Svanninge Bakker og Sollerup Skov

Beskrivelse

Områdeplanen dækker arealerne Svanninge Bakker, Sollerup Skov, Kistrup Skov, Tyveholmene og Trebjerg.

Svanninge Bakker er beliggende i Faaborg-Midtfyn Kommune ca. 3 km nord for Faaborg. Svanninge Bakker er samlet ved opkøb af mange enkelte småarealer, derved er der skabt et større sammenhængende naturområde.

Sollerup Skov ligger ligeledes i Faaborg-Midtfyn Kommune, lige syd for Arreskov Sø og ca. 5 km nord for Faaborg. Ejendommen består ud over selve Sollerup Skov også af de to småskove Kistrup Skov og Tyveholmene. Kistrup Skov og Tyveholmene ligger umiddelbart nord for Sollerup Skov. Størstedelen af ejendommen er erhvervet i 1983, mindre dele er tilkøbt i 1987 (afd. 227o) og 1989 (afd. 279).

Svanninge Bakker og Sollerup Skov grænser op til Bikubenfondens areal ”Svanninge Bjerge”. Tilsammen udgør arealerne et naturområde på knap 11 kvadratkilometer.

Trente Mølle ligger ca. 7 km nord for Faaborg. Trente Mølle blev erhvervet i 1986. Hovedbygningen er en tidligere vandmølle, der nu er indrettet som Naturskole, der drives af en selvejende institution, med naturskole, naturvejleder og besøgscenter.

Trebjerg ligger ca. 1,5 km vest for Trente Mølle. Ejendommen blev erhvervet 1988.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

De centrale dele af Svanninge Bakker er de markante bakker, der har været benyttet som udflugtsmål hele det sidste århundrede. I området prioriteres de landskabelige værdier derfor højt med udgangspunkt i det karakteristiske kuperede landskabet, som er i særklasse med mange forskellige udsigter. Ud over landskabet prioriteres også naturbeskyttelsen højt, så naturplejen fortsættes med fokus på at optimerer plejen og udvide arealet med beskyttede naturtyper som f.eks. overdrev, eng, mose og krat. Af arter kan bl.a. nævnes smalbladet timian, tjærenellike ligesom at b.la. Hestebakken er en vigtig insektlokalitet med flere sjældne insekter. På eng og mose kan b.la. fremhæves kærstar, maj gøgeurt, skovkogleaks, spidssnuet frø og springfrø.

Ved Sollerup er naturinteresserne særligt knyttet til engen ned mod Arreskov Sø, hvor der findes et rigt dyre- og planteliv med bl.a. hvepsevåge og rørdrum. Af arter med speciel interesse kan nævnes hasselmus i Sollerup Skov og flere flagermusarter som lever i både Sollerup og Kismose Skov.

Svanninge Bakker er intensivt benyttet til mange former for friluftliv, og det er planen at området, sammen med Sollerup Skov fortsat skal være et trækplaster for friluftlivet på Fyn. Friluftszoneringen vil fremover bidrage til at skabe rammerne for et alsidigt friluftsliv - lige fra muligheder til den stille vandrer, familieudflugten, mountainbikere og rytter.

For Trente Mølle er målsætning at friluftslivet med naturskolen som omdrejningspunkt skal vægtes højt. I skovene omkring møllen er der et fint potentiale for god skovproduktion, som også prioriteres, ligesom naturværdierne idet dammene og de naturtyper der er tilknyttet her har stor kvalitet. Kulturmæssigt er området værdifuldt hvilket fortsat kommer besøgende til gavn og glæde fremover.

Generelt har Sollerup Skov og Kistrup Skov en produktionsevne, der gør, at det prioriteres højt at producere træ af god kvalitet. Der vil fortsat være en målsætning om at bevare og udbygge naturværdierne i skovene med fokus på den natur, der knytter sig til skovkontinuitet i det kuperede terræn og de åbne naturarealer i tilknytning til skoven.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

For at fremme landskabelige hensyn i Sollerup Skov, etableres i afd. 263 og 264 små holme af eg, lind og tjørn på toppene af bakkerne.

Ligeledes i Sollerup Skov i afd. 264 sikres udsigtskilen ved nedskæring af opvækst og fjernelse af træer.

Langs Rislebækken den sydlige del at Sollerup Skov i afd. 260 og 261 skal der ske en løbende vedligeholdelse eventuelt med fjernelse af enkelte træer, så der skabes mere lys og luft omkring bækken.

I Sollerup Skov kan der, hvis der er mulighed for det, i planperioden etableres evt. nyt shelter eller madpakkehus med forbindelse til den eksisterende børnehave.

På egnen ned mod Arreskov Sø (afdeling 275 og 276) tages de skovbevoksede arealer med som græsningsskov i den nuværende hegning. På engen ved Rislebækken skal der gennemføres et rigkærsprojekt, hvor arealet med rigkær skal forøges i henhold til Natura 2000 plejeplanen. Ved projektet skal Rislebække flyttes til det lavest mulige strøg, så forsumpning af området minimeres, og bækken ikke længere overrisler hele området. I Sollerup Skov skal der etableres en ny sti gennem afd. 275 og videre op mod afd. 279 på engen ved Arreskov Sø.

