1. At udbrede kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt
- Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at udbrede kendskabet?
Hovedinitiativet har været støtte til dannelse af et kronvildtlaug i området ved Fuglsø Mose, som er et kerneområde for kronvildt. Udbredelsen af de jagtetiske regler er tænkt som en central del af kronvildtlaugets arbejdsområde.
Formanden har desuden deltaget i Jægerforbundets årsmøde, samt i 2 møder i Norddjurslands Vildtforvaltning, hvor de jagtetiske regler på det ene møde er oplæst for ca. 50 deltagere.
- Hvordan fungerer de etiske regler for kronvildtjagt?
Direkte ulovligheder, såsom jagt før solopgang og efter solnedgang, har været i tilbagegang i området de seneste 10 år, men forekommer dog stadig. Der er stor forskel fra ejendom til ejendom m.h.t. efterlevelse af de jagtetiske regler.
Ting tager tid.
- Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt?
Nej.
Der kan dog være en indbygget konflikt i det forhold, at man i de jagtetiske regler opfordres til at undlade at gøre ting, som er tilladt efter jagtloven.
På sigt bør der arbejdes på at i hvert fald en del af de jagtetiske regler omskrives og indarbejdes i jagtloven.
Eksempelvis står der i de jagtetiske regler: ”undgå at skyde diegivende hinder i oktober”. Det kunne logisk set munde ud i, at man på et tidspunkt overvejede at fjerne jagten på hinder i oktober.
2. At gå i dialog og agere, hvis der konstateres brud på de etiske regler for kronvildtjagt
- Er der konstateret brud på de jagtetiske regler?
Meget er på rygtebasis og derfor svært at forholde sig til.
Der har dog været enkelte tilfælde med direkte henvendelser til gruppens medlemmer og et tilfælde som var selvoplevet af et gruppemedlem på en jagt.
- Hvilke typer af brud?
Gruppen har efter jagtens ophør hørt om et par konkrete tilfælde:
- Et tilfælde, hvor der blev skudt hen over offentlig vej.
- Et tilfælde, hvor der blev skudt på alt for langt hold.
De eksempler der er hørt om, har primært gået på at mange har hel primær fokus på at skyde hjorte af enhver slags og størrelse, samt at der jævnligt skydes et antal dyr, som slet ikke står i forhold til det pågældende jagtareals størrelse.
- Hvordan har kronvildtgruppen fået kendskab til brud på de jagtetiske regler?
Det meste man hører om, er noget der en genfortalt gennem flere led.
Der har dog været henvendelser til gruppemedlemmer om selvoplevede oplevelser fra naboer og kontakter i lokalområdet.
En enkelt episode er selvoplevet af et gruppemedlem.
- Hvad har kronvildtgruppen foretaget sig i tilfælde af brud på de jagtetiske regler?
På baggrund af en henvendelse fra en lokal schweisshundefører om for dårlig skydning blev der via pressesekretæren i den lokale DJ-kreds taget kontakt til Århus Stiftstidende, som d. 21/11-05 bragte en fin artikel med opfordring til mere selvdisciplin hos jægerne.
Generelt har synes gruppen det er svært at påtale brud på de jagtetiske regler direkte overfor folk, som har ageret indenfor det som er tilladt ifølge jagtloven.
Der er derfor ikke ageret direkte i forhold til lokale jægere på baggrund af konkrete henvendelser.
En undtagelse er den selvoplevede situation, som blev påtalt af det pågældende gruppemedlem.
- Har det været problematisk for kronvildtgruppen at agere på brud?
Ja. Se pkt. ovenfor
- Har der kunnet konstateres en effekt?
En del har læst ovenstående artikel om selvdisciplin. Ting tager tid.
3. At medvirke til at skabe overblik over krondyrbestandens udvikling og sammensætning
- Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at skabe overblik over krondyrbestandens udvikling og sammensætning?
Der har ikke været taget initiativ til egentlige tællinger.
Der har dog været kontakt til kerneområderne Sostrup, Emmedsbo, Meilgård, Fuglsø Mose, Skaføgård, Fjeld og Løvenholm for at få vurdering af bestandsstørrelse- og sammensætning fra lokale personer disse steder.
- Hvilke metoder har i den forbindelse været anvendt?
Telefon og personlig kontakt
- Hvad er kronvildtgruppens vurdering af bestandsudviklingen?
Billedet er lidt uklart.
Tilsyneladende har bestanden stabiliseret sig på et højt – nogle steder meget højt – niveau i kerneområderne på det nordlige Djursland. Nogle steder i kerneområderne meldes om en fortsat stigende bestand. Et enkelt sted vurderes det, at bestanden er faldet..
Samtidig vokser bestanden i randområderne til kerneområderne.
- Hvordan udvikler bestanden sig geografisk indenfor kronvildtgruppens område?
Bestanden er generelt tæt i kerneområderne på det nordlige Djursland. Kronvildtet har de seneste 10 år bredt sig til det meste af Djursland. Flere steder på det sydlige Djursland er der tilsyneladende ved at etablere sig små faste bestande.
