Stråsøkomplekset

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Den overordnede målsætning for Stråsøkomplekset er, at den fortsat skal udvikles og fungere som et område, hvor træproduktion baseret på naturnær skovdrift er i fokus.

Landskabeligt skiller komplekset sig ud ved den store andel lysåbne naturområder særligt hedearealer, der i omfang matcher det skovbevoksede areal. Dette forhold styrkes ved konvertering af plantage til hede ved sammenbinding af isolerede hedeområder. Det overordnede mål for naturarealerne er, at naturplejen bidrager til at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. De ryddede plantageområder udvikles som spredningskorridorer for truede arter tilknyttet de lysåbne hedenaturtyper såsom vårkobjælde og arter af ulvefod.

Det er målet, at friluftslivet tilgodeser den stille skovgæst, som får området stillet til rådighed "som det er " uden større markante faciliteter.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Hedernes tilstand bringes i overensstemmelse med fredningsbestemmelsen for gl. heder i Ringkøbing Amt i afdelingerne: 1179bc, 1177a (den er også § 3) og 1152b.

Hedernes tilstand bringes i overensstemmelse med og § 3 i Naturbeskyttelsesloven i afdelingerne: 1031bd, 1160, 1144, 1145 og 1588ae.

Der gennemføres et vådområdeprojekt i afdeling 1169a og 1170abe.

I lystbæk gennemføres et større naturgenopretningsprojekt, der omfatter følgende tiltag: Slette i afdeling 1587 hegnes og græsses med henblik på udvikling til hede på sigt. Tidligere planteskolearealer i Lystbæk afdeling 1593a ryddes. Arealerne udvikles mod hede, mose og eng. Der etableres en sø i afdeling 1582cd og ny græsning i afdeling 1593a.

Der foretages afdrift af en række nåletræsbevoksninger af såvel landskabelige som biodiversitetsmæssige hensyn i afdelingerne: 1383a, 1348ed, 1110b, 1121b, 1157f, 1158, 1159, 1161p, 1340d, 1422de.

1.2 Landskabsplan

Det er målet, at landskabet i Stråsøkomplekset fremover skal fremstå som et strukturelt varieret landskab. Hvor store sammenhængende hedearealer domineret af indlandsklitter i mosaik med tør og våd hede, står i kontrast til den omgivende nåletræsdominerede skov.

Det er planen at landskabets konturer fremhæves langs ådalene. Dalbundene og dele af skråningerne, skal fremstå med sammenhængende lysåben natur eller kratlignende hjemmehørende bevoksninger uden skæmmende grupper af nåletræ. Følgende tiltag igangsættes i løbet af den første 5-6 årige periode med henblik på at opfylde denne målsætning.

Skovranden trækkes tilbage ved fårefolden syd for Lille Å, afdeling 1110b og 1121b ved rydning af nåletræ. Nord for Stolbjerg Knude ryddes nåletræsbevoksning på indlandsklitter fra dalbunden og op til eksisterende hede afdelingerne 1157f, 1158, 1159. Dermed fremstår Stolbjerg Knude, som et markant skovbevokset landskabselement. Der skal yderligere ske rydning af mindre nåletræsbevoksninger, der ligger som mindre øer to steder ved Lille Å i afdelingerne 1348ed, 1340d og et enkelt sted ved den nordlige del af Idom Å afdeling 1383a. Det er også planen, at de å-nære dele af skoven, der ligger på skrænterne, med tiden udvikles i retning af lysåben egeblandingsskov ved udvikling af de udpegede skovudviklingstyper.

Der er planlagt en lang række tiltag inden for planperioden, der har til formål at øge sammenhængen i de lysåbne naturarealer og fungere som spredningskorridorer for truede arter tilknyttet de lysåbne primært hedenaturtyper. I løbet af den kommende 5-6 årige periode gennemføres følgende tiltag: To små løvtræbælter brydes op på en mindre hede ved Nr. Tang afdeling 1031. Der foretages ligeledes afdrift af planteskolearealer ved Filsø afdeling 1593 og ovenstående rydning ved Stolbjerg. Dette understøttes af en række naturplejetiltag der gennemføres, hvor flere tilgroede heder bringes i overensstemmelse med § 3 og fredningsbestemmelsen for heder i Gl. Ringkøbing Amt fra 1949.

I løbet af en 15 årig periode gennemføres følgende tiltag, der ligeledes har til formål at øge sammenhængen i de lysåbne naturarealer og etablere spredningskoridorer. Ældre vildtagre i afdelingerne 1339de, 1344c, 1347, der kiler sig ind i Vind Hede nord for Fuglsangvej, overgår til slette med mulighed for udvikling til hede på sigt. De øvrige vildtagre syd for vejen bibeholdes til demonstration af hedebrug og som aflastningsarealer for kronvildt. I samme periode foretages der kraftig tynding af to egeløvtræsbælte i henholdsvis afdeling 1554b mellem to heder; Østersande Hede, som er Natura 2000, og Bjerghøj Hede og i afdeling 1027b, der adskiller to mose arealer. Der vælges en kraftig tynding fremfor afdrift, da læbælterne består af ældre vestjyske ege, som har opnået en størrelse og alder, der giver biologisk værdi.