I Kistrup Skov i afd. 227 skal skovbrynene i planperioden plejes aktivt for på sigt at udvikles mod egedominans. Dette gennemføres primært for at forbedre forholdene for Hasselmus.

I Svanninge Bakker afdrives en stormfaldsramt bevoksning med rødgran i afd. 211 og skal efterfølgende gentilplantes. Ligeledes i Svanninge Bakker i afd. 196 og 215 udlægges mindre arealer til stævningsskov. Der udlægges desuden et areal bevokset med rødel i afd. 215 til græsningsskov og arealet medtages i den nuværende græsning på de omkringliggende arealer. I planperioden ryddes arealer i den vestlige og østlige del af afd. 224 i Svanninge Bakker, som er bevokset med bl.a. birk og rødel. I Svanninge Bakker i afd. 212 skal en brunvandet sø i planperioden fritlægges ved at der ryddes for bl.a. lærk omkring søen. Derudover findes der en række vandhuller f.eks. i afd. 205 som i planperioden skal oprenses.

I planperioden arbejdes på at skabe en ny indgang til Svanninge Bakker i form af et besøgscenter som evt. kunne erstatte/supplere Tårnet i afd. 213.

Ved Trente Mølle udlægges areal i afd. 150 til naturlig succession.

Kortene viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

For at understøtte det kuperede landskab i og omkring Sollerup Skov etableres i afd. 263 og 264 små holme af eg, lind og tjørn på toppene af bakkerne for at give en dybde i landskabet og rette beskuerens øjne i udsigtens retning. Ligeledes i afd. 264 sikres udsigtskilen ved nedskæring af opvækst og fjernelse af træer.

På egnen ned mod Arreskov Sø tages de skovbevoksede arealer med som græsningsskov i den nuværende hegning, for at holde bevoksningerne lysåbne og gøre dem mere integreret i de omkringliggende åbne arealer.

I Kistrup Skov skal skovbrynene i planperioden plejes aktivt for på sigt at udvikles mod egedominans.

For at bevare det særlige randmorænelandskab i Svanninge Bakker er der fortsat fokus på at frihol de det kuperede terræn og sikre de mange udsigter. Landskabet har i den tidligere planperiode været prioriteret højt, hvilket har betydet at der i denne driftsplan ikke er nye tiltag for de landskabelige værdier, men at plejen fortsættes på samme høje niveau.

Ved Trente Mølle skal møllelandskabet fremadrettet sikres gennem den løbende drift. Der er dog ingen landskabstiltag i den kommende planperiode.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Svanninge Bakker og Sollerup Skov er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

I Sollerup Skov vælges skovudviklingstype eg med lind og bøg i den vestlige del af skoven, som på sigt skal udvikle sig til en etageret egeskov med stor artsdiversitet. Skovudviklingstypen har et begrænset potentiale for vedproduktion. I den østlige del af skoven vælges skovudviklingstypen bøg med douglasgran og lærk, og her vil der være et større potentiale for at levere kvalitetstræ i både bøg og nåletræ. Skoven vil på langt sigt fremstå domineret af bøg med mindre holmeindblanding af douglasgran, rødgran og lærk.

I den syd og sydøstlige del af skoven vælges skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg idet terrænet er fladende ned med Rislebækken og jorden er her mere vandlidende. Langs Rislebækken den sydlige del at Sollerup Skov i afd. 260 og 261 skal der ske en løbende vedligeholdelse med fjernelse af skyggetræer – primært ær. Derved skabes mere luft omkring bækken til gavn for træer, som kræver mere lys samt buske.

I skoven findes en lille bevoksning af valnød, som bevares, idet valnød vil kunne trives og få betydning som skovtræ, hvis klimaet ændre sig. I de skovbevoksede arealer ned mod Arreskov Sø udlægges to arealer med eg til græsningsskov og tages med i de nuværende indhegninger.

I Kistrup vælges skovudviklingstype bøg med douglasgran og lærk hovedsageligt af hensyn til de højryggede agre. Bøgen vil med sin egenskab af skyggetræ sørge for begrænset vegetation i skovbunden, hvilket medfører, at det vil være lettere at erkende de højryggede agre som findes i Kistrup Skov. I den sydlige del af Kistrup Skov udlægges et mindre område med skovudviklingstypen eg med lind og bøg, som bygger videre på den egebevoksning, der allerede findes her.

I Svanninge Bakker findes et sammenhængende skovområde med ældre skov, som udlægges med skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk. Det vil på langt sigt give en varieret, lysåben skov, dog uden det store produktionspotentiale. I områder hvor der tidligere har været ask, er asken gennem de senere år afdrevet og arealerne med tiden overgå til skovmose eller rigkær, Dog er der i afd. 215 udlagt et mindre område med skovudviklingstypen ask med el. Der er udlagt mindre områder med skovudviklingstyperne bøg og bøg med ask og ær i hhv. afd. 224 og afd. 220

I afd. 211 afdrives en bevoksning med rødgran i planperioden som efterfølgende tilplantes med eg. Dele af bevoksningen er allerede væltet i stormen i 2014.

I afd. 196 og 215 udlægges mindre arealer til stævningsskov. Ligeledes i afd. 215 udlægges et areal med rødel til græsningsskov og medtages i den nuværende græsning på de omkringliggende arealer.

