Rø Plantage

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Rø Plantage, Rø Præsteskov, Salene Bugt, Areal ved Bobbeå og Arealer ved Stammershalle.

1.1a Overordnede målsætninger

Generelt rummer området interesser indenfor såvel skovdrift som landskab og natur.

Målet for skovdriften er naturnær, flersidig skovdrift, hvor hovedsigtet bliver at omstille de mange hektar hugstmodne rødgranbevoksninger i Rø Plantage til en mere naturnær skovstruktur.

Målet er endvidere, at pleje de to sprækkedale i Rø Plantage af hensyn til natur og landskab. Der er særlig fokus på, at pleje naturarealerne i bunden af Søndre Borgedal samt pleje tilstødende lysåbne arealer, der fungerer som udsigtspunkt. Der er ligeledes fokus på pleje af træbevoksningen for at tydeliggøre sprækkedalenes forløb.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Rø Plantage afdrives hugstmodne rødgranbevoksninger og arealerne gentilplantes med andre træarter som eg, lærk, douglasgran og rødgran, som på det lange sigt kan forynge sig selv. Eg benyttes til at opbygge en stabil skovstruktur langs plantagens ydre grænser.

De to sprækkedale og deres sammenfald tydeliggøres i landskabet ved rydning af træer. Ved Nordre Borgedal understøttes landskabsoplevelsen ved at holde et engområde ved Lundehusvej (afd. 52c og 53a) åbent, så det kan fungere som udsigtspunkt ud over Nordre Borgedal og den naturmæssigt værdifulde skov ved Grånakken (afd. 58 og 60).

Naturarealerne i bunden af Søndre Borgedal (afd. 84) plejes i hele dalens længde ved rydning af opvækst og græsning. Herunder slåning af overdrevet Sukkenes allé (86d) og mosen Anderiet (71b).

Mosen ved Tyvemyrvejen (79b) plejes ved slåning.

Kortet viser de mest markante ændringer for Rø Plantage
Kortet viser de mest markante ændringer for arealerne ved Rø Præsteskov, arealet ved Salene Bugt og arealet ved Bobbeå
Kortet viser de mest markante ændringer for arealerne ved Stammehalle

1.2 Landskabsplan

I Rø Plantage fokuseres der på at tydeliggøre de to sprækkedale Søndre Borgedal og Nordre Borgedal i landskabet, samt tydeliggøre, at de nærmer sig hinanden i den nordøstlige del af området.

Søndre Borgdal og Nordre Borgedal tydeliggøres ved rydning af træbevoksning.Plejen skal også sikre udsigten over søer og enge.

Det store åbne eng- og klippeareal ved Lundehusvej (afd. 52c og 53a) holdes lysåbent, således at der skabes et udsigtspunkt, som Grånakke og Nordre Borgedal kan betragtes fra.

Variationen i plantagen opretholdes ved at bevare små åbne områder, med indkig fra veje og stier, mens andre vådområder får lov at undergå en naturlig tilgroning.

Askeskoven i Rø Præsteskov samt den blandede løvskov omkring Bobbeåen skal fortsat være skovdækket.

De kystnære arealer ved Stammershalle og Salene Bugt er fortsat underlagt den frie kystdynamik.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan for Rø Plantage
Kortet viser den langsigtede landskabsplan for arealerne ved Rø Præsteskov, arealet ved Salene Bugt og arealet ved Bobbeå
Kortet viser den langsigtede landskabsplan for arealerne ved Stammehalle

1.3 Naturnær skovdrift

Skovudviklingstyperne beskriver de på langt sigt ønskede bevoksningstyper i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte sammensætning af træarter.

Den dominerende skovudviklingstype i Rø Plantage er 21 eg med ask og avnbøg, der udlægges i randen af plantagen for at gøre skoven stormstabil. Herudover udlægges der i den centrale del af plantagen, mellem de to sprækkedale, skovudviklingstype 14 bøg med gran. Arealerne omkring Nordre Borgedal udlægges med skovudviklingstype 41 birk med skovfyr og gran og i den nordvestlige del skovudviklingstype 61 douglasgran, rødgran og bøg.

I Rø Plantage er der store arealer med rødgran, der er eller bliver hugstmodne i planperioden. I mange af disse bevoksninger vil det ikke være muligt at efterlade en stabil skærm af overstandere på grund af risiko for stormfald, udtørring og insektangreb. Foryngelse af sådanne arealer må derfor nødvendigvis ske ved renafdrift. Det samme gælder for arealer, hvor der ønskes et træartsskifte fra gran til løvtræ.

Selvom der i videst muligt omfang tilstræbes naturlig foryngelse, vil der derfor på grund af træarts- og aldersfordelingen forekomme store renafdrifter i perioden. Se Se samlet beskrivelse på Naturstyrelsens hjemmeside for mere baggrund.

De arealer i Rø Plantage, hvor rødgran konverteres ved renafdrift, kan ses på nedenstående kort.

I Rø Præsteskov er den udlagte skovudviklingstype 12 bøg med ask og ær. De kystnære arealer ved Stammershalle og Salene Bugt er udlagt med skovudviklingstype 31 ask og rød-el. Disse arealer drives fortsat med svag hugst og skovning af farlige træer af hensyn til sikkerheden.
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan for Rø Plantage
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan for arealerne ved Rø Præsteskov, arealet ved Salene Bugt og arealet ved Bobbeå
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan for arealerne ved Stammershalle

1.4 Naturpleje

I Rø Plantage fokuseres der på pleje af naturinteresser knyttet til Søndre Borgedal. Målet er at Søndre Borgedal plejes i hele sin længde ved slåning og rydning i den nordligste og midterste del og græsning i den sydligste del.

Engområdet ved Lundehusvej (afd. 52c og 53a) skal holdes fri for opvækst.

Søerne ved Tyvemyr (59f) og Søndre Borgedal (71a) samt moserne Hyggerøvsbakken (62e), Lars Kirkedam (66c), Anderiet (71b), Donnemyr (76d) og Tyvemyrvejen (79b) plejes ved rydning af opvækst. De øvrige moser og søer henligger uden drift med naturlig succession.

De fugtige arealer i Rø Præsteskov henligger som skovbevokset mose uden drift. 

Ved Salene Bugt (afd. 760) plejes overdrevet fortsat med slåning og det samme gælder engen ved Bobbe Å (afd. 740).

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I planperioden besluttes det sammen med Bornholms Museum, om der kan gøres en indsats for at synliggøre og formidle Borgen i den nordøstlige del af Rø Plantage (afd. 69). Afhængig af resultatet kan der blive mulighed for at tydeliggøre hulveje og vadestederne, der skulle passeres for at nå Borgen.

Der tages hensyn til hulveje og oldtidsagre ved kørsel og drift i området.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Hele Rø Plantage udlægges til Stillezone. Det begrundes med at plantagen ligger utilgængeligt ift. offentlig transport og primære veje, er svær at orientere sig i, ligger fjernt fra bebyggelse og ikke er særlig besøgt. Området har derfor en karakter, så skovgæsten kan få en oplevelse af den stille natur. Den stille naturoplevelse understøttes ved, at der er fri teltning og mulighed for overnatning på primitiv overnatningsplads. Her findes ruter gennem bakket og til tider vanskeligt terræn og parkeringspladserne er placeret i udkanten af området.

Rø Præsteskov, arealerne ved Stammershalle og Salene udlægges til friluftszone, idet der ingen faciliteter findes og der ikke er planer om at placere faciliteter her.

