Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Praktisk - Gurre Sø

kort-digital-guide-web-gurre-sø-praktisk.png

Se p-pladser, bålpladser, vandre- og cykelruter m.m. på udinaturen.dk

Toiletter

Der er et primitivt das ved den primitive overnatningsplads ved Lille Ø’s Krog i Gurre Vang.

Med hund

Du er velkommen til at tage din hund med på skovturen. Men den skal være i snor.

Overnatning og bålpladser

Der er mulighed for en primitiv overnatning i eget telt ved Lille Ø’s Krog og ved Pigernes Vadested i Gurre Vang. Begge steder er der borde og bænke og mulighed for at grille og tænde bål. Man behøver ikke at booke i forvejen. Begge steder er der en dejlig udsigt ud over søen. Husk at tage grillkul med. Du må også gerne samle grene og kviste, der ligger på jorden, til dit bål.

For handicappede

Stien rundt om søen kan ikke anbefales til kørestolsbrugere. Der er en P-plads ved Gurre Slotsruin.

Sejlads

Det er ikke tilladt at sætte private både, herunder kanoer, kajakker og flyderinge i søen.

Find vej

Med bil

Gurre Sø ligger i Nordsjælland mellem Esrum Sø og Helsingør. Der er syv km til Helsingør. Syd for søen er der seks P-pladser. En ved Gurre Slotsruin, en ved Valdemarslund og Gurrehus og fire ved Gurrevej i Gurre Vang. I Horserød Hegn er der i alt fire P-pladser.

Offentlig transport

Fra Helsingør Station går bus 390R til Gurre og Gurre Sø. Bussen går syd om Gurre Sø og igennem Gurre Vang. Til Horserød Hegn kan du tage bus 347, der går mellem Snekkersten og Hornbæk. Kommer du fra København kan du tage Øresundstoget til Snekkersten og derefter med bus 347 til Horserød. Bussen stopper ved statsfængslet. Bus nr. 340 fra Espergærde til Hornbæk Station går gennem den vestligste del af Horserød Hegn.

Planlæg din rejse på rejseplanen.dk