Bidstrup

1. Mål og planer

Der er udarbejdet driftsplantillæg til områdeplanen.

Find driftsplanstillæget for Geologisk formidlingsstation her

Find driftsplantillægget for Plejeplan for Hasselmus her

1.1a Overordnede målsætninger

Bidstrup skovene er meget frodige, og dermed et af enhedens kerneområder for produktion af træ i god kvalitet og kvantitet. Naturværdierne knytter sig især til de lavtliggende områder med moser og enge. Skovnaturen i det store skovkompleks med lang kontinuitet er også vigtig. Skovene rummer flere beskyttede arter; blandt andet hasselmus. Der har været gjort en del for at trække det aktive publikum til området, og niveauet søges fremover opretholdt. Hvis der bliver økonomisk rum, vil det blive prioriteret at højne facilliterne i facilitetszonerne. Det forsøges at opretholde landskabskig ved de mange naturområder, der egner sig til dette, og ved de store åbne områder omkring den tidligere skovridergård i Valborup, Ravnsholtehus og Avnstrup Centret. Kulturmiljøet er ikke højest prioritet her i forhold til den øvrige enhed.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området. Et større Naturgenopretningsprojekt om genskabelse af sammenhængeden naturlig hydrologi i tidligere drænede vådbundstrøg igennem skoven vil blive gennemført efterhånden som bevoksningerne bliver afdriftsmodne, eller når omkostningerne til vedligehold af grøfterne bliver for store i forhold til det økonomiske udbytte herved. Græsningsskoven omkring Ravnsholte bliver udvidet gradvist med det markerede område, hvis det vurderes at være nødvendig for at opretholde biotopen for eghjorten.

Der er 3 mindre projekter i Helvigstrup om genskabelse af lysåben våd natur, som vil blive realiseret i første del af perioden.

Kortene viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Der er en række skovbryn, hvor det gamle stendige er forholdsvist intakt, og hvor det i kombination med de gamle træer på toppen og den bagved stående bevoksning, er muligt at skabe et kig over det omliggende landbrugslandskab inde fra skoven, og et kig udefra ind i skoven. De steder hvor det ikke konflikter med plejeplanen for hasselmusen, bør der bevares dele af disse skovbryn, som er så karakteristisk for egnen. Ellers forsættes arbejdet med langsomt at få et mere rundt skovbryn med større andel af buske. Hvilket vil give smukt forårsbillede af skoven set udefra når alle buskene står med blomster.

Det historiske agerland omkring Valborup tidligere skovridergård, Ravnsholtehus og Avnstrup Centret bevares som åbent land i skoven.

De mange lysåbne skovenge og -moser holdes fortsat åbne i den kommende planperiode, og de markerede forslag til nye åbninger gennemføres i takt med, at de stående bevoksninger bliver modne til afdrift.

Der er allerede skabt en række udsigtskiler, der fortsat holdes åbne, og der ses på mulighederne for at skabe yderligere en række mindre kig for at kompensere for den meget tætte skov i den kommende periode.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Størstedelen af løvtræbevoksningerne er i realiteten under foryngelse, og der vil i perioden blive afviklet overstandere ved måldiameterhugst. Foryngelse af de gamle nåletræbevoksninger vil være udfordrende. Der vil blive tilstræbt skærmforyngelse, hvor det er muligt under hensyntagen til stabiliteten, det vil sige i de bevoksninger, hvor robuste træarter som douglasgran og ædelgran udgør en tilstrækkelig andel. Indsatsen for at genskabe skovmoser ved afdrift af nåletræsbevoksninger og hævning af vandstanden fortsætter i perioden. Nobilisbevoksninger konverteres til løvtræ, idet valg af kulturmetode afstemmes specielt efter eventuel forekomst af ørnebregner. Der udlægges i henhold til Natura 2000 plejeplanen 1,5 ha urørt skov i vest kanten af Valborup Skov. Den sydvestlige del af Ravnsholte udlægges gradvist til græsningsskov med udgangspunkt i afdeling 1144-1146, hvor eghjort søges genintroduceret.