Der foretages mindre rydninger i løbet af de første 5-6 år med henblik på at styrke enkelt landskabselementer. Der foretages således afdrift af hugstmodent sitkagran i afdeling 1161p omkring en mindre skovsø, hvorved søen kan opleves fra vejen. I Fejsø Mose afdrives en mindre sitkagranbevoksning i afdeling 1422de, der ligger som en visuel blokering i den ellers åbne landskabskile, som Fejsømose danner på tværs af skoven.

På lang sigt vil der ske en opløsning af Sandfær Plantage, hvor den nuværende kompakte skovstruktur opløses til at bestå af enkeltstående dybkronede løvtræer, der åbner for gennemsyn til og skaber landskabelig sammenhæng til de bagvedliggende lysåbne naturarealer. Det skal ske, når nåletræsbevoksningerne har nået hugstmodenhed og når bevoksningens struktur ikke længere yder kronvildtet tilstrækkelig dække for ophold i dagstimerne i forbindelse med fouragering på de tilstødende marker. Hvorved også parkeringspladsen ved Råstedvej vil miste sin publikumsmæssige funktion som "kronvildtkiggeplads". Konkret bibeholdes kratbevoksningen ved Skovfogedstedet Sandfær. Løvskoven i afdeling 1347 og læbælterne omkring og på tværs af nåletræsbevoksningerne plejes fremadrettet med henblik på udvikling af dybkronede solitære træer. Nåleskoven afvikles ved hugstmodenhed.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål med skovdriften er at understøtte udviklingen af forskellige typer af bevoksninger, hvor hovedtræarterne er henholdsvis ædelgran, sitkagran, rødgran, eg, douglasgran og bøg. Det forbedrede dyrkningsgrundlag og skovklima giver mulighed for ret frit træartsvalg, og gode betingelser for naturlig foryngelse. Udlægningen af skovudviklingstyper afspejler områdets store kompleksitet; landskabeligt, strukturelt og jordbundsmæssigt. De udlagte skovudviklingstyper fremgår af kortet og er beskrevet nærmere nedenfor.

Det er væsentligt at bemærke, at der er tale om en meget langsigtet målsætning, som strækker sig over flere trægenerationer. Idet vildttrykket er meget stort er hegning en nødvendighed ved etablering af ædelgran- og douglasforyngelse samt løvtræ generelt. Konverteringen af bevoksningerne til de målsatte artssammensætninger og strukturer vil derfor ske i takt med de økonomiske muligheder. Bevoksningerne vil således også i næste generation flere steder formodentlig være domineret af de nuværende arter med mindre indslag af de kommende hovedtræarter og først i anden eller tredje generation vil det være de målsatte hovedtræarter, der præger billedet. Nedenfor beskrives, hvorledes træartssammensætningen forventes at udvikle sig på meget lang sigt.

Ædelgran med bøg som stabiliserende træart vil på lang sigt udgøre en stor del af det bevoksede areal. I den centrale del af Stråsø Plantage og i store områder af Blåbjerg Plantage og den sydlige del af Fejsø Plantager udvikles skoven således med ædelgran som hovedtræart med indblanding af bøg. Det er erfaringen at ædelgran forynger sig godt som hovedtræart. Hvorledes ædelgranforyngelsen klarer sig, hvor den indgår i blanding med rødgran afhænger af lysforholdene i de enkelte bevoksninger. Ved højt lysintensitet vil rødgranforyngelsen blive dominerende. Der forventes at ske en forøgelse af ædelgran på sigt med ca. 10-20 %, hvor ædelgran er til stede som frøkilde.

Rødgran vil fremover fortsat være at finde i komplekset i udpræget grad enten som hovedtræart eller i indblanding. Rødgran etablerer sig godt ved naturlig foryngelse og blandes med douglasgran, som indbringes ved plantning i holme eller såning sammen med bøg, hvor den fint vil kunne følge med rødgranforyngelsen.

Douglasgran vil fremover være at finde som den primære indblandingsart i hovedparten af de kommende bevoksningstyper, hvor ædelgran ikke er til stede. Der udlægges kun et enkelt område i den nord østlige del af Fejsø Plantage, på kuperet indlandsklit, hvor skoven udvikles med douglasgran som hovedtræart.

De ege dominerede skovudviklingstyper med indblanding af skovfyr og lærk udlægges generelt langs å-løbene, heder og ved afgrænsning til naboarealer, dels hvor jordbundsforholdene er forholdsvis ringe og hvor der er relativt vådt. Her ønskes en lysåben skov, som kan opbløde de ellers skarpt markerede overgange, der er mellem lukket skov og de tilgrænsende lysåbne naturarealer.

Tre steder spredt i komplekset målrettes skovning og foryngelse, så bøgen på lang sigt bliver hovedtræarten i større områder, dog stadig med stor indblanding af ædelgran og rødgran.

Vildttrykket er en begrænsende faktor i forbindelse med ønsket om forøgelse af løvtræsandelen og større indblanding med douglasgran og ædelgran. Løsningen vil være at mindre områder hegnes i forbindelse med berigelsessåninger og -plantninger. Alternativt anlægges større massive flader, hvorved risikoen for vildtbid spredes over et stort areal.

Ved udmøntningen af naturskovsstrategien er ca. 66 hektar udlagt til urørt skov, fordelt med 62 ha til urørt skov fra år 2000 og resten som urørt skov senest år 2040. Arealer i Stråsøkomplekset er fordelt på 4 delområder og omfatter udvalgte egekrat med tilstødende heder. Egekrattene er fredet. De beskyttede egekrat er imidlertid truet af tilgroning med glansbladet hæg og nåletræ. Fremover vil disse områder fortsat henligge som urørt skov og der vil ikke være skovdrift på arealerne. Arealerne kan plejes efter de generelle principper, som er angivet i "Strategi for de danske naturskove" fra 1994. Konkret betyder det, at begrænsning af forekomsten af både glansbladet hæg og uønsket nåletræ opvækst på de urørte arealer er mulig.

1.4 Naturpleje

Målet for naturplejen er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder.

Der gennemføres i planperioden en indsats for at bringe hedernes tilstand er i overensstemmelse med fredningsbestemmelsen for gl. heder i Ringkøbing Amt fra 1949 og § 3 i Naturbeskyttelsesloven. Der vil således ske en prioriteret rydning af opvækst af bjergfyr på en række heder rundt i området. Enkelte steder afdrives hugstmodne bevoksninger, i henhold til fredningsbestemmelsen og landskabeligt skæmmende læbælter. På de tilgroede enebærbevoksede heder foretages der kun rydning af opvækst af bjergfyr i henhold til fredningsbestemmelsen. Indsatsen deles op i to etaper. I løbet af den kommende 5-6 årige periode ryddes arealer i afdelingerne; 1031bd, 1160, 1177a, 1179bc, 1144, 1145, 1152b og 1588ae. De følgende arealer ryddes inden for en 15 årig periode 1178, 1179a. I det omfang der opstår mulighed herfor, ryddes også opvækst af bjergfyr på Nr. Vosborg Hede afdeling 1012f. For så vidt angår rydningen af de fredede arealer i afdeling 1179, er der tale om arealer, der i henhold til fredningen skal afdrives når bevoksningen er hugstmoden, hvilket skønnes at være nu. På de øvrige henholdsvis fredede arealer og § 3 beskyttede arealer er der tale om rydning af opvækst i mindre eller større partier.

I løbet af planperioden foretages ligeledes rydning i tilgroet mose i afdeling 1024e ved Paradiset i Stråsø Plantage.

Det forventes, at der vil ske en udvidelse af arealet med indlandsklit og tør hede på sigt de steder, hvor der foretages afdrifter af landskabelige hensyn. Flere af de landskabelige tiltag, der omfatter rydning af nåletræsbevoksninger og dermed sammenbinding af isolerede hedeområder, forventes gennem den efterfølgende pleje at højne biodiversiteten ved udvikling af lysåbne hedenaturtyper, hvor der før var nåletræs plantage. Disse tiltag bidrager som tidligere nævnt ligeledes som spredningskorridorer for truede arter tilknyttet våd og tør hede blandt andet vårkobjælde og cypres ulvefod.Der igangsættes efterfølgende ny græsning på flere af de ryddede arealer, med henblik på at pleje arealer og fremme udviklingen af hedevegetation. Det kan eventuelt være relevant ved rydning af plantage til genopretning af hede også at foretage stødrydning for at gøre fremtidig slåning mulig. Behovet for at etablere græsning efter rydning gælder ikke for alle arealer. Ved rydning af delvis tilgroet hede eller bevoksninger på mager bund viser erfaringerne, at ny hedevegetation relativt hurtigt etableres, uden der er behov for andre plejetiltag undervejs.

I løbet af den 15 årige planperiode foretages der en forbedring af naturkvaliteten i og omkring en række mindre søer, vandhuller og mergelgrave, ved at foretage strukturelle forbedringer og fjerne opvækst omkring søerne. Her i indgår bl.a. søerne ved Troldtoftvej (afdeling 1406) i Fejsø Plantage og yderligere fem søer i afdelingerne 1049e, 1585c, 1503k, 1517e, 1570e. Mulige tiltag er fjernelse af små øer i søerne, udjævning af bredderne, så der bliver en mere gradueret overgang i forhold til vanddybden og fjernelse af opvækst rundt om søerne. Eventuelt overskydende opgravet materiale, tilbage fra søernes etablering, jævnes bedre ud.

