Samlet beskrivelse

1.1 Indledning

Denne driftsplan beskriver den fremtidige drift af de arealer, der er administreret af Naturstyrelsen Bornholm. Målene i planen er udarbejdet med et langsigtet perspektiv for øje. Dette gælder særligt for skovene, hvor opbygningen af struktur- og artsrige, selvforyngende skovsystemer kan tage indtil flere trægenerationer.

Planen udstikker rammer for driften inden for en rullende 15-årig driftsplanperiode med en planlagt revision 1-2 gange i perioden.

Enheden omfatter arealer fordelt over hele Bornholm. De største samlede arealer ligger i Almindingen centralt på øen, ved Rø og omkring Hammeren og Slotslyngen på øens nordspids.

Meget store dele af enhedens arealer er domineret af grundfjeldet, der kan ses som markante klippeknolde, stejle sprækkedale og klippekyster.

I området ved Hammeren ses grundfjeldet særligt tydeligt, hvilket sammen med slotsruinen Hammershus gør dette til et helt unikt sted rent landskabeligt.

De store skovarealer i Almindingen og Rø er skabt ved tilplantning af arealer efter år 1800.

Grundfjeldets nærhed bremser vandets nedsivning og har besværliggjort afvanding. Derfor ligger vandløbene i langt større grad end i resten af Danmark i deres oprindelige forløb. Vandet lægger sig i skålformede lavninger i klippen (”svagger”) og arealerne rummer derfor mange vådområder, småsøer og moser.

Skovene er præget af, at man ved tilplantningen kun i begrænset omfang har kunnet ændre på de naturgivne forhold. En stor del af skovene har derfor trods deres oprindelse et betydeligt naturindhold.

Det samlede areal er pr. 1. januar 2013 på 4.207 ha. Arealerne fremgår af nedenstående oversigtskort og tabel.

Tabel med arealanvendelse for områdeplanerne findes her (PDF)

1.2 Målsætning for arealdriften

Naturstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Naturstyrelsen gennemfører regeringens politik på natur- og miljøområdet. Det er Naturstyrelsens opgave at skabe rammen for at natur og mennesker trives. Naturstyrelsen er landsdækkende med en stærk lokal repræsentation, som sikrer, at opgaverne løses med fokus på lokale ønsker og behov.

Driftsplanen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens overordnede politikker om arealdrift og omsætter disse til konkrete målsætninger og planer for den praktiske drift på naturforvaltningsenheden. På den måde udgør driftsplanen et styringsværktøj for den daglige drift og tjener samtidigt det formål at formidle Naturstyrelsens fremtidige planer vedrørende arealdriften.

Nedenstående er en lokal udmøntning af Naturstyrelsens vision, som gælder for Naturstyrelsen Bornholms driftsplan i planperioden.

• Naturstyrelsen Bornholm vil, i et åbent og tæt samspil med omverdenen, forvalte Miljøministeriets arealer på Bornholm med henblik på at bevare og forbedre naturindholdet, at sikre kulturværdierne og de landskabelige værdier samt at skabe gode rammer for turismen og det lokale friluftsliv med vægt på de bornholmske arealers enestående og varierede natur- og kulturværdier.
  
  
• Naturstyrelsen Bornholm tilstræber en effektiv drift og forvaltning på højt fagligt niveau med vægt på udnyttelse og bevaring af samfundets aktiver til gavn for nuværende og kommende generationer.
  
  
• Driften på Naturstyrelsen Bornholm repræsenterer en bæredygtig forvaltning med helhedsorienterede løsninger, der balancerer hensynet til beskyttelsen af naturen, landskabet og kulturmilljøet og benyttelsen af arealerne til friluftsliv og skovdrift.
  
  
• Naturstyrelsen Bornholm beskytter, vedligeholder og genopretter den mangfoldige natur på Bornholm, med særlig fokus på områder der er omfattet af Natura 2000, således at disse forvaltes iht. Natura 2000 plejeplanerne samt på at bevare den eksisterende natur i god tilstand.
  
  
• Naturstyrelsen Bornholm skaber gode rammer for friluftsliv og turisme på øen. Brug af arealerne til friluftsliv udvikles i dialog og partnerskab med interessenterne indenfor de rammer, der er givet af friluftszoneringen.
  
  
• Naturstyrelsen Bornholm har et højt niveau indenfor ruinpleje og pleje af fortidsminder generelt.
  
  
• Naturstyrelsen Bornholm har særlig fokus på bevarelse og oplevelse af det karakteristiske bornholmske landskab med landskabselementerne klippeløkker, indlandsklipper, sprækkedale og kystklipper.
  
  
• Naturstyrelsen Bornholm fokuserer på opbygning af strukturelt stabile og arts- og aldersmæssigt varierende skovbevoksninger i et naturnært driftssystem, så hurtigt som naturforhold og driftsøkonomi tillader det. Indenfor dette skovdriftskoncept arbejdes der på at levere træ af så høj kvalitet som muligt og produkter efterspurgt af det bornholmske samfund.

