Hjortevildtgruppen Sjælland er en af de 12 regionale grupper, der er nedsat af Naturstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet.
Gruppens hovedopgaver er:
- At udbrede kendskabet til De Jagtetiske Regler for kronvildt.
- At gå i dialog og agere, hvis der konstateres brud på De Jagtetiske Regler for kronvildt.
- At medvirke til at skabe et overblik over både kronvildtets og dåvildtets bestandsudvikling og sammensætning.
- At medvirke til at skabe overblik over afskydningen.
- At medvirke til at skabe overblik over de skader som både kronvildt og dåvildt forvolder i jordbruget.
Opbygningen af Hjortevildtgruppen
For regionen nedsættes en arbejdsgruppe bestående af 6 personer, dækkende følgende foreninger, organisationer mv:
- 1 repræsentant for Danmarks Jægerforbund, der er formand for arbejdsgruppen.
- 1 repræsentant for Dansk Landbrug.
- 1 repræsentant for Dansk Skovforening.
- 1 repræsentant, der i fællesskab udpeges af Dansk Landbrug og Dansk Skovforening.
- 2 repræsentanter med biologisk og jagtmæssig indsigt, dækkende de grønne foreninger i Vildtforvaltningsrådet, heraf mindst 1 person fra Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mere om gruppen på
- Hjortevildtgruppen Sjælland - medlemmer
- Hjortevildtgruppen Sjælland - mødereferater
- Jagtetik
Folder om kronvildt (pdf)
Vildtforvaltningsrådets nye folder er udarbejdet som en hjælp til jægerne i arbejdet med at udbrede kendskabet til og efterlevelsen af "De Etiske Regler for Kronvildtjagt"