Der er flere steder potentiale for at genoprette den naturlige hydrologi ved rydning af bevoksning og lukning af grøfter og lave nogle spændende nye naturområder til biodiversitetsformål. Det er særligt to steder, som er meget våde, gennemgrøftede og svært tilgængelige i produktionsøjemed. Der genopføres to sådanne genopretningsprojekter i planperioden, hvor resultatet dog forventes at blive vidt forskelligt. Indenfor den første 5-6 årige periode ryddes nåletræsbevoksning, og mange kilometer grøfter lukkes i afdeling 1169 og 1170 (syd for Stråsøgård). Der forventes i stedet at opstå en tidvis temporær sø med klitøer, der vil skabe god sammenhæng til et vådbundsområde mod nord. Inden for den 15 årige planperiode ryddes afdeling 1029 ved Paradiset i Stråsø Plantage for nåletræ, grøfterne lukkes og arealet henlægges til naturlig succession. Der forventes at ske naturlig tilgroning, således at der på sigt udvikles træbevokset sumpskov.

Der gennemføres desuden et større naturgenopretningsprojekt i Lystbæk Plantage. Projektet har til formål at etablere et sammenhængende naturområde på begge sider af Madum Å, med udvikling af naturtyperne sø, eng og våd hede i dalbunden og tør hede op af skrænterne, der knyttes sammen med Sdr. Vosborg Hede mod nord og en mindre hede mod syd. Projektet gennemføres i to etaper, i den kommende 5-6 årige periode foretages rydning af eksisterende bevoksninger og der etableres græsning på engarealet (afdeling 1593a) og på en mindre slette (afdeling 1587g). På det sidst nævnte areal forventes der at ske en udvikling i retning af hedevegetation på sigt. I løbet af planperioden etableres der græsning i yderligere to afdelinger (1583c og 1593o).

Bilag med plejeplan for lysåbne naturarealer kan findes her (pdf).

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der etableres samarbejde med vedrørende registrering af pottemager huller og hjulspor ud over hederne med Holstebro Museum.

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholdeen stabilurtevækst på højene. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf).

1.6 Friluftsliv

Stråsøkomplekset prioriteres i store træk ud fra, at skovgæsterne i vid udstrækning skal have mulighed for at opleve landskabet på egen hånd, det vil sige som et område for den stille skovgæst.

Der udlægges i alt ti facilitetszoner. De ti områder kan gruppers i fire overordnede grupper, der har forskellig sammenhængskraft med allerede eksisterende faciliteter, lejrpladser, parkeringspladser, og særlige områder.

Der udlægges således facilitetszoner ved de tre lejrpladser; Ved Lystbækgård, Ulborggård og Ormstrup. Størrelsen af facilitetszonen ved Lystbækgård lejrplads er angivet med potentiel mulighed for udvidelse og etablering af nye faciliteter, der giver mulighed for udvikling af området i forhold til nye faciliteter og aktiviteter. Samme baggrund gør sig gældende for udpegning af facilitetszoner ved tre parkeringspladser; Fuglsangbro, Femvejskrydset og Gosmerbro. Parkeringspladserne er alle udgangspunkter for vandreture og kortere/længere varende ophold ved besøg i plantagerne, hvorfor man ønsker mulighed for at prioritere investeringer i faciliteter i tilknytning hertil.

Badesøen med bålplads i Stråsø Plantage er i sig selv en vigtig attraktion, der ønskes fastholdt og udpeges derfor til facilitetszone. Der udlægges en facilitetszone omkring handikapruten i Lystbæk Plantage med henblik på mulighed for udvikling af nye tilbud til handikappede, f.eks. en handikapvenlig badesø i tilknytning til den eksisterende sti, hvis der er ønske og initiativ til samarbejde herom. Ved området omkring Stolbjerg ned mod Fuglsang Bro udlægges en større facilitetszone, som tumleplads for mountainbikere. Der er en i forvejen ikke markeret mountainbikerute i området, som ved udpegningen i højere grad åbner op for en bredere færdsel med mountainbike i området. Der udlægges en facilitetszone i afdeling 1550 ved krydset Kronhedevej/Fejsøvej. Herfra vil der på sigt eventuelt være mulighed for en friluftsmæssig udbygning af stier i nærområdet – Østersande og Fejsø Mose.

Der udlægges fire stillezoner primært for at fastholde stille områder for kronvildtets dagsophold, for derigennem at fremme publikums muligheder for at opleve kronvildtet i plantagen. Der er for størstedelen vedkommen tale om områder, som i forvejen er udpeget til naturzoner. Der er dog foretaget mindre justeringer af afgræsningerne. Ved Sandfær Plantage udpeges hele skovområdet med til stødende arealer til stillezone, med henblik på at øge publikums mulighed for at opleve kronvildtet fra udsigtspladsen ved Råstedvej. Den øvrige del af skoven udlægges til friluftszone. Zoneinddelingen fremgår af kortet.

Fugletårn i afdeling 1549 i Fejsø Plantage udfases, hvis det bliver udtjent i planperioden. Hvis der er mulighed og finansiering, kan der laves folder for Fejsø Plantage.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Stråsøkomplekset rummer plantagerne Blåbjerg, Stråsø, Sandfær, Fejsø og Lystbæk. Området er beliggende centralt mellem byerne Vemb/Holstebro i nord og Tim/Ørnhøj mod syd.

Stråsøkomplekset er beliggende på den nordvestlige del af Skovbjerg Bakkeø. Idom Å, Lilleå og Madum Å grænser op til og gennemskærer området og efterlader blødt kuperede terræner mellem dalene.

Tilplantningen i 1900-tallet gik heldigvis uden om store hedearealer. Disse heder er nutidens rester af "den store hede", som for et par hundrede år siden dækkede det meste af Jylland fra israndslinien og til Vesterhavet. Samspillet mellem hede, skov og agerjord udgør det vigtigste element i landskabsbilledet. Variationen, rigdommen i flora og fauna samt de mange overraskende detailindtryk gør området værd at besøge. I kraft af områdets størrelse og lave befolkningstæthed, er der god mulighed for at opleve stilhed.

Komplekset er overvejende domineret af gran med store hedearealer. Det er anlagt i flere etaper startende i 1890érne ved opkøb og til plantning af hede- og landbrugsarealer omkring Stråsøgård som i den generelle til plantning i den periode. Sandflugten i tilknytning til indlandsklitter var imidlertid en lige så stor årsag til tilplantningen. Det er også tydeligt at netop der, hvor indlandsklitterne og flyvesandet var, blev der plantet først; Stråsø Plantage og Torsted Plantage. Dermed ændrede store hedelandskaber i det vestlige og nordlige Jylland karakter. Enkelte heder blev ikke tilplantet, det gælder blandt andet for de store heder Vind Hede og noget af Nørre Vosborg Hede. Anden etape blev igangsat ved lov "Lex Ulborg" i 1942", hvis formål var beskæftigelse under 2. verdenskrig samt sikring af træressourcer - herunder brænde. Yderligere opkøb og tilplantninger er sket frem til 1960´erne og senest udvidet med skovrejsningsområderne ved Kronlund og Lystbæk i 1990érne. De senere tilplantninger har dog ikke fundet sted på hede men på landbrugsjord.

Fra omkring 1940 til 1994 var store arealer udlagt som kronvildtreservat med det formål at fremme en kronvildtbestand på egnen. Som kompensation for manglende jagtudlejningsmuligheder kompenserede Jagtfonden med jagttegnsmidler. Det har betydet, at der i dag en meget stor bestand af kronvildt i området.

2.2 Jordbundsforhold

Jordbundsforholdene i området varierer ganske meget og er et resultat af områdets beliggenhed på den nordvestlige del af Skovbjerg Bakkeø, som er morænejord fra tidligere istider. Overfladematerialet består primært af morænegrus og-sand og smeltevandssand. Mange steder er overfladematerialet overlejret af smeltevandssand eller et varierende lag flyvesand på grund af sandflugt der rundt i området danner forskellige klitformationer. Der forekommer ligeledes indsande og afføgne områder.

I de nordlige dele af Blåbjerg Plantage (Nr. Ormstrup og Blæsbjerg), findes der fortrinsvis grove aflejringer og udbredte grusforekomster. Her er jordbunden generelt ringere. Området omkring Blåbjerg Hede domineres af morænegrus, der stedvis overlejres af tykkere flyvesandslag. De sydlige og mellemste dele af plantagen (Blåbjerg, Thorhøj og Ormstrup) domineres af smeltevandssand og morænesand. Et tyndt lag flyvesandsdække findes stort set i hele plantagen.

I den nordlige del af Stråsø består overfladematerialet overvejende af morænegrus og morænesand. Morænen overlejres stedvis overlejres af fygesand eller smeltevandssand. Enkelte lokaliteter indeholder dog lidt moræneler. De centrale dele af Stråsø Plantage domineres helt af smeltevandssand. De sydlige dele af plantagen og især Sønder Vosborg Hede udgør et typisk indsande med store afføgne arealer. Flyvesandet overlejrer smeltevandssand og danner uregelmæssige klitter. Karakteristisk er vindbrud og vegetationsløse stenmarker, hvor alt finere materiale er blæst væk.

De nordlige dele af Fejsø Plantage ned mod Lilleå og Sandfær domineres af flyvesandsdannelser af varierende tykkelse. Omkring Troldtoft bliver overfladematerialerne grovere og domineres af morænesand og –grus. Et par mindre grusgrave vidner om, at de underliggende lag består af sandede og grusede aflejringer.

I Sandfær langs Lilleåens nordøstlige bred er den dominerende jordart morænegrus, men også smeltevandssand er udbredt og mindre forekomster af flyvesand i form af parabelklitter kan ses.

Arealerne syd for Madum Å er præget af sandflugt. Flyvesandet overlejrer et jævnt dæklag morænesand og smeltevandssand.

I dale og lavninger findes ofte ferskvandsaflejringer af tørv, dynd/gytje og sand. Langs Lilleå findes terrasser af sand og grus.

2.3 Landskab

Den sandede bakkeø fra næstsidste istid er et let bølget moræne landskab med sandet og sur bund. Derfor findes der forholdsvis store områder med plantet skov og oprindelig hede. Stråsøkomplekset ligger centralt i dette område, og består af mange forskellige plantager og heder. Stråsø Plantage er den største og mest centrale plantage, hvor af navnet. Der er stort set ingen byer knyttet til området, bortset fra Vind landsby. Heller ingen større veje gennemskærer det store område. Kun ganske få gårde ligger spredt i området. Det er på den måde et meget uforstyrret landskab.

2.4 Skoven

Det er karakteristisk for Stråsøkomplekset, at der er tale om forholdsvis yngre skov, da størstedelen af bevoksningerne er anlagt fra 1940´erne til 1960´erne. Skovrejsningsarealerne i Kronlund og Lystbæk er opkøbt og tilplantet i 1990´erne.

I Stråsøkomplekset findes store arealer med god produktion af rødgran, der er anlagt, hvor rødderne har tilgang til den sandoverføgne moræne. De jordbundsmæssige vilkår er gunstige for en række produktionstræarter såsom sitkagran, lærk, ædelgran og douglasgran, som alle giver tilfredsstillende tilvækst og kvalitet. Disse øvrige træarter indgår typisk i blanding med rødgran og har en stabiliserende funktion. Særligt ædelgran er i udpræget grad brugt som indblanding i rødgran. Løvtræ udgør 21 % med hovedvægten på eg, men etablerede bevoksninger med bøg f.eks. ved Lystlundhus viser, at der er vækstpotentiale for en større grad af indblanding med bøg.

Arbejdet med de naturnære principper er langt fremme i komplekset som sådan. Der er 500 ha, hvor løvtræ udgør hovedtræarten og der er en høj grad af indblanding med andre produktionstræarter i de ellers rødgran dominerede bevoksninger. Bevoksningerne af rødgran hugstbehandles i dag ud fra principperne om naturnær skovdrift med henblik på at opnå varigt skovdække med naturlig foryngelse.

I hele området er der en meget stor kronvildtbestand, hvilket er en begrænsende faktor, og en udfordring i bestræbelserne på at øge træartsindblandingen, som gør foryngelse med ædelgran, douglasgran og løvtræ meget svær uden anvendelse af kulturhegn. Skrælleskader er også et stort problem, da det medfører rådskader og destabiliserer bevoksningerne.

På de kuperede indsande, hvor vækst betingelserne er meget ringe, er bjergfyr den udbredte træart.

Der er udlagt 66 ha udlagt til urørt skov, fra år 2000 De udlagte arealer er fordelt på fire delområder beliggende i den nordlige del af Stråsø plantage, i den vestlige del af Blåbjerg Plantage og ved henholdsvis Fuglsang Bro og Gosmer Bro. Områderne omfatter primært egekrat med tilstødende heder samt mindre mose og slettearealer. I egekrattene ved Gosmer Bro og Fuglsang Bro findes partier, som har været urørte over 100 år. Egekrattene er fredet. De beskyttede egekrat er imidlertid truet af tilgroning med glansbladet hæg og nåletræ. Fremover vil disse områder fortsat henligge som urørt skov og der vil ikke være skovdrift på arealerne.

2.5 Natur

Som følge af områdets størrelse og den landskabelige variation findes der i Stråsøkomplekset et rigt og varieret dyre- og planteliv.

Hederne er sammen med ådalene ved Idom Å, Lilleå og Madum Å centrale naturelementer. Den alt dominerende naturtype på hederne er tør hede efterfulgt af enekrat, revling-indlandsklit, visse-indlandsklit og våd hede. Flere steder er der endnu aktive klitter . Vegetationen domineres således af hedelyng med indslag af revling og andre dværgbuske som f.eks. mosebølle, tyttebær, melbærris, krybende pil m.fl. Urtefloraen er ligeledes righoldig, og de fleste karakterplanter for et dansk hedelandskab kan findes i området. På visse af hederne finder man sjældne og rødlistede planter som vårkobjælde og cypresulvefod.

På de ånære arealer ved Madum Å, findes der en rig og varieret vådbundsflora. Idom Å har desuden status af ureguleret vandløb og er udpegetsom naturvidenskabeligt referencevandløb på en delstrækning i henhold til fredning vedrørende Idom Å reg.nr. 05060.00 af 21/11 1986

I plantagerne findes desuden en række mindre søer og moseområder, hvoraf nogle er opstået som følge af mergel- og tørvegravning, andre er opstemmet eller udgravet med henblik på at få mere vand i området og atter andre er af mere eller mindre temporær karakter. I nogle af søerne vokser relativt sjældne arter af blærerod. Flere af de udgravede søer har en uhensigtsmæssig struktur med stejle kanter og en kunstig ø i midten.

I den sydlige del af Vind Hede findes en række fredede egekrat, som menes at være nogle af de sidste rester af de skove, der engang dækkede hele området. På de øvrige skovbevoksede arealer er naturværdierne tilknyttet de tilplantede nåletræsarealer. Fejsø Plantage er blandt andet hjemsted for en række sjældne og rødlistede svampearter.

Bladmosset stjerne-bredribbe er sammen med arter af ikkehjemmehørende fyr og gyvel en trussel mod naturtyper på indlandsklit, våd hede, tør hede, enekrat og tørvelavning. Glansbladet hæg udgør desuden en trussel på et mindre areal med stilkege-krat. Ådalene er for størstedelen under kraftig tilgroning med pil.

Der foretages løbendepleje ved f.eks. græsning på heder, enge og overdrev. Hederne er endvidere underlagt en cyklisk drift med lyngslæt, og/eller mosaikafbrænding. Med års mellerum foretages knusning af træagtig opvækst af bjergfyr m.m.

Der er fjernet opvækst af glansbladet hæg i Troldtoft Krat. En stor del af engene i Idom ådal er afgræssede gennem længere tid, de øvrige ådale plejes ikke. Idom Å vedligeholdes med én årlig grødeskæring i august måned i den øvre ende, mens den nedre del ikke vedligeholdes i henhold til fredningen.

2.6 Kulturmiljø

Der er i det samlede område registreret en del fortidsminder særligt gravhøje og der er ved udgravninger gjort fund fra stenalderen.

Der er i alt 42 gravhøje, heraf ligger størsteparten i Blåbjerg Plantage. Dertil kommer en række hustomter, stenalderbopladser og et par dyrefolde. Hvor der er blåler helt tæt på jordoverfladen, findes mange pottemagerhuller, der vidner om stedlig produktion af jydepotter.

De fleste arealer er omgivet af fredede jorddiger. På de større heder, er der fine gamle hjulspor. Der hvor hjulsporene samles ved de gamle passagestederne ved ådalene er hjulsporene blevet til dybt nedskårne hulveje. Eksempler herpå ses ved Fuglsang Bro og Nymølle.

Langs den sydlige del af Lilleå erkendes resterne af et gammelt engvandingsanlæg.

2.7 Friluftsliv

Området opsøges typisk af folk i bil, som benytter parkeringspladserne ved en af de gennemgående offentlige veje. Herfra bevæger publikum sig ind i området. Det kan være til fods, på cykel eller til hest. Landskabets variation sammen med flora og fauna bidrager året rundt med oplevelsesmuligheder for den opmærksomme besøgende. Området er ikke bynært beliggende, og det er således typisk folk som målrettet kører en længere distance for at opleve det store naturområde, som i kraft af stilheden og ensomheden virker specielt og betagende. Besøgende bydes således på oplevelser i ensomhed, og attraktionerne her er både mindre og mindre synlige, hvilket også afspejles i udbuddet af forskellige faciliteter og deres antal ikke er så omfangsrigt taget områdets størrelse i betragtning.

Der findes tre lejrpladser i området; Ved Lystbækgård, Ulborggård og Ormstrup. Pladserne har vand, borde, bænke og grillmulighed. Ved Lystbækgård er der også et madpakkehus. Der findes desuden to primitive overnatningspladser i Fejsø; Ved Stolbjerg/Lystlundvej og syd for Lyngbakken. De primitive overnatningspladser kan frit benyttes, men har ingen faciliteter. Der er fri teltning i Lystbæk.

Kronvildtet er en attraktion i sig selv og ved Råstedvej, nord for Sandfær Plantage er der anlagt en kronvildt-kiggeplads. Derudover er der flere små p-pladser med borde/bænkesæt langs de offentlige veje.

Der er tre afmærkede vandreruter i området; Gosmerturen, Stolbjergturen og Lystlundturen. Gosmerturen har udgangspunkt fra Gosmerbro. Turen går gennem et fredet egekrat, op omkring Lærkehøj og forbi studefolden. Stolbjergturen kan startes enten fra Fuglsang Bro eller ved Femvejskrydset. Den østlige sløjfe går gennem det privatejede Fuglsang egekrat og op over Stolbjerg Knude. Lystbækturen har to forløb. Den nordlige del går gennem Sdr. Vosborg Hede. Den sydlige del går ned over Madum Å og gennem et skovrejsningsområde. Fra P-pladsen ved Filsøvej er der lavet en mindre strækning, hvor ruten er kørestolsegnet.

Der er to mountainbikeruter; Der er markeret rute i kuperet terræn øst for Sønder Vosborg Hede. Ruten er etableret som et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Ulfborg Cykelklub. Øst for Stolbjerg ligger en ikkemarkeret rute.

Ved Skelvej i det vestlige hjørne af Stråsø Plantage ligger der en børnevenlig badesø. Her er også anlagt en bålplads med borde/bænkesæt på en ø i søen for at mindske brandfare.

På Lærkehøj står der et højt udsigtstårn, der giver udsigt over hele området.

Der er udarbejdet en vandretursfolder for Stråsø/Lystbæk området. Heri indgår også den nordlige del af Fejsø.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Stråsø Plantage, Fejsø Plantage, Blåbjerg og Sandfær er en del af Natura 2000-område Nr. 64 " Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede". Natura 2000-området er sammensat af to habitatområder. Det ene område (H225) omfatter Ormstrup Hede og Idom Å, der afgrænser heden mod øst. Det andet område (H57) består af seks adskilte arealer: Nørre og Sønder Vosborg Hede, Vind Hede, samt tre arealer ved Kronhede.

Plandokumenterne for Natura 2000-områderne kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside https://mst.dk/erhverv/rig-natur/naturindsatser/natura-2000/natura-2000-planlaegning-2022-2027/jylland-vest 

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede . Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i afsnit 2.1.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Størsteparten af Stråsø Plantage og den nordlige del af Blåbjerg Plantage er beliggende i et område, der er i Kommuneplanen for Holstebro Kommune er udpeget som bevaringsværdigt landskab og en del af et 100 km 2 stort uforstyrret landskabsområde, som ifølge målsætningen så vidt muligt skal friholdes for nye større tekniske anlæg som jernbaner, motor- og hovedlandeveje, højspændingsledninger 150/400 kV, vindmølleparker, masteanlæg, teletårne, større virksomheder, by- og sommerhusområder, campingpladser og andre ferie- og fritidsanlæg. Det konkrete område omfatter arealer i Holstebro Kommune samt kommunerne Ringkøbing-Skjern og Herning og indbefatter hele Stråsøkomplekset, Hoverdal Plantage og dele af Skårmose Plantage. I bevaringsværdige landskaber kan der kun gives dispensation/tilladelse til tilstandsændringer, der ikke skader de landskabelige karaktertræk. Ådale, enge og hedearealer holdes lysåbne gennem pleje og/eller afgræsning.

Sandfær Plantage, Sdr. Vosborg Hede og Lilleådalen er udpeget som geologiske interesseområder af hhv. national geologisk interesse og øvrige geologiske værdier. Det er områder med markante landskabsdannelser og terrænformer, som viser den geologiske udviklingshistorie siden istiderne.

Del af Lilleådalen beliggende i Råsted sogn og Idom Hede er udpeget som kulturmiljøer. Et område betegnes kulturmiljø, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

3.4 Fredninger og vildtreservater

I Stråsøkomplekset er der seks fredninger og et reservat.

Den første og største fredning er Heder gl. Ringkøbing Amt reg.nr. 01216.01 af 28/06 1949. Fredningen dækker over en lang række hederarealer i skovene; Hoverdal, Stråsø, Fejsø, Blåbjerg og Ølgryde, samt Nørre Vosborg Hede. Formålet med fredningen, er at sikre bevarelse af hedearealerne og hede med enebær gennem at undgå tilgroning, tilplantning og opførelse af forstyrrende elementer.

Nord for Ormstrup ligger arealerne, som er omfattet af den anden fredning, nemlig fredning vedrørende Idom Å reg.nr. 05060.00 af 21/11 1986 fredningen inkludere Carlsberg Hede. Den har til formål at sikre, at Idom Å vedbliver at være et ureguleret naturvandløb og på strækningen for dens udspring til Idom dambrug fortsat kan fungere som naturvidenskabeligt referencevandløb. De landskabelige værdier, der er knyttet til ådalen og hede-bakkerne i området, opretholdes og gennem naturpleje kan forbedres.

Den tredje fredning er fredningen vedrørende Sønder Vosborg Hede reg.nr. 05566.00 af 20/12 1973, udover selve heden omfatter fredningen også Lystlundgård. Fredningen har til formål at bevare landskabets æstetiske værdi, arealerne skal bevares i deres nuværende tilstand og må ikke ydereligere beplantes, opdyrkes, planeres, afgraves eller opfyldes.

Den fjerde fredning vedrører Fuglsang Bro reg.nr. 05130.00 af 23/11 1970, hvor arealerne er fredede på grund af landskabets åbne og kuperede karakter og særprægede plantevækst. Arealerne må ikke beplantes, ændres eller opdyrkes. Træer og buske må dog fjernes som led i plejen og ege-krattet på arealet skal opretholdes.

Den femte fredning er Bærkær Bæk reg.nr. 07654.00 af 23/07 1997. Denne fredning har til formål at bevare og pleje de fredede hedearealer og vådområder, at friholde de åbne landbrugsarealer for tilplantning og friholde Bærkær Bæk for sådan vedligeholdelse, som griber ind i bækkens karakter.

Den sidste og sjette fredning omfatter gravhøjene ved Lystbækgård. De er fredet ved Fredning vedrørende Lystbækgårde Gravhøje reg.nr. 01688.00 af 03/09 1951. Fredningen har til formål at bevare gravhøjene i deres naturlige tilstand gennem mulighed for pleje.

Reservatet beliggende i Stråsøkomplekset, er omfattet af Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat Tihøje og Vind reg.nr. 884 af 23/09 2001. Bekendtgørelsen har til formål at beskytte Vind og Tihøje heder som levested for flora og fauna, herunder især som yngleområde for hede- og hedemosefugle. Der gælder, at hunde ikke må medtages, planter må ikke opgraves, rygning og brug af åben ild er forbudt. Generel flade færdsel er forbudt i perioden 1.marts til 30. juni.

3.5 Drikkevandsinteresser

Stråsøkomplekset er delvist beliggende i område med særlig drikkevandsinteresser.

3.6 Naturskovsstrategien

3.7 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer