Dyr
Brinkerne langs Bibækken i Pamhule Skov er hjem for den skinnende blå isfugl. På små øer i Hindemade yngler masser af vandfugle, som jævnligt lokker en sulten havørn til. Om sommeren kan du møde Dyrehavens dådyr og krondyr på sletterne, om vinteren er de nemmest at finde ved foderpladserne i skoven.
Dyrehaven vrimler med hjortevildt
To hjortearter kan opleves i Dyrehaven. Her lever ca. 200 plettede dådyr og omkring 20 store krondyr. Alle nedstammer fra dyr, der blev hentet hertil fra Jægersborg Dyrehave nord for København i 1990’erne. Hvert år fødes omkring 70 kalve, og bestanden holdes ved lige dels ved at sælge dyr til andre dyrehaver, dels ved at skyde udvalgte eksemplarer. Dyrehaven og dyrene er godkendt som økologisk dyrehave og økologisk dyrehold.
Kalve og hundyr af begge hjortearter færdes i store flokke. I vinterhalvåret holder de mest til inde i skoven, og der er gode chancer for at møde dem ved de fire foderpladser i skoven vest for Nørskovgård. Om vinteren bevæger dyrene sig så lidt som muligt for at spare på energien. Om foråret trækker de ud på sletterne for at spise af det friske græs. Hjortene kan ses på foderpladserne indtil midten af april.
I foråret taber hjortene deres gevir, og et nyt og større vokser frem. De tabte gevirer tilhører Naturstyrelsen, som sørger for at indsamle dem. Nogle gevirer bliver solgt til udsmykning, mens andre bliver omdannet til smykker i forbindelse med naturvejledningsarrangementer.
Chancen for at se dyrene er størst, hvis du holder dig på stier og veje i passende afstand. Forsøger du at gå efter dem, vil de flygte.
Hindemades fugleliv trækker sultne ørne til
Også rød glente, musvåge, duehøg, spurvehøg, vandstær, bjergvipstjert, grønspætte, stor flagspætte, sortspætte og ravn lever i skoven. Fra fugletårnet ved Hindemade kan du opleve vandfugle som stor skallesluger, toppet lappedykker, grågæs og andearter som krikand, knarand, pibeand, troldand, hvinand og taffeland. Fiskehejren finder masser af føde her, og også storken og den sjældne sølvhejre er set her. De mange rastende fugle trækker jævnligt en sulten havørn til Hindemade.
Blandt pattedyrene i Pamhule Skov er ræv, grævling, egern og hare samt en stor bestand af rådyr.
Den lille, grønne løvfrø holder til ved Hindemade, ved Christiansdal og ved Tørning Mølle. Frøen har sugeskiver på tæerne og er som den eneste danske padde i stand til at klatre i træer.
Hvepse er rovfuglens livret
En anden markant ynglefugl i skoven er hvepsevågen. Rovfuglen foretrækker gamle løvskove, hvor den bygger sin rede i et højt træ. Fuglens navn fortæller om dens specielle livretter – hvepse og humlebier. Især larverne, men den kan også spise voksne individer, som den først knækker brodden af. Hvepsevågen skaffer sin føde ved at grave i de jordboende insekters bo og jager ofte til fods.
Isfuglen yngler langs bækken
Pamhule Skov er et EU-fuglebeskyttelsesområde for skovfugle. Ikke mindst på grund af isfuglen, som nu og da yngler i brinkerne langs Bibækken. Fuglene lever af fisk, som de fanger i vandløbene. De jager også ofte i den vestlige del af Hindemade. Nogle steder kan du se store redekasser bygget op af brædder og ler til isfuglene. Kasserne er sat op af ”isfuglemanden”, Horst Boedler fra Flensborg, som har gjort det til sit livsværk at redde den smukke blå fugl.
Planter
Pamhule Skov er en klassisk, østdansk løvskov med store, gamle bøgetræer. I den fugtige skovbund med de mange vandløb og kildevæld trives spændende arter som elfenbenspadderok og kæmpestar.
Frugtbar jord med ældgammel skov
De stejle skrænter i Haderslev Tunneldal egner sig ikke til dyrkning. Derfor har Pamhule Skov og de andre skove i dalen fået lov at udvikle sig gennem hundreder af år. Jordbunden af ler blandet med sand er frugtbar, og det kuperede terræn rummer mange vandårer og kildevæld.
Bøgen er det vigtigste træ i Pamhule Skov og dækker omkring halvdelen af skoven. Engang var Pamhule også berømt for sin rødgran. Træerne var ca. 45 meter høje og 115 år gamle, da de væltede i en voldsom storm i 1967. Deres efterkommere er senere udplantet flere steder i skoven. En del af Pamhule Skov består af nåletræer, men løvtræerne dominerer. Foruden bøg er det eg, ask, ahorn, avnbøg, birk og rødel.
Urørt skov
Skoven rummer en række fine slugter og skrænter med bække og kilder. Den frodige jordbund er grundlag for en stor artsrigdom af ikke mindst planter og svampe.
Indtil fornylig arbejdede man i løvskoven med naturnær skovdrift baseret på træer, som såede sig selv. Efterhånden som de unge planter voksede til, høstedes modne træer inden de blev meget gamle. Enkelte meget gamle træer fik lov at blive stående for at give større variation i skoven. Det indebar også, at træer af forskellige arter og i mange aldre voksede sammen. Det gør skoven mere modstandsdygtig over for storme og klimaforandringer.
I dag er store dele af skoven udpeget som urørt skov, hvilket betyder, at kommerciel skovdrift helt er ophørt, mens der fortsat sker naturgenopretning.
Sjældne urter vokser i skovbunden
Pamhule Skov er rig på sjældne urter. I skovbunden kan du støde på flere arter af star, bl.a. den sjældne kæmpestar. Det stedsegrønne medlem af halvgræs-familien kan blive næsten to meter høj og gror på fugtig bund langs vandløb.
En anden lokal specialitet er elfenbenspadderokken. Den er et levende fortidslevn, som ikke sætter frø, men formerer sig ved sporer. Sporerne er gemt i sporehuse, som sidder i toppen af de første skud. De kommer frem i april og ligner brune asparges.
I skovbunden kan du også støde på uldhåret og nyrebladet ranunkel, skov-hundegræs, skov-padderok og skov-svingel. Nær Bibækken blomstrer den hvide hestehov i april. Først kommer blomsterstandene, senere de store skræppeblade, der helt dækker bredden.
Lyslilla karseblomst ved Hindemade
Den yndefulde tandrod med de lyslilla blomster er ikke særlig almindelig i Danmark. Men du kan støde på den ved Hindemade, hvor den blomstrer først på sommeren. Planten kan spises – den smager som karse og er da også beslægtet med engkarse.
Stor rigdom af svampe
Pamhule Skov er et sandt skatkammer for svampeelskere. Den fugtige jordbund giver ideelle vækstbetingelser. Mere end 100 forskellige arter – spiselige, giftige, sjældne eller bare fascinerende – vokser her. Udvalget er størst i efteråret.