På arealerne omkring Trente Mølle udlægges skovudviklingstypen eg med lind og bøg, idet jorden i dette område giver gode muligheder for skovdyrkning og vedproduktion af høj kvalitet. På arealerne nord for Trentevej findes pyntegrøntsbevoksninger som i planperioden forynges med bøg

Et areal i afd. 150 udlægges til naturlig succession.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Langs Rislebækken den sydlige del at Sollerup Skov i afd. 260 og 261 skal der ske en løbende vedligeholdelse med fjernelse af træer, så der skabes mere lys og luft omkring bækken.

For at skabe mere sammenhæng mellem åbne og skovbevoksede arealer i Sollerup enge skal afd. 279 med eg og et areal i afd. 275 ligeledes med eg medtages i hegningen med græsning. Inden bevoksninger udlægges som græsningsskov, skal de gennem hugges, så de bliver mere åbne for at der kommer lys ned til bunden, så der etableres et græsdække. I afd. 279 skal et areal med birk ryddes og hele arealet medtages ligeledes i græsningen.

Ved Rislebækken skal der i planperioden gennemføres et rigkærsprojekt, hvor arealet med rigkær skal forøges i henhold til Natura 2000 plejeplanen. Projektet er en del af et større LIFE projekt med genetablering af rigkær. Projektet gennemføres med midler fra EU.

Rislebækkens forløb ønskes genetableret i planperioden for at forbedre forholdene for bæklampret, der er en den af udpegningsgrundlaget for N2000-området og om findes i bækken. Dette kan gøres ved at Rislebækken flyttes til det lavest mulige strøg, så forsumpning af området minimeres, og bækken ikke længere overrisler hele området. Ligeledes skal en overkørsel med betonkant om muligt fjernes. Ved genetablering af et mere markeret åforløb vil der derved blive skabt bedre forhold for bæklampretten, som ikke kan passerer betonoverkørslen som i dag udgør en spærring.

I Kistrup Skov skal der i planperioden ske en udrensning i skovbrynene for at fremme en større variation af bærbærende buske til gavn for hasselmusen.

I Svanninge Bakker vil der i planperioden ske en fortsættelse af den nuværende drift med afgræsning og der vil løbende ske små justeringer af hegnsætning. Ligeledes vil der på overdrev fortsat være slåning, så især gyvel og anden genvækst holdes nede.

I henhold til Natura 2000-plejeplanen skal der ske en udvidelse af naturtypen rigkær. I planperioden ryddes arealer i den vestlige og østlige del af afd. 224, som er bevokset med bl.a. birk og rødel.

I afd. 212 skal en brunvandet sø i planperioden fritlægges ved at der ryddes for bl.a. lærk omkring søen. Derudover findes der en række vandhuller fx i afd. 205, hvor der i planperioden skal ske en oprensning for at forbedre levevilkårene for stor vandsalamander. Oprensningen sker i henhold til Natura 2000-plejeplanen.

På arealerne ved Trente Mølle fortsættes driften med at afgræsse overdrevet i afd. 154. Derudover er der ingen nye tiltag i planperioden.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen tiltag for kulturmiljøet på de pågældende arealer i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminde og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

I Sollerup Skov udlægges en stor facilitetszone i den vestlige del af skoven omkring hundeskoven, p-pladser, børnehave, og lejrplads, for at understøtte det høje aktivitetsniveau i denne del af skoven. I den østlige del udlægges stillezone på Sollerup Enge for sikre den stille naturoplevelse og dyrelivet på engene og ned mod Arreskov Sø. Resten udlægges som friluftszone.

Hvis der er mulighed for det vil der i planperioden blive etableret en nyt shelter eller madpakkehus med forbindelse til den eksisterende børnehave.

Der etableres en ny sti gennem afd. 275 og videre op mod afd. 279, som kan bruges om vinteren, hvor engene er meget våde.

Kistrup Skov udlægges med friluftszone og en mindre facilitetszone ved parkerings- og rastepladsen for at understøtte publikums aktiviteter i området. Tyvholmene udlægges med stille zone for at understøtte den stille naturoplevelse.

I Svanninge Bakker udlægges facilitetszone ved indgangen til bakkerne med p-plads, festpladsen og udstillingstårnet og zonen fortsætter indover den centrale del af bakkerne med golfbane mv. I den nordlige og sydlige del udlægges friluftszone, samt ved det skovbevoksede areal langs Odensevej. Zoneringen her tager hensyn til at skovene omkring de centrale dele benyttes en del til organiserede aktiviteter som orienteringsløb etc. I den vestlige del af bakkerne som ikke er helt så besøgte udlægges en stillezone.

Hvis det er muligt arbejdes der i planperioden på at skabe en ny indgang til bakkerne i form af et besøgscenter, som evt. kunne erstatte tårnet i afd. 213.

Omkring Naturskolen Trente Mølle udlægges facilitetszone, idet området er intensivt benyttet. Arealet nord for Trentevej udlægges som friluftszone. Ved udsigtspunktet Trebjerg udlægges facilitetszone, mens resten af arealet udlægges som stillezone.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Sollerup Skov ligger i morænelandskabet nord for og i yderkanten af De Fynske Alper. Terrænet er forholdsvis fladt i skovens vestlige ende (Sollerup Plantage) og falder så ned mod Sollerup enge, der støder op til Fyns største sø, Arreskov Sø.