De overordnede mål og planer for den fremtidige drift er nedenfor beskrevet i forhold til natur, landskab, friluftsliv, kulturmiljø, skovudvikling og en række andre hovedpunkter, mens de mere områdespecifikke mål og tiltag er beskrevet i syv områdeplaner for Naturstyrelsen Bornholm.

De skovbevoksede arealer er certificeret efter FSC- og PEFC-ordningerne. Driften af arealer ved Naturstyrelsen Bornholm skal til stadighed leve op til standarderne for de to certificeringsordninger.

Meget store dele af Naturstyrelsen Bornholms arealer indgår som dele af Natura2000 områder og skal derfor til stadighed leve op til bestemmelserne for disse.

Arealsammensætning

Arealsammensætningen er visualiseret i nedenstående diagram.

Af diagrammet fremgår, at ca. to tredjedel af Naturstyrelsen Bornholms arealer er skovbevoksede. Skovarealerne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem løvtræ og nåletræ. Fremover vil andelen af løvtræ stige.

Ca. en tredjedel af arealerne er ikke skovbevoksede arealer. Lidt over halvdelen af disse er lysåbne naturarealer.

2.1 Landskab

Naturstyrelsen Bornholm administrerer en række områder med store landskabelige værdier, f.eks. Hammeren, den vestlige del af Bornholms store skovområde Almindingen og Rø Plantage. Naturstyrelsens arealer udgør væsentlige elementer i det bornholmske landskab.

I den kommende planperiode er der derfor særlig fokus på bevarelse og oplevelse af de karakteristiske bornholmske landskabstræk med landskabselementerne klippeløkker, indlandsklipper, sprækkedale og kystklipper.

Eksempler på landskabsprojekter i den kommende periode er synliggørelse af sprækkedale i Almindingen og i Rø Plantage.

2.2 Naturnær skovdrift

Naturstyrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift er udgangspunkt for driftsplanen, hvor der udlægges robuste skovudviklingstyper for samtlige skovbevoksede arealer. I forhold til tidligere driftsplaner repræsenterer dette en væsentlig ændring i Naturstyrelsens måde at inddele skovene i behandlingsenheder på.

Med skovudviklingstyperne inddeles skovene i større behandlingsenheder – inden for hver af disse er de naturgivne forhold og ønskerne til den fremtidige bevoksningsudvikling sammenlignelige. De skovbevoksede arealer forvaltes ud fra naturnære dyrkningsprincipper og med bæredygtig produktion for øje. Principperne for naturnær skovdrift er nærmere beskrevet i Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene (2005).

Træartsfordeling

Den aktuelle træartsfordeling fremgår af nedenstående diagram. Træartsfordelingen er beregnet med udgangspunkt i de træarter, der er registreret som hovedtræart på det enkelte areal.

Større arealer med renafdrift vil blive benyttet til at fremme træartsskifte i retning af de på langt sigt ønskede skovudviklingstyper.

Træartsfordelingen i Almindingen og Rø Plantage er præget af stormfaldene i 1956, 1967 og 1981. Stormfaldsarealerne blev i vid udstrækning gentilplantet med rødgran. Det betyder, at der er store arealer, der bliver hugstmodne og skal forynges i planperioden. Foryngelse skal jf. Naturstyrelsens retningslinjer i videst muligt omfang ske som naturlig foryngelse ved brug af skærmstilling.

Anvendelsen af naturlig foryngelse kan i nogle tilfælde være en udfordring, da den gradvise reduktion af bevoksningens træer kan medføre, at bevoksningen ikke længere er stabil. Specielt hugstfølge, jordbundsforhold og høj grundvandsstand er afgørende for, om en bevoksning kan forblive stabil under skærmstilling. Resultatet af en skærmstilling vil således i nogle tilfælde medføre høj risiko for stormfald, udtørring og insektangreb. I sådanne tilfælde kan den bedste løsning være at lave renafdrifter og efterfølgende plante den nye kultur, hvor der samtidig vil være mulighed for at gennemføre et træartsskifte.

I Almindingen og Rø Plantage har en skovbrugsfaglig vurdering af mulighederne for skærmstilling resulteret i, at ikke alle de hugstmodne rødgranbevoksninger, kan opnå en stabil skærm. Derfor er det besluttet, at foryngelsen for i alt 193 hektar kan ske ved renafdrift. Det skal understreges, at der fortsat, i videst muligt omfang, tilstræbes naturlig foryngelse, men at der på grund af jordbund, træarts- og aldersfordelingen vil forekomme renafdrifter i perioden.

Renafdrifter bør i omfang deles op og holdes så små som muligt under hensyntagen til overstående betragtninger om stabilitet. Der er således med denne driftsplan givet driftsplangodkendelse fra Naturstyrelsens Direktion til at Enheden kan fortage renafdrifter over 2 hektar på de konkrete arealer. På alle andre arealer hvor der i planperioden ønskes anvendt renafdrift over 2 hektar vil det kræve en særlig godkendelse.

