Find vej
Praktisk info og aktiviteter
Vil du opleve søen fra land, kan vi anbefale en vandretur på Arrenæs, i Auderød Skov eller Sonnerup Skov. På østsiden af søen giver en vandretur fra Ll. Lyngby til Bjerget ved Ll. Lyngby mose eller en tur på Hovgårdspynt gode naturoplevelser med mulighed for at opleve fuglelivet. Om vinteren ses nu ofte havørn over søen.
En cykelsti rundt om Arresø har været en del af den offentlige planlægning, men realiseringen af projektet er sat på standby
Regler for cykling på Naturstyrelsens arealer.
Folder med kort og cykeltips: Arresø - Til vands og til lands
Arresø har en stor bestand af skalle, brasen, sandart og ål. Af andre fisk kan nævnes gedde, aborre, løje, rudskalle og hork. Sandarten, som blev udsat i 1927, er en særdeles fin spisefisk. Den er kendt for at have en meget svingende bestandsstørrelse, som topper med ca. 6-8 års mellemrum. F.eks. blev det i 2001 anslået, at 24% af fiskemassen i søen udgjordes af sandart, kun overgået af skaller og brasen. Der er kun få af de naturlige rovfisk gedder og aborrer, da de klarer sig dårligt i det uigennemsigtige vand. Fiskeriet har i flere årtier været bortforpagtet til erhvervsfiskeri, hvor fangsten har været rettet mod ål, sandart og skidtfisk (brasen m.m.). Erhvervsfiskeriet ophørte i 2021. Herefter har fiskeriet i søen alene bestået af lystfiskeri.
Lystfiskeri er tilladt på Arresø. Der kan fiskes fra de steder, hvor der er lovlig offentlig adