Naturvejledning til mellemtrinet

Udstyreret med net, lupdåser og terrarier undersøger eleverne i par dyrelivet i søen. Det er en enkel feltundersøgelse, hvor vi indsamler dyr fra vores sø. I fællesskab sorterer og klassificerer vi så fangsten og eleverne lærer om dyrenes tilpasninger til levesteder, deres livsbetingelser og kendetegn. Det er et forløb, hvor alle sanserne kommer i brug.

Eleverne lærer hvad en videnskabelig undersøgelse er, hvad en biotop/levested er og at opstille en hypotese. Inden vi går til søen opstiller vi i fællesskab en hypotese om dyrelivet i søen. Eleverne lærer at håndtere levende dyr, og at tage hensyn til dyr i naturen samt hvordan man færdes hensigtsmæssigt omkring en sø. Vi undersøger sammen et lokalt naturområde og eleverne udfører selv en feltundersøgelse med simpelt udstyr. Ved søen sorterer vi de indsamlede dyr, og hver elevpar får 2-3 dyr som de skal kategoriserer og klassificerer ved hjælp af bestemmelsesduge og opslagsbøger. Eleverne lærer dyrenes navne, deres kendetegn og at henfører dem til grupper (systematik). Vi taler om hvordan de forskellige dyr er tilpasset deres levesteder og fødeemner samt gennemgår enkelte fødekæder. Eleverne bliver introduceret til enkelte fagord og biologiske begreber. Vi slutter af med at sammenholde de indsamlede dyr med vores hypotese og gennemgå dem.

Forslag til efterbehandling: Eleverne kan hjemme på skolen beskrive mundtligt og/eller skriftligt det naturområde (søen) de selv har været med til at undersøge (brug faktorer der beskriver området og dyrene).

3-4 timer | marts-september

Iført vaders og bevæbnet med rejehov undersøger eleverne dyrelivet på sandbunden. Det er en enkel feltundersøgelse, hvor vi indsamler dyr fra Avnø fjord. I fællesskab sorterer og klassificerer vi så fangsten og eleverne lærer om dyrenes tilpasninger til levesteder, deres livsbetingelser og kendetegn. Det er et forløb, hvor alle sanserne kommer i brug.

Eleverne lærer hvad en videnskabelig undersøgelse er, hvad en biotop/levested er og at opstille en hypotese. Inden vi går til stranden opstiller vi i fællesskab en hypotese om dyrelivet i fjorden. De lærer at håndtere levende havdyr, og at tage hensyn til dyr i naturen samt hvordan man færdes hensigtsmæssigt på stranden og i vandet iført vaders. Vi undersøger sammen et lokalt naturområde og eleverne udfører selv en feltundersøgelse med simpelt udstyr. I store baljer på stranden sorterer vi de indsamlede dyr, og hver elevpar får 2-3 dyr som de skal kategoriserer og klassificerer ved hjælp af bestemmelsespapirer. Eleverne lærer dyrenes navne, deres kendetegn og at henfører dem til grupper (systematik). Vi snakker om hvordan de forskellige dyr er tilpasset deres levesteder og fødeemner samt gennemgår enkelte fødekæder. Eleverne bliver introduceret til enkelte fagord og biologiske begreber.  Vi slutter af med at sammenholde de indsamlede dyr med vores hypotese og gennemgå dem.

Forslag til efterbehandling: Eleverne kan hjemme på skolen beskrive mundtligt og/eller skriftligt det naturområde (sandbunden) de selv har været med til at undersøge (brug faktorer der beskriver området og dyrene).

ca. 4 timer | maj-oktober

Eleverne introduceres til svalespillet og vi opsætter i fællesskab en hypotese om hvorfor svalerne rejser syd på om vinteren. Vi taler om de farer og udfordringer landsvalerne vil støde på under deres fantastiske tur fra Danmark til Sydafrika, hvor svalerne overvintrer. Svalespillet spilles udendørs og handler om en træktur som er lang og farefuld, og hvor ikke alle svaler når tilbage til Danmark igen! Klassen deles i mindre grupper. Spillet spilles nogen gang, hvorefter vi samles og taler om de erfaringer eleverne har gjort sig i spillet. Hvilke farer og udfordringer er der, hvilke tilpasninger er nødvendige for svalerne, og hvor mange returnerer til Danmark. 

Herefter laver vi en kikkertøvelse og går på observationstur rundt om alle bygningerne og op i tårnet. Vi tager kikkerter med og ser om vi kan se hvor mange svaleunger der bor i rederne og hvordan svalerne flyver rundt. Til slut finder vi verdenskort frem og markerer i de lande, som svalen besøgte undervejs på sin lange rejse.

Eleverne lærer om svalernes tilpasninger til de forskellige levesteder, ser på deres levested i Danmark, og hvilke livsbetingelser de har. Eleverne bliver introduceret til enkelte fagord og til at bruge kikkert samt arbejde med landkort. 

Ca. 3 timer | maj-august

Tag med på gårdbesøg på Salgsbjerggård, som ligger i Sydsjællands skønne natur. Her drives der moderne økologisk landbrug efter New Zealandske metode af landmand Søren Madsen. Metoden går ud på at fordele bestemte opgaver hen over kalenderåret, således at inseminering, malkning, kælvning og kalvepasning foregår planlagt henover året. Gården har ca. 850 malkekøer og dertil næsten samme antal kvier og kalve. Køerne går i åbne stalde, og tillige på græs om sommeren. Søren er selvforsynende med sand til køernes leje og vand til drikkelse. Der er ud over ko besætningen, marker med div. afgrøder. 

Koen og mælken: Her arbejder vi med mælkens vej fra ko til karton, og den proces der ligger til grund for produktionen af mælk. Vi ser på en kos behov for mad og vitaminer, vi arbejder med anatomiske og fysiologiske fakta om køer, køers oprindelse og landmand Sørens håndtering af kvægbesætningen.

Økologi - hvad er det?: Her arbejder vi med hvad økologi er og hvordan den udføres i praksis. Hvilken betydning har det for dyrene at deres ejer driver et økologisk landbrug og hvor troværdig er økologimærket.

Link til de to arbejdshæfter:

Koen og mælken

Økologi - hvad er det?

ca. 2 timer | marts-oktober (hele året)

Hvad er en fisk, hvordan er den tilpasset til livet i vandet, hvordan ser den ud udenpå og indeni og hvordan adskiller de sig fra os mennesker? Det er nogle af de spørgsmål vi besvare under dette forløb, hvor elever i små grupper skal undersøge, dissekere og smage en fisk.

Eleverne lærer om fiskenes morfologiske tilpasninger (form) – hvorfor er nogle fisk flade, andre lange og tynde og andre igen tykke og runde? Vi kigger på sanserne og ser på hvordan fiskene er tilpasset livet under vand. I par dissekerer eleverne en fisk og undersøger dens anatomi. Vi sammenligner med menneskets anatomi for at finde forskelle og ligheder og hvad de forskellige organers funktion er, især med fokus på åndedrættet og blodkredsløbet. Eleverne lærer betegnelsen på forskellige organer og kropsdele. Efter dissektionen renser og skylder vi fiskene og tilbereder dem over bål i rygekasser. Fisken nydes sammen med madpakken.

Ca. 3 timer | Marts-oktober

Hvad er en fugl, hvad er forskellen på fasan og and og hvordan er de tilpasset deres forskellige liv? Hvordan ser de ud udenpå og indeni og hvordan adskiller de sig fra hinanden og os mennesker? Det er nogle af de spørgsmål vi besvare under dette forløb, hvor elever i små grupper skal undersøge, dissekere og smage fasan og and.

Eleverne lærer om fasanen og andens morfologiske tilpasninger (form) – hvorfor er fødderne forskellige, hvorfor er næbbene forskellige, hvad med tænder, og hvorfor er kødet forskelligt i farven? Vi kigger på sanserne og ser på hvordan fuglene er tilpasset til deres liv henholdsvis på jorden og i vandet. I grupper dissekerer eleverne en fasan eller en and og undersøger deres anatomi. Vi sammenligner med den modsatte fugl samt menneskets anatomi for at finde forskelle og ligheder, og hvad de forskellige organers funktion er, især med fokus på åndedrættet og blodkredsløbet. Eleverne lærer betegnelsen på forskellige organer og kropsdele. Inden dissektionen har vi skåret kødet fra fuglene, og vi slutter af med at tilberede Avnøs specielle flyvergryde over bål. Flyvergryden nydes sammen med madpakken.