I ovenstående tabel er hugsten fordelt over tre perioder. Det er i forbindelse med denne hugstrækkefølge sket en faglig vurdering for at sikre stabilitet i nabobevoksningerne. Overordnet set vil foryngelsen i Almindingen således starte i den nordøstlige del i starten af planperioden og flytte mod vest i de to efterfølgende perioder.

Foryngelsen ved afdrift sker især fra nordøst for at undgå stormfald i den tilbageblivende bevoksning. Ved gentilplantning efter afdrift vil den valgte skovudviklingstype danne grundlag for træartsvalget. Der vil i valget af kulturmodel være fokus på at skabe stabilitet, skovklima og indbringe løvtræ i den fremtidige bevoksning. Ved kulturanlæg indgår overvejelser om en ”mellem afgrøde” som udtages til bioenergi efter 15-25 år.

Af overstående tabel fremgår arealet samt hvornår i planperioden en eventuel renafdrift vil ske. Af kortene herunder fremgår de konkrete arealer som vurderes ikke at kunne forynges ved skærmstilling. Kort i høj opløsning kan ses under bilag.

Selvforyngelse af bøg har længe været anvendt. Med principperne for naturnær skovdrift er der allerede opnået gode erfaringer med bl.a. selvforyngelse af nåletræ i Blykobbe Plantage og i dele af Almindingen.

Udlægningen af skovudviklingstyper på enhedens arealer er sket efter følgende principper:

• Med mindre topografi, landskabshensyn eller jordbund tilsiger noget andet, er det udgangspunktet, at der arbejdes med større behandlingsenheder på mindst ca. 20 ha. Er der tale om ensartede dyrkningsforhold, kan større dele af skovene udlægges med én skovudviklingstype. Variation i behandlingsenhederne kan i sådanne tilfælde skabes ved at benytte sig af skovudviklingstypernes mulighed for forskellig indblanding, fx ved hugstindgreb, hvor andre arter end hovedtræarten tilgodeses.
• Større, ikke skovbevoksede områder og lysåbne naturområder medtages generelt ikke i den overordnede skovudviklingstypeplan, men mindre arealer (op til 5 ha) med afvigende træarter eller lysåbne arealer kan indgå i en skovudviklingstype. Skovenge og græsningsskove på over 1 ha er dog udlagt som skovudviklingstyper.
• I Natura 2000-områderne er der udlagt skovudviklingstyper i overensstemmelse med den planlagte Natura 2000 skovnaturtype. Dette betyder f.eks., at der i Almindingen er udlagt skovudviklingstyper, der kan rumme Natura 2000 naturtyperne "bøg på mor”, ”vinteregeskov” og ”ege-blandskov".

Det er målet at opbygge stabile skovtyper, som ved naturlig foryngelse giver mulighed for naturnær skovdrift.

En områdevis oversigt over de udlagte skovudviklingstyper er vist i nedenstående tabel.

De planlagte skovudviklingstyper fremgår desuden af kortbilag til områdeplanen for hvert enkelt område.

Naturhensyn i skovdriften

Anvendelsen af Naturstyrelsens generelle politikker om naturnær skovdrift og retningslinjer for biodiversitetshensyn i skov sikrer, at der tages en lang række naturhensyn i skovdriften.

I alt er ca. 500 ha af Naturstyrelsen Bornholms arealer omfattet af naturskovstrategien. Heraf er 200 ha udlagt til urørt skov, 100 ha drives som plukhugst, 198 ha som græsningsskov og 2 ha som stævningsskov.

Udlæg af ny urørt skov er kun undtagelsesvis medtaget som en del af driftsplanlægningen, og i så fald typisk for at opfylde Natura 2000 planen. Baggrunden for dette er, at kravene fra certificering (FSC og PEFC) og fra Det Nationale Skovprogram og Naturskovstrategien til mængden af urørt skov er opfyldt. Udlægning af nye arealer til urørt skov forventes gennemført i forbindelse med arbejdet med nyt Nationalt Skovprogram inden for det næste års tid, hvor det efterfølgende vil blive inddraget i driftsplanen i forbindelse med revision eller driftsplantillæg.

Der er ikke i denne driftsplan udlagt ny urørt skov, men der er udlagt tæt på 60 hektar ny græsningsskov på Hammeren.

Biologisk mangfoldighed

Et vigtigt element i den naturnære skovdrift er at støtte naturlig dynamik og udvikling af biologisk mangfoldighed i skovene. Dødt ved bidrager ligeledes til den biologiske mangfoldighed på arealerne, da det bl.a. skaber værdifulde levesteder for især svampe, insekter og småfugle. Derfor efterlades dødt ved så vidt muligt til naturlig nedbrydning i bevoksningerne; dette gælder fx vindfældede træer, knækkede stående træer og i øvrigt døde træer på alle arealer.

Småbiotoper af særlig interesse, herunder lokaliteter med rødlistearter, registreres på Pas-på-kort. På Pas-på-kort bliver følsomme lokaliteter synliggjorte for alle medarbejdere og eksterne entreprenører, således at der i forbindelse med skovdrift og anden aktivitet tages de nødvendige forholdsregler for at beskytte levesteder med rødlistearter.

