Find vej
Med bil
Elmelund Skov afgrænses af Middelfartvej (rute 161), Ravnebjerggyden og den fynske motorvej E20.
P-pladser
P-pladser findes ved Ravnebjerggyden, ved hundeskoven ved Sanderumvej, ved Bolbro og ved Elmelundsvej vest for Elmelund.
Offentlig transport
Fynbus rute 31-32 mod Bolbro og rute 40 mod Sanderum kører tæt på Elmelund Skov.
Praktisk info og aktiviteter
Du må gerne cykle på skov- og markvejene i Elmelund Skov.
Den regionale cykelrute 75 fra Odense til Assens løber syd for Elmelund Skov.
De nyanlagte stier i Elmelund Skov er egnede for gangbesværede og folk i kørestol.
Der er en bålplads i Elmelund Skov i Lysningen tæt ved Bolbro.
Der findes to toiletter i Elmelund Skov på de to parkeringspladser, som ligger på Elmelundsvej. Toiletterne er såkaldte posetoiletter uden vand. Toiletterne er handicapvenlige.
Elmelund Skov har et omfattende stinet på i alt 15 km grusstier, som bugter sig gennem landskabet. På turen i det kuperede terræn kan du opleve, hvor hurtigt en ny skove vokser op og former landskabet med forskellige løvskove og lysåbne arealer. De lysåbne arealer afgræsses af kreaturer og får. Der er i forbindelse med skovrejsningen etableret en række vandhuller, som bidrager til liv i landskabet. På stierne kan du både gå, løbe, cykle og trille en tur med barnevognen.
Der udgår 3 markerede vandreruter fra parkeringspladsen på Elmelundsvej. En gul på 1,3km, en grøn på 2,4 og en blå på 3 km.
Ved parkeringspladsen ved Bolbro begynder en hjertesti. Vandreruterne kan alle ses på udinaturen.dk
Du må ride på de grusbelagte veje og stier i skoven – dog ikke i galop. Men brug gerne de etablerede ridestier. I våde perioder er de grusbelagte veje og stier meget sårbare for skader. Så skån de grusbelagte stier i disse perioder, så de fortsat også er gode at brug for gående og cyklister. Rid roligt, når du møder andre i skoven.
Elmelundskovens Hestelaug har etableret og vedligeholder en 14 km lang ridesti i skoven. Ridestien er en kombination af grussti og græsspor. Ridestien er markeret med piktorgrampæl med en Hestelaugets logo. Odense Rideklub har desuden etableret et springspor med faste spring.
På Elmelundskovens Hestelaugs hjemmeside kan du læse mere om stierne og hente kort med ridestierne og springenes placering.
Der er 3 store parkeringspladser i skoven med plads til hestetrailer. Desuden er der vandposte.
Odense Orienteringsklub har opsat fast poster til orienteringsløb i skoven. De faste poster kan kombineres til mange forskellige orienteringsløb med forskellig sværhedsgrader. Posterne kan både bruges som aktivitet til et skoleløb, teambuilding med kollegaerne og orienteringsløb for orientringsklubber.
Du kan læse mere om Find Vej posterne her og finde forslag til løb.
I skoven nærmest Bolbro er der et bålsted tæt på parkeringspladsen. Tæt på parkeringspladsen på Elmelundsvej er der et madpakkehus og 2 grill pladser.
Der er bl.a. plantet hassel og hyld i skoven og flere steder vokser brombær naturligt. Så efterhånden som skoven vokser til er der mulighed for at finde spiselige bær og nødder.
Elmelund Skov er plantet bl.a. for at beskytte grundvandet i jorden under skoven. Fra parkeringspladsen ved Bolbro slynger en vej sig mod vest til tre vandboringer. Vejen er anlagt oven på vandledningen, som fører vandet ind til byen, og har derfor fået navnet Vandvejen. På de to parkeringspladser på Elmelundsvej og parkeringspladsen på Bavnedamsvej er der opsat vandposter. Her kan du smage på skovens vand.
I den sydlige del af skoven – Bavnedam Skov – er der en stor hundeskov ved parkeringspladsen. Her kan hundene løbe frit og boltre sig på 80.000 m2. Du skal dog stadig have kontrol over hunden og kunne kalde den til dig. På parkeringspladsen står en vandpost, så hunden kan få slukket tørsten efter turen. Husk at medbringe en vandskål.
Elmelunden Jagthundetræningsklub organiserer jagthundetræning i del af Elmelund Skov som ligger længst mod vest. Her kan jagthundetræningsklubber booke en række arealer til træning af jagthunde.
Du kan læse mere om træningsmuligheder med din jagthund her.
Det kuperede terræn gør skoven velegnet til langrend, når der kommer tilstrækkelig sne. Naturstyrelsen har lavet en aftale med Odense Skiklub om, at de må præparere langrendsspor i skoven. Langrendssporene er vist på kortet. Du må også gerne løbe på ski, hvor der ikke er præpareret en løjpe.