De levende fortidsminder
Området omkring Hammershus er en unik botanisk perle. Kalken fra borgens mure siver ned i jorden og giver ekstra næring til områdets planter. På de varme sydvendte skråninger kan der derfor vokse planter, man normalt kun ser i Sydeuropa. Nogle af de planter, man finder her, er naturligt hjemmehørende. Andre er indført i middelalderen, hvor de var højt skattede lægemidler, krydderurter og det, vi kalder 'tekniske planter'. De indførte planter kalder vi for levende fortidsminder, for de fortæller en vigtig historie om livet i middelalderen. De mange forskellige planter har overlevet frem til i dag, fordi området omkring Hammershus historisk set kun har været brugt til græsning. Det har været mange af planternes redning.
Også dyrelivet omkring Hammershus er spændende. På klippeskrænterne mellem Hammershus og Vang yngler både vandrefalke, lomvier og alke. I selve borgen lever der grotteedderkopper i flere af hulrummene og i terrænet rundt om borgen finder man Soldatertægen, som i Danmark kun findes på Bornholm.
Kalmus
Kalmus er en sumpplante, der stammer fra stepperne i Tibet. Da nomadefolket tatarerne angreb Europa i 1200-tallet, havde krigerne planten med. De puttede planten i vandhuller for at rense vandet. Om den virker er usikker, men i middelalderen blev planten hurtigt populær. Man brugte den mod pest og til mad, da planten smager af citrus og kamfer. Under 2. verdenskrig blev den brugt som erstatningstobak. Den findes i dag ved bredderne af den lille Hundepiverdam. Her blev den sat for at rense vandet i det, der også var borgens vandforsyning. Planten er meget sjælden.
Mørk kongelys
En udpræget teknisk plante, der kunne lidt af hvert. Plantens store blomsterstand blev dyppet i tjære eller fedt og brugt som fakkel. Plantens frø var musegift, og blomsterne blev brugt mod hoste.
Farvereseda
Reseda luteola
I middelalderen kom de fleste farver fra planter. Farvereseda var leveringsdygtig i den gule farve.
Bulmeurt
Den er en af de tidligst beskrevne planter, og den er dødelig! Ca. 500 f.v.t. brugte de græske præstinder i Delphi planten i deres religiøse ritualer. I Danmark indgik planten i heksesalver, og den blev også brugt til bedøvelse.
Bulmeurt er en dvaleplante, hvis frø kan spire efter 700 års slumren i jorden.
Almindelig hjertespand
Planten var middelalderens hjertemedicin og kunne efter sigende få et bankende hjerte til at falde ned. Af samme grund var den højt skattet.
I dag ved vi, at planten ikke har nogen effekt. Naturelskere bliver dog stadig glade for at se den, for almindelig hjertespand er sjælden!
Døvnælde
Lamium album
Blomsterne fra nælden blev i middelalderen brugt til te mod menstruationssmerter. Om det er overtro, vides ikke.
Lægekulsukker
En plante, der var højt værdsat for sin sårhelende effekt.
Lægekulsukker er sårhelende, da den øger celledelingen. Uheldigvis gør det den også kræftfremkaldende. Af samme grund blev den forbudt som lægemiddel i Danmark, dog først i 1987!
Gul lægekulsukker
En variation af lægekulsukker. Den hvide farve gjorde den særlig populær i middelalderen, for hvid var en sjælden farve i en tid, hvor man ikke havde lært at blege tøj.
Hvis du spotter en lægekulsukker, kigger du på den samme plante, som beboerne på Hammershus har kigget på. Planten spreder sig nemlig ikke. Det samme gælder for den meget sjældne og (vistnok) vandrensende Kalmus.
Lægeoksetunge
Anchusa officinalis
På grund af blomstens farve mente man, at planten virkede mod melankoli.
Inden fester strøede man derfor blomsterne på gulvet i gildesalen for at skabe en opløftet stemning.
Tandbæger
Ballota nigra
Denne plante blev brugt mod eksem. I dag er den en god indikator, hvis man er på jagt efter en glemt middelalderlig have. Grunden er, at tandbæger ikke aktivt spreder frø. Derfor kan den ikke flytte sig langt væk fra det sted, hvor den blev plantet.
Almindelig katost
En køkkenurt, der er almindelig i den danske middelalderhave. Man spiste blomsterne, frøene og de unge skud. Den er god til at jævne sovs med, og frugterne har en nøddeagtig smag.
Ramsløg
Allium ursinum
Ramsløget er blevet genopdaget og har fået en renæssance som 'nordens hvidløg'. Planten kom til Danmark i middelalderen og er i dag både almindelig og populær.
Oregano/Vild merian
Origanum vulgare
Denne krydderurt er almindelig i Sydeuropa. I Danmark trives den imidlertid kun på kalkrige, tørre og varme skrænter som ved Hammershus. Om planten er naturligt hjemmehørende ved Hammershus eller indført, er umuligt at sige.
Filtet burre
Blomsten blev brugt til at øge hårvæksten på heste. I dag bruger man den bl.a. i skælshampoo. Hvis der står 'Arctium' bag på flasken, er du på vej til at putte burre i håret.
I middelalderen brugte man det meste af planten. Roden spiste man som gulerødder, og de store blade blev brugt til grødomslag og som tallerkner og fade.