Ca. 4 timer | Marts-november

Under overskriften ”Engineering og innovation” leger vi os kloge. Hvordan bygger vi en drage, som kan flyve lige så let, som fugle gør, men samtidig er stærk nok? Hvordan bygger man en raket, som næsten kan flyve op til skyerne? Kan man bygge en varmluftsballon der stiger højt op under bjælkerne i hangaren? Sammen undersøger vi lufts egenskaber og hvordan vi kan udnytte disse til simple, men sjove opfindelser, som laves i mindre grupper.

Vi tjekker sammen vejrudsigten for Avnø, vi taler om hvordan vind opstår og om der er for lidt, tilpas eller for meget vind til drageflyvning. Vi taler om at være stærk/modstandsdygtig for kraften i vind og samtidig let nok til at flyve, de tre regulerende kræfter; tyngdeloven – vindens opdrift – snorens begrænsende træk i dragen. Vi undersøger kraftoverførelse fra menneske, kan presse luft fra en flaske, gennem rør, til at løfte en luftraket op i luften. Vi arbejder med at kunne overfører kraften op hvordan vi kan øge den. Vi taler om atmosfærisk luft og dennes reaktion op kulde og varme, hvordan vi kan udnytte det if. til at bygge varmluftsballoner.

Klassen kan nå at beskæftige sig med to ud af de tre muligheder; drager, luftraketter og varmluftsballoner. Vejret vil i nogen tilfælde afgøre dette.

Ca. 3 timer | Oktober, november, februar og marts

I mindre hold skal klassen ud på et stjerneløb med GPS'er. Holdene sendes ud på både bemandet og ubemandet poster med forskelligt fagligt indhold. Antallet af bemandede poster afhænger af hvor mange voksne klassen har med (her er forældre meget velkommen til at hjælpe). På posterne skal eleverne fx. fange smådyr i sø eller fjord, smage på saltvand, gætte forskellige kranier, gevirer og fuglesilhuetter, udfordre sanserne ved at smage, føle og lugte sig frem til de rigtige ting, tænde ild på primitiv vis eller bygge en luftballon. Posterne besluttes ud fra klassetrin og årstid, og klassen lærere laver et par opgaver til de ubemandede poster. Holdene scorer points i løsning af opgaver og antal gået kilometre.

Eleverne arbejder med gruppedynamik, samarbejde, individuelle kompetencer og faglig viden. De lærer om Avnø og dens natur samt får bevæget sig en masse.

Ca. 3-4 timer | Hele året

Livet under havoverfladen opleves bedst ved at være der selv. Iført snorkeludstyr og våddragter sendes eleverne enten rundt på en markeret snorkelsti med praktiske opgaver undervejs eller længere ud i fjorden. Dette afhænger af vanddybden.

På snorkelstien skal de svare på biologifaglige spørgsmål, overveje plastikforureningens konsekvenser for havet, observere, undersøge, lytte, mærke, finde og tænke – alt sammen under overfladen.

Snorkelstien ligges ud i et afgrænset område på lavt vand (eleverne kan bunde) i Avnø Fjord. Naturvejlederen og lærerne/forældre (3 voksne er nødvendigt) er i vaders og kan derfor holde øje med eleverne hele tiden. Eleverne svømmer parvis rundt på snorkelstien og posterne rummer forskellige opgaver, der er knyttet til vandet i fjorden og tager udgangspunkt i de omgivelser eleverne kan se, det de kan mærke og det de oplever. Den naturfaglige læring bliver derved meget relevant og alle sanser er i brug.

Hvis vandet er for lavt til snorkelstien, svømmer vi ud mod sejlranden og ser nærmere på det kystnære levested og de dyr der lever her. Naturvejlederen og lærerne/forældrene (3 voksne er nødvendigt) er rundt om eleverne enten i vaders eller våddragt. Undervejs indsamler vi forskellige dyr og tangplanter, og kigger på dem. Hvis vi er heldige kommer sælerne og hilser på.

Eleverne lærer om en lokal biotop, hvilke planter og dyr der er kendetegnet ved fjordens liv.

Eleverne får viden om planlægning af en friluftsaktivitet i vand, sikkerhedsprocedurer i forbindelse med snorkling og lær at beherske snorkling.

Eleverne skal have badetøj, håndklæde og varmt tøj med. Alt udstyret lånes af Avnø. Eleverne får ikke bly på, og vil derfor flyde i vandoverfladen pga. af dragternes opdrift. Dragterne er 7 mm tykke.