Jordbunden i Sollerup Skov er hovedsagelig grus og sand – i området omkring Sollerupgård og i Kistrup Skov er dog mere leret. Jordbunden i området er generelt rimelig mager – men vækstvilkårene for f.eks. mange nåletræarter er ypperlige.

Jordbunden i Svanninge Bakker er præget af sand og grus.

2.2 Landskab

Svanninge Bakker, Sollerup Skov og Trente Mølle med Trebjerg ligger i et bakket terræn, -et bakket randmorænelandskab med store sammenhængende skovområder, tætte levende hegn og bevoksede diger samt intensivt dyrkede jordbrug drevet af middelstore gårde. Der er store udsigter over terrænformerne og de tilstødende landskaber.

På Trebjerg og i Svanninge Bakker findes visuelle oplevelsesmuligheder med en storslået udsigt over hele Sydvestfyn, Helnæs bugten over Lillebælt til Sønderjylland.

Skovene og det bakkede terræn afgrænser de overordnede landskabsrum. Disse underinddeles af de

tætte levende hegn og bevoksede diger i mindre lukket afgrænsede rum, som betinger et lille- til middelskala landskab. Området er generelt præget af mindre søer og afløbsløse lavninger. Karakterområdet fremstår med en sammensat kompleksitet og uden noget bestemt mønster. Strukturen udgøres primært af flader som brydes af linjer i form af den tætte hegnsstruktur.

Arreskov Sø ligger i et andet karakteristisk landskab, et dødislandskab, som afgrænses mod vest af Sollerup Skov og Svanninge Bakker. Landskabskarakteren er betinget af det bakkede til storbakkede dødislandskab, der er præget af landbrug og rummer tre store søer, Arreskov Sø, Brændegård Sø og Nørresø. Søerne er omgivet af skove og opleves derfor kun lokalt. Landskabets overvejende lille skala er betinget af tætte levende hegn, syrenhegn langs vejene og mange skovområder, der sammen med terrænformerne inddeler landskabet i mindre lukkede rum.

Trebjerg er Sydfyns højeste punkt, 128 m over havet.

2.3 Skoven

Forholdene for skovdrift i skovene omkring Sollerup og i Svanninge Bakker er gunstige. Det er en varm skovjord, og de fleste arter selvsår sig villigt. Det vil i perioden være relevant at konvertere den hugstmodne del af nåleskoven til løvskov. Generelt er der ikke så meget hjortevildt, at det giver problemer med bidskader ved nyplantning. Det er også let at lave selvforyngelse i bøgeskoven, ligesom bøgen gerne selvsår sig under egene.

Skoven på Trente Mølle er ældre nåleskov, især med lærk og douglasgran, men også nobilisgran. Skoven er de senere år blevet forynget med eg. Jordbunden er let, og der er valgt skovudviklingstype eg med lind og bøg. Skoven er vigtig for Trente mølle naturcenter, og det kan være nødvendigt at drive mindre dele af skoven med særlige hensyn hertil.

Kortene viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Svanninge Bakker og især Hestebakken er karakteriseret ved overdrev med spredte buske. Hestebakken er et artsrigt overdrev på sydvendt skrænt. Bakken har tidligere været afgræsset forholdsvis planløst med til tider hårdt græsningstryk. I dag plejes Hestebakken ved græsning i perioden august - marts. Området regnes nu for et af de mest artsrige overdrev på Fyn både i forhold til flora og insekter. Det fungerer som artsbank for de øvrige dele af Svanninge Bakker.

I og omkring Hestebakken findes typiske overdrevsarter bl.a. tidlig dværgbunke, udspærret dværgbunke, mark-frytle, vellugtende gulaks, vår-star, bakke-svingel, fåre-svingel, tandbælg, eng-brandbæger, forskelligfarvet forglemmigej, håret høgeurt, smalbladet høgeurt, stor knopurt, mark-krageklo, bakke-nellike, almindelig pimpinelle, sølv-potentil, knold-ranunkel, rødknæ, gul snerre, lyng-snerre, kornet stenbræk, bidende stenurt, lav tidsel, bredbladet timian, smalbladet timian, tjærenellike, hunde-viol og glat hunde-rose.

Hestebakken rummer en artsrig insektfauna med sjældne arter af national betydning. Der er de senere år registreret en fåtallig bestand af Hemaris tityus (humlebisværmer-art). Det er usikkert, om bestanden stadig forefindes. Nogle eksemplarer af Cauchas rufifrontella (småsommerfugle-art) blev registreret 1997; måske findes arten endnu. Okkergul pletvinge, grøn køllesværmer og femplettet køllesværmer er alle på rødlisten som sårbare. Af andre, rødlistede sommerfuglearter kan nævnes seksplettet køllesværmer, brun bjørnespinder og atlaskspinder (alle NT). Der findes også interessante arter af biller, svirrefluer og tæger. Tychius polylineatus (snudebille-art) er på rødlisten som moderat truet. I de senere år er den i Danmark kun fundet på Hestebakken. Også Apion interjectum (spidsmussnudebille-art) er på Hestebakken. Cassida margatitacea (skjoldbille-art) findes på nuværende tidspunkt ikke på rødlisten, men er dog en særligt interessant art og er derfor nævneværdig. Tidlig ornamentsvirreflue er registreret i 1995 og 1996 og har formodentligt en ynglebestand; måske den eneste i hele landet. Den er på rødlisten som sårbar. Rød kåltæge er registreret en enkelt gang. Arten yngler ikke i Danmark, men kommer af og til flyvende dertil. Hvepseedderkop er en stor karakteristisk edderkop, som i de senere år er ved at etablere sig i Danmark, den har været i området siden 1997.

Svanninge Bakker er levested for alle fem, danske arter af krybdyr, samt for flere arter af padder, herunder stor vandsalamander.

I området syd for Tårnet og restauranten langs Odensevej er jorden meget mager og tør. I bunden trives især rensdyrlav og katteskæg. Her findes også en sparsom bestand af nikkende kobjælde.

Af typiske overdrevsplanter forekommer tidlig dværgbunke, vellugtende gulaks, katteskæg, krat-fladbælg, håret høgeurt, nikkende kobjælde, bakke-nellike, almindelig pimpinelle, rødknæ, gul snerre, lyng-snerre, bidende stenurt, almindelig ene og hunde-rose.

I Sollerup Skov, Svanninge Bakker og ved Trente Mølle forekommer syvsoveren Hasselmus, som anses for at være et af landets sjældneste pattedyr. Sollerup Skov har national betydning som hasselmuslokalitet. Forskere har fulgt bestanden de sidste 25 år, ligesom der lige så længe er taget særlige hensyn til hasselmus i skovdriften. Bestanden er stabil og spreder sig til det omkringliggende landskab f.eks. mod vest via Svanninge Bakker og ud i Nørremarken (afd. 190).

Af hensyn til hasselmusens levevilkår er det vigtigt at sikre:

• Fødeudbud ved at sikre variation i alder hos træarter samt sikring af lys til busklaget, så buske og træer kan blomstre og bære frø, bær og frugter. Særlig vigtigt er det at sikre kontinuerligt fødeudbud i perioden april til oktober/november, hvor hasselmusen er aktiv.
• Opretholde den rette fysiske struktur i bevoksningen. Sikre et tæt krat, så hasselmusen kan bevæge sig alene ved at klatre i vegetationen. Optimalt er en lysåben etageret bevoksning med busklag, under- og mellemetage, og med så meget lys, at fødeudbuddet sikres.
• Sikre permanente refugier for hasselmusen i skovbryn og i skovens indre, naturlige ledelinjer.
• Etablere indblanding i form af eg, ær, hassel, kvalkved, slåen, hvidtjørn, alm. gedeblad (vild kaprifolium), hyld, røn.
• Af særlig betydning for hasselmusen er hindbær, brombær, bregner, højtrækkende urtevegetation, f.eks. gederams, tidselarter og brændenælder.
• Slyngende vegetation som f. eks. almindelig gedeblad, brombærranker, vedbend bør tillades pletvis fordelt i kulturen.
• Ved udtyndingen bør lystilførsel af hensyn til fødeudbuddet sikres ved aktiv hugst, som tilgodeser buske og træer. En plukhugstlignende skovdrift med gruppevise foryngelser begunstiger hasselmusen. Bevoksningen bør derfor hugges, med henblik på at fremme en etageret bevoksning.
• De naturlige ledelinjer inde i skoven, eksempelvis langs med vandløb, grøfter, større veje ved moser og søer bør sikres en aktiv pleje så lystræarterne og buske med fødeudbud og klatremuligheder begunstiges.

Alene i området fra Sollerup Skov og ned over engene mod Arreskov Sø er der registreret 8 forskellige flagermusarter. I rørene ned til Arreskov sø yngler rørdrum, ligesom havørnen, som yngler på den modsatte side af søen, er en hyppig gæst over engene. De seneste par år har enkelte tranepar også kortvarigt besøgt disse enge.

2.5 Kulturmiljø

I Svanninge Bakker fik bønderne fra Svanninge ved udskiftningen i 1801 ”bjerglodder” i bakkerne – i dalbundene dyrkede man korn, på de lyngklædte bakker græssede får. På Faaborg Museum for fynsk Malerkunst findes der malerier, hvor ”de fynske malere” har gengivet deres opfattelse af landskabet i området omkring år 1900.

Mange jorddiger og levende hegn i hele området angiver tidligere markinddelinger. Kun særlige skel er markeret med stendiger – f. eks. stendiget ved Kistelåget i Komtessens plantage, som præsten i Svanninge lod sætte ved skellet til præstegårdens jorde og diget ved Hammerdammen nord for Dalkildegård, der markerede skellet til godset Hvedholms eng.

Omkring år 1900 opgav mange landbruget i bakkerne, jorden blev sammenlagt og plantet til med nåletræ.

Direktør Mads Rasmussen, der grundlagde Faaborg Museum for fynsk Malerkunst, erhvervede i 1910 de centrale dele af Svanninge Bakker og søgte at bevare det åbne landskab i området. Han gjorde det til et udflugtsmål for den spirende ”vildmarksturisme” og med tiden blev der indrettet campingplads, en tepavillon (nedrevet 1977), restaurant etc. ligesom der blev afholdt Sct. Hans fester og andet. I 1935 byggede Jens Andersen, som da ejede arealet, Tårnet som et udsigtstårn.

