Helnæs

Beskrivelse

Områdeplanen dækker arealerne Feddet, Bobakker og Helnæs Made

Arealerne ligger ca. 6 – 10 km sydøst for Assens på Sydvestfyn. Feddet ligger på Fynskysten og Bobakker og Helnæs Made på selve Helnæs halvøen

Feddet er beliggende ved Brydegård lige nord for Helnæs. Feddet er et 73,6 ha stort strandoverdrev med en godt benyttet badestrand. Mod nord løber Aa Å ud i Lillebælt. Arealet er erhvervet af staten i 1969 og er administreret af Naturstyrelsen siden 1977.

Bobakker er beliggende på den nordlige spids af Helnæs-halvøen. Et smukt og meget varieret område med bakker og strandeng som i alt omfatter 47,1 ha. Arealet blev erhvervet i 1995. Naturstyrelsen erhvervede yderligere 14,8 ha ved en jordfordeling i 2012.

Helnæs Made er en ca. 300 ha stor gammel inddæmmet havbugt, der ligger som en kile midt ind i halvøen Helnæs, hvor Maden slutter helt inde ved Helnæs by. Naturstyrelsen erhvervede i 1996 191,5 ha og i 2012 yderligere 60,5 ha af maden ved en jordfordeling.

Kortene herover viser naturtyper og arealanvendelse.

Tabellerne herunder viser fordelingen af henholdsvis skovarealer og lysåbne naturarealer. 

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger
Områdeplanen dækker arealerne Feddet, Helnæs Made og Bobakkerne.

Landskabet ved Helnæs med Maden, Feddet og Bobakkerne er prioriteret højt for at sikre og synliggøre det karakteristiske småbakkede overdrevslandskab med moræneknolde, kysten og maden. Af naturtyper på arealerne kan nævnes kalkoverdrev, strandeng, mose og små partier hede.

Naturværdierne vægtes ligeledes høj, idet det er vigtigt, at græsning og anden naturpleje fortsættes på de lysåbne naturtyper for udover at sikre en høj artsdiversitet også sikre opretholdelse af landskabskarakteren. Af arter kan bl.a. fremhæves mygblomst, strandtudse og stor vandsalamander.

Den unikke natur- og landskabsoplevelse tiltrækker mange besøgende, hvor også badestrandene spiller en stor rolle, hvilket betyder at der også fremadrettet vil være fokus på at skabe de bedste rammer for et aktivt og rekreativt friluftsliv.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Der er i planperioden hovedsageligt fokus på at opretholde den nødvendige naturpleje men der vil der også blive arbejdet på at udvide hegnet på Bobakkerne for at kontrollere og reducere forekomsten af rynket rose på strandvolden vha. græsning i afd. 97 og 98. Der vil ligeledes ske fortsat bekæmpelse af rynket rose på de kystnære arealer på Helnæs.

På Helnæs Made vil der i planperioden blive igangsat en undersøgelse af mulighederne for at gennemføre ændringer i områdets hydrologi til fordel for flere floraarter, herunder mygblomst.

Kortene viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Der er ingen landskabelige tiltag i planperioden, men landskabet skal fortsat holdes åbent, så det særprægede landskab med marint forland, morænelandskab med bakketoppe sikres fremadrettet.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for det skovbevoksede areal ved Helnæs Made er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Der er stort set ikke skov på de pågældende arealer, kun en mindre bevoksning med ær ved Halsnæs By (afd. 125), der vil blive udlagt med skovudviklingstypen ask med rødel.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Arealerne på Bobakkerne skal i henhold til Natura 2000-plejeplanen udvikles med kalkoverdrev i afd. 98 ved en udvidelse af græsningsdriften og i mindre grad assisteret frøspredning med hø fra overdrevsarealer ved Bobakkerne.

På Helnæs Made skal der i henhold til Natura 2000-plejeplan primært udvikles mere rigkær og tidvis våd eng i afd. 123 og 124 ved vandstandshævning og i mindre grad surt overdrev i den nordlige del af afd. 121 ved rydning og slåning. Disse tiltag sker bl.a. for at sikre flere levesteder for arter som b.la. stor vandsalamander, strandtudse og mygblomst.

