Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Pamhule Skov

Bibækken i Pamhule Skov. Foto: Lars Gundersen

Pamhule Skov på 355 hektar er den største af de statsejede skove på sydsiden af Haderslev Tunneldal. Skoven er også meget gammel. På grund af det stærkt kuperede terræn har jorden næppe været dyrket. I skoven gror mange slags træer og buske. Især vokser her bøg, men også eg, ask og forskellige arter af nåletræer findes i skoven. Jorden af sand og ler er frugtbar og får rigeligt med vand fra de mange bække og kildevæld. Bibækken løber tværs gennem skoven og munder ud i Hindemade. Bækken risler som en bjergbæk blandt skrænter med høje bøgetræer og er med til at give skoven et eventyragtigt præg. Vandet i Bibækken er meget rent, og i brinkerne langs den yngler isfuglen med mellemrum.

”Udsigten” i den nordlige del af skoven er et af de højest beliggende punkter i skoven. Herfra kan man se ud over Hindemade og Haderslev Dam. I det sydvestlige hjørne af skoven er der rester af et voldsted. ”Ringvold” er en ringformet vold på ca. 65 meter i diameter. Hverken volden eller graven er helt intakte, og den sydøstlige del er bedst bevaret.

Skoven er beskyttet af EU som Natura 2000-område.

2. Hindemade

Hindemade og Haderslev Dam. Foto: Lars Gundersen

Hindemade kan oversættes med ”den fugtige eng, hvor hinderne går”. I dag er her en sø med et fantastisk fugleliv, men området har ændret udseende adskillige gange gennem historien. I 1700-tallet var her en fugtig eng, som blev gennemkrydset af vandløb, bl.a. Tørning Å. På engen voksede masser af græs, som kunne bruges til hø. Men området var så fugtigt, at hestene sank i, så bønderne selv måtte bære høet ind på lange stænger. I 1800-tallet gravede man derfor en kanal i et forsøg på at lede vandet væk. Det løste ikke problemet, så i 1935 slog bønderne sig sammen i Hindemade Pumpelaug. Nu skulle Hindemade tørlægges. Der blev gravet kanaler langs syd- og nordsiden, og i det nordøstlige hjørne byggede man et pumpehus med en elektrisk pumpe. Projektet lykkedes dog kun delvist. Den østlige ende af området nærmest Haderslev Dam var og blev sumpland med spredte buske. Et nyt afvandingssystem finansieret med støtte fra staten løste ikke opgaven meget bedre, og i 1992 gav bønderne op. Staten købte Hindemade, omlagde grøfter og kanaler, og i 1994 blev der slukket for pumperne. Hindemade blev givet tilbage til naturen i et af de første genopretningsprojekter i Danmark, og 45 hektar af området udviklede sig med årene til en sø.

På 10 år forvandlede Hindemade sig til en naturperle af høj kvalitet. I løbet af de første ti år efter genopretningen blev der her observeret hele 187 forskellige fuglearter. Det er flere end nogen andre steder i det østlige Sønderjylland. Fugletårnet ved bredden er et godt sted at opleve Hindemade og de mange slags fugle. Husk kikkert.

Du må ikke sejle på søen, men gerne på Tørning Kanal. Ad den kan du sejle i kano til Christiansdal og kanopladsen dér.

Se en liste over Hindemades mange dyr og planter på fugleognatur.dk

3. Dyrehaven

Dåvildt i Dyrehaven. Foto: Lars Gundersen

Haderslev Dyrehave blev etableret i 1994 på et areal syd for Haderslev Dam. I den finder man både gammel skov, nyplantet eg, bøg og sletteland. Her kan man komme tæt på dådyr og krondyr, som om sommeren går i flokke på de åbne sletter. Dådyrene nedstammer fra 50 dyr, der blev hentet hertil fra Jægersborg Dyrehave nord for København i 1994. Tre år senere fik de selskab af et par kronhjorte og fem hinder sammesteds fra. I dag har Dyrehaven en sommerbestand på ca. 200 dådyr og 20 krondyr. Dyrene fodres hver dag i vinterperioden fra november til maj på foderpladserne i området op mod Pamhule Skov. Hvis du følger stien fra Port 1 til Port 2, har du gode chancer for at se dyrene ved foderpladserne.

Der er hegn om Dyrehaven. Du kommer ind gennem én af de fire porte. Port 1, 2 og 3 findes på den gule vandrerute. Også de nyplantede træer er hegnet ind for at beskytte dem mod vildtet, indtil de er store nok til at klare sig.

Når du færdes i Dyrehaven, må du ikke :

• Medbringe løse hunde 
• Berøre nyfødte kalve

Du bør ikke forlade stierne i det åbne land, når hjortevildtet er fremme på sletterne.

4. Bergs Plads, Sophies Kilde og Geheimerådens Sti

Bergs Plads ved Haderslev Dam øst for Dyrehaven er opkaldt efter brødrene Berg. Brødrene har i samarbejde med Haderslev Turistforening skabt gode rammer for friluftslivet i området. Hvis du følger stien langs dammen et kort stykke ind i Dyrehaven, kommer du til Sophies Kilde. Den er et af de mange kildevæld i området omkring Haderslev Dam og har muligvis været en hellig kilde. Vandet er rent og fint at drikke. Det har en konstant temperatur på otte grader. De røde belægninger i kildedammen og afløbet skyldes, at vandet indeholder meget jern. Der er ca. 100 gange mere jern i vandet i Sophies kilde end i almindeligt postevand, men det er helt ufarligt. Nogle mener endda, at det er sundt.

På nordsiden af dammen findes flere kildevæld, der dukker op som små springvand i villahaverne langs Ribe Landevej. Det er såkaldt artesiske kilder, hvor grundvandet er under så stort tryk, at det springer op af sig selv.

Fra Dronning Margrethe II´s Udsigt har du et storslået overblik over Hindemade, Haderslev Dam og byen. Udsigtspunktet fik sit navn, da Dronningen besøgte stedet i 1997.

Geheimerådens Sti går gennem Dyrehaven på vej sin fra Haderslev til restauranten Damende på nordsiden af Haderslev Dam. Stien blev anlagt i 1932 på initiativ af geheimeråd Jørgen Hansen fra Haderslev. Geheimeråd er en gammel betegnelse for en af kongens nærmeste rådgivere.

Katastrofen på Haderslev Dam

Fra anløbspladsen ved Bergs Plads kan du se stedet, hvor en turistbåd i juli 1959 forulykkede, og 57 mennesker mistede livet. Båden ”Turisten” sejlede i rutefart mellem Haderslev og Restaurant Damende. Den var godkendt til 35 passagerer, men havde 93 om bord. Ud for Haderslev Sygehus, som du kan se fra anløbspladsen, fik båden motorstop. Skipperen forsøgte sig med en nødløsning ved hjælp af nogle overskårne gummislanger. Men en af slangerne sprang af, og der løb benzin ned på den varme motor. Det udløste en voldsom eksplosion, og båden var hurtigt omspændt af flammer. Selv om skipperen styrede båden ind på lavt vand, var folk grebet af panik. Nogle trak nærmest hinanden ned under vandet, mens de forsøgte at komme væk fra båden. 37 druknede, mens 20 døde af deres forbrændinger. Skibsføreren blev idømt otte måneders fængsel for uagtsomt manddrab og frakendt retten til at føre skib på livstid. Ulykken førte til, at det i dag er forbudt at have benzinmotorer i passagerbåde.

På 50-års dagen for ulykken i 2009 blev der rejst en mindesten i Damparken ved den østlige ende af Haderslev Dam.

5. Christiansdal Elværk

Ved Christiansdal Elværk i det nordvestlige hjørne af Pamhule Skov har man i 235 år ved vandets kraft produceret alt fra blikplader, lærred og glas til tegl, cellulose og elektricitet. I dag virker bygningerne beskedne, men engang lå her et stort kompleks af fabriksbygninger og boliger til de ansatte. Her åbnede Danmarks første fabrik til fremstilling af blikplader i 1772, og i årene 1870-1907 arbejdede op til 300 mennesker med at fremstille cellulose og papir. Råvarerne og de færdige produkter blev fragtet til og fra Christiansdal på pramme ad Tørning Å.

Værket udnytter vandkraften fra åen, hvis løb ved værket er delt op i hele fem løb. Et af dem er forsynet med fisketrapper, så de voksne havørreder kan svømme op for at gyde, og de små ørreder kan finde vejen til havet. I et andet løb kan du se åletrapper – to grønne rør, der hjælper de små glasål på vej op til mølledammen.

Oprindelig foregik driften med et møllehjul af træ. I 1862 gravede man den 1.200 meter lange kanal, der leder vandet fra Stevning Dam til værket. Kanalen blev gravet med håndkraft og i en højde, så vandet falder 13 meter ned til Christiansdal.

Fabriksanlægget blev ødelagt af en voldsom brand i 1907, og først i 1911 begyndte man at producere elektricitet. Dengang kunne man fra Christiansdal dække halvdelen af Haderslevs elforbrug. Turbineanlægget producerer fortsat elektricitet, som er garanteret CO2-fri og derfor markedsføres som grøn el. Produktionen ligger på 300.000-400.000 kWh/år – nok til at forsyne ca. 100 husstande.

6. Tørning Voldsted

Tørning Slot på Tørning Voldsted blev opført i 1200-tallet og var dengang Sønderjyllands største middelalderborg. I dag er kun borgbanken tilbage af det enorme anlæg, som engang blev kaldt Danmarks eneste bjergborg. Fra borgen på banken kunne man kontrollere de vigtigste veje mellem Sønderjylland og Nørrejylland, og det gjorde den til en vigtig brik i magtkampen mellem de danske konger og de holstenske grever. Tørning Borg har været belejret flere gange – af Valdemar Atterdag og af Erik af Pommern. I 1494 erhvervede Kong Hans både borg og mølle. Borgen brugte han som jagtslot, og senere fungerede den som bolig for de kongelige amtmænd, indtil den brændte ned under Svenskekrigene i 1597. På det tidspunkt havde den mistet sin militære betydning og blev ikke genopbygget. I dag er kun borghøjen med den imponerende udsigt tilbage. Herfra kan du se ud over Tørning Mølle, skoven, engen og bakkerne. På slotsbakken og i mølleparken vokser flere sjældne træer, som mølleren på Tørning har plantet. Det ældste er en ægte kastanje fra 1800. Et andet er Danmarks formentlig største hængebøg, plantet i 1830.

Læs mere om træerne i vandretursfolderen Tørning Mølle og Chrstiansdal

7. Tørning Mølle

Tørning Mølle. Foto: Lars Gundersen

Neden for borgområdet ligger Tørning Mølle. Den nævnes første gang i 1331, men der har formentlig været en mølle på stedet i al den tid, der har boet mennesker i området. Møllen blev i 1494 købt af Kong Hans, og gamle historier fortæller, hvordan egnens bønder var tvunget til at få malet deres mel på Tørning Mølle. De var også pålagt ”hånds- og spandepligt”. Det betød, at de skulle arbejde gratis for mølleren.

Selve møllebygningen er brændt ned flere gange. Den nuværende er opført efter en brand i 1907. Efter genforeningen i 1920 var Tørning Mølle Danmarks største møllevirksomhed. Tørning Mølle malede korn helt frem til 1960, da den blev købt af staten. Den producerer fortsat elektricitet ved hjælp af en vandturbine fra 1908. Nede i kælderen kan du studere den fine teknik.

Bygningerne drives i dag af en selvejende institution og bruges til kulturelle formål. Herredsfogedens Hus stammer fra 1700-tallet og var oprindeligt en kro. Der er forskellige udstillinger i bygningerne, bl.a. kan du i Herredsfogedens Hus se en model af Tørning Slot.

Læs mere på toerning-moelle.dk

Den grumme herredsfoged i mølledammen

Da mølledammen ved Tørning Mølle skulle renses for kviste og blade engang i 1970’erne, ville man fjerne en masse pæle, der var banket ned i bunden af dammen. Men nogle af folkene kunne huske historien om en grum herredsfoged fra 1700-tallet. Han havde været så ond, at man efter hans død havde manet ham ned i mølledammen med en pæl for at være sikker på, at han ikke gik igen. Mølleejeren troede ikke på den slags pjat, så mandskabet fik besked på at fortsætte. Da arbejdet skulle i gang næste dag, var han dog kommet på andre tanker. ”Lad hellere en enkelt pæl stå”, lød ordren til folkene. Og hvis du kigger i dammen, kan du se, at den står der endnu.

8. Sandkule og Stevning Dam

Stevning Dam. Foto: Lars Gundersen

Sandkule Skov vest for Tørning Mølle er en frodig løvskov med stejle skrænter. Den består især af yngre løvskov og er på ca. 50 hektar. Hvis du går ind i skoven fra kanalen, ser du lige til venstre for Kirkestien et flot skanseanlæg, der kaldes for Nordborgen. Det er fra middelalderen og menes at være en forborg for Tørning Borg.

Skoven grænser mod nord til Stevning Dam og er en del af et EU-beskyttet Natura 2000-område. Omkring en tredjedel af Sandkule er udlagt til urørt skov – langs dammen og i vestsiden af skoven. Her kan du møde spætmejse, grønspætte, flere arter af træløber og andre skovfugle. Også større rovfugle som hvepsevåge og rød glente holder til her.

Stevning Dam er en kunstig sø, der er anlagt i middelalderen for at udnytte vandkraften. Omkring søen kan du være heldig at se den skinnende blå isfugl på jagt efter fisk.

9. Kirkekobbel og Teglholt

Kirkekobbel Skov på nordskråningen af Haderslev-dalen består især af bøg. Engen Brunsbyttel er opkaldt efter den tyske by ved Elben. Den afgræsses om sommeren og bliver hverken gødsket eller sprøjtet. Det er med til at bevare de vilde blomster og insekter. Nord for Kirkestien kan du se nogle markante hulvejsspor, som er forgængere for den nuværende Tørningvej. Sporene ligger øst for og parallelt med asfaltvejen.

Teglholt Skov ligger på en bakke i dalen. Navnet henviser til de tidligere teglværker i området, som blev drevet med vandkraft.


Mere om Pamhule og Hindemade:

Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie Praktisk