Tyveknappen angives at have været afstraffelsessted for ”mindre” forseelser. Hængning foregik på Galgebakken ved Faaborg. Landevejen til Odense gik formodentlig ad den nuværende Kirkesti nedenfor Tyveknappen.

Bygninger til Dalkildegård blev opført i 1923 af Komtesse Caroline Bille Brahe Selby. Hun var interesseret i skovbrug og plantede Komtessens Plantage til. Hun havde et lysthus i plantagen (vestlige hjørne af afd. 211a) og grundlagde plantagens særkende: mange forskellige (nåle) træarter – et kendetegn senere ejere også har fulgt op på. På skovkortet angives Dalkildegårds gamle marknavne.

Området ved Gåsebjergsand var tidligere grusgrav og fabriksareal. Dele af arealet blev i slutningen af 70´erne omdannet til rekreativt areal.

I Kistrup Skov findes markante højryggede agre i stort set hele skoven. Størstedelen af Sollerup Skov er plantage – plantet fra slutningen af 1800-tallet. Også her findes spor af højryggede agre. Inden da blev området formentlig mest brugt som græsningsjord under Sandholt gods. Jord- og stendiger i skoven minder om denne tids markinddelinger. Mest markant er skeldiget ind til Knagelbjerg, som tydeligt ses fra stierne ved Rislebækken. I forbindelse med dette dige findes også en vaskeplads ved bækken afd. 269 a og antydninger af karpedamme findes ved Helvedes hule. I Sollerup Enge afd. 274 d findes Sollerup Voldsted fra Middelalderen: Vandstanden i Arreskov sø var dengang højere end nu, så den lille forhøjning i terrænet har ydet beskyttelse i ufredstider.

Engene er blevet opdyrket i forbindelse med at vandstanden i søen er blevet sænket – men dele af engen blev i 1960´erne tilplantet med rødgran – helt i tråd med tidens intensivering af landbruget og marginalisering af græsningsjorderne.

Sollerupgård nævnes første gang i historien i 1613 – men placeringen af gården er ikke sikker. Jorden hørte under Sandholt og er først blevet selvstændig ejendom i 1923.

Den nuværende hovedbygning er opført i midten af 1800 tallet og rummede i ca. 30 år omkring århundredeskiftet (1900) en kostskole for piger, der her kunne lære sprog og finere husholdning.

Senere blev gården købt af Elias B. Muus, der indrettede en forsøgsgård for foderblandinger i avlsbygningerne. Forsøgsgården blev videreført af Superfos, der solgte til Naturstyrelsen i 1983. Hovedbygningen er nu indrettet til skovriderbolig og enhedskontor for Naturstyrelsen.

Trente Vandmølle har eksisteret siden 1500-tallet, den nuværende hovedbygning er opført 1886. Man kan på bygningen se spor efter vandmøllen. Efter nedlæggelsen af møllen har ejendommen haft en omtumlet historie med forskellige former for virksomheder – champignonproduktion f.eks.

I mølledammen samles dels afløbsvandet fra et stort område opstrøms møllen, men i dammene findes også kildevæld. Et kildevæld er navngivet og skulle efter sigende have helbredende kraft: Sct. Olufs kilde. Kildevældet er registreret som et fredet fortidsminde.

2.6 Friluftsliv

De centrale dele af Svanninge Bakker er et kendt udflugtsmål for regionen og for turister. Området er meget besøgt og bruges især til gåture og MTB-kørsel.

For at mindske sliddet på skrænterne er det målet, at sprede publikumspresset ved at sikre tilgængelighed og besøgsværdi for andre dele af Svanninge Bakker. Skovene omkring de centrale dele benyttes en del til organiserede aktiviteter som orienteringsløb etc.

Områdets mange og stejle bakker tiltrækker mountainbikekørere. Der er lavet en 5 km lang MTB-rute i Komtessens Plantage. Komtessens Plantage er delvist udlagt til fri teltning.

Arealerne omkring Dalkildegård er udlejet til Faaborg Golfklub, som har indrettet en 18- hullers golfbane på enhedens arealer. Pga. banens placering på meget sandet/gruset jord, kan banen benyttes en større del af året end de fleste golfbaner. Dalkildegårds bygninger ejes af Golfklubben.

I området findes en godt benyttet naturlegeplads på Gåsebjergsand – lige ved siden af Faaborg Skiklub og O-klubs hus. På Gåsebjergsand er der også etableret et Sundhedsspor.

Sollerup Skov og Svanninge Bakker udgør et stort sammenhængende offentligt ejet skov- og naturområde. Dette giver mange muligheder for såvel den organiserede som den uorganiserede bruger. Sollerup Skov benyttes derfor, på trods af sin ikke specielt bynære beliggenhed, i meget høj grad – ikke alene af lokalbefolkningen men af publikum fra hele regionen.

Sollerup Skov benyttes ret intensivt til organiserede aktiviteter som o-løb, hundetræning mm.