 

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

Der vil i løbet af perioden blive arbejdet på at genoprette lysåben, våd natur på de dele af de planlagte vådområdeforbindelser igennem skoven, hvor bevoksningerne bliver hugstmodne. Det betyder at de på kortet indtegnede strøg vil blive realiseret over de næste 2 planperioder. Samtidigt sikres hensigtsmæssig pleje af skovmoser og -enge (såvel "gamle" som nyligt genoprettede). Disse nye tiltag sammen med den nuværende pleje er til gavn for bl.a. orkideer, eng sommerfugle og engblomme. Den fremtidige indsats for hasselmusen afventer igangværende monitering. Moniteringen vil give mulighed for en mere målrettet indsats. Der er igangsat et projekt med græsningsskov med henblik på øget biodiversitet og udsættelse af eghjort. Der vil blive arbejdet videre med projektet i planperioden. For natura 2000 skovhabitattyperne bøg på muld, bøg på mor, egeblandskov m.v. sikres god udvikling, der udlægges 1,5 ha urørt skov iflg. natura 2000 plejeplanen og dele af afd. 1153a ryddes.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Periodens pleje vil overvejende bestå i vedligeholdelse efter plejeplanen.

Bilag medplejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf)

Desuden ønsker vi at undersøge mulighederne for at retablere nogle af de tidligere damme ved at lukke dæmning. Damme der konkret vil blive arbejdet videre med er i Valborup Skov afdelingerne 1040,1098 og 1064.

Sammen med eksterne interessenter, vil det blive undersøgt om der kan fastlægges den gamle kongevejs tracé fra Valdemarsvejen til nordkanten af Heide Overdrev.

1.6 Friluftsliv

I den følgende planperiode vægtes det fortsat at kunne tilbyde publikum gode muligheder for at opleve skovnaturen og de mange åbne naturområder i skoven.

Indenfor facilitetszonerne, vil der løbende ske en vurdering af behovet for at udvikle faciliteterne. Det vurderes, at udbuddet i vid udstrækning tilgodeser behovene for nuværende. Der vil derfor i denne planperiode primært blive satset på at vedligeholde nuværende faciliteter, som hundeskov, skovlegepladser, ridestier, mountainbikebane og overnatningspladser i god stand. Dette vil for en stor dels vedkommende ske i samarbejde med de lokale brugere på brugerdage. Såfremt der kan indgås samarbejdsaftaler omkring etablering og pleje kan de eksisterende aktiviteter udbygges, såfremt de ikke kommer i konflikt med de øvrige aktiviteter i skoven.

Indenfor friluftszonerne, vægtes det fortsat, at kunne tilbyde publikum gode muligheder for at opleve skovnaturen og de mange åbne naturområder i skoven. Dette gøres ved at holde parkeringspladser, veje og stier i god stand. Der etableres som udgangspunkt ikke nye faciliteter, men omlægning af stier og omplacering af friluftsfaciliteter kan foretages hvis behovet opstår.

I stillezonerne, vægtes hensynet til naturen og den stille del af publikum højest. Der vil derfor ikke ske nogen form for udvikling af faciliteter for friluftsliv her.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

1.7 Areal bytte

Der har i løbet af planlægningsfasen været arbejdet på en bedre sammenhæng mellem områdets enkelte skovarealer. Dette arbejde er faldet på plads så Hedvigstup Skov er blevet statsejet og Tåstrup Skov og nogle landbrugsarealer ved Lejre er overgået til Ledreborg Gods.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Bidstrup Skovene er beliggende sydvest for Roskilde. De udgør den statsejede del af det store midtsjællandske skovkompleks. Skovene er en afvekslende blanding af løv- og nåleskov beliggende i et bakket terræn. Bidstrup Skovene har en særlig historisk tilknytning til København, idet Kong Frederik den III skænkede skovene til Københavns borgere på grund af deres indsats under Københavns belejring i svenskekrigene. Skovene er blevet sammenhængende efter magelæg med Ledreborg i 2013.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer.
Status 2012 - dermed uden Helvigstrup Skov.