Den genetiske mangfoldighed i skovområderne understøttes generelt af selvforyngelse ved naturligt frøfald, hvor det er muligt. Indenfor områdeplanerne for Almindingen, Blykobbe, Hammeren, Sydkysten og Ølene er der udlagt arealer til genbevaring af træarter. Det er forekomster af træer som skønnes at være naturlige, tilpasset særlige levekår på voksestedet samt isoleret bedst muligt mod indblanding af andet genmateriale. Hvilke arealer det drejer sig om kan ses i de enkelte områdeplaner afsnit 3.8.

Arealerne ved Ekkodalen i Almindingen kan fremhæves, idet det er det mest oprindelige skov der findes på Bornholm bestående af vintereg, avnbøg og få småbladet lind og tarmvridrøn. Skoven her er klassificeret som genetisk naturskov. Her findes kårede bevoksninger af vintereg, hvorfra der skal indsamles agern til udvidelse af vinteregeskoven jf. Natura 2000 planerne.

I områdeplanen for Hammeren gælder det, at over 25 % af arealerne rummer træarter, der er udpeget til genbevaring. Det er bl.a. fuglekirsebær, avnbøg, storbladet elm, seljerøn, rød, dværgmispel, sort dværgmispel og koralhvidtjørn. Arealerne med de pågældende arter drives for hovedparten som græsningsskov og urørt skov eller med ekstensiv skovdrift.

Bornholm rummer alle de fem naturligt forekommende rønnearter; almindelig røn, finsk røn, seljerøn, klipperøn og tarmvridrøn. På Naturstyrelsen Bornholms arealer er udpeget arealer til genbevaring af almindelig røn og seljerøn. Herudover findes den sjældne tarmvridrøn i Ekkodalen, ved Bobbeå og kysten ved Hammershus. Bortset fra almindelig røn er der ofte kun få individer i hver population, som ofte er lille og adskilt fra andre populationer, hvilket gør dem sårbare. De bornholmske røn udgør en vigtig genressource, hvorfor Naturstyrelsen Bornholm har et særligt ansvar for bevarelsen af såvel arterne, som den genetiske diversitet indenfor arten.

Naturlig hydrologi i skoven

Retablering af naturlig hydrologi er et centralt element i Naturstyrelsens Naturskovsstrategi og i naturnær skovdrift. Genskabelse af naturlig hydrologi er en af metoderne til at nå det overordnede mål om at skabe mere naturlig og oprindelig dynamik i de danske skove samt fremme biodiversiteten. Det skyldes, at en lang række planter og dyr, som er tilknyttede vådområder, får bedre levevilkår, idet deres levesteder genskabes eller forbedres.

I den vestlige del af Almindingen og i Rø Plantage har klippegrunden lagt store begrænsninger for dræningsarbejder. Disse skove er derfor ikke blevet afvandet i samme grad som skovene andre steder i landet.

Naturstyrelsen vil på lang sigt skabe mere naturlig hydrologi på de skovbevoksede arealer. Et af de væsentligste virkemidler til at nå dette mål er at indstille oprensningen af eksisterende afvandingsgrøfter og undlade at grave nye. Dette betyder, at der vil opstå vådere arealer i bevoksningerne, hvilket igen betyder at nogle af de tidligere intensivt drevne skovbevoksede arealer vil overgå til en mere ekstensiv drift. Hvorvidt en eksisterende træbevoksning vil blive ødelagt ved genskabelse af naturlig hydrologi beror på en konkret vurdering. Genskabelse af naturlig hydrologi i bevoksninger med særlig høj økonomisk værdi kan udskydes indtil værdierne er blevet realiseret. I enkelte tilfælde kan forpligtigelser over for naboer eller hensyn til fx vandafledning fra vej eller lignende ligeledes medføre, at målet om mere vand i skovene fraviges.

Pyntegrønt

Naturstyrelsen Bornholm har ingen aktive pyntegrøntsbevoksninger. Arealerne er overgået til træproduktion og bevoksningerne udvikles i retning mod den planlagte skovudviklingstype for det enkelte område ved at lysstille og konvertere til andre træarter.

2.3 Naturarealer

Naturstyrelsens generelle Naturplejestrategi (1999) udgør det centrale omdrejningspunkt for driften af alle Naturstyrelsens naturarealer. Naturplejestrategien har til formål at sikre biotoppleje af bl.a. arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Lysåbne § 3 beskyttede naturarealer udgør ca. 620 ha, hvilket svarer til omtrent 16 % af det samlede areal på Naturstyrelsen Bornholm.

I nedenstående diagram ses fordelingen af de samlede ikke skovbevoksede arealer på Naturstyrelsen Bornholm. Disse arealer omfatter både § 3 arealer og øvrige ikke skovbevoksede arealer.

Hovedparten af de lysåbne naturområder er eng, overdrev og hede. Herudover findes der søer og moser og i mindre omfang de kystnære naturtyper strandbred, klit og strandeng.