Sollerup Enge udnyttes primært som udflugtsmål for gåture - mere uorganiserede aktiviteter og hér findes den eneste mulighed for offentligheden for at komme ned til Arreskov Sø. Arealet her er derfor indrettet med henblik på såvel at benytte som at beskytte området. Sollerup Skov er udlagt til fri teltning.

Sollerup Skov og Svanninge Bakker grænser op til Bikubenfondens natur- og skovområde Svanninge Bjerge. Dette private område er på ca. 6 kvadratkilometer. Til sammen udgør Bikubenfondens og Naturstyrelsens arealer et sammenhængende område på ca. 11 kvadratkilometer, hvilket er et af de største naturområder på Fyn.

På Trente Mølle er de publikumsmæssige interesser størst omkring selve møllen. Skoven omkring Trente Mølle er forholdsvis lille, men her er stier, flere shelters og et bålhus. Skoven benyttes flittigt af naturskolen på Trente Mølle.

Øvre mølledam på Trente Mølle (153 b) er stillet til rådighed for frit lystfiskeri – mølledammen besøges flittigt af folk fra nær og fjern. Der er indrettet flere bålhuse og sheltere, som kan lejes via Trente Mølle.

Trebjerg er, med den storslåede udsigt over især Helnæsbugten, et yndet udflugtsmål. Der er etableret en sti fra kommunens p-plads ”Dronningeudsigten” til toppen af Trebjerg. Øhavsstien – den 220 km lange vandrerute rundt om Det Sydfynske Øhav – passerer umiddelbart øst for Trebjerg.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Arreskov Søer en del af Natura 2000 område nr.121 Arreskov Søpå 657 haog Svanninge Bakker er en del af Natura 2000 område nr. 240 Svanninge Bakker på 125 ha, som er omfattet af EU’s Natura 2000 direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne).

For alle områder er der udarbejdet Natura 2000 planer, som skal prioritere den nødvendige indsats der skal til for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter.

På den baggrund er der udarbejdet plejeplaner for Naturstyrelsens områder, som følger op på N 2000 planens prioriterede indsatser. Plejeplanen skal senest være gennemført med udgangen af år 2015, dog 2021 for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Plejeplanen for N121 Arreskov Sø området vedrører Naturstyrelsens arealer på 50 ha, som primært består af skov- og engområder mellem Sollerup Skov og Arreskov Sø. Søen har oprindeligt været større, hvorfor den nuværende søbred består af gammel søbund. Her er forekomst af ca. 2 ha af naturtypen rigkær og 2 ha af skovnaturtypen elle- og askeskov.

Målet for lysåbne naturtyper, skovnaturtyper og arter ved Arreskov Sø er i denne planperiode at der er eller bliver iværksat rydning og naturpleje på ca. 10 ha, som over en længere periode søges konverteret til nogle af de truede lysåbne naturtyper. I området er det især potentielle arealer for rigkær, som via enkeltstående indgreb og naturpleje søges udviklet til ny habitatnatur. Med henblik på konvertering til lysåben naturtype rigkær foretages rydning på ca. 1 ha af skovnaturtypen elle-og askeskov.

Skovnaturtyper sikres primært ved en skovnaturtypebevarende drift og pleje, og ca. 1 ha. omfattes af en såkaldt basissikring. Der sker en supplerende sikring ved bevarelse af et antal store træer til henfald på de samme arealer. Gamle driftsformer i skov primært ved græsning er eller bliver iværksat på ca. 1 ha skovnatur. Der foretages rydning af ca. 1 ha elle- og askeskov med henblik på konvertering til lysåben natur. Indsatsen sker som led i EU LIFE projekt frem til 2018.

Specifikt af hensyn til rørdrum vil der være en særlig udformning af arealplejen, i det der sikres områder med vanddækket rørsump i tilknytning til de græssede områder. Specifikt af hensyn til hvepsevåge vil der ske en sikring af de benyttede værtstræer.

Plejeplanen for N240 Svanninge Bakker vedrører Naturstyrelsens arealer på 114 ha, som er hovedparten af N 2000 området.

Langt den overvejende del af de lysåbne naturtyper udgøres af overdrev på sur jordbund. Rigkær og kilder findes i den vestlige del af området, og der findes enkelte forekomster af næringsrige og brunvandede søer. Af skovnaturtyper findes elle- og askeskove i områdets nordvestlige del, mens bøg på mor og egeblandskov findes centralt og mod nordvest. Svanninge Bakker rummer en artsrig og sjælden insektfauna af national betydning. Området er levested for alle danske arter af krybdyr, flere arter af padder, herunder stor vandsalamander samt hasselmus.

Målet for lysåbne naturtyper, skovnaturtyper og arter i Svanninge Bakker er i denne planperiode at der er foretages løbende pleje ved f.eks. græsning af overdrev, rigkær og kildevæld samt nogle skovnaturtyperne som bøg på mor og ege-blandskov. Der er eller vil blive foretaget enkeltstående indgreb i form af rydning af opvækst på overdrev, i kildevæld og rigkær samt understøttelse af naturlig hydrologi i kildevæld og rigkær. I forlængelse af EU LIFE projektet fortsættes arbejdet med at udvikle arealet med surt overdrev på tidligere nåleskovsarealer på ca. 40 ha. Med henblik på at udvikle arealet af naturtypen rigkær på ca. 2 ha foretages rydning af et mindre areal med skovnaturtypen elle- og askeskov. Det sker som del af EU LIFE projekt frem til 2018.