Udvidelse af arealer med rigkær og tidvis våd eng sker ved en omlægning af landbrugsarealer til naturarealer og en forbedring af de hydrologiske forhold ved mindre pumpning og ændring af drængrøfter.

I planperioden vil der blive arbejdet på at udvide hegnet på Feddet for at kontrollere og reducere forekomsten af rynket rose på strandvolden. Ligeledes vil der fortsat blive arbejdet på at bekæmpe rynket rose på arealerne på Helnæs.

Naturplejeark 2015 Helnaes Og Feddet

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen tiltag for kulturmiljøet på de pågældende arealer i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminde og plejetiltag.

Fortidsminder På Naturstyrelsen Fyn

1.6 Friluftsliv

På Feddet udlægges facilitetszone omkring p-plads, hundeskov og toilet for understøtte friluftslivet ved stranden. Resten udlægges som friluftszone.

Arealerne ved Helnæs Made udlægges primært som stillezone for at understøtte fugleinteresserne, dog med en mindre facilitetszone omkring p-plads og bålplads, idet stranden bliver flittigt benyttet i løbet af sommeren.

På Bobakkerne udlægges to facilitetszoner omkring p-plads og i den østlige del af arealet for at understøtte mulighed for aktiviteter for friluftslivet. Resten udlægges med stillezone.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.2 Jordbundsforhold

På Feddet består den sydligste del marint sand og grus. På den nordligste del finder man et større område med flyvesand og moræneler for den del af området, der befinder sig oppe i morænelandskabet.

Bobakkernes jordbundsforhold er meget varierede, jordarterne på den marine flade er marint sand og i et større strandvoldskompleks, marint grus, stedvis marint tørv og ferskvandsgytje og -tørv. Oppe på åsen findes moræneler og glacialt smeltevandssand.

På Maden består jordarterne overvejende af havaflejringer i form af marint sand. Ud mod Lillebælt findes et ca. 500 meter bredt bælte af strandvolde med marint grus. Stedvis findes marint tørv, ferskvandsgytje og -tørv.

2.3 Landskab

Feddet ligger som hævet marint forland dannet af stenalderhavet omgivet af morænelandskab mod nord og øst.

Herfra udgår halvøen Helnæs med karakteristiskemorænebakker, ås og kystlandskab. Bobakkerne støder op til en meget velbevaret ås, Halen, som består hovedsageligt af gruset smeltevandssand fra istidens smeltevandsflod. Dens sider er især orienteret mod nordvest og sydøst. På åsen findes veludviklede overdrev. Der er spredte buske og lidt krat. Mod syd ligger bakkepartierne Djævlebakke og Elmebjerg, som er blandt Helnæs’ højeste punkter på 29 m. Herfra er der storslåede udsigter. Kystskrænten danner stejl klint ud mod Helnæs Bugt. Klinten er præget af jævnlige udskridninger. Skredmaterialet er mest sand

Maden er en bugt, der består af hævet marin flade dannet af stenalderhavet. Arealerne støder op til det bagvedliggende morænelandskab. Indtil midten af 1700-tallet sejlede man ind til Helnæs By via Maden, der på dette tidspunkt var en vig, der siden er indvundet til dyrkning. I dag pumpes ekstensiv og de dyrkede arealer er overgået til græsningsarealer med våde enge og kær.

2.4 Skoven

Udover enkelte små forekomster af skov er der er stort set ikke skov på de pågældende arealer. Litra 125g er bevokset med ær, der drives i stævningsdrift.

Kortene viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

I området findes bilag IV-arterne stor vandsalamander og strandtudse samt den sjældne mygblomst som udgør en del af udpegningsgrundlaget for N2000 området.

Bobakkerne rummer arealer med kalkoverdrev og strandeng. Østsiden af Elmebjerg har steppeagtig vegetation. Ved toppen af klinten ved Elmebjerg findes en stor bestand af svalerod, som er meget sjælden vest for Storebælt. Bjerg-perikon findes ved en vestvendt kalkskrænt. Neden for klinten sker opvækst af diverse buske. Nord-skrænten på Djævlebakke er den bedste lokalitet for overdrevssvampe på Fyn heriblandt 22 arter af vokshatte.