Det er hensigten løbende at optimere plejen af de lysåbne naturarealer, herunder at sikre gode levesteder for truede og beskyttede plante- og dyrearter tilknyttet de bornholmske naturtyper. Hovedindholdet i den kommende pleje og udvikling af åbne naturområder er følgende tiltag:

• Retablering og pleje af åbne naturområder ved nedskæring af uønsket opvækst af træer og buske. Herunder friholdelse af søbredder for uønsket opvækst af træer og buske
• Pleje af enge, overdrev og hedearealer med afgræsning, slåning, eller afbrænding.
• Bekæmpelse af den invasive art rynket rose og problemarten gyvel.

Som led i driftsplanlægningen er der besluttet at igangsætte en lang række nye naturpleje-tiltag. Disse tiltag fremgår af nedenstående diagram, hvor typen af naturpleje er angivet med antal ha.

I planperioden vil der blive etableret nye græsningsarealer på næsten 80 ha, mens der vil ske hedepleje på ca. 10 ha hede. Af andre naturplejetiltag vil der blive igangsat anden naturpleje, som rydning af bredzoner omkring vådområder og bekæmpelse af invasive arter og problemarter, hvor disse forefindes.

I områdeplanerne findes særskilte beskrivelser af de åbne naturområder. I forbindelse med driftsplanlægningen er naturarealerne derudover systematisk blevet gennemgået. Registrering af naturområder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 indgår som en del af gennemgangen. Ved gennemgangen er der sket en klassificering af hvert enkelt areal, med hensyn til områdets naturmæssige værdi og med hensyn til områdets plejebehov. Klassificeringen er sket ved tildeling af en værdi fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer hhv. høj naturmæssig værdi eller stort plejebehov, mens 4 er lille værdi eller plejebehov. Klassificeringen er tilrettelagt som et operationelt værktøj til brug ved den almindelige drift af naturområderne og har ingen direkte sammenhæng med anden værdisætning f.eks. i forbindelse med Natura 2000. Der er desuden blevet fastsat en kortfattet målsætning samt en plejeanvisning for hvert af de lysåbne naturområder. Driftsplanen indeholder således en plan i form af et bilag, hvoraf natur- og plejemæssige klassifikationer samt mål for udvikling og pleje fremgår. I naturplanen med vurderinger af naturområdernes værdi og plejebehov er der i alt medtaget 340 arealer. En del af disse ligger i områder, der består af flere forskellige naturtyper, men betragtes som et samlet område, da det giver bedst mening både landskabeligt og i forhold til plejetiltag. Det betyder også at der kan være naturområder der kun delvist er omfattet af § 3 beskyttelse eller udpegede Natura 2000 naturtyper.

Områder med plejebehov 1 er typisk områder, hvor der foretages en større indsats for at genetablere et naturområde eller hvor plejeindsatsen på anden måde er særligt krævende. Plejebehov 2 er områder, hvor der typisk er kontinuerlig vedligeholdende pleje i form af afgræsning, mens plejebehov 3 er områder hvor plejeindsatsen foretages med års mellemrum f.eks. ved afbrænding. Ved plejebehov 4 foretages ingen pleje, men behovet vurderes løbende og prioriteres i forhold til områdets værdi.

I vurderingen af et områdes naturværdi har indgået overvejelser som tilstedeværelsen af særlige karakterarter, naturtype, tilstanden af området og også betydningen i forhold til publikums oplevelse af området og den rekreative betydning. Naturværdi 1 er områder af meget stor værdi, med tyngde til at have national interesse. Naturværdi 2 kan være områder af regional interesse, mens områder med naturværdi 3 har lokal interesse. Naturværdi 4 anvendes kun meget begrænset omfang, men kan bruges for områder der ikke umiddelbart bærer nogen større værdi, men hvor der er et potentiale for udvikling.

De helt små biotoper, som er mindre end Naturbeskyttelseslovens grænse for naturarealer på 2500 m2 (dog 100 m2 for søer), er kun undtagelsesvis medtaget i den samlede oversigt. I forhold til pleje og bevarelse, bemærkes det, at disse små naturområder er beskyttet på tilsvarende vis jævnfør Skovlovens § 28, og at der i forbindelse med driften tages tilsvarende hensyn til disse områder.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (PDF).

Natura 2000

Ved Naturstyrelsen Bornholm er en meget stor del af både de lysåbne naturarealer og de skovbevoksede arealer omfattet af internationale bestemmelser om naturbeskyttelse og er udpeget som Natura-2000 områder. Af det samlede areal er ca. 3050 ha omfattet af Natura 2000 beliggende i områderne Almindingen, Ølene, Hammeren og Slotslyngen samt Arealer ved Arnager. Natura 2000 områderne omfatter arealer udpeget efter bestemmelserne i EF-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Udpegningen som Natura 2000 medfører en særlig forpligtelse til at beskytte og pleje udpegede arter og naturtyper i disse områder i henhold til de fastsatte internationale krav.

Der er udarbejdet Natura 2000 planer for alle Natura 2000-områder i Danmark. Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder, herunder Naturstyrelsen, i arealdriften skal lægge Natura 2000-planen til grund for anden planlægning og drift. Retningslinjer i Natura 2000-planernes indsatsprogram er ligeledes bindende og danner grundlag for de Natura 2000-plejeplaner som Naturstyrelsen har udarbejdet for egne Natura 2000-områder.

