Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Kirkendrup Skov

Dyr

Mange slags pattedyr, fugle og insekter har for længst fundet vej til Kirkendrup Skov, selv om den kun har stået der i ca. 20 år.

Rådyrene er flyttet ind i Kirkendrup Skov

På bare 20 år har dyrene taget Kirkendrup Skov til sig. Kommer du tidligt om morgenen, eller når solen er på vej ned, kan du møde små grupper af rådyr i lysningerne og på de åbne områder omkring skoven. Om dagen holder de til i mørket inde mellem træerne. Rådyr lever af planter, især nye skud af eg og ask og bøgens kimplanter. Derfor må man sætte hegn om nyplantede træer, indtil de er så høje, at rådyrene ikke kan nå topskuddene.

Masser af mus i skoven

Også musene elsker den sprøde bark på de unge træer. Det gælder arter som bl.a. halsbåndmus og markmus. Den første har lang hale, kraftige bagben og er god til at klatre i træer. Markmusen er mindre og kan kendes på den korte hale.

Tårnfalken holder musebestanden nede

På højspændingsmasterne ved skoven er der sat tårnfalkekasser op. Tårnfalkene jagter de mange mus, så træerne kan få lov at vokse sig store og flotte. Tårnfalken er en lille rovfugl, som kan stå helt stille i luften. Det gør den, når den ”muser” – på jagt efter mus.

Læs mere om Tårnfalken i Naturstyrelsens artsleksikon

Natuglen jager i mørket

Natuglen er den mest almindelige ugleart i Danmark. Den jager om natten, så her skal musene heller ikke føle sig sikre. Natuglen yngler i hule træer, og dem er der endnu ikke så mange af i Kirkendrup Skov. Derfor kan natuglerne her finde på at yngle i åbne reder. De bruger også gerne redekasser. Går du tur i skoven om natten, er der gode chancer for at høre natuglens tuden.

Den blå kærhøg flyver lavt over markerne

I luften over de åbne marker ved Kattebjerg Hundeskov kan du være heldig at opleve den blå kærhøg. Høgen lever af mus og småfugle, som den jager ved at svæve lavt hen over terrænet, mens den holder vingerne, så de danner et fladt V. Hannens lyse fjerdragt og sorte vingespidser kan ved første øjekast få den til at ligne en måge. Men hoved og hals har en blå nuance, som mågen mangler. Hunnerne og ungfuglene er brunlige.

04-peter-helles-eriksen-kirkendrup_skov-hjort.jpg


Planter

Kirkendrup Skov er plantet for at beskytte grundvandet og sikre borgerne adgang til flere naturoplevelser. En stor del af de truede plante- og dyrearter er knyttet til løvtræer, der er oprindelige i Danmark. Skoven består derfor først og fremmest af arter som eg, bøg og ask. 

Eg, bøg, ask og hassel dominerer

Eg, bøg og ask er de fremherskende træsorter i Kirkendrup Skov. Dertil kommer skovbryn med bl.a. hassel, og flere steder har selvsåede frugttræer fået lov at blive stående. På de våde jorde vokser rødel.

01-peter-helles-eriksen-kirkendrup_skov-skovens-nye-søer.jpg

08-peter-helles-eriksen-kirkendrup_skov-gulsmed-ved-shelterplads.jpg

Køer og heste holder lysningerne åbne

Flere steder i Kirkendrup Skov er der åbne områder, hvor køer eller heste græsser. De åbne arealer er vigtige levesteder for mange planter og dyr, der er afhængige af, at græs og urter holdes nede. Med tiden vil arealerne udvikle sig til den type landskab, der kaldes overdrev. Her trives mange arter af planter og dyr – også sjældne arter, som man ikke finder andre steder.

Mange steder i skoven er der adgang gennem indhegningerne. Husk altid at holde god afstand til dyrene – gerne mindst 25 meter. Husk også, at du aldrig må gå mellem ko og kalv.

Masser af liv i Næsby Mose

Den nordlige ende af Næsby Mose afgræsses af kreaturer og får. Derved kan de urter, som kræver lys og lav vegetation, klare sig uden at blive kvalt i højt græs og andre urter. Skov- og engområderne summer af aktivitet med bier, biller, myg og guldsmede.

I skoven kan du finde frøer, edderkopper, snegle og orme. I vandløbet og småsøerne lever fisk, salamandere og vandkalve. Og i forsommeren og foråret yngler masser af fugle her, bl.a. nattergalen.

Læs mere om Guldsmeden i Naturstyrelsens artsleksikon

Pungmejsen væver sin rede i mosen

Den ret sjældne pungmejse er en anden ynglefugl i Næsby Mose. Fuglen er på størrelse med en blåmejse, men det er dens redebygning, som gør den til en ener. Reden nærmest væves af frøuld fra pil, dunhammer, hår og plantefibre. Når hunnen har valgt sin rede, slutter hannen bygningsværket af med foring og indgangstunnel. Den færdige rede ligner en gammeldags snørepung og har givet arten dens navn. Pungmejsen er blevet en dansk ynglefugl inden for de seneste 50 år.

Læs mere om Pungmejsen på www.fugleognatur.dk

Vandriksen hyler ved Broby Sø

Den sky vandrikse ses sjældent. Men har man én gang hørt dens særprægede stemme, glemmer man det ikke igen. Fuglen hyler som en gris og kan høres flere hundrede meter væk. Vandriksen er i familie med blishøne og grønbenet rørhøne og holder til blandt rørene i Broby Sø.

Læs mere om Vandriksen på www.fugleognatur.dk

 

 


Løvskov sikrer grundvandet bedst

Løvskov giver den bedste beskyttelse af grundvandet, og netop dette var et af formålene med at plante Kirkendrup Skov. Langt den største del af grundvandet i Danmark dannes om vinteren, hvor løvtræerne står uden blade. På de stedsegrønne nåletræer fordamper en del af nedbøren fra nålene, inden vandet når at sive ned i undergrunden. Derfor møder man kun få partier med nåletræer i skoven.

Første træer i Kirkendrup Skov plantet i 1994

De første træer i Kirkendrup Skov blev plantet i 1994. Den ældste del af skoven finder du i området omkring grusgraven og knallertbanen nord for Søhusvej og på arealerne nærmest Kirkendrup. Her har man allerede nu fornemmelsen af at vandre i en ”rigtig” skov.

I årene 2006-07 er der plantet yderligere skov. Det gælder hundeskoven ved Kattebjerggård og området ved Lundsgård, som Naturstyrelsen overtog i 2004. Arealerne ved Næsby Mose er etableret i 2007.

Nye fugtige enge og småsøer opstod, da dræn blev brudt

Kirkendrup Skov byder også på andre naturtyper. Langs Vimmelsbækken og ved Viemoserenden er der skabt fugtige enge og små søer, hvor gamle dræn er blevet brudt.

Vilde urter i blåt og gult

Blandt urterne støder man ved den gamle grusgrav på den gule rejnfan med de knaplignende blomster og den blå cikorie, som engang blev brugt som erstatning for kaffe. Også alm. guldstjerne, alm. vorterod og følfod vokser på de åbne arealer.

Læs mere om Rejnfan på www.fugleognatur.dk


 

Mere om Kirkendrup Skov:

Kort med seværdigheder  Aktiviteter  Året rundt  Historie  Praktisk