Ca. 3-5 timer (afhængig af antal) | Maj-september

Overlevelse i den "vilde" natur - her arbejder vi med at eleverne skal planlægge en række friluftsaktiviteter, hvor de udfordres på deres samarbejdsevner, opfindsomhed, selvstændighed og madkundskab. I den hemmelige opgave skal eleverne i grupper hugge brænde, lave bål, dissekere fasan/fisk og tilberede maden. Alle spørgsmål koster point og til sidst har vi en vinder.

Eleverne lærer at samarbejde, planlægge og udfører en række friluftsaktivitet. De skal planlægge, sammensætte og lave et måltid mad fra bunden. Eleverne skal selv udvikle opskrifterne, strukturere og udfører dem. De får viden om forskelligt grej og arbejdsprocesser i tilberedningen af maden. På dag 1 sendes grupperne ud til en række poster, hvor de skal indfange mad, tænde ild og samarbejde. Der tjenes points på dag 1 som veksles til AvnØer, der kan anvendes på dag 2. På dag 2 får hver gruppe et bord med diverse udstyr hele fugle og/eller fisk samt andre råvarer til et måltid mad, der skal tilberedes over bål. Efter kort instruktion skal grupperne klare sig selv. Hvis de gerne vil have svar på et spørgsmål eller mere udstyr end det udleverede, koster der AvnØrer. Undervejs forstyrres arbejdet med forskellige dyster, hvor der også kan tjenes AvnØrer. Der serveres smagsprøver til de hårde men uretfærdige dommere (lærerne og naturvejlederen). Til sidst opgøres regnskabet og vindergruppen fejres. lærerne/forældre kan indkøbe små præmier.

Det koster 25,- pr. elev til indkøb af madvarerne.
Eleverne skal helst ikke forberedes eller vide noget inden forløbet. 

Ca. 4 timer på dag 1 og 5 timer på dag 2 | April-oktober

Eleverne lærer historien bag den kristne tradition, og om hvordan Martin Bisp. og hans hævn over gæs, blev til Mortens and i Danmark. Vi hugger brænde, dissekere ænderne og tilbereder ragout over bål. Vi taler om hygiejne, mad og traditioner. Og slutter af med sammen at smage på Avnøs madtradition - flyvergryden. 

Ca. 4 timer | November 

Oplev julen på Avnø, hvor flyverskolens historie fortælles gennem flyvernissens liv, juletræet bliver pyntet og vi slutter af med risengrød fra høkassen. 

Vi har to juleforløb: Kreativ hangar og jule-GPS-løb.

I kreativ hangar skal der laves julepynt/julegaver med naturens som inspiration. Vi saver, snitter borer og hammer. Eleverne kan nå at lave 2-3 ting, som de selvfølgelig får med hjem. Vi vælger værkstederne ud fra klassetrin. Tag gerne et par papkasser med til transporten hjem.

På jule-GPS-løb sendes eleverne ud på stjerneløb for at løse nogen af julens mange mysterier. I små grupper finder de ved hjælp af GPS og eventuelt walkie-talkie frem til både bemandede og ubemandede poster. Antallet af bemandede poster afhænger af hvor mange voksne I kommer med. 

OBS. Juleforløbene koster 200,- pr. klasse (klasser på 12 elever og derunder koster 100,-).

Ca. 3,5 time | November-december

Hvordan klarer Avnøs dyreliv sig om vinteren og hvad gør de for at overleve? Hvor er frøerne, når søen er frosset til? Hvad med svalerne? Hvordan får rådyrene mad, når græs og blade er væk? Og hvad med havørnen? Alt dette undersøger eleverne efter vi i fællessakb har fremsat en hypotese. I små grupper skal eleverne lede efter spor fra de forskellige dyr og se om de kan undersøge deres hypotese om hvor dyrene er og hvordan de klarer vinteren.

Eleverne lærer at undersøge dyrs vinterstrategier ud fra egen hypotese. Vi taler om de forskellige strategier dyrene kan have og eleverne skal selv komme med forslag til hvorfor de er gode, for hvilke dyr. Eleverne får viden om dyrenes tilpasninger til naturen og årstiderne. De undersøger dyrenes levesteder og livsbetingelser og vi taler om de forskellige gruppers (systematik) strategier. Til sidste fortæller eleverne hvad de har fundet ud af og der kan arbejdes videre med dyrene hjemme på skolen. Vi sammenholder de forskellige dyrs vinterstrategier med hvordan vi mennesker har overlevet ekstreme vejrforhold. Eleverne bliver introduceret til enkelte fagord og biologiske begreber.

Ca. 3 timer | Februar-marts