Tabel 1: Skovarealer

 Areal i hektarer
Bøg398,2
Eg143,9
Ask og ær60,1
Andet løvtræ60,1
Picea-arter90,2
Ædelgran80,1
Andet nåletræ24,5
Ikke skovbevokset161,1
Areal i alt1.018,2

 

Tabel 2: Lysåbne naturarealer

 Areal i hektarer
Søer m.v.14,0
Eng9,4
Mose47,7
Krat4,3
Naturareal i alt75,4
Slette42,6
Ager14,2
Vej18,7
Andet10,2
Andre arealer i alt85,7
Lysåbne arealer i alt161,1

2.2 Jordbundsforhold

Bidstrup skovene er beliggende i meget kuperet morænelandskab. Karakteristisk er de mange dødishuller, som giver de mange afløbsløse lavninger præget af tørv. De kuperede og dybgrundede jorder er fremragende skovjord, som egner sig fortrinligt til produktion af både løv- og nåletræ. De nordlige dele af skovene (Storskoven og Orup skov) er mere fladgrundede og har stiv lerjord.

2.3 Landskab

Bidstrup skovene er nogle af de mest kuperede skove på Sjælland, med store topografiske forskelle. Mange af de gamle skovenge er bevaret eller genoprettet, og de understreger for de flestes vedkommende yderligere de terrænmæssige forskelle, da de ligger i skovens laveste dele. Der er tre store åbne arealer i skovene. De to tjenestejorde omkring skovrider- og skovfogedstederne og det senere tilkomne sletteareal omkring Avnstrup Centeret.

De tre åbne agerlandskaber gør det muligt at se skoven på afstand, og at få lidt længere horisont i skoven. Området omkring Avnstrup Centret er så stort, at det giver fornemmelsen af at komme ud af skoven.

Skovbrynene har oprindelig, som så mange andre på egnen, været karakteristiske med gamle træer på et jord- eller stendige. Der er igangsat en proces, hvor disse stejle grænser til det åbne land forsøges blødt op, med mere runde bryn indeholdende flere lystræarter og buske.

Langt størstedelen af de bevoksninger, der naturligt kan forynges, er blevet det i løbet af den sidste planperiode. Det giver et noget tættere skovbillede, der gør det svært at se landskabets konturerer. Dette skovbillede vil være fremherskende planperioden ud, men på sigt vil der komme en større aldersvariation inden for bevoksningerne. Det vil stedvis gøre det muligt at få fornemmelsen for den flotte topografi igen.

2.4 Skoven

Bøg udgør hovedtræarten i Bidstrup skovene, og størstedelen af skovarealet er udlagt som skovudviklingstypen bøg og bøg med ask og ær. Bøgen gror fortrinligt, selvforynger sig villigt og har kunnet forynges uden brug af kulturhegn. Plantede kulturer kræver dog hegning. Indvandringen af dådyr og krondyr i skovene, kan fremadrettet gøre at der er behov for en større del af hegning. Når bestanden af hjortevildt er vurderet endeligt etableret, tilstræbes en fornuftig balance mellem hensyn til skovdrift, naturværdier og oplevelsesmuligheder. På de mere fladgrundede jorder og langs skovenes ydergrænser mod øst (Orup Skov), syd (Avnstrup Skov og Ravnsholte) og nord (Heide Overdrev) er udlagt skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg. Eg trives ligeledes fortrinligt men kræver som alle plantekulturer brug af kulturhegn. De mange lavninger har været tilplantet med nåletræ, som har udviklet sig middelmådigt, og som gennem de senere år i betydelig udstrækning er blevet afdrevet. Disse arealer er udlagt som skovudviklingstypen ask og rødel. Hvor vandstanden hæves genetableres de tidligere skovmoser. De lidt mere tørre lavninger er udlagt som skovenge.

På de dybgrundede jorder trives også nåletræ godt. Ikke mindst douglasgranen, som findes indblandet i både rødgran og bøg, opnår store dimensioner og er af fortrinlig kvalitet. Der ønskes også på langt sigt en vis – holmevis af hensyn til kvalitetsudviklingen - indblanding af rødgran og douglasgran i bøgebevoksningerne. De yngre granbevoksninger er af noget ringere kvalitet. Det skyldes formentlig dels, at de er plantet på de tørverige lavbundsarealer, dels et uheldigt valg i 1980´erne af sydøsteuropæiske provenienser.

Der er i skoven spredt flere arealer, som er tilplantet med pyntegrøntsarter – især nobilisgran. Disse bevoksninger konverteres efterhånden til bøg eller eg afhængigt af den langsigtede skovudviklingstype. Konverteringen byder erfaringsmæssigt på betydelige vanskeligheder på grund af hyppigt og dominerende forekomst af ørnebregner.

Kortene viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Skovene har – efter danske forhold – en ganske lang kontinuitet. Dele af skovene har altid været skovbevoksede. Driften har igennem et par hundrede år været temmelig intensiv. Der er betydelige naturinteresser knyttet til de i skoven bevarede og genoprettede lysåbne naturtyper; primært skovenge og -moser.

De seneste års omlægning til naturnær og mere ekstensiv drift vil gøre skovene mere "vilde", mere dødt ved, flere vådområder etc. Naturindholdet forventes at stige efter overgangen til naturnær drift.

2.6 Kulturmiljø

I Bidstrup skovene er der ikke registreret overvældende mange fortidsminde. Her findes gravhøje og en enkelt langdysse. Disse er overvejende placeret mod nord i Storskoven samt mod øst i Orup skov.
Der findes mange kulturspor fra middelalderen, markant er de mange hulvejsspor, med Valdemarsvejen som den mest kendte. Flere steder ses tydelige spor fra udnyttelsen af vådområder og vandløb. Det viser sig som enge, tørveskrab og dæmninger. Dæmningerne har sikkert tjent til både vandkraft og fiskeavl. Det sidste overvejende i perioden hvor skoven tilhørte Roskildebispen.
Skovens flora rummer spor fra tiden, hvor områderne var overdrev og her ses således stadigt blåbær og hedelyng som levn fra fortiden. Enkelte træer fra overdrevets opdyrkning til skov ses stadigt eksempelvis lærk i afd. 1182 a, samt eg i afd. 1137. Jord- og stendiger samt flækgrøfter viser at ejendomsgrænser er skiftet i gennem tiderne.
I skovene er 2 af tjenesteboligernes tidligere tjenestejorder bevaret som dyrkede marker enten i omdrift eller i vedvarende græs. To tidligere ledvogterhuse er bevaret i oprindelig størrelse Tjørnehuset og Hjulbækshuset.

2.7 Friluftsliv

Det store sammenhængende kompleks med Storskoven, Ravnsholte, Valborup, Avnstrup, Heide Overdrev, Orup og den nytilkomne Helvigstrup Skov administreres publikumsmæssigt som en samlet enhed. Pedersted skov og Stubberup skov indeholder ikke faciliteter for publikum udover parkeringspladser.

Bidstrup skovene er meget besøgt af publikum på grund af skovnaturen med de mange åbne moser og sletter og de tilbuddene til friluftslivet. Indgangen sker fra de 7 parkeringspladser, der er jævnt fordelt rundt om skoven, hvor specielt parkeringspladserne ved Storskoven og Avnstrup Centeret er velbesøgte. Ved parkeringspladsen ved Anstrup Centeret er der toiletbygning og vandpost. Publikum er meget blandet, de kommer fra et stort opland og indeholder mange aktive brugere. En stor del kommer for at gå, løbe, ride eller cykle på det veletablerede net af veje, stier og vandreruter: gule vandrerute, ridestien, Skjoldungestien, Munkevejen og Hjertestien. For mountainbikere er der en meget velbesøgt mountainbikerute, som er en del af konceptet "de 10 spir". Der trænes med slædehunde i skoven og om vinteren trækkes der skispor til langrend. For de mindste er der to mindre skovlegepladser. Der er lejrplads med vandpost i Storskoven og en primitiv overnatningsplads med shelter i Ravnsholte. Der er flere steder opsat bord- og bænkesæt og bænke i skoven så publikum kan nyde udsigten eller den medbragte mad.

Der afholdes hvert år brugerdag i skovene. På disse brugerdage deltager brugerne i arbejdet med at vedligeholde faciliteterne f. eks. ved at nedskære grene på stierne. Brugerdagene er også med til at bibringe de forskellige brugere en større forståelse for de øvrige brugeres ønsker og behov.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Skovene i det sammenhængende skovkompleks Storskoven, Valborup Skov, Ravnsholte Skov, Avnstrup Skov, Heide Overdrev og Orup Skov er en del af Natura 2000 område nr. 146 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø.

Se Natura 2000-planen her

Området er udpeget for at beskytte i alt 12 arter og naturtyper. Der er bl.a. tale om stor vand-salamander, overdrev med orkidéer, bøgeskove, ege- og blandskove samt elle- og askeskove. Omkring Hjortesø og ved Bøllesø findes veludviklet hængesæk; ved Ellesø og Stuelund er konstateret træbevoksede hængesække. Områdets søer er ikke kortlagt, men Avnsø, Ellesø, Hejede Sø, Valsølille Sø og Mortenstrup Sø er registreret som næringsrige søer (de to sidste ikke del af Naturstyrelsen), Bøllesø på Særløse Overdrev er dannet ved tørvegravning og registreret som brunvandet sø (heller ikke Naturstyrelsen), og tillige indeholder området kalkrige søer.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 mose. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Der er ingen kommunale eller regionale planer for området på nuværende tidspunkt.
Alle skovene ligger i området der er udpeget som kommende Nationalpark Roskilde-Lejre. På sigt kan udpegningen få betydning for skovenes rekreative anvendelse.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Avnstrup Skov er omfattet af fredningen "Ledreborg Gods", reg.nr. 00827.00, OFN-kendelse af 06/2 1974. Helvigstrup Skov er også indbefattet af denne fredning.

Formålet med fredningen er at tilstanden på arealerne ikke ændres, og således at de udelukkende skal benyttes som hidtil, fortrinsvis som landbrug, skovbrugs- og parkarealer.

Fredningen er en status quo-fredning,

Se kendelsen her.

3.5 Drikkevandsinteresser

Alle skovene ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofplaner for skovene.

3.7 Naturskovsstrategien

Skov nr.NavnAfd.Litra

Anvendelse

ÅrgangArealFormål
601Heide Overdrev1224bMOS-1Urørt skov efter år 2000
501Storskov1025eRGR19830,3Urørt skov efter år 2000
601Heide Overdrev1177bREL19271,1Urørt skov efter år 2000
601Heide Overdrev1215cMOS20120,6Urørt skov efter år 2000
601Heide Overdrev1224bMOS-1Urørt skov efter år 2000
503Ravnsholte Skov1107aASK19453,1Urørt skov efter år 2000
503Ravnsholte Skov1107aMOS20123,1Urørt skov efter år 2000
503Ravnsholte Skov1150bBIR19321,3Urørt skov efter år 2000
503Ranvsholte Skov1150bRGR19321,31,3Urørt skov efter år 2000
503Ravnsholte Skov1153aREL19386,3Urørt skov efter år 2000
501Storskov1036aMOS20110,8Urørt skov efter år 2000
502Valborup Skov1084cBØG19020,6Urørt skov efter år 2000
502Valborup Skov1084cEG19020,6Urørt skov efter år 2000
502Valborup Skov1084cREL19020,6Urørt skov efter år 2000
502Valborup Skov1085cEG18420,2

Urørt skov efter år 2000

 

Som det fremgår af skemaet ovenfor er der tale om mange små og spredte udpegninger.

Der udlægges i henhold til Natura 2000 plejeplanen 1,5 ha urørt skov i vestkanten af Valborup Skov. Den sydvestlige del af Ravnsholte Skov udlægges gradvist til græsningsskov med udgangspunkt i afdeling 1144-1146, hvor eghjort søges genintroduceret.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Skov nr.NavnAfdelingLitraTræartArealFormålKode
503Ravnsholte Skov1158aNOB1,8Proviniensforsøg52
503Ravnsholte Skov1158cEG1,1Proviniensforsøg52
601Heide Overdrev1205aStilkeg1,6Proviniensforsøg Stilkeg B15152