For hvert Natura 2000 område findes en Natura 2000-basisanalyse som sammenfatter kvalitetssikrede data for de arter og naturtyper som områderne er udpeget til beskyttelse af. Basisanalysen indeholder bl.a. en kortlægning af naturtype og levesteder. I planperiode 2010 til 2015 er der kortlagt omkring 729 ha habitatnatur på Naturstyrelsen Bornholm, fordelt på 556 ha skov og 173 ha lysåben natur.

De konkrete Natura 2000 områder er nævnt i de relevante områdeplaner og naturværdi samt plejebehov for kortlagte habitatnaturtyper er angivet i driftsplanens naturbilag.

For skovnaturtyperne er der en generel forskrift i plejeplanerne om basissikring af skovnaturtypen. Nogle af forekomsterne af skovnaturtyper er omfattet af naturskovsstrategiens udlægning af urørt skov og gamle driftsformer. På disse arealer vil kravet om basissikring som udgangspunkt allerede være opfyldt. For de øvrige driftsarealer er det sikret, at driftsplanens udlæg af skovudviklingstyper er i overensstemmelse med Natura 2000 plejeplanernes krav om basissikring af skovnaturtypen. De anvendte hugst- og kulturmodeller for de pågældende arealer respekterer basissikringen og krav om opretholdelse af træer til naturligt henfald.

Naturstyrelsens Natura 2000 plejeplaner for egne arealer kan ses på naturstyrelsen.dk. – se link til de konkrete plejeplaner i områdeplanerne.

Særligt beskyttede arter

I forbindelse med driften ved Naturstyrelsen Bornholm tages der, så vidt forekomster er kendte, hensyn til truede og sjældne dyr og planter. Overordnet varetages hensynet til sådanne arter gennem den almindelige naturpleje af naturområderne, hvorved biotoper der fungerer som raste-, leve- eller voksested bevares og vedligeholdes.

For enkelte arter tages der helt særlige hensyn. Det gælder f.eks. Bechsteins flagermus, hvis forekomst er knyttet til vinteregebevoksningerne i Ekkodalen, som udvides i forbindelse med denne plan samt pleje af vådområder i Almindingen, der er hjemsted for de sjældne vandbiller bred vandkalv og lys skivevandkalv.

Invasive arter og problemarter

Der er planlagt registrering og bekæmpelse af gyvel og rynket rose på Hammeren og af rynket rose i Blykobbe.

2.4 Fortidsminder

Driftsplanen indeholder en samlet opgørelse over alle fortidsminder i de forskellige planområder. I opgørelsen beskrives tilstanden af de fredede fortidsminder og behovet for pleje. Overordnet tager driften sigte på dels at sikre fortidsmindernes bevarelse og synlighed ved at undgå slørende tilgroning, og dels at undgå beskadigelse i forbindelse med skovdrift eller anden drift.

Foruden de registrerede og fredede fortidsminder i opgørelsen findes der en række andre kulturhistoriske spor. De er beskrevet i de enkelte områdeplaner, hvor tiltag til disse kulturmiljøers bevarelse og formidling er beskrevet.

På Naturstyrelsen Bornholms arealer findes flere borgruiner, med Nordeuropas største borgruin Hammershus, som den absolut mest kendte og markante. Der gøres en meget stor indsats for at bevare, synliggøre og formidle borgene. I planperioden vil der blive udarbejdet særskilte plejeplaner for borgene og forsvarsværkerne Ringborgen i Pedersker.

Derudover er der i planperioden fokus på formidling af et større sammenhængende kulturmiljøområde fra Hammershus i vest til Madsebakke i øst.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag findes her (PDF).

2.5 Friluftsliv

Naturstyrelsens generelle friluftspolitikker og retningslinjer danner basis for driftsplanens hensyn til friluftslivets muligheder. De overordnede politikker beskrives i Oplevelser i statsskovene (1995) og i Naturstyrelsens velfærdspolitik (2002).

Det tilstræbes at imødekomme publikums ønsker til forskellige muligheder for uorganiserede og organiserede oplevelser i naturen under hensyntagen til behovet for beskyttelse af dyre- og planteliv. Der lægges vægt på, at indgå partnerskaber med brugergrupper og erhvervsmæssige brugere af arealerne. Overordnet set lægges hovedvægten på vedligeholdelse af eksisterende faciliteter samt den skrevne naturformidling i form af informationstavler, foldere og Naturstyrelsens hjemmeside.

Den uorganiserede brug af arealerne vil fremover i høj grad blive styret via informationstavler, stier og afmærkede ruter. De organiserede og mere action-prægede aktiviteter spredes, så vidt muligt ud på de robuste arealer for at sprede påvirkningen og beskytte særligt sårbare arter og arealer.

Muligheden for at opleve uforstyrret dyreliv på tæt hold bevares ved at sikre rolige og gode fourageringssteder og fugletårne hvorfra publikum kan iagttage dyrene.