Kortet viser planen for inddeling af Rø Plantage i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse
Kortet viser planen for inddeling af Rø Præsteskov, arealet ved Salene Bugt og arealet ved Bobbeå i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse
Kortet viser planen for inddeling af arealerne ved Stammehalle i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Den største del af området, Rø Plantage, er beliggende mellem Rø og Årsballe. Plantagen omfatter 590 ha skov omkranset af stengærde. To meget markante sprækkedale gennemskærer plantagen, som også rummer mindre moser og søer.  Nord herfor findes Rø Præsteskov, som er en mindre bynær skov med aske-ellesump og gamle oldtidsagre. Området omfatter også to mindre kystområder; et areal med klippekyst ved Stammershalle og et areal med rullestenskyst ved Salene, hvor Bobbeå møder havet.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse for Rø Plantage
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse for arealerne ved Rø Præsteskov, arealet ved Salene Bugt og arealet ved Bobbeå
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse for arealerne ved Stammehalle

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Bøg

Eg

Ask   og ær

Andet   løvtræ

Picea-arter

Ædel-gran

Andet   nåletræ

Ikke skov-bevokset

Total

Areal i hektar

57,1

109,8

16,5

31,1

266,7

12,0

36,2

83,1

612,5

Tabel: skovarealer og ikke skovbevoksede arealer

Søer   og vandløb

Eng

Strand-bred

Mose

Over-drev

Krat

Slette

Ager

Vej

Andet

I alt 

Areal i hektar

4,7

13,5

1,2

7,7

1,9

4,4

1,3

2,0

7,9

38,5

83,1

Tabel: lysåbne naturarealer og øvrige ikke skovbevoksede arealer

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden er domineret af moræneler. Herudover findes der også morænesand og gytje. Mange steder ligger grundfjeldet tæt på jordoverfladen eller bryder overfladen. Dette begrænser rummet for roddannelse og dermed træernes mulighed for at optage vand og næringsstoffer. Andre steder er jorddannelsen sket i lavninger i grundfjeldet, hvorfor vandet ikke dræner af i disse huller.

2.3 Landskab

Rø Plantage ligger som et større sammenhængende skovområde omgivet af småbiotoper og landbrugsland. Afgrænsningen er meget skarp og lige i forhold til det omgivende landskab. Plantagen er anlagt på den gamle bornholmske højlyng og omkranset af stengærder, der understreger den lige fremtoning.

Rø Præsteskov ligger som en mindre bynær skov i en mosaik af småbiotoper i landbrugslandskabet.

De mindre kystarealer indgår i Bornholms nordøstlige klippekyst og den frie kystdynamik der hersker her. Arealerne ved Bobbeå omfatter den nordligste del af Bobbeåen samt dennes udløb i Østersøen.

I Rø Plantage er de landskabelige værdier specielt knyttet til de to sprækkedale Nordre og Søndre Borgedal, herunder til udsigten fra det lysåbne areal mellem Lundehusvej og Nordre Borgedal. Sammen med et antal mindre vådområder bidrager sprækkedalene til variation til landskabet.

For de kystnære arealer Salene Bugt, Arealer ved Stammershalle og Bobbeå gælder det at den frie kystdynamik hersker. Omkring Bobbeå findes blandet løvskov.

2.4 Skoven

Rø Plantage blev anlagt i årene 1866-1875 på en del af den Bornholmske Højlyng. De oprindelige bevoksninger var skovfyr og lærk, som trives godt på den lidt magre jord. Plantagen blev hårdt ramt af især 1956- og 1967-stormene.  Stormfaldsarealerne blev hovedsaligt gentilplantet med rødgran og er derfor præget af mellem-aldrende rødgranbevoksninger.

På den gamle Højlyng er jordbundsforholdene optimale for eg, rødgran, lærk, douglas, og enkelte steder, specielt omkring Larskirkedam, trives bøg også. Egekulturer kan etableres ved plantning og hegn. De øvrige kulturer ved plantning uden hegning. Jordbearbejdning kan være nødvendigt ved plantning af nåletræ. Af hensyn til snudebilleproblematikken er det vigtigt at vente nogle år før gentilplantning.