- Hvad er den regionale kronvildtgruppes vurdering af bestandens køns- og alderssammensætning?
Ud fra iagttagelser fra lokale jægere og jordejere vurderes det, at der er en meget skæv fordeling mellem hjorte og hinder, hvor der forholdsmæssigt er for få hjorte. Især er der en udtalt mangel på ældre hjorte.
4. At medvirke til at skabe overblik over afskydningen
- Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at skabe overblik over afskydningen?
Ingen
For at give bedre mulighed for et fremtidigt overblik foreslår gruppen, at vildtudbyttestatistikken fra og med 2007 deles op i de nye storkommuner i stedet for de nuværende amter. Det vil gøre statistikken betydeligt mere brugbar i forhold til vurdering af afskydning og bestandsudvikling lokalt.
- Hvilke metoder har været anvendt?
Ingen
- Hvad er kronvildtgruppens vurdering af afskydningen i forhold til den regionale bestandsstørrelse?
I kerneområderne, hvor jagten ofte er lejet ud, er der oftest kvoter på, i hvert fald på de større ejendomme. P.t. er det få ejendomme, hvor gruppen har oplysninger om både vurdering af bestandsstørrelse og afskydning, men et par steder med en vurderet fast bestand på ca. 300 krondyr, er den årlige afskydning på mellem 25 og 60 dyr, med skrappe restriktioner på afskydningen af hjorte. Udenfor de store ejendomme er det ikke let at få et overblik over forholdet mellem bestand og afskydning.
- Hvad er kronvildtgruppens vurdering af afskydningens køns- og aldersfordeling?
Det vurderes at der er ubalance i afskydningen, idet der skydes for mange hjorte i forhold til afskydningen af hinder og kalve. Specielt skydes der mange unge (små) hjorte.
- Hvordan vurderes omfanget af øvrige dødsårsager foruden afskydningen?
Intet grundlag for en vurdering.
5. At medvirke til at skabe overblik over de skader, som krondyrene forvolder i jordbruget
- Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at skabe overblik over krondyrskader i jordbruget?
Gruppen har været på markvandring med en række landmænd med jord i eller tæt på et kerneområde for kronvildt. Markvandringen foregik 22/6-05 og igen 10/8-05 for at se udviklingen af skader på de pågældende ejendomme.
Djurslands Landboforening har desuden i 2004 lavet en undersøgelse hos deres medlemmer. Her angiver 34 landmænd at have skader efter kronvildt på 1283 ha. Mark, og 5 skovejere melder om skader på 1010 ha. Skov. Det fremgår dog ikke umiddelbart hvor alvorlige skader der er tale om.
- Hvad er kronvildtgruppens vurdering af de skader krondyrene forvolder i jordbruget?
På landbrugsarealer som ligger tæt på kronvildtets kerneområder på det nordlige Djursland, især omkring Fuglsø Mose, er der ofte tale om ganske omfattende skader. Værst går det ud over afgrøder som raps, ærter, majs og hvede, men alle afgrøder tæt på kronvildtets kerneområder er ramt i et eller andet omfang. Mængden og omfanget af skader aftager hurtigt med stigende afstand til kerneområderne.
Afgrødevalget, især tæt på kronvildtets kerneområder, har stor indflydelse på omfanget af skader.
- Hvordan fordeler skaderne sig indenfor kronvildtgruppens område?
De hårdest ramte ligger umiddelbart op til Fuglsø Mose, især øst og nord herfor.
Der er desuden mærkbare skader indenfor et område, der omtrent afgrænses af linjen Nørager – Tustrup – Fjellerup – Gjerrild Nordstrand - Gjerrild – Ørum Djurs – Nimtofte – Ryomgård - Pindstrup – Auning - Gjesing.
Skadesomfanget på den enkelte ejendom vil variere afhængigt af afgrødevalget og nærheden til kronvildtets raste- og hvileområder i skove og moser.
Udenfor det nævnte område er skadernes omfang af mindre betydning.
- Hvilke erfaringer er der gjort med afværgemidler?
Gaskanoner, skræmmeskud og fugleskræmsler kan have en kortvarig effekt. Placering og intervaller af skud skal varieres ofte, for at der overhovedet er en virkning. I kerneområderne med tættest bestand er der stort set ingen effekt.
Bortjagning med hund kan være ganske effektivt, men i kerneområderne med meget stor bestand er der set eksempler på at effekten kan være kortvarig (< 2 timer).
Indhegninger med hestebånd (hvide, strømførende bånd, der har både fysisk og visuel effekt) har nogle steder vist sig særdeles effektive til beskyttelse af sårbare afgrøder såsom ærter. Metoden er endnu ikke afprøvet i områderne med de tætteste bestande.
Kronvildtalarm (Mogens Rosengårds model) er afprøvet på marker op til kerneområdet Fuglsø Mose. Skræmmeeffekten ophørte på et tidspunkt, hvor afgrøden (ærter) begyndte at blive moden. Metoden vurderes desuden at være dyr og alt for tidskrævende m.h.t. tilsyn og kalibrering. En ekstra ulempe er, at kalibreringen ikke kan udføres af en almindelig bruger, men kræver en ekspert.