For Bornholm gælder det specielt, at naturområderne og fortidsminderne udgør en meget betydningsfuld del af øens turistattraktioner. Trods den geografisk lidt afsides beliggenhed bruges arealerne derfor af en forholdsvis stor del af den danske befolkning, herunder ca. en tredjedel af alle danske skolebørn, samt af mange udenlandske turister.

Naturstyrelsens arealer skaber rammer for en stor del af natur – og oplevelsesturismen og er dermed en betydende faktor for turismeerhvervet og destinationsudviklingen. Naturstyrelsen har fx de senere år lagt arealer til en lang række oplevelser indenfor friluftskoncerter, motions- og ekstremløb.

Friluftszonering

I planlægningen for aktiviteter og faciliteter vil der fremover blive anvendt en zoneinddeling af alle arealer, hvor offentligheden har adgang. Skove såvel som lysåbne natur, strand- og klitarealer inddeles alle i tre forskellige zonetyper – stillezoner, friluftszoner og facilitetszoner. Zonerne giver en indikation af, hvor der fremover bliver prioriteret tiltag i forhold til friluftsfaciliteter og samtidig, hvor forskellige typer af aktiviteter bedst kan finde sted. Nedenfor beskrives betydningen af de forskellige zoner, mens de konkrete zoneringer fremgår af driftsplanens områdeplaner.

I stillezoner understøttes særligt muligheden for den stille naturoplevelse. Stillezonen er åben for adgang som på Naturstyrelsens arealer generelt, men der vil ikke ske nogen understøtning af store publikumsmæssige faciliteter og aktiviteter. Det betyder at disse områder som udgangspunkt friholdes for skovlegepladser, grillhytter, lejrpladser og lignende. I områder, der udpeges som stillezone, og hvor sådanne faciliteter måtte forefindes i dag, vil disse faciliteter på sigt blive udfaset, i takt med at vedligeholdelse er påkrævet .

De fremtidige stillezoner ved Naturstyrelsen Bornholm er dels lagt i områder, hvor der i forvejen er få eller ingen faciliteter, som er svært tilgængelige med offentlige transportmidler og som i dag er besøgt i begrænset omfang, som f.eks. Rø Plantage og Østre Borregårds Skov. Men også arealer, som er velbesøgte, men ikke er egnede til større arrangementer er udlagt som stillezoner, f.eks. et område med Ekkodalen og Åremyr. I stillezonerne kan der være små facilitetszoner, der kan rumme faciliteter, som specifikt understøtter den stille oplevelse af natur og landskab. Et eksempel på dette kan være fugletårne. Ligeledes kan der også være vandre- og cykelruter, da de vurderes at være af stor betydning for let adgang til naturoplevelserne. I en overgangsperiode kan der i stillezonerne være faciliteter, som på længere sigt ønskes udfaset. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til afholdelse af arrangementer i en stillezone med undtagelse af arrangementer, som netop har til formål at give deltagerne mulighed for at opleve den stille natur.

I facilitetszonerne vil der fremover være mulighed for at opretholde og vedligeholde de eksisterende faciliteter og anlægge nye. Eventuelle investeringer i nye faciliteter vil blive prioriteret indenfor disse zoner. Generelt er facilitetszonerne beliggende i områder, hvor skov og natur er robust vurderet i forhold til aktiviteterne. Der er udlagt facilitetszoner indenfor alle de større skove og naturområder undtagen Rø Plantage

I friluftszoner og facilitetszoner kan mange forskellige friluftsaktiviteter som udgangspunkt finde sted; både som uorganiserede aktiviteter og organiserede arrangementer. Sådanne arrangementer kan, indenfor friluftszonerne, finde sted efter konkret ansøgning og vurdering af aktiviteten i forhold til art, størrelse, tid og sted, som det også hidtil har været almindelig praksis. Dermed er det muligt at sikre, at afholdelsen af et løb eller lignende ikke er i konflikt med andre aktiviteter eller beskyttelseshensyn i området. Ved investeringer i faciliteter til understøtning af friluftslivet er friluftszonen fremover nedprioriteret i forhold til facilitetszonen. Det betyder, at der her kan være faciliteter, som på længere sigt udfases til fordel for opretholdelse og nye investeringer indenfor facilitetszonerne. Derimod vil almindelig færdsel i området stadig blive understøttet i form af vandreruter og cykelstier.

I nedenstående diagram fremgår fordelingen af henholdsvis facilitets-, frilufts- og stillezone. Det ikke-zonerede areal er fuglereservatet i Ølene, som er lukket for offentlig adgang.

2.6 Klimatilpasning

I forbindelse med driftsplanlægningen blev der foretaget en vurdering af muligheden for at anvende arealer ved Naturstyrelsen Bornholm til at opmagasinere eller tilbageholde vand i forbindelse med klimatilpasningstiltag. Bornholms Regionkommunes analyser af oversvømmelseshændelser peger på muligheden for at afværge oversvømmelser ved Gjeddeløkke i den sydlige del af Sandvig ved at aflede vand til Naturstyrelsens arealer umiddelbart syd herfor. Det undersøges i samarbejde med kommunen om Naturstyrelsen kan hjælpe med at lede vand væk fra byen.