Bøgen kan etablere sig ved selvforyngelse, mens de øvrige træarter ikke selvsår sig i samme grad.

Rø Plantage er højtliggende hvilket ofte medfører stormfald, især i de mellem-aldrende og ældre rødgranbevoksninger For at mindske risikoen for dette praktiseres en hyppig og svag hugst som holder bevoksningerne relativt stabile.

Rø Præsteskov består for omkring halvdelens vedkommende af askemose beskyttet af Naturbeskyttelsesloven og for den anden halvdels vedkommende af bøgeskov. Nye træer etablerer sig ved selvforyngelse. Det samme gælder for Arealer ved Stammershalle og Salene Bugt.

Disse arealer er alle drevet med svag hugst samt skovning af farlige træer af sikkerhedshensyn.

Der er udlagt urørt skov ved Bobbeå. Den indeholder bl.a. den sjældne tarm-vridrøn og på klippesiderne findes den sjældne bregne nordisk radeløv.

Kortet viser særligt beskyttet skov i Rø Plantage
Kortet viser særligt beskyttet skov på arealerne ved Rø Præsteskov, arealet ved Salene Bugt og arealet ved Bobbeå
Kortet viser særligt beskyttet skov for arealerne ved Stammehalle

2.5 Natur

I Rø Plantage er naturinteresserne knyttet til de to sprækkedale og et antal mindre moser og vandhuller. I den sydligste sprækkedal findes Borgesø (afd. 71), som oprindeligt blev opstemmet for at opbevare tømmer efter et stormfald. Den glider sydpå over i fugtige engområder ved Søndre Borgedal, som har betydning som ynglested for trane. Området huser i øvrigt både ravn og den rødlistede perleugle. I den nordlige del af Søndre Borgedal er der registreret fem arter af rødlistede flagermus; Brandts flagermus, Skægflagermus, Vandflagermus, Frynseflagermus og Brunflagermus.

Den nordøstligste del af Rø Præsteskov (afd. 730) er skovbevokset mose med bl.a. ask og el.

Salene Bugt omfatter strandbred og et bagvedliggende overdrev, hvor der er fundet langklaset vikke. Ved Bobbeå findes en eng.  

Arealer ved Stammershalle rummer kystklippe med små områder af strandengsvegetation.

2.6 Kulturmiljø

I Rø Plantage findes et antal røser, mindst en hustomt fra jernalderen samt et antal vejkister/stenkister. Herudover ligger ”Borgen”, som formodentlig er en tilflugtsborg fra jernalderen, på klippen mellem de to sprækkedale (afd. 69). I dag ses rester af stenvolde på den naturligt markante klippeknold, hvortil der fører et system af hulveje.

Der er rejst stendiger omkring hele Rø Plantage i forbindelse med tilplantningen i 1800-tallet.

I Rø Præsteskov findes der gamle oldtidsagre. De ses som terrassekanter og jordvolde som afgrænser de gamle markflader. Her findes ligeledes to mølledæmninger og en mølledam samt svagt markerede sten- eller jorddiger langs med bækken.

I den naturlige havn i Salene Bugt er der i strandvolden af rullesten konstateret 27 fredningsværdige røser. Det drejer sig om et gravfelt med ubrændte grave fra romersk jernalder.

På arealet ved Bobbeå findes 4 markante hulvejsspor i den gamle bøgeskov.

2.7 Friluftsliv

De faste faciliteter i form af P-pladser, skraldespande og bordebænkesæt er spredt i udkanten af Rø Plantage dvs. ved indgangene til plantagen. I den nordlige del findes tre P-pladser, mens der findes to ved Borgesø og en på vestsiden af plantagen.