Yderligere er der klager fra naboer over at alarmen forstyrrer nattesøvnen.
Salutpatroner (skræmmemiddel) forventes afprøvet i 2006.
Det er hensigten at udføre forsøg med foderarealer (aflastningsarealer) i kerneområderne i 2006. Der er gennem Djursland Landboforening søgt om 1,3 mio. kr. i landdistriktsstøtte til etablering af aflastningsarealer m.m. over en 3-årig periode.
6. Øvrige emner
- Hvilke opgaver har den regionale kronvildtgruppe i øvrigt beskæftiget sig med?
En del kræfter er brugt på støtte til oprettelsen af Fuglsø Mose kronvildtlaug, der har til hensigt at arbejde med både de jagtetiske regler og afhjælpning af landbrugets problemer med markskader.
Fuglsø Mose kronvildtlaug har, i samarbejde med den lokale landboforening og med støtte fra kronvildtgruppen, søgt landdistriktsmidler til en forsøgsordning indeholdende primært klarlæggelse af problemstillinger i området, organisering, afværgeforanstaltninger og information (hjemmeside, pjecer m.v.)
- Hvad er kronvildtgruppens overordnede indtryk af forløbet indtil nu?
En del tid er i starten brugt på at få gruppen i gang, samt på at få et vist overblik over problemstillinger i området.
Rent praktisk er de fleste kræfter brugt på at understøtte dannelsen af et lokalt kronvildtlaug (60 deltagere i stiftende møde), mens de mere statistiske funktioner (overblik over bestande og afskydning) har været nedprioriteret.
I den nærmeste fremtid vil der være deltagelse af medlemmer fra gruppen i møde 15/3-06 i Fuglsø Mose Kronvildtlaug, samt deltagelse i delegeretmøde i Danmarks Jægerforbund kreds 4.
Som helhed ser gruppen optimistisk på det videre arbejde, men gør opmærksom på. At holdningsbearbejdning og –ændringer tager lang tid.
- Har kronvildtgruppernes administrative del både regionalt og centralt fungeret?
I starten manglede information om nogle centrale undersøgelser, som ikke var udgået fra den centrale del af administrationen. De afholdte fællesmøder har været en god inspirationskilde, specielt det sidst afholdte på Kalø.
Under udarbejdelsen af rapporten er det blevet tydeligt, at der er meget delte meninger om den regionale sekretariatsfunktion. Gruppen vil på førstkommende møde have dette på dagsordenen og afstemme medlemmernes forventninger med de realistiske muligheder.
- Har kronvildtgruppen oplevet konflikter mellem kronvildtets interesseparter: Lodsejere, jægere eller andre naturbrugere?
På det stiftende møde i Fuglsø Mose kronvildtlaug var der en tydelig mistænksom stemning ved mødets begyndelse og i løbet af aftenen var der enkelte gange tilløb til konfrontationer mellem de forskellige interessenter. En dygtig mødeledelse sørgede imidlertid for at afværge større konfrontationer på en diskret måde.
- Hvordan kan Vildtforvaltningsrådet hjælpe den regionale kronvildtgruppe fremover med fx støtte til holdningsbearbejdning eller initiativ til lovgivning?
Lovgivning:
Forbud i en forsøgsperiode mod nedlæggelse af spidshjorte – enten landsdækkende eller lokalt på Djursland – som et af midlerne til at rette op på den skæve kønsfordeling.
- Hvordan anvendes de eksisterende reguleringsmuligheder indenfor kronvildtgruppens område? Omfang og effekt?
Der har de seneste år været udstedt max. én natjagtstilladelse om året. Effekten har selvsagt været begrænset, og der er tendens til at ulemperne (jagtetik, naboforhold) er større end fordelene.
Den eksisterende ordning med natjagtstilladelser foreslås ændret til en ordning, hvor alle lodsejere indenfor et nærmere angivet geografisk område får reguleringsmulighed 1 til 1½ time om morgenen i en begrænset periode. Det kunne være en løsning i områder, hvor det er uønsket at bestanden vokser yderligere.
Adgangen til reguleringen af kronkalve i sommerperioden har ikke været benyttet.
- Hvordan har samarbejdet været mellem kronvildtgruppen og eksisterende kronvildtlaug?
Der har været en udmærket kontakt med Norddjursland Kronvildtforvaltning, som dækker et område i det nordøstligste hjørne af Djursland.
- Er der i det forgangne år oprettet nye kronvildtlaug og i hvilket omfang har kronvildtgruppen bidraget hertil?
Som nævnt flere steder i rapporten, er der i efteråret 2005 oprettet et kronvildtlaug i området omkring Fuglsø Mose på Norddjursland.
Kronvildtgruppen har ydet – og yder – væsentlig støtte til kronvildtlauget i forbindelse med både dannelsen af lauget og opstarten af dets arbejde.