Forår
De første lysegrønne blade på kaprifolien er sprunget ud. Slyngplanten er meget almindelig i skovene ved Hindemade, hvor den snor sig omkring træer og buske. Langs skovvejene ses også den gule følfod. Dens blomster får på solrige dage besøg af de første bier og andre insekter.
Grågæssene lægger deres æg i marts. Inden måneden er omme, ses de første flokke af gæslinger på svømmetur i Hindemade. Den røde glente er vendt tilbage fra sit vinterkvarter i Sydeuropa, og her i foråret kan man se den smukke rovfugl i luften over skoven. Fiskeørnen besøger jævnligt Hindemade, hvor den fanger brasen, gedde og aborre.
Om natten kan man høre den lille grønne løvfrø kvække. Dens krop er på størrelse med en femkrone, men den kan lave rigtig meget larm. Et godt sted at lytte til den er ved vandhullet ved Hindemades sydøstlige ende, hvor skovvejene krydser hinanden.
Sommer
Dådyr og krondyr færdes i små og større flokke på sletterne i Dyrehaven. Særligt om morgenen og om aftenen kan man se mange dyr sammen. Sidst i maj søger kronvildtets hunner væk fra flokken for at føde deres kalve. Ca. 14 dage efter fødslen er de nye kalve så mobile, at hunnerne igen slutter sig til flokken. Dådyrenes kalve fødes sidst i juni og ind i juli. På gode sommeraftener er det et betagende syn at se diende og legende kalve af begge arter på sletterne. Men du skal huske at blive på stier og veje for ikke at skræmme dem.
Langs skovvejen rundt om Hindemade kan du i august finde orkideen skovhullæbe. Den kan blive over en halv meter høj, og formen på de små grønne og rødlige blomster afslører, at den er en orkidé. Blomsterne besøges af hvepse på jagt efter nektar. Også hjortetrøst og kåltidsel blomstrer nu – til stor glæde for sommerfugle som påfugleøje, admiral og tidselsommerfugl. De to sidste arter kommer til Danmark på træk sydfra. Nogle har fløjet hertil helt fra Nordafrika.
Efterår
Om efteråret skifter dådyrene farve fra brun til grå. Hjortene taber deres skovlformede gevir om foråret, og i september er det nye gevir færdigudviklet. Dådyrene parrer sig i brunsttiden fra midten af oktober til midt i november. Hundyrene er kun i brunst et enkelt døgn hvert år, så hjortene skal nå at parre sig med dem mange gange i løbet af det døgn. De nye dåkalve fødes omkring den 1. juli året efter.
Havørnen lægger tit vejen forbi Hindemade i september. Ungfuglene strejfer omkring de første 3-4 år af deres liv på jagt efter svømmefugle og større fisk. Så snart ørnens kæmpesilhuet viser sig på himlen, er der vild panik blandt svømmefuglene.
Den grønne skov skifter til voldsomme nuancer af gult, rødt og orange. Hasselnødder, bog og agern falder ned med små dump. Asketræets frugt bliver hængende i store klaser, der først slipper til foråret.
Vinter
Langs skovbrynene rundt om Hindemade kan man nu se flokke af småfugle, der søger føde. Nogle af dem er gæster fra Skandinavien som f.eks. stor gråsisken. Trods navnet er den en lille, rund finkefugl i grå fjerdragt med en rød pandeplet. Den lever af frø fra elletræets kogler.
Hvis Hindemade er isfrit, kan man se hvinændernes parringsspil. Der kan også være flere hundrede troldænder og taffelænder i vintermånederne. Hvis man er heldig, kan man møde isfuglen. Allerede i februar kan man høre spætternes trommehvirvler. I skoven lever tre arter af spætte – stor flagspætte, sortspætte og grønspætte.
Kommer du i tusmørket, kan du måske høre ræven glamme. Det kan lyde lidt uhyggeligt, men det er bare elskovssyge ræve, der markerer parringstiden.