Oplevelser ved Hammerhus

Hent kort som pdf

1. Besøgscenteret

I Hammershus Besøgscenter finder du en udstilling om Hammershus. Udstillingen bærer titlen Den Forhadte Borg, fordi Hammershus i middelalderen langt fra var elsket blandt bornholmerne. Det er gratis at besøge udstillingen. I besøgscenteret er der desuden butik og restaurant samt toiletfaciliteter. Adgang til besøgscenteret er gratis. Se åbningstider på: brohusethammershus.dk

 

2. Terrænet

Hammershus blev bygget på en 70 meter høj klippeknold, som i sig selv udgjorde et naturligt forsvarsværk mod angribende fjender. Klipperne, havet og vandet i Mølledalen udgør borgens første forsvarslinje. Placeringen på klippeknolden tjente også som magtdemonstration, for en stor del af skibstrafikken i Østersøen passerede Hammershus som lå truende på klippen højt over havet.

 

3. Slotsbroen

Den eneste adgangsvej til borgen fra landsiden førte over Slotsbroen. Broen har en svag drejning for at gøre det vanskeligt at bruge en rambuk mod porten. Porten sad i Brotårnet, hvorfra forsvarerne kunne vogte over trafikken til og fra borgen.

 

4. Tinghuset

I den østlige forborg er kælderen til et hus bevaret. Det formodes at der er tale om Tinghuset, som i skriftlige kilder beskrives som beliggende uden for borgen. Ved Tinghuset holdt man ting – en slags domstol – for Bornholms nordlige del. Tyve og andre forbrydere blev henrettet på galgebakkerne som lå ved Paddesænken og på bakketoppen nord for Tronebakken.


5. Forborgene

Hvis det barske landskab, havet og vandet i Mølledalen var borgens første forsvarslinje, så udgjorde de ydre ringmure den anden. Ringmurene omkransede en række forborge, som kunne forsvares mod indtrængende fjender. Ringmurene var forsynet med løbe- og skyttegange bag takkede skydeskår. I 1500-tallet tilføjede lybækkerne halvrunde tårne til de ydre ringmure. Fra dem kunne man skyde ned langs murenes yderside og gøre livet surt for angriberne. Der er tre forborge: Den nordlige, østlige og sydlige. Måske har der også været en forborg mod vest i borgens første tid, men den er der i så fald ikke længere spor af.

 

6. Slotsgården

Hvis forborgene faldt, var næste forsvarslinje den indre ringmur. Området inden for den indre ringmur kaldes Slotsgården, og her lå mange af de bygninger, som var vigtige for borgens drift. 

 

7. Smørkælderen

Mange af de skatter, der blev betalt til borgherren på Hammershus blev betalt i form af godt, saltet bornholmsk smør. I Smørkælderen kunne tønderne med smør opbevares køligt, så de ikke blev dårlige, mens de ventede på at blive fragtet bort fra øen. Oven på Smørkælderen lå et kanonbatteri kaldet ”Katten”.

 

8. Magasinbygningen

I middelalderen blev mange skatter betalt som naturalier, og derfor krævedes der meget plads til at opbevare de inddrevne skatter. De ting som ikke skulle opbevares køligt blev opbevaret i magasinbygningen. Det kunne fx være korn og brænde.

 

9. Centralborgen

Centralborgen eller Mantelgården var et forsvarsværk i sig selv. Hvis angribere brød igennem de ydre og indre ringmure, kunne forsvarerne søge tilflugt her. Mantelmuren var tre etager høj og op til to meter tyk. I den nordøstlige ende står Manteltårnet, et seks etager højt massivt tårn. Porten i Manteltårnet var helt op til 1600-tallet den eneste adgang til centralborgen. Yderst var porten beskyttet af et faldgitter, som beskyttede en solid dør, der kunne blokeres med en bom. Manteltårnet rummede blandt andet borgens administration i skriverstuen, en sal til repræsentation og et rustkammer, hvor krigsmateriellet blev opbevaret. Rustkammeret blev senere brugt som fængsel for Leonora Christine og Corfitz Ulfeldt.

Den nordvestlige del af Mantelgården kaldes kirkefløjen, fordi der var et kapel i fløjens nederste etage. På den øverste af fløjens to etager var borgens fornemmeste rum: Kongens gemak og kongesalen, som bl.a. Christian IV har overnattet i.

Den vestligste del af Mantelgården kaldes vestfløjen. Her holdt soldaterne til i Borgerstuen ved siden af slottets store køkken, Stegerset, hvor der var plads til at stege hele dyr over ildstedet. Ved siden af Stegerset ligger vandporten, en stor port som blev tilføjet i 1600-tallet.

Mantelgårdens sydlige fløj kaldes Lensmandsfløjen, fordi det var her, kongens fogeder og lensmænd boede i lendsmandstiden. Boligerne lå på den øverste af to etager, mens der var køkken og forrådskammer i den nederste.

 

10. Bryggerset og bagerset

I Middelalderen drak man primært øl, fordi det var sundere end det vand, man havde adgang til. Vand bliver nemlig pasteuriseret i bryggeprocessen så det er fri for bakterier og virus. Øllet var dog ikke så stærkt, som vi kender det i dag, men til gengæld drak både børn og voksne det. På Hammershus blev øllet brygget i fem store bryggekar som stod i bryggerset. Det største kar kunne rumme 30 tønder øl, svarende til godt 4.000 liter. I samme bygning som bryggerset lå også borgens bagers, hvor brødet blev bagt.

 

11. Hundetårnet

Tårnet var både forsvarsværk og fangetårn. Her tilbragte de dødsdømte fanger deres sidste tid med udsigt til galgen på klippen neden for borgen. Senere i borgens historie blev tårnet delvist revet ned og fyldt op som fundament for et kanonbatteri.

 

12. Rævetårnet

Tårnet var et af de halvrunde tårne, som lybækkerne føjede til ringmurene i 1500-tallet. Tæt op ad tårnet ligger et kanonbatteri, som er bygget bag en gammel indgang, ”Havporten,” som blev muret til. Flere af borgens tårne og kanonbatterier er opkaldt efter dyr, måske fordi man håbede, at dyrenes egenskaber som snuhed og agtpågivenhed så ville smitte af på borgens forsvarere.

 

13. Blommetårnet


Tårnet er den bedst bevarede bygning på Hammershus, selv om det har stået uden tag i århundreder. Tårnet ligger i en taktisk nøgleposition mellem to af forborgene og Slotsgårdens indre ringmur, og var derfor en vigtig del af borgens forsvar. Borgens våbenmester havde sit eget opvarmede rum i tårnet. Helt så bekvemt havde de fanger, som også sad i tårnets kælder, det ikke. En lille sti førte fra Blommetårnet ned til Mølledalen, og den blev ifølge overleveringerne brugt som flugtvej for Leonora Christine, Corfitz Ulfeldt og deres tjener, da de flygtede fra Hammershus i 1661. Blommetårnet har fået sit navn efter murværkets spraglede og blomstrede udseende.

Hent en turfolder

    Mere om Hammershus