Vest Stadil Fjord

Denne områdeplan omfatter arealerne ved Vest Stadil Fjord

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Vest Stadil Fjord er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde og habitatområde. Hele området er vildtreservat, og den sydlige del - Søndre Dyb - er fredet (1969). Engarealerne ved Vest Stadil Fjord er en vigtig rasteplads for tusinder af gæs forår og efterår. Disse forhold udgør de væsentligste forudsætninger for målsætningen for driften. Der lægges vægt på udviklingen for og beskyttelsen af de arter og plantesamfund, der danner baggrund for Natura 2000 udpegningen. Der er desuden særlig fokus på at forbedre raste- og yngleforhold for engfugle. Det er også en del af målsætningen, at området skal danne en god baggrund for publikums muligheder for at opleve fuglelivet og de vidtstrakte engarealer.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Med henblik på at øge naturindholdet og forbedre de hydrologiske forhold sløjfes grøft ved fugleskjulet afdeling 2920b.

Det kratdominerede område nordøst for Søndre Dyb afdeling 2921d overlades til fri succession.

Der må forudses en renovering af Jens Bjerg-Thomsens hytte afdeling 2920l.

1.2 Landskabsplan

Det er planen, at engarealerne ved Vest Stadil Fjord fortsat skal fremstå som lysåbne naturarealer uden særlig grad af trævækst. Der er et enkelt markant læhegn af sitkagran syd for Jens Bjerg-Thomsens hytte, der forbinder publikumsfaciliteterne ved vejen og fugletårnet ved Søndre Dyb. Læhegnet bevares, da det giver mulighed for at komme frem til fugletårnet uset og giver ly for vesten vinden ved grillpladsen og har dermed en særlig funktion for friluftslivet.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Der er ingen skovdrift ved Vest Stadil Fjord. Men der er en mindre sammenhængende kratbevoksning nordøst for Søndre Dyb på 17 ha, hvor der også er enkelte sitkagraner. Tilstedeværelsen af sitkagranerne gør, at området er potentiel redelokalitet for havørn, hvorfor området udlægges til fri succession. Der er ikke tale om udpeget urørt skov, men alene et driftsmæssigt hensyn, der har til hensigt at mindske forstyrrelser i området.

1.4 Naturpleje

Målet for naturplejen ved Vest Stadil Fjord er at bevare de afgræssede ferske enge og arealer med rørsump, og at tilstanden af strandengene som minimum fastholdes og hvor det er muligt forbedres af hensyn til fuglelivet. Engene bevares som lysåbne naturarealer med en mosaik af græssede og ikke græssede arealer og de hydrologiske forhold forbedres.

Naturplejen foretages primært ved græsning. Græsningen skal sikre gode levevilkår for ynglende og rastende vand- og engfugle. Græsningen søges optimeret ved en bedre arrondering af arealerne ved magelæg og køb af private arealer samt sammenlægning af fenner. Med henblik på at sikre yngle- og fourageringsområder for fugle tilknyttet rørskov friholdes dele af rørskoven for græsning.

Græsningen ønskes suppleret med en forbedring af de hydrologiske forhold ved sløjfning af grøfter eller hævning af vandstanden. Der igangsættes om mulig en forundersøgelse af muligheder og konsekvenserne ved en eventuel vandstandshævning. For at sikre optimale ynglelokaliteter intensiveres rævebekæmpelsen og bekæmpelsen af invasive arter såsom mink og mårhund.

Omfanget af gåsefodring på engarealerne ved Strandgården om foråret, med henblik på at begrænse omfanget af markskader fra gæs på landbrugsafgrøder i området, vurderes løbende i samarbejde med DCE – Nationalt center for Miljø og Energi.

Mulighederne for at bidrage til et internationalt projekt vedrørende bestanden af kortnæbbet gås undersøges. Projektet har til formål, at fastholde den kortnæbbede gås i området om efteråret i en længere periode med henblik på at opnå en større afskydning af bestanden.

Bilag med plejeplan for lysåbne naturarealer kan findes her (pdf).

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke foretaget registrering af fortidsminder på arealerne. Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder.

