræarter ved naturlig foryngelse af ask, ær og mange andre løvtræarter og buske som er til stede som naturlige frøkilder. Alle nåletræsbevoksninger konverteres til rene løvtræsbevoksninger ved nedskæring af nåletræerne i løbet af planperioden og efterfølgende naturlig foryngelse. Det omfatter konkret afdelingerne 450b, 455b og 456ab. De nedskårede træer efterlades på skovbunden til naturlig nedbrydning.

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen atgenskabe så naturlige hydrologiske forhold som muligt i hele skoven, hvilket betyder, at arealet med våde naturtyper herunder våde moser på sigt udvides i takt med at grøfterne langsom forfalder og effekten af tilstoppede grøfter slår igennem på de lavere områder. Hvor der i dag står askebevoksninger langs bækløbene og på gammel mosebund vil der i takt med at grøfterne falder sammen ske en udvikling mod våd mose med rødel og med islæt af ask.

De eksisterende grøfter er meget forfaldne og det er vurderingen, at de ikke har en vandafledende effekt. Der igangsættes derfor ikke yderligere tiltag med henblik på at de fremme de hydrologiske tiltag ved grøftelukning, da processen forekommer naturligt. Søerne i skoven er små og oprenses med passende mellemrum for at bevare søfladen.

Den løbende pleje af de eksisterende naturområder fremgår af nedenstående bilag.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf).

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

”Våbenhulen” fra 2. verdenskrig med mindesten opsat af Tolstrup Gruppen vedligeholdes og plejes løbende efter behov.

Der er ingen særlige tiltag i forhold til kulturmiljøet Rydhave Skov i den kommende planperiode. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf).

1.6 Friluftsliv

I Rydhave Skov er størstedelen af arealet udlagt til stillezone med henblik på at give den besøgende en mulighed for at gå en tur i stille omgivelser og opleve stedets særlige flora.

Der er udlagt en mindre facilitetszone omkring våbenhulen i afdeling 450, da det er en af skovens mest besøgte steder, og det giver mulighed for udvikling af området, eventuelt ved etablering af en grillplads.

Parkeringspladsen ved landevejen (afdeling 454), der fungerer som det primære adgangspunkt for besøgende i skoven, er udlagt som facilitetszone og prioriteres fremadrettet som parkerings- og opholdsplads.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden er blandt andet takket være de to mindre vandløb, der gennemstrømmer skoven, meget fugtig og næringsrig. I den vestlige del af skoven ned mod tunneldalen findes smeltevandssand og i den østlige del er jordarten moræneler.

2.2 Landskab

Rydhave Skov er mod vest afgrænset af Hellegård Ådal, der munder ud i Venø Bugt, kun ca. 2,6 km nord for skoven. Mod nord, øst og vest er landskabet meget kuperet og åbent.

Det er blandt andet beliggenheden tæt ved Limfjorden og de afledte klimatiske forhold og vækstbetingelser, der er bidragende til, at der i Rydhave Skov kan vokse bøg og andre løvtræer af østdanske dimensioner.

2.3 Skoven

Rydhave Skov er en gammel, frodig og artsrig løvskov - og er i ”folkemunde” kendt som ”Danmarks vestligste naturlige bøgeskov”. Botanisk set er skoven også kendt som en meget artsrig skov med rigtigt mange, forskellige planter og urter. I forårstiden er skoven særlig attraktiv med et frodigt tæppe af anemoner og andre forårsblomster. Der findes også i skoven en række store bemærkelsesværdige løvtræer der er flere hundrede år gamle.

Hele skoven er udlagt i medfør af naturskovsstrategien, dels som urørt dels med plukhugstdrift. Cirka ni hektar af skovens samlede areal på 31 hektar er i dag urørt skov, beliggende rundt i kanten som en hesteskoform. Den resterende del er plukhugst. Udpegningerne fremgår af nedenstående kort og tabellen i afsnit 3.7. De konkrete arealafgrænsninger mellem plukhugstdrift og urørt skov kan dog nogle steder være svære at erkende i terrænet.

Ahorn er til stede som hovedtræart i flere bevoksninger og forynger sig villigt på den næringsrige jordbund også på de arealer, der er udlagt som urørt skov, hvor hovedtræarten er bøg. Hvis opvækst af ahorn og potentielle frøkilder ikke fjernes fra de urørte arealer, vil det på sigt betyde en konvertering af den bøgeskov, der er udgangspunktet for udpegningen til urørt skov, til en ahorn domineret løvskov.

Det kuperede terræn i sammenhæng med en fugtig jordbund flere steder betyder, at det er vanskeligt at arbejde med større køretøjer på arealerne.

2.4 Natur

Rydhave Skov indeholder to vandløb, tre mindre opstemmede søen samt flere naturlige skovbække, der følger naturlige ledelinjer i terrænet. Der er tidligere gravet grøfter flere steder i skoven.

I 2000 er stikgrøfterne i askemosen i afdeling 454-455 lukket for at genoprette den naturlige hydrologi i området og fremme udviklingen af en våd askemose. De øvrige grøfter i skoven vedligeholdes ikke og det er vurderingen, at de ikke længere har en vandafledende effekt.

Søerne i skoven er små og vil på sigt gro til og oprenses derfor med passende mellemrum.

I vandløbet gennem afdeling 455f opstrøms søen i afdeling 456e er der forekomst af tæppegræs. Der er en meget artsrig skovbundsflora især langs søer og bække. I foråret er praktisk taget hele skovbunden dækket af anemoner. Derudover er den eneste forekomst af slørvinge i det gamle Ringkøbing Amt registreret ved skovbækkene. Der er desuden forekomst af hulrugende fugle.

2.5 Kulturmiljø

Der er ingen registrerede fortidsminder i skoven. Rydhave Skov spillede en væsentlig rolle under besættelsen, hvor den såkaldte ”Rydhavegruppe” her havde et skjul til de våben, gruppen modtog ved nedkastninger fra engelske fly. Rydhavegruppens skjul i skoven er reetableret og der er opsat en mindesten på stedet. Våbenhulen er tilgængelig for publikum og der afholdes en årlig mindehøjtidelighed den 5. maj.

2.6 Friluftsliv

Skoven er meget intensivt anvendt særligt af efterskolens elever og som bynær skov for borgere i Vinderup, der ønsker at gå en tur og opleve den gamle løvskov. Størstedelen af publikum besøger skoven via parkeringspladsen i afdeling 454 og fra ungdomsskolen, der grænser op til skoven mod øst. Der er et vidt forgrenet net af stier i den lille skov, der sammen med vejnettet, danner rammen for de mange besøgende.

Ved parkeringspladsen er der et par bord-bænkesæt, der benyttes flittigt i sommerhalvåret. Derudover er der ikke andre faciliteter.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen

3.2 § 3 områder

Området omfatter to § 3 beskyttede naturtyper i form af tre mindre opstemmede søer og to skovbække. De fremgår af tabellen i det indledende af. Der forekommer desuden små beskyttede mosestrøg langs bækløbene. snit. Nogle af askemoserne står på gammel mosebund men kan pga. tidligere tiders grøftning i dag ikke karakteriseres som mose.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Rydhave Skov er beliggende i Holstebro Kommune. Rydhave Skov indgår i kommunens udpegning af landskabsområder. I kommuneplanen står der om disse, at landskabelige værdier tillægges særlig stor vægt. Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Ingen

3.5 Drikkevandsinteresser

Rydhave Skov ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Ingen

3.7 Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Hele skoven er udlagt til genbevaring.