2.7 Drikkevandsinteresser

En del af Naturstyrelsen Bornholms arealer ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Pedersker Skov ligger centralt i et af disse områder og er anlagt med henblik på at beskytte grundvandet. Men også den nordøstlige del af Almindingen, Ølene og dele af Borrelyngen og Østre Borregårds Skov ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser.

2.8 Vildtforvaltning

Overordnet sker vildtforvaltningen ud fra Naturstyrelsens generelle politikker på området. Disse er beskrevet i Jagt- og vildtforvaltning på Skov- og Naturstyrelsens arealer (1994).

Det er målet med vildtforvaltningen ved Naturstyrelsen Bornholm, at der foretages vildtpleje og drives jagt på en sådan måde, at der til stadighed opretholdes sunde og afbalancerede vildtbestande. Dette sker ved at sikre vildtets levesteder og ved at jagt og vildtforvaltning i øvrigt sker efter etisk forsvarlige principper.

Enhedens arealer er, ligesom Naturstyrelsens øvrige arealer, opdelt i 3 kategorier:

1. Områder, hvor der ikke drives jagt,
2. Områder, hvor jagten forestås af Naturstyrelsen, og
3. Områder, hvor jagten er udlejet.

Områder hvor der ikke drives jagt, omfatter f.eks. reservater, intensivt benyttede publikumsarealer, arealer der er for små til jagtudøvelse samt andre arealer, hvor der i henhold til styrelsens retningslinjer ikke jages. På enheden gælder det således for en lang række mindre publikumsarealer og for Ølene.

Enhedens skove er næsten uden undtagelse i den kategori, hvor jagten forestås af Naturstyrelsen. Det skyldes, at jagtretten i alle enhedens gamle statsskove i henhold til Civillisteloven er tillagt Kongehuset. Denne kategori omfatter derfor også en række delarealer, hvor der i praksis ikke drives jagt eller hvor jagtudøvelsen er meget begrænset.

Jagten på disse arealer, udover Kongehusets jagter, afholdes primært som repræsentationsjagter, nyjægerjagter og jagter for lokale jagtforeninger.  

På arealer, som ikke er omfattet af en af de to ovennævnte kategorier og som er egnet til jagt, udlejes jagten. På enheden gælder dette Øster Borregårds Skov, Borrelyngen og et areal ved Salene.

Bilag med oversigt over jagtpraksis på alle arealerne findes her (pdf)

Vildtplejen foregår ved den almindelige naturpleje af vigtige biotoper, f.eks. vandhuller og vådområder og særligt hede- og engarealer, der udgør vigtige fourageringsområder. Der tages også hensyn til vildtet i den generelle skovdrift, dels ved opretholdelse og etablering af indre ubevoksede arealer og samtidig også opretholdelse af lukkede bevoksninger - tykninger, hvor der sjældent foretages hugstindgreb, så de kan fungere som uforstyrrede opholdssteder specielt i dagtimerne.

I Almindingen er der udlagt en forsøgshegning med europæisk bison. Den midlertidige hegning er på ca. 200 ha med fuld offentlig adgang i bil, på cykel og til fods. I maj 2012 blev der udsat 1 tyr og 6 køer fra Polen. I 2014 var bestanden vokset til 13 individer. Europæisk bison er rødlistet som sårbar og flokken på Bornholm er en del af et europæisk avlsprogram ledet af IUCN Bison Specialist Group. Introduktion af bison i Almindingen sker netop for at gavne biodiversiteten i området. Når de store dyr græsser, gnaver, tramper jorden op og rumsterer rundt i skoven skaber de dynamik og dermed nye levesteder for andre arter.

I første del af planperioden vurderes muligheden for at udsætte europæisk bison som fritlevende vildt i Almindingen. Der er i forsøgsperioden fokus på dyrenes effekt på natur og skovdrift, deres trivsel, forvaltningen og samspil med friluftslivet. Inden maj 2017 skal der tages en endelig beslutning om muligheden for fritlevende bisoner på Bornholm. Se områdeplanen for Almindingen  eller bisonprojektets hjemmeside for en uddybende beskrivelse af projektet.

3. Overblik over planens tiltag

Der er for alle områder planlagt forskellige konkrete tiltag til gennemførelse i løbet af de første 5-6 år  af planperioden. Desuden er konkrete tiltag i den sidste del af perioden samt tiltag der kan iværksættes, hvis der opstår ressourcemæssigt rum dertil også nævnt.  Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af den mere langsigtede målsætning for området. Tiltagene beskriver særlige planlagte indsatser, der ligger udover den almindelige drift. Dermed er almindelig tilrettelægning af aktiviteter i forbindelse med skovdrift, naturpleje mv. som er en direkte følge af de overordnede politiker og retningslinjer for driften ikke medtaget i de konkrete planlagte tiltag.

Bilag med oversigt over planens større tiltag (PDF).