Skovnaturtyper sikres primært ved en skovnaturtypebevarende drift og pleje, og ca. 10 ha. omfattes af en såkaldt basissikring. Der sker en supplerende sikring ved bevarelse af et antal store træer til henfald på lokaliteten. Gamle driftsformer i skov primært ved græsning og stævning er eller bliver iværksat på ca. 6 ha. skovnatur. I øvrigt er ca. 2 ha skovnatur udlagt til urørt skov. I den urørte skov er skovdriften ophørt, og skoven får lov til at passe sig selv. Der foretages rydning af samlet ca. 1 ha blandt de mindst veludviklede partier og naturmæssigt mindst værdifulde enkeltforekomster af skovnaturtyperne 91E0 elle- og askeskov samt 9160 egeblandskov med henblik på konvertering til naturtype 7230 rigkær og 6230 surt overdrev.

Specifikt af hensyn til stor vandsalamander sker der sikring af artens levested ved oprensning af vandhuller.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 / § 28 områder

I Svanninge Bakker er der store arealer med § 3 overdrev. Overdrevene findes på de tørre bakker. På de lave arealer findes § 3 enge og § 3 moser.

I Hammerdammen er der § 3 eng og § 3 mose samt § 3 overdrev.

I Sollerup Skov er der en § 3 sø i hundeskoven ved Odensevej, § 3 eng ved Rislebækken samt § 3 mose.

Ved Sollerup er der store arealer med § 3 eng, § 3 moser med vandhuller.

I Tyveholmene er der § 3 mose.

Ved Trente Mølle er der § 3 søer, § 3 mose, § 3 overdrev

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Trente Mølle og de nærmeste arealer er omfattet af lokalplan nr. 22 ”Rekreativt område v. Trente Mølle” (Broby Kommune 1987). Lokalplanens formål er at sikre, at Trente Mølle kan drives som friluftsgård med formidling og friluftsliv. Planen skal desuden sikre bevaring af hovedbygningen og at ny bebyggelse i området skal være i harmoni med hovedbygningen.

Gåsebjergsand er omfattet af to lokalplaner, lokalplan 6.03 ”For et område i Svanninge Bakker” (Faaborg Kommune 1978) og lokalplan 6.31 ”Fyldeplads ved Rallebæksgyden” (Faaborg Kommune 1986).

Formålet med lokalplan 6.03. er at skabe mulighed for at etablere parkerings- og opholdsfaciliteter med henblik på en rekreativ udnyttelse af arealet, således at dette med tiden kan tjene som udgangspunkt for publikumsbesøg i bakkeområderne øst for Odensevej.

Formålet med lokalplan 6.31. er at skabe rammerne for ibrugtagning og ophør af brugen af fyldplads v. Rallebækgyden.

Regionernes udviklingsplaner og kommune planer der vedrører arealet.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Svanninge Bakker:

Størstedelen af afd. 216 samt det nordøstlige hjørnet af afd. 219 (i alt 15,6 ha) er fredet ved OFN kendelse af 2. december 1953. Formålet med fredningen er landskabsbevaring, samt at gøre arealet offentligt tilgængeligt og hindre bebyggelse og tilgroning.

Se fredningskendelsen for "Svanninge Bakker" her

Sollerup Skov:

En række træer i den nordligste del af Tyveholmene er fredet ved OFN kendelse af 20. marts 1948 (afd. 229 e). Tyveholmene samt Sollerup Enge (ekskl. bygningsparcellerne), dvs. arealer nordøst for Sollerupvej, indgår i fredningen af Arreskov Sø med omgiver, der er fredet ved NKNs kendelse af 24. maj 1995. Formålet med fredningen er at sikre og forbedre Arreskov sø, som er Fyns største sø, og de tilknyttede naturtyper, i forhold til de naturhistoriske, naturvidenskabelige, landskabelige og kulturhistoriske værdier i området, samt at regulere offentlighedens ret til færdsel.

Se fredningskendelsen for "Arreskov Sø" her

Allétræerne af Bornholmsk Røn langs Dalkildegårds Alle fra landevejen og op forbi Dalkildegård er fredet ved FN kendelse af 24. juni 1976. Formålet med fredningen er at bevare alléens rønnetræer og 2 elmetræer ved indkørslen fra landevejen. Rønnetræerne er efter orkanen i 1999 udskiftet med Bornholmsk røn i overensstemmelse med fredningens bestemmelser.

Se fredningskendelsen for "Dalkildegårds Alle" her

Området er ikke en del af et vildtreservat, men grænser op til Arreskov Sø Vildreservat, som ligger i søens nordlige del.

3.5 Drikkevandsinteresser

Svanninge Bakker og den vestlige del af Sollerup Skov er udlagt til område med særlige drikkevandsinteresser.

Der er ikke udpeget særlige drikkevandsinteresser i Sollerup Enge.

3.6 Råstofplaner

Ingen af arealerne er udlagt som råstofinteresseområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Den nordvestlige strimmel af Tyveholmene, afd. 229e bestående af ca. 160 årige flerstammede er udlagt som urørt skov.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer