Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Jægersborg Hegn

Dyr

Pattedyr

Ræv. Foto: Jørgen Weinreich Maltesen, Colourbox

Ræv

Rævene i Jægersborg Hegn er ikke så sky som grævlingerne og kan være aktive ved højlys dag. De spreder den opgravede jord i en vifteformet bunke foran rævegraven, der som bekendt har flere udgange. Nede i gangene kan flere rævefamilier leve side om side. De får 4-8 unger sidst i marts. Ræven markerer sit territorium ved hjælp af duften fra ekskrementerne, der derfor ofte anbringes på en træstub eller græstue, så duften rigtig kan spredes.

Grævling

Der er mange grævlinger i Jægersborg Hegn, og de har især deres grave i skrænterne ned til Mølleåen. Her bor der ofte flere familier sammen i et såkaldt grævlingekompleks, der som regel kan kendes fra rævegrave på, at der er en fure i jorden foran indgangen. De får to-fire unger i marts. Grævlinger er nataktive og meget sky, og chancerne for at se dem begrænsede. Til gengæld kan man undertiden høre deres gryntende og snøftende lyde. Det er en myte, at grævlinger bider sig fast i benet på folk, til de hører knoglerne knase, og at skovarbejdere derfor gik med koks i støvlerne i gamle dage.

Rådyr

Rådyrene i Jægersborg Hegn er ikke så synlige som de hjorte, der lever i Dyrehaven, men man kan se spor efter dem på unge træer, hvor bukken fejer sin opsats (gevir), som den skifter hvert år. Når den nye opsats vokser frem, er den beskyttet af ekstra hud, såkaldt bast, som den kommer af med ved at gnubbe det mod grenene. Brunsttiden er juli-august, og råen får som regel to plettede lam i maj-juni.

Læs mere om pattedyr i artsleksikonet


Planter

Rundforbilærkene. Foto: Tobias Markussen

Europæisk lærk

Jægersborg Hegn er kendt af professionelle skovdyrkere i hele Europa for Rundforbilærkene, en samling på et halvt hundrede, cirka 130 år gamle og 35 meter høje og ranke træer, der er kåret til frøavl, og som har millioner af aflæggere i hele Europa. De blev i sin tid plantet for at sikre træ til skibsmaster og møllevinger.

Skoven

Mange af træerne i Jægersborg Hegn blev sået eller plantet umiddelbart efter udskillelsen fra Jægersborg Dyrehave i 1832 eller i 1870-79, og først omkring 1960 blev der igen plantet nye træer i større målestok. Det er altså enten meget gamle træer, såkaldt højskov, eller forholdsvis unge bevoksninger, der præger Jægersborg Hegn.

Skoven passes nu efter såkaldte naturnære principper, hvilket blandt andet betyder, at træerne for lov at så sig selv, så det ikke er nødvendigt at plante træer.

Læs mere om naturnær skovdrift i statsskovene

Jægersborg Hegn er en løvskov med mange bøgetræer og en del egetræer. Men der er også nåletræer, og Jægersborg Hegn er berømt for sin samling på et halvt hundrede europæiske lærketræer.

Ved Bøllemosen er der en bevoksning af selvsåede birketræer, overvejende dunbirk. 
Jægersborg Hegn en meget tæt skov. Det skyldes især, at der ikke er ret mange rådyr i Jægersborg Hegn, og at dyrene derfor ikke er nok til at holde underskoven væk og afbide det nederste af træernes kroner. I naboskoven Dyrehaven holder 2.000 kronhjorte, dådyr, rådyr og sikahjorte skoven meget mere åben.

Fugle

Duehøg

Der er ynglende duehøge i Jægersborg Hegn. Duehøgen er den største høg, vi har på vore breddegrader. Hunnen er på størrelse med en musvåge, det vil sige ca. 55 cm lang og med et vingefang på 113-128 cm. Hannen er lidt mindre. Den bevæger sig gennem luften ved en serie langsomme og dybe vingeslag afbrudt af glideflugt.

Ravn

Den sjældne og sky ravn holder til i den sydlige del af Jægersborg Hegn ved Mølleåen. Det er en kragefugl, der er 65-70 cm lang og har et vingefang på 120-150 cm. Fjerdragten er kulsort med et skær af blågrønt, og næb og fødder er sorte. Der lever mellem 500 og 700 ravne i Danmark og fuglene er totalfredet i Danmark. Ifølge den nordiske mytologi havde Odin ravnene Hugin og Munin, der hver aften satte sig på hans skuldre og fortalte, hvad der var sket ude i verden i dagens løb.

Vandstær

Ved Mølleåen kan man være heldig at se den sjældne vandstær dykke efter smådyr på bunden. Det er en 18 centimeter lang sort eller skifergrå spurvefugl med hvid strube og bryst. Den sidder gerne på en sten midt i vandløbet eller på bredden, hvorfra den dykker efter føde. Dens fjerdragt er tæt og vandskyende, og næseborene kan lukkes med en hinde for at holde vandet ude.

Andre, mere almindelige fugle i Jægersborg Hegn er musvåge, spætte og ugle.

Læs mere om fugle i artsleksikonet

Er du fugleinteresseret kan du gå ind på dofbasen.dk og se, hvilke observationer, der er gjort på forskellige lokaliteter i landet. Du kan også indtaste dine egne observationer og se statistikker over alle observationer af de forskellige fuglearter.


Lyngbuske

Mosebølle er en dværgbusk af lyngfamilien, der har givet navn til den store Bøllemose i den nordlige del af Jægersborg Hegn. Dens blå bær har i modsætning til blåbær hvidt frugtkød. Mosebølle bliver også kaldt fattigmandsblåbær. I gamle dage blev den regnet som giftig og delvis euforiserende, og man kan godt få hovedpine og blive svimmel, hvis man spiser for mange af dem.

En anden af Bøllemosens planter er tranebær, der hører til lyngfamilien. Frugterne har et meget højt indhold af C-vitamin, og saften kan bruges til at forebygge blærebetændelse og urinvejsinfektion. Tranebær er sjældne i Danmark.

Soldug

Rundbladet soldug er en kødædende plante, der i Danmark er sjælden uden for Nord- og Vestjylland. Den vokser i Bøllemosen, hvor den blomstrer i juli og august. Den kan kendes på rosetten af stærkt kirtelhårede blade, der udskiller de slimdråber, som tiltrækker insekterne. Når insekter lander på bladet, ruller det sig sammen om byttet og opløser det ved at udskille særlige væsker.

Anemoner. Foto: Tobias Markussen

Tuekæruld

Tuekæruld er en af Bøllemosens karakteristiske planter. Blomsterne har ikke kron- og bægerblade men er omgivet af nogle fine uldhår, kæruld, der i gamle dage blev brugt som fyld i sengetøj. Man kan ikke bruge kæruld til garn.

Læs mere om planter i artsleksikonet

Svampe

I Jægersborg Hegn findes der flere forskellige typer spisesvampe. I efterårsmånederne kan du være heldig at finde stor trompetsvamp, foranderlig skælhat, østershat, oksetunge og kantarel.

Læs mere om svampe i artsleksikonet