Historie - Pamhule, Hindemade og Haderslev Dyrehave:

Tunneldal blev gravet ud af smeltevand

Pamhule og Hindemade ligger ved et typisk østjysk fjordlandskab. Længst inde i fjorden forvandles landskabet til smal dal med høje skrænter. Under den sidste istid var hele Østjylland dækket af en iskappe, som nogle steder var flere kilometer tyk. Under den opstod mægtige floder af smeltevand, der gravede dybe render i landskabet. Da isen trak sig tilbage, blev tunneldalene synlige. Haderslev Tunneldal er stadig rig på vandløb og søer.

Vandkraften har været udnyttet siden middelalderen

Det stejle skråninger var ikke egnet til landbrug. Men kraften fra vandet i Tørning Å kunne udnyttes. I middelalderen begyndte man at opstemme den og andre åløb for at drive mølleri. Der var møller ved Tørning, Christiansdal og Haderslev, og søerne Stevning Dam og Haderslev Dam er blevet til ved opdæmning. Det vides med sikkerhed, at Tørning Mølle var i drift i 1494, da Kong Hans erhvervede den. Men udnyttelsen af vandkraften går formentlig meget længere tilbage.

Konge og grever sloges om Tørning Slot

Ved Tørning Mølle findes resterne af et af Sønderjyllands største voldsteder. Her på toppen af et bakket fremspring i dalen lå i middelalderen en borg omgivet af hele tre voldgrave. Fra borgen kunne man holde udkig med de vigtigste veje mellem nord og syd. Og den havde stor strategisk betydning, når den danske konge og de holstenske grever kæmpede om magten i Sønderjylland. I 1351 belejrede Valdemar Atterdag Tørning Slot – dog uden held. Han forsøgte sig igen godt 20 år senere med en større hær, som bl.a. var bevæbnet med blider. Med lige meget hjalp det.

I 1494 blev borgen købt af Kong Hans, der brugte den som jagtslot. Med tiden mistede Tørning Slot dog sin militære betydning. I 1597 brændte det ned og blev ikke genopbygget.

Tørning Mølle i drift til 1960

I modsætning til borgen spillede møllen en vigtig rolle langt op i tiden. Tørning Mølle var i århundreder en af landsdelens vigtigste, og møllerne forstod at følge med tiden og omstille sig fra maling af korn til en alsidig industriel produktion. Møllen var i drift til 1960, og i 1982 blev bygningerne købt af staten. De benyttes i dag til kulturelle formål og drives af en selvejende institution.

Turbine fra 1911 leverer elektricitet fra Christiansdal

Christiansdal Elværk er et andet levn fra industriens unge år. Også det henter sin energi i vandet, og i værkets storhedstid fra 1770 til 1907 lå der et helt fabrikskompleks med bygninger og boliger til de op mod 300 ansatte. De fremstillede en lang række daglige forbrugsvarer – fra blik, lærred og uldent klæde til glas og papir. Råvarerne blev sejlet noget af vejen dertil i pramme ad Tørning Å.

Fabriksanlægget brændte i 1907 og blev ikke genopbygget, men værket leverer fortsat elektricitet fra turbineanlægget. Den ældste af turbinerne er fra 1911.

Jernbanen kom til Pamhule – og forsvandt igen

Mens Sønderjylland var under preussisk styre (1864-1920), blev der i det daværende Haderslev Amt anlagt en række smalsporede jernbanestrækninger. En af dem gik fra Haderslev til Ustrup syd for Pamhule Skov og åbnede i 1899. Banen løb langs sydsiden af Haderslev Dam, og Pamhule eller Pamhoel havde sin egen station. Banen blev dog med tiden udkonkurreret af rutebilen, og det sidste tog passerede Pamhule Station i 1939. Spor af det gamle banetracé kan stadig ses i den sydlige ende af Pamhule Skov og i Jubilæumsskoven.

Læs mere om Kleinbahnen på kulturarv.dk

Hindemade blev til en sø

I 1935 blev Tørning Å omlagt til en kanal. For at få mere landbrugsjord blev mosen Hindemade vest for Haderslev Dam inddæmmet og afvandet. Ved at dræne og pumpe ville man forvandle vådområdet til et engareal på 60 hektar, som skulle bruges til græsning og dyrkning af korn. Afvandingen kom dog aldrig til at fungere optimalt. Trods ihærdige forsøg og investeringer fra både bønderne og statskassen var og blev store dele af Hindemade en sump. I 1992 købte staten jorden, og to år senere blev der slukket for pumpen. Hindemade skulle gives tilbage til naturen via et af de første naturgenopretningsprojekter herhjemme. Projektet blev afsluttet i 2004.

Nye skove plantet syd for Haderslev Dam

Andre nye naturområder fulgte efter. Haderslev Sønderskov med Dyrehaven, Bergs Plads og Jubilæumsskoven stammer fra begyndelsen af 1990’erne, da staten købte et område på ca. 130 hektar syd for Haderslev Dam. Egetræerne i Jubilæumsskoven blev plantet i 1992 for at fejre Haderslevs 700 års jubilæum som købstad. Og i 1994 blev der rejst skov på yderligere 30 hektar. Dette område med bøg og eg blandet med tjørn, mirabel og hassel indgår sammen med den østligste del af Pamhule Skov i Dyrehaven, hvor der lever dådyr og krondyr. Af hensyn til vildtet er der hegn om Dyrehaven.