Her vokser de moderat truede svampearter Tykbladet rødblad, orangegylden vokshat, trævlet vokshat, gråbrun vokshat, gulfodet vokshat, rødbrun vokshat og tæge-vokshat. og de næsten truedeDaddelbrun vokshat, glatstokket rødblad, rødplettet rødblad, sortblå rødblad, bitter vokshat, kantarel vokshat, sortdugget vokshat, stinkende vokshat samt den lille ærteblomst spæd kløver. Herudover findes fåtallige arter som Bugtet køllesvamp, mark-tusindgylden, spidshale, håret jordtunge og spidspuklet vokshat.

Helt i nord ligger den lavvandede lagune Flødebøtten, hvor mange vandfugle holder til, herunder Gråand, gravand, klyde, rødben og vibe yngler i området . Klyde yngler på Flødebøtten, gråand flere steder på strandengene og gravand i skrænterne.

Bobakkerne rummer desuden en bestand af den sårbare sommerfugl Uldhale (Eriogaster lanestris), som er knyttet til slåenkrattet på klintekronen (rødlistekategori VU). Her forekommer også sommerfuglen Gulhale (NT). Bobakkerne er derudover levested for den her i landet meget sjældne (EN) torbist-bille Stor Møggraver, som forekommer på tørre, varme, solåbne overdrev med sandblandet bund, oftest i bakket terræn. Den lever i dyregødning, især kogødning. Bestandsudviklingen for stor møggraver har været stærkt negativ, og arten kendes efter 1960 kun fra flg. tre steder: Røsnæs, Nord-samsø og Helnæs (Bobakker).

På Feddet findes de ”næsten truede” (NT) rødlistearter spæd kløver og sortdugget vokshat. Ligeledes findes andre typiske strandengsarter som knudearve, mark-tusindgylden, tusindfrø, og spidspuklet vokshat.

Spredt ud over sletterne ligger seks mindre moser, især ud mod områdets ydre dele. De fleste af moserne bærer vedplanter i form af spredte små træer og buskads. En mose ved Enghaverne i sydøst (afd. 124 b) samt to moser i den nordlige del (afd. 121 d og del af 122 e) er ekstremrigkær. Her findes bl.a. gøgeurterne ægbladet fliglæbe, kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt og sump-hullæbe. På strandengen findes tuer af gul engmyre. Ligeledes findes her gråbrun vokshat og rødbrun vokshat der er rødlistevurderet som moderat truet, samt kromgul vokshat og hare der på rødlisten er registreret som sårbar. Af øvrige rødlistede svampearter findes blåbladet rødblad, glatstokket rødblad, hvidløgs-vokshat, kantarel-vokshat og sortdugget vokshat der er registreret som næsten truet. Derudover findes der eng-ensian, pile-mælkeurt, spidshale, almindelig søpryd, leverurt, svømmende sumpskærm, eng-troldurt, vandportulak, vibefedt, håret jordtunge, spidspuklet vokshat, grøn frø, strandtudse, vibe, rødben, stenpikker, gråstrubet lappedykker, gravand, toppet skallesluger og klyde.

Feddet ved Brydegård rummer de rødlistede sommerfuglearter Grøn Køllesværmer (VU - sårbar), Seksplettet Køllesværmer (NT) og Okkergul Pletvinge (VU).

Helnæs Made rummer Danmarks i dag eneste bestand af småsommerfuglen Pyrausta nigrata. Arten tilhører gruppen pyralider, som p.t. ikke er rødlistevurderet. Arten er gået drastisk tilbage i Danmark og findes nu kun dette sted. Arten er knyttet til timian og findes i området hvor der tidligere har været ralgravning og som nu er under afgræsning. Den nuværende pleje synes at tilgodese arten.

Sommerfuglen seksplettet køllesværmer (NT) er også kendt fra Helnæs Made, ligesom der på vandportulak lever den sjældne snudebille Pelenomus olssoni (NT). Der kendes nu kun fem danske lokaliteter tilbage for arten (medd. Dansk Entomologisk Forening, 2015).

2.6 Kulturmiljø

”Oldtidsvejen” som er et fredet fortidsminde beliggende i det nordøstlige del af afd. 91a er resterne af den gamle vej fra Helnæs til Hagenskov. Mod syd i afd. 91a kan også registreres terrænformer, der formodentlig angiver vejens linjeføring. Der har således været stiforbindelse mellem Brydegård og Aa hen over Feddet som kirkesti ”i alle tider”.

Mod syd i afd. 92 a findes en gammel stejleplads med tjæregryde, der benyttes af fiskerne fra Brydegård og Bruunshuse.

Der findes stadig 2 badehuse på Feddet, der står på stedet efter hævd (en del er efter statens overtagelse af arealet blevet revet ned)

Husmændene i Aa og Brydegård har tinglyst græsningsret på Feddet, men da enheden i 1992 fandt at tilgroningen med pil og roser på dele ar arealet var blevet for voldsom og ønskede at etablere græsning på Feddet, ønskede ingen at benytte deres ret, hvorefter græsningen blev genoptaget på enhedens foranstaltning ved en forpagter.

Ved Helnæs Byvej findes mindesten for familien Boe, der stammer fra den nærtliggende Bogård.

Helnæs Made har haft stor lokal betydning efterhånden som Maden har udviklet sig. Indtil midten af 1700 tallet kunne man sejle hen over maden til Helnæs By, holmene i vigen blev brugt til græsning og der var et godt ålefiskeri i vigen.

I 1783 besluttede ejeren af Hagenskov gods, som Helnæs hørte under, at indvinde Maden til dyrkning. De naturlige strandvolde blev forstærket og der blev etableret en sluse. Afvandingen af Maden er stedse blevet forbedret: I 1865 blev en hollandsk vindmølle med snegl opført, den blev dog ødelagt af stormfloden i 1872, hvor vandet stod langt op i Helnæs by. Siden kom en vindmølle af jern, en kraftig dieselmotor (der stadig står i pumpehuset) og endelig i 1960´erne en elektrisk pumpe. De dybeste partier af Maden ligger længst inde mod byen med Åledybet som det laveste. Åledybet er reelt først blevet tørlagt med den elektriske pumpes ankomst.

Bønderne på Helnæs havde fra starten af inddæmningen en græsningsret på Maden og efter udstykningen af Maden bevaredes et areal som fælles græsningsareal (Fællesmaden), hvor alle ejendommene havde en andel i græsningsretten.

Interesserne på Maden, græsningen på Fællesmaden og styring af vandstanden, blev og bliver varetaget i IS Maden, hvor alle lodsejere er repræsenteret.

På Helnæs findes Åledybet, som er en sø, der blev gendannet i 1997. Gennem området går afvandingsgrøfter, hvoraf Maderenden er den mest markante. Dæmning og pumpehus ligger sydøst for søen afd. 120e. Den sydvestligste del af Maderenden blev opstemmet i 1997.

2.7 Friluftsliv

Feddet har stor lokal betydning som åbent besøgsområde hele året og i badesæsonen tiltrækkes mange mennesker langvejs fra.

De tre omgivende småbyer er sommerhusbyer med en vis andel fastboende og der findes i alt 3 større lejrskoler/spejderhytter som grænser til arealet. Den ene er specielt indrettet med henblik på handicappede.

På Feddet er der to bådeophalingspladser, ligesom en del både ligger for svaj i bunden af Helnæsbugten og der er en del oplæg af både på arealet. Der er anlagt en hundeskov på arealet for at mindske problemet med løse hunde.

Der er etableret en p-plads og et opholdsareal ved Bobakkerne og der findes en afmærkede rute, der blot er en trampesti.

Helnæs Made er et stort åbent område, som tiltrækker mange ”naturnydere” og inspirerer til vandreture og naturoplevelser. Der er etableret en afmærket vandrerute, hvor det er muligt at opleve arealets forskelligheder uden at forstyrre fuglelivet. Desuden er der anlagt en bålplads og bordbænkesæt i den nordlige del af maden ude ved kysten.

Stranden ved Helnæs Made er fin, især mod nord.

Helnæs Mølle er en selvejende naturskole med naturvejledning og den gamle skole, der ligger lige op til Maden, fungerer som madlejrskole.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Helnæs Made og Bobakkerne er en del af Natura 2000 område nr.124 Maden på Helnæs og havetvest forpå 2045 ha, hvoraf ca. 1696 ha består af hav og 349 ha er land. Området er omfattet af EU’s Natura 2000 direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne).

For alle områder er der udarbejdet Natura 2000 planer, som skal prioritere den nødvendige indsats der skal til for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter.

På den baggrund er der udarbejdet plejeplaner for Naturstyrelsens områder, som følger op på N 2000 planens prioriterede indsatser. Plejeplanen skal senest være gennemført med udgangen af år 2015, dog 2021 for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Plejeplanen for N124 Maden på Helnæs og havet vest herfor vedrører Naturstyrelsens arealer på 302 ha, som består af store sammenhængende græsningsarealer, der indeholder naturtyperne strandeng, rigkær, kalkoverdrev, surt overdrev samt tidvis våd eng, som her har den største forekomst på Fyn.Orkideen mygblomst har her et af sine få danske voksesteder. Spredt i lavningerne i Helnæs Made findes forekomster af søtyperne søbred med småurter, kransnålalge-sø og næringsrig sø. Søerne er klarvandede og indeholder en række sjældne plantearter. Desuden udgør søerne yngleområder for stor vandsalamander og andre paddearter. Der findes enkelte små forekomster af elle- askeskov. På kystskrænterne ved Bobakkerne fine eksempler på veludviklede kalkoverdrev og enkelte forekomster af surt overdrev.

Målet for de lysåbne naturtyper er at bevare og udvide arealet med naturtyperne. Gennem et EU LIFE projekt er der lavet indsats med opkøb og vandstandshævning på arealer på tidligere dyrkede landbrugsarealer og udvidelse af græsningsarealer. Der foretages løbendepleje ved sikring af græsningsdrift. Der foretages enkeltståendeindgreb i form af rydning af opvækst på strandvolde, i rigkær og på overdrev.

Skovnaturtyper sikres primært ved en skovnaturtypebevarende drift og pleje, og ca. 1 ha. omfattes af en såkaldt basissikring. Der sker en supplerende sikring ved bevarelse af et antal store træer til henfald på de samme arealer. Der foretages rydning af ca. 0,4 ha blandt de mindst veludviklede partier og naturmæssigt mindst værdifulde enkeltforekomster af skovnaturtype 91E0 elle- og askeskov med henblik på konvertering til naturtype 7230 rigkær.

Specifikt af hensyn til stor vandsalamander sker der sikring af artens levested ved oprensning af vandhuller. For arten mygblomst sker sikring af artens levesteder, samt etablering af potentielt levested for arten ved rydning, forbedret afgræsning samt hævning af vandstand.

3.2 § 3 /§ 28 områder

Feddet er overvejende § 3 strandeng, men lige nord for den store p-plads mod syd, er der et stykke § 3 hede. Syd for Aa Å er der en § 3 mose.

I Bobakkerne er der § 3 overdrev på højdedragene og § 3 strandeng på de lave, kystnære arealer.

På Helnæs Made er der store § 3 strandenge længst mod vest ud mod kysten. Her findes også en § 3 sø ved Mindet. I den nordlige ende af Maden er der § 3 enge og § 3 moser, samt Åledybet, der er § 3 sø. I den sydøstlige del af Maden er der § 3 overdrev og § 3 moser.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Områderne berøres ikke regionale udviklingsplaner. Af kommuneplan 2013-2025 fremgår, at den nordlige del af Feddet er omfattet af plan nr. 1.3.R.2 Strandområde, å. Områdets anvendelse er rekreativt strandareal med tilhørende faciliteter med parkering, toilet og kiosk. Den sydlige del af Feddet er omfattet af plan 4.1.T.1. Områdets anvendelse er tekniske anlæg (offentlig parkering og toiletter). Planen regulerer, hvilke anlæg, som må opføres på arealet.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Bobakkerne (ca. 57 ha) er, med undtagelse af den sydligste del af afd. 97, fredet ved OFN kendelse af 20. maj 1965. Formålet med fredningen er at sikre offentlighedens adgang, at hindre bebyggelse og sikre fortsat landbrugsmæssigt drift, så der ikke sker udsigtshindrende plantninger eller terrænændringer.

Fredningskendelse For Halen, Helnaes

3.5 Drikkevandsinteresser

Det er kun arealerne på Helnæs Made der grænser op til Helnæs By, der er udlagt til område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Ingen af arealerne er udlagt som grave- eller interesseområde ifølge gældende råstofplan.

3.7 Naturskovsstrategien

Arealerne er ikke udpeget efter naturskovstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke udlagt arealer med frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.