Danmarks største sø
Arresø er Danmarks største sø med et areal på 40,72 km2. Søen er fladvandet med en største dybde på 5,6 m. Vandspejlet ligger normalt 3,9 m over havets overflade og middeldybden er 3,1 meter. Oplandsarealet til søen (det landareal hvorfra søen modtager nedbør) er på 216 km². Vandets opholdstid i søen er 3,1 år.
Arresø grænser op til tre kommuner (Halsnæs, Gribskov og Hillerød). Søen har afløb til Roskilde Fjord gennem Arresø Kanal i Frederiksværk. Der er en lang række tilløb til Arresø, hvoraf Pøleå er det mest betydende. Især langs Arresøs vestside er der flere højdedrag (bl.a. Maglehøj ved Frederiksværk og Arrenakke Bakker), hvorfra der er en fornem udsigt over søen. Øst for Frederiksværk strækker halvøen Arrenæs sig ud i Arresø.
Flodemål
Søens vandstand for henholdsvis sommer og vinter er oprindelig vedtaget i 1832 og indhugget i Arresødalbroen. Flodemålsmærket sidder ca. 4,27 meter over havet. I vinterhalvåret måtte vandet ikke stige herover, i sommerhalvåret medio maj til 1. oktober skulle det stå 12" under.
Den nuværende vandstand er fastsat ved en landvæsenskommisionskendelse d. 4 oktober 1977 i forbindelse med ombygning af den eksisterende sluse ved broen. I kendelsen siges bl. a.: Det kan iøvrigt oplyses, at slusen vil blive indrettet med en maksimal åbningshøjde på 2,05m svarende til 0,62m over vinterflodemålet, kote 4,28m o.d.n.n.
Ved manøvringen af sluseanlægget vil der blive taget hensyn til Landvæsenskommisionens henstilling fra 3. juli 1962, om at Arresøens vandspejl ikke bør overstige kote 3,97m o.d.n.n. Når vandstanden er over 3,97 DNN (svarer til 3,90 DVR90) ved Arresødalbroen er stigbordene altid helt åbne.
Historie
I stenalderen var Arresø en lavvandet fjord, der også omfattede de omliggende moser Ryeng, Ellemosen og Lille Lyngby Mose mfl.
Gennem et smalt sund over Sandet, Karsemosen og Melby Overdrev stod fjorden i forbindelse med Kattegat. Ved strandvoldsdannelser og landhævning afspærredes fjorden efterhånden fra havet og blev til en ferskvandssø med afløb ad Arrenakke Å til Roskilde Fjord.
Søen er det faktiske grundlag for Frederiksværk, der blev Danmarks første egentlige industriby. I 1600-tallet tilsandede det gamle afløb, og efter flere oversvømmelser i 1703 til 1714 gravedes den nuværende kanal fra Arresø til Roskilde Fjord. Den var færdig i 1719 og sikrede en stabil vandstand i søen. I 1728 så man muligheden for at udnytte vandkraften. Der blev foretaget en opstemning, og man byggede en agatslibemølle. Industrien udviklede sig bl.a. til en fabrikation af kanoner og krudt. I dag leverer Arresø kølevandet til Det danske Stålvalseværk.
Vandkvalitet
Industrialiseringen og indførelsen af de vandskyllende klosetter omkring 1920 var en alvorlig belastning for søen, men først i 1950´erne gik det for alvor galt. I et halvt århundrede modtog søen spildevandet fra omegnskommunerne Helsinge, Hillerød, Frederiksværk og Skævinge, og Arresø er i dag en af landets mest forurenede søer.
På grund af en høj næringsstofkoncentration er algemængden meget stor, hvilket giver vandet en karakteristisk mudret grøn farve med meget lille sigtedybde (20-40 cm). Siden 1989 er søen undersøgt årligt som en del af det nationale overvågningsprogram. I 2002 opfyldte søen ikke målsætningen, selv om tilstanden er blevet bedre de seneste år. Grunden til at Arresø har det bedre, er primært at tidligere tiders massive forurening med spildevand fra byerne er reduceret markant gennem udbygning af de kommunale renseanlæg. Ligeledes er der i oplandet til Arresø stillet krav til spildevandsrensningen på enkeltejendomme og der er i oplandet etableret fire ud af fem planlagte søer eller vådområder, der skal tilbageholde fosfor.