Naturvejledning til udskolingen

Udstyreret med net, lupdåser og terrarier undersøger eleverne i par dyrelivet i søen. Det er en enkel feltundersøgelse, hvor vi indsamler dyr fra vores sø. I fællesskab sorterer og klassificerer vi så fangsten og eleverne lærer om dyrenes tilpasninger til levesteder, deres livsbetingelser og kendetegn. Vi taler om vandets kredsløb, salinitet og dets betydning for dyrene (salt/vand balancen i organismerne). Det er et forløb, hvor alle sanserne kommer i brug.

Eleverne lærer hvad en videnskabelig undersøgelse er, hvad en biotop er og at opstille en hypotese. Inden vi går til søen opstiller vi i fællesskab en hypotese om dyrelivet i søen. Eleverne lærer at håndtere levende dyr, og at tage hensyn til dyr i naturen samt hvordan man færdes hensigtsmæssigt omkring en sø. Vi undersøger sammen en lokal biotop og eleverne udfører selv en feltundersøgelse med simpelt udstyr. Vi taler om forskellige indsamlingsmetoder, forskellen på kvalitative og kvantitative undersøgelser og hvordan de kan udføres. Ved søen sorterer vi de indsamlede dyr, og eleverne skal kategoriserer og klassificerer dem ved hjælp af bestemmelsesduge og opslagsbøger. Eleverne lærer dyrenes navne, deres kendetegn og at henfører dem til grupper (systematik). Vi snakker om hvordan de forskellige dyr er tilpasset deres levesteder og fødeemner samt gennemgår enkelte fødekæder. Eleverne bliver bekendt med fagord og biologiske begreber. Vi slutter af med at sammenholde de indsamlede dyr med vores hypotese og gennemgå dem.

Forslag til efterbehandling: Eleverne kan hjemme på skolen nuanceret beskriver mundtligt og/eller skriftligt den biotop (søen) de selv har været med til at undersøge. Fx forklare undersøgelsesmetoderne og indsamlingen, beskriver dyrene og deres morfologiske tilpasninger til levestedet.
Eleverne kan sammenligne de indsamlede data med et dataark over dyr indsamlet i fjorden. Diskuterer dyrene livsbetingelser på de to forskellige biotoper og hvad der adskiller dem. Find dyrene fx på nettet og beskriv de morfologiske forskelle og tilpasninger til de to biotoper.

Ca. 3 timer | Marts-september

Iført vaders og bevæbnet med rejehov undersøger eleverne dyrelivet på sandbunden i fjorden. Det er en enkel feltundersøgelse, hvor vi indsamler dyr fra Avnø fjord. I fællesskab sorterer og klassificerer vi så fangsten og eleverne lærer om dyrenes tilpasninger til levesteder, deres livsbetingelser og kendetegn. Vi taler om vandets kredsløb, salinitet og dets betydning for dyrene (salt/vand balancen i organismerne). Det er et forløb, hvor alle sanserne kommer i brug.

Eleverne lærer hvad en videnskabelig undersøgelse er, hvad en biotop er og at opstille en hypotese. Inden vi går til stranden opstiller vi i fællesskab en hypotese om dyrelivet i fjorden. De lærer at håndtere levende havdyr, og at tage hensyn til dyr i naturen samt hvordan man færdes hensigtsmæssigt på stranden og i vandet iført vaders. Vi undersøger sammen en lokal biotop og eleverne udfører selv en feltundersøgelse med simpelt udstyr. Vi taler om forskellige indsamlingsmetoder, forskellen på kvalitative og kvantitative undersøgelser og hvordan de kan udføres. Vi tømmer rusen, der er opsat dagen før, så vi også får de større fisk med. I store baljer på stranden sorterer vi de indsamlede dyr, og eleverne skal kategoriserer og klassificerer dem ved hjælp af bestemmelsespapirer. Eleverne lærer dyrenes navne, deres kendetegn og at henfører dem til grupper (systematik). Vi snakker om hvordan de forskellige dyr er tilpasset deres levesteder og fødeemner samt gennemgår enkelte fødekæder. Eleverne bliver bekendte med fagord og biologiske begreber.  Vi slutter af med at sammenholde de indsamlede dyr med vores hypotese og gennemgå dem.

Forslag til efterbehandling: Eleverne kan hjemme på skolen nuanceret beskriver mundtligt og/eller skriftligt den biotop (fjorden) de selv har været med til at undersøge. Fx forklare undersøgelsesmetoderne og indsamlingen, beskriver dyrene og deres morfologiske tilpasninger til levestedet.
Eleverne kan sammenligne de indsamlede data med et dataark over dyr indsamlet på ålegræs. Diskuterer dyrene livsbetingelser på de to forskellige biotoper og hvad der adskiller dem. Find dyrene fx på nettet og beskriv de morfologiske forskelle og tilpasninger til de to biotoper.

Ca. 4 timer | Maj-oktober

Livet under havoverfladen opleves bedst ved at være der selv. Iført snorkeludstyr og våddragter tager vi eleverne med på en spændende undervandstur i fjorden. Her ser vi nærmere på de kystnære biotoper og de organismer der er knyttet hertil. Undervejs indsamler vi forskellige dyr og tangplanter, som vi kigger på. Hvis vi er heldige kommer sælerne og hilser på.

Eleverne lærer om en lokal biotop, hvilke planter og dyr der er kendetegnet ved fjordens liv. Eleverne får viden om planlægning af en friluftsaktivitet i vand, sikkerhedsprocedurer i forbindelse med snorkling og lær at beherske snorkling. De får en grundig introduktion i brugen af maske og snorkel og oplever på egen krop, hvordan det er at svømme med våddragt.

Eleverne skal have badetøj, håndklæde og varmt tøj med. Alt udstyret lånes af Avnø. Eleverne får ikke bly på, og vil derfor flyde i vandoverfladen pga. af dragternes opdrift. Dragterne er 7 mm tykke.

Ca. 3-5 timer (afhængig af antal) | Juni-september

Tag med på gårdbesøg på Salgsbjerggård - en økologisk gård med ca. 850 malkekøer, 650 kvier og 800 kalve. Vi tager udgangspunkt i de to hæfter nedenfor og arbejder derfor med to meget aktuelle emner. Økologi og dyrevelfærd ligger til grund for den politiske forbruger, som har mulighed for at præge produktion og salg i den retning som den enkelte forbruger vægter moralsk og etisk. Vi undersøger hvilke konsekvenser det har, og hvilke metoder der bruges, for at honorerer lovkrav i forhold til dyrevelfærd og økologimærket.

Eleverne får et indblik i et stort modernet landbrug, og får lov at komme helt tæt på produktionen af mælk. Vi gennemgår arbejdsgangen på gården og klapper både køer og kalve.

Link til de to arbejdshæfter:

Fokus på dyrevelfærd

Økologi - hvordan og hvorfor

Ca. 2 timer | Marts-oktober (hele året)

Hvad er en fugl, hvad er forskellen på fasan og and, hvordan er de tilpasset jeres forskellige liv, hvordan ser de ud indeni og hvordan adskiller de sig fra hinanden og os mennesker? Det er nogle af de spørgsmål vi besvare under dette forløb, hvor elever i små grupper skal undersøge, dissekere og smage fasan og and.

Eleverne lærer om fasanen og andens morfologiske tilpasninger (form) – hvorfor er fødderne forskellige, hvorfor er næbbene forskellige, hvad med tænder, og hvorfor er kødet forskelligt i farven? Vi kigger på sanserne og ser på hvordan fuglene er tilpasset til deres liv henholdsvis på jorden og i vandet. I par dissekerer eleverne en fasan eller en and og undersøger deres anatomi. Vi sammenligner med den modsatte fugl samt menneskets anatomi for at finde forskelle og ligheder og hvad de forskellige organers funktion er, især med fokus på åndedrættet og blodkredsløbet. Eleverne lærer betegnelsen på forskellige organer og kropsdele. Inden dissektionen har vi skæret kødet fra fuglene og vi slutter af med at tilberede det over bål enten stegt eller i ragout. Fasan og and nydes sammen med madpakken.

ca. 4 timer | Marts-november

Hvordan er fisk tilpasset til livet i vandet, hvilke fysiologiske forskelle er der på fisk og mennesker, hvilke fysiologiske tilpasninger er nødvendige hos henholdsvis saltvands- og ferskvandsfisk og hvorfor? Det er nogle af de spørgsmål vi besvare under dette forløb, hvor eleverne to go to skal undersøge, dissekere og smage en fisk.

Eleverne lærer om fiskenes morfologiske tilpasninger til forskellige biotoper og levevis – hvad kan vi sige om føde og levested udfra formen og farverne? Vi kigger på sanserne og ser på hvordan fiskene er tilpasset livet under vand. I par dissekerer eleverne en fisk og undersøger dens anatomi og undervejs lærer de om de forskellige organers fysiologi. Vi sammenligner med menneskets anatomi og fysiologi for at finde forskelle og ligheder, herunder forskellige organers funktion. Eleverne bliver introduceret for en række fagord og biologiske termer. Efter dissektionen renser og skylder vi fiskene og tilbereder dem over bål i rygekasser. Fisken nydes sammen med madpakken.

4 timer | Marts-oktober

Overlevelse i den "vilde" natur - her arbejder vi med at eleverne skal planlægge en række friluftsaktiviteter, hvor de udfordres på deres samarbejdsevner, opfindsomhed, selvstændighed og madkundskab. I den hemmelige opgave skal eleverne i grupper hugge brænde, lave bål, dissekere fasan/fisk og tilberede maden. Alle spørgsmål koster point og til sidst har vi en vinder.

Eleverne lærer at samarbejde, planlægge og udfører en række friluftsaktivitet. De skal planlægge, sammensætte og lave et måltid mad fra bunden. Eleverne skal selv udvikle opskrifterne, strukturere og udfører dem. De får viden om forskelligt grej og arbejdsprocesser i tilberedningen af maden. På dag 1 sendes grupperne ud til en række poster, hvor de skal indfange mad, tænde ild og samarbejde. Der tjenes points på dag 1 som veksles til AvnØer, der kan anvendes på dag 2. På dag 2 får hver gruppe et bord med diverse udstyr hele fugle og/eller fisk samt andre råvarer til et måltid mad, der skal tilberedes over bål. Efter kort instruktion skal grupperne klare sig selv. Hvis de gerne vil have svar på et spørgsmål eller mere udstyr end det udleverede, koster der AvnØrer. Undervejs forstyrres arbejdet med forskellige dyster, hvor der også kan tjenes AvnØrer. Der serveres smagsprøver til de hårde men uretfærdige dommere (lærerne og naturvejlederen). Til sidst opgøres regnskabet og vindergruppen fejres. lærerne/forældre kan indkøbe små præmier.

Det koster 25,- pr. elev til indkøb af madvarerne.
Eleverne skal helst ikke forberedes eller vide noget inden forløbet. 

Ca. 4 timer på dag 1 og 5 timer på dag 2 | April-oktober

I mindre hold skal klassen ud på et stjerneløb med GPS'er. Holdene sendes ud på både bemandet og ubemandet poster med forskelligt fagligt indhold. Antallet af bemandede poster afhænger af hvor mange voksne klassen har med (her er forældre meget velkommen til at hjælpe). På posterne skal eleverne fx. fange smådyr i sø eller fjord, smage på saltvand, gætte forskellige kranier, gevirer og fuglesilhuetter, udfordre sanserne ved at smage, føle og lugte sig frem til de rigtige ting, tænde ild på primitiv vis eller bygge en luftballon. Posterne besluttes ud fra alderstrin og årstid, og læreren kan lave opgaver til de ubemandede poster. Holdene scorer points i løsning af opgaver og antal gået kilometre.

Eleverne arbejder med gruppedynamik, samarbejde, individuelle kompetencer og faglig viden. De lærer at navigere vha. GPS og finde rundt i landskabet. Ved de klassiske poster berører eleverne klassificering af dyr, indsamlingsmetoder, masser af biologi, geografi, solsystemet, matematik, engineering og idræt. Andre fag og emner kan inddrages, da læreren skal supplere med fagligt indhold til nogen af posterne.

Ca. 3-4 timer | Hele året

Vi har krydret det traditionelle stjerneløb med GPS og walkie-talkies. I grupper af 6-10 elever og udstyret med banner og kampråb sendes holdene ud på både bemandet og ubemandet poster med forskelligt fagligt indhold. Efter en introduction af løbet, GPS'er og walkie-talkies sættes stjerneløbet igang af gamemasteren, som leder slagets gang fra toppen af tårnet. Holdene scorer points i løsning af opgaver og antal gået kilometre. 

Eleverne arbejder med gruppedynamik, samarbejde, individuelle kompetencer og faglig viden. De lærer at navigere vha. GPS og finde rundt i landskabet. Ved de klassiske poster berører eleverne klassificering af dyr, indsamlingsmetoder, masser af biologi, geografi, solsystemet, matematik, engineering og idræt. Andre fag og emner kan inddrages, da læreren skal supplere med fagligt indhold til nogen af posterne.

Egnet til større grupper/flere klasser af gangen. I skal stille med mandskab (lærer, forældre mm.) til de bemandet poster.

Ca. 4 timer | Hele året