Området rummer to afmærkede vandreruter som byder på vanskeligt og bakket terræn. De organiserede aktiviteter i området omfatter bl.a. lokale skoler og spejdere på orienteringsløb, idrætsklubbernes orienterings- og motionsløb samt militærøvelser. Om vinteren benyttes området også af skiløbere. Det kommunale cykelvejsnet passerer plantagens sydligste og vestligste del på vej fra Åkirkeby mod Allinge.

Der er fri teltning og herudover findes en primitiv overnatningsplads i den nordvestlige del af plantagen med borde-bænkesæt og bålplads.

Rø Præsteskov er en mindre bynær skov, som er vanskeligt tilgængelig. Her findes ingen faciliteter.

De tre kystarealer har ingen faciliteter. Her findes en kyststi, som er en del af de gamle redningsstier langs Bornholms kyster. Den benyttes af vandrere. En del af det kommunale cykelvejsnet fra Allinge til Gudhjem passerer arealerne

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen af arealerne i planen er udpeget til Natura 2000 område.

3.2 §3 områder

I Rø Plantage er de mest karakteristiske naturtyper eng- og mosearealer i bunden af de to sprækkedale. Herudover findes et antal mindre vandhuller og moser spredt ud over området.

Rø Præsteskov omfatter beskyttet elle-aske mose. Områderne ved Bobbeå omfatter et mindre engareal og Areal ved Stammershalle omfatter strandeng og kystklippe.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Areal ved Stammershalle, Rø Præsteskov, Areal ved Bobbeå, Salene Bugt og spidsen af det nordøstlige hjørne af Rø Plantage ligger indenfor kystnærhedszonen. Areal ved Stammershalle, Areal ved Bobbeå og Salene Bugt ligger tilmed indenfor den del af kystnærhedszonen, der er udlagt som særlig kystnærhedszone i Bornholms Regionskommunes Kommuneplan 2009.

Alle arealerne, med undtagelse af Areal ved Stammershalle, ligger i områder der er udlagt som besøgs- og oplevelsesområder i kommuneplanen, som del af kommunens indsats for turismen på Bornholm.

Alle arealerne, med en mindre undtagelse, er del af områder, der er udlagt som særligt naturområde i kommuneplanen. Undtaget er Areal ved Bobbeå, hvor den nordvestlige tredjedel af areal syd for Helligdomsvej er del af et område, der er udlagt som interesseområde for naturbeskyttelse.

De lysåbne afdelinger af Areal ved Stammershalle, Areal ved Bobbeå og Salene Bugt er udlagt, som områder hvor skovtilplantning er uønsket.

Salene Bugt og Areal ved Bobbesås nordlige halvdel af arealet nord for Helligdomsvej er udlagt som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde.

Areal ved Stammershalle og Salene Bugts nordøstlige halvdel er en del af områder udlagt som særligt kulturmiljø i kommuneplanen.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Området er ikke omfattet af fredninger eller vildtreservater.

3.5 Drikkevandsinteresser

Rø Præsteskov og hovedparten af Rø Plantage ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. To mindre arealer i Rø Plantages nordøstlig hjørne ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Ingen af arealerne ligger i råstofindvindingsområde eller interesseområde for råstofindvindingen.

3.7 Naturskovsstrategien

Arealet ved Bobbeå er udlagt til urørt skov.

Skov nr.

Navn

Afd.

 Litra

Anv

Årg

Areal

Formål

212

Areal ved Bobbeå

740

a

ASK

1918

3,4

Urørt skov år 1994

212

Areal ved Bobbeå

740

d

KRT

 

0,4

Urørt skov år 1994

212

Areal ved Bobbeå

740

f

RGR

1987

0,5

Urørt skov år 1994

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er et proveniensforsøg i Rø Plantage - fordelt på to lokaliteter.

Skov nr.

Navn

Afd.

 Litra

Træart

Areal

Formål

Kode

302

Rø Plantage

79

e

RGR

 

Proveniensforsøg RGR

1391

302

Rø Plantage

94

a

RGR

 

Proveniensforsøg RGR

1391