Geologi
Landskabet i Jægersborg Hegn er præget af morænebakker fra sidste istid, der sluttede for over 10.000 år siden. Den vestlige del er den højeste, op mod 40 meter over havet, mens Mølleådalen, der er en såkaldt erosionsdal, der er dannet af smeltevand fra isen, kun er få meter over havoverfladen. Stenalderhavet – eller Litorinahavet – nåede til de stejle kystskrænter ved Skodsborg, da det havde sin største udbredelse for 7.000-8.000 år siden. Det nordvestlige hjørne ved Rundforbi ligger på kanten af en tunneldal mellem Øresund og Furesøen.
Oldtid
I jernalderen 500 år f. Kr. til 850 e. boede der bønder i Jægersborg Hegn. I store dele af den østlige del af skoven er der spor af, at jorden har været pløjet med en såkaldt ard som man brugte dengang, og syd for Rundforbi er der højryggede agre, som fremkom, da man senere pløjede med afløseren, hjulploven.
I Jægersborg Hegn er der 75 fortidsminder herunder to langhøje, 68 høje og en skålsten. I dag er disse minder fredede, men den arkæologisk begejstrede Frederik 7., der boede en stor del af året i Skodsborg, fik udgravet de fleste af dem.
I begyndelsen af sidste århundrede skænkede en lokal grosserer 40.000 Rigsdaler – omkring 4,5 millioner nutidskroner – til at restaurere højene. Ved den lejlighed blev højene noget højere end oprindeligt, og da man hentede jorden i nærheden, står nogle af de bøgetræer, der dengang var unge træer ”på stylter”, fordi jordoverfladen blev sænket.
Den største udgravning, Frederik 7. var med til i Jægersborg Hegn, blev foretaget i en bronzealderhøj få måneder før hans død i 1863. Her fandt man et skjold med en 23 centimeter bred skive af guldblik med et soltegn i midten omgivet af ringe. Den lå ovenpå en bronzeskive og minder om skiven på Solvognen fra Trundholm i Odsherred. Desuden var der et bronzesværd, en bronzeøkse, lerkar og bæltehager. Bronzealderen er perioden fra 1.700 -500 f. Kr.
Kongen var så begejstret, at han ikke ville forlade udgravningen, selv om den græske konge havde indfundet sig på Skodsborg slot. Højen har siden heddet ”Guldhøjen”.
Parforcejagt
Christian 5., (1670-99) anlagde i Jægersborg Hegn et vejsystem til parforcejagt, som han var blevet begejstret for, da han som kronprins lærte jagtformen at kende ved den franske Solkonges hof.
Ved parforcejagt driver jægere til hest med gjaldende jagthorn og gøende hunde en enkelt kronhjort frem mod et jagtselskab, der befinder sig ved den stjerne, hvor et antal lange, snorlige jagtveje – for eksempel fem eller syv – mødes. Her kan den fornemmeste i selskabet, som regel kongen eller hans æresgæst, give det udmattede dyr nådesstødet med et kort jagtsværd, en hirschfænger.
Jagtformen blev forbudt i 1777, men jagtvejene er bevaret og kan også ses i Jægersborg Hegn. Skodsborgvej, Køromvej, Mathiasvej, Blinde Allé og Domænevejs vestlige ende hører formentlig til denne gamle form for jagt.
Frederik 7.
Den folkekære Frdederik 7, (1848-63), elskede Jægersborg Hegn og foretrak at bo i Skodsborg frem for i København, hvor folk rynkede på næsen ad hans hustru, Grevinde Danner.
I 1852 købte kongen et landsted på Skodsborg Strandvej 123, som blev bygget en etage højere. Her boede parret hver sommer – kongen i et telt i haven, mens Grevinde Danner foretrak palæet. I 1858 udvidede de stedet med Villa Rex, hvor der ofte blev holdt statsråd.
Frederik 7.´s anden store interesse var lystfiskeri, og han fik sat karper i Skodsborg Dam, som en datidens put´n take. I dag er der skaller og brasen i dammen, der ligger lidt vest for Frederik 7.´s Sti, hvis man vil gå kongen i bedene.
Grevinde Danner beholdt landstedet til sin død i 1874. I 1898 blev Villa Rex inddraget i Skodsborg Sanatorium.
Trafikken
Da Kystbanen blev indviet i 1897, kunne københavnerne komme nemt og hurtigt i skoven, og det var op til midten af 1950erne meget populært at holde picnic i området bag Skodsborg Station, hvor stierne blev revet og gjort pæne til forårets helligdage.
Strandvejen er en af Danmarks ældste vejstrækninger, men inden den blev mondæn i 1800-tallet, var strækningen mellem Skodsborg og Vedbæk kun et hjulspor, der tit blev oversvømmet. Derfor kørte man gennem Jægersborg Hegn ad Strandmøllevej til Nærum, rundede Rundforbi og kom ud på vejen igen ved Kørom i den nordligste del af skoven – eller omvendt. Heraf de pudsige navne der stadig bruges i Jægersborg Hegn.
Tidslinje
8.000 f.v.t.:
Sidste istid slutter, landskabet dannes
1.700 - 500 f.v.t.:
Bronzealderfolket begraver en stormand med bl.a. et guldblik-på-bronze skjold, en bronzeøkse m.m. I 1863 er Frd. VII med til at grave "Guldhøjen" ud.
500 f.v.t. - år 850:
Skovbønderne pløjer jorden med ard
850 - 1600:
De højryggede agre pløjes med hjulplov. Der anlægges møller langs Mølleåen til maling af korn. Senere i 1600-tallet opstod der store industrier ved nogle af disse møller, bl.a. ved Raadvad og Strandmøllen
1650-erne:
Chr. V udvider Stokkerup Dyrehave med bl.a. området nord for Mølleåen, anlægger jagtveje til parforcejagt og døber det hele om til Jægersborg Dyrehave
1832:
Området nord for Mølleåen udskilles igen, og bliver produktionsskov og kommer til at hedde Jægersborg Hegn
1852:
Frd. VII køber landsted på Skodsborg Strandvej som sommerbolig. Han udgraver de fleste af oldtidsminderne i Jægersborg Hegn.
1897:
Kystbanen og Skodsborg Station indvies og det bliver populært for københavnere at tage på picnic i Jægersborg Hegn