1.6 Friluftsliv

Vest Stadil Fjord er kendt for de mange gæs, som raster i området. Fuglelokaliteterne og muligheden for at opleve et vidtstrakt fjordlandskab trækker hvert år mange besøgende til.

Gennem zonering for friluftslivet er det målet at skabe rum for både fugle, natur og mennesker. Der lægges derfor vægt på muligheden for at opleve/observere fuglelivet uden, at det virker forstyrrende. Området udlægges i hele sin udstrækning derfor som stillezone, pånær et lille område ved Jens Bjerg-Thomsens hytte, hvor der er etableret en række faciliteter, herunder også et fugleskjul . Dette område, inklusiv fugleskjulet, udlægges som facilitetszone. Her vil det også i fremtiden være muligt at prioritere særlige faciliteter til understøttelse af friluftslivet. Der må i planperioden forudses en renovering af Jens Bjerg-Thomsens hytte. Antal og placering af fugleobservationsposter ved Nordre, Mellem og Søndre Dyb revurderes, når de eksisterende fugletårne skal renoveres.

Kortet viser planen for inddeling af arealet i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Vest Stadil Fjord er et større vådområde, beliggende nord for Ringkøbing Fjord og er præget af nærheden til Vesterhavet. Vest Stadil Fjord var engang en del af et større fjordkompleks nord for Ringkøbing Fjord. Området blev inddiget i 1863 og vandstanden blev sænket til 0,4 meter under havets niveau. I 1954 blev vandstandet sænket yderligere til 1,4 meter under havets niveau, hvorefter der kunne dyrkes korn på store dele af området. Den sydlige del blev i 1969 og 1974 naturfredet for at hindre yderligere sænkning af vandstanden. En stor del af området blev opkøbt af staten i 1993, hvorefter et større genopretningsprojekt blev gennemført omfattende 680 ha nord for Skelmosevej, hvor vandstanden blev hævet til 0,5 meter under havets niveau. Området består i dag af tre adskilte vandområder, Nordre Dyb, Mellem Dyb og Søndre Dyb.

Husby Klit er næsten uden feriebebyggelse. Gamle klitgårde ligger ind mod det tidligere laguneområde mod øst, og en af disse, Strandgården, er indrettet til egnsmuseum. Et sommerhusområde, hvis sydligste del er Vedersø Klit, strækker sig fra klitten til plantagen. Mod øst ligger Husby, hvis gamle landbrugssamfund udnyttede de lave morænejorder og store engstrækninger ned mod den regulerede Husby Sø (ca. 2 km2).

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling for ikke skovbevoksede arealer:

Areal i hektarKratHedeMoseEngOverdrevSøer m.v.VandløbStrandbredStrandengKlitSletteVejAndetTotal
Vest Stadil Fjord172324129704760130547241108

2.2 Jordbundsforhold

Vest Stadil Fjord er et delvis udtørret strandsøområde.

2.3 Landskab

Vest Stadil Fjord er en af flere fjorde, der ligger som perler på en snor langs den jyske vestkyst. Mod vest er der kun en smal klitrække, der adskiller fjorden fra Vesterhavet.

2.4 Skoven

Der er ingen skovdrift ved Vest Stadil Fjord.

2.5 Natur

Naturarealerne ved Vest Stadil Fjord er vigtige yngle- og rastelokaliteter for en lang række fuglearter, og området er et af de mest artsrige fuglelokaliteter både på nationalt og internationalt niveau.

Rørsumpene ved Vest Stadil Fjord er vigtige yngle lokaliteter for rørdrum og rørhøg og Mellem Dyb rummer en mindre ynglekoloni af sortterne.

Søerne Nordre Dyb og Mellem Dyb rummer en artsrig undervandsvegetation, der findes blandt andet store forekomster af den relativt sjældne vandpeberbækarve. Miljøtilstanden i Søndre Dyb er ikke tilfredsstillende som følge af eutrofiering og lav vandstand.

Vest Stadil Fjords værdi som raste- og ynglelokalitet for kystfugle, svømmefugle og vadefugle afhænger af følgende forhold: Hydrologi, kontinuerligt drift og pleje, bekæmpelse af ræv, mink og mårhund samt regulering af færdsel og jagt.

Bortset fra arealer med sø og rørsump plejes arealerne med græsning eller slæt.

Der er siden 1972 blevet fodret gæs om foråret på forskellige lokaliteter ved fjorden, senest på engarealerne ved Strandgården, som afværgeforanstaltning.

2.6 Kulturmiljø

Der er ikke foretaget registrering af fortidsminder på arealerne.

Strandgaarden på Husby Klit fungerer i dag som egnsmuseum med jagt i Vestjylland som tema og drives af Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er en ældre klitgård, der er beliggende i det fredede område ved Vest Stadil Fjord og Husby Klit. Den er bygget i 1875 og har siden 1977 været museum.

2.7 Friluftsliv

Fuglelokaliteterne har national værdi og er velbesøgt at såvel lokale og turister.

Klitrækken mod vest er det eneste naturlige udsigtspunkt ud over det flade fjordområde. Et antal fugletårne er opsat med henblik på at skabe udsyn over rørskoven i det ellers flade terræn. Ved den sydlige ende af Mellem Dyb er Jens Bjerg-Thomsens jagthytte bevaret og åben for publikum. Der er etableret parkeringsplads ved hytten og grillplads og toilet faciliteter på den modsatte siden af landevejen. Herfra udgår der en sti ned til fugletårnet, der står ved den nordlige ende af Søndre Dyb.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Alle arealer ved Vest Stadil Fjord er omfattet af Natura 2000-habitatområde nr. 59 Stadil og Vest Stadil Fjord og Fuglebeskyttelsesområde nr. 41.

Det nordligste hjørne af arealerne ved Strandgården er en del af Natura 2000-område nr. 74 Husby Klit.

Plandokumenterne for Natura 2000-områderne kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside https://mst.dk/erhverv/rig-natur/naturindsatser/natura-2000/natura-2000-planlaegning-2022-2027/jylland-vest 

3.2 § 3 områder

Alle arealer er i udgangspunktet beskyttet i henhold til § 3 i Naturbeskyttelsesloven.

Området omfatter især store arealer med § 3mose, sø og strandenge. Moserne ligger primært hen som rørskov. Derudover findes også andre § 3 beskyttede lysåbne naturtyper. De fremgår af tabellen i afsnit 2.1.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland opfordres staten til at fremme befolkningens mulighed for at opleve naturen. Arealerne beliggende vest for Husby Klitvej er klitfredet og hele området er beliggende indenfor kystnærhedszonen.

Vest Stadil Fjord ligger indenfor et område, der i kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune er udpeget som bevaringsværdige landskaber. I bevaringsværdige landskaber kan der kun gives dispensation/tilladelse til tilstandsændringer, der ikke skader de landskabelige karaktertræk. Ådale, enge og hedearealer holdes lysåbne gennem pleje og/eller afgræsning.

Vest Stadil Fjord er ligeledes i henhold til kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune beliggende i geologisk interesseområde "Holmsland Klit – Ringkøbing Fjord". Inden for det geologiske interesseområde Holmsland Klit – Ringkøbing Fjord bør det sikres, at de naturlige kyst- og vandløbsdynamiske processer i videst muligt omfang kan forløbe frit, og at de geologiske landskabsformer fremtræder åbent.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Vest Stadil Fjord samt områderne på Husby Klit, er en del af landskabs og naturfredningen Vest Stadil Fjord, Husby Klit reg.nr. 05017.00 fra 1971. Fredningen har til formål at sikre opretholdelse af rasteplads for svømmefugle og friholde for yderligere bebyggelse af klitarealerne.

Vest Stadil Fjord er desuden omfattet af bekendtgørelse om Vest Stadil Fjord Vildtreservat nr. 60049 af 27/07 1998, som har til formål at sikre Vest Stadil Fjord som raste- og fourageringsområde for vandfugle. Bekendtgørelsen regulerer på forskellig vis jagten i området.

3.5 Drikkevandsinteresser

Vest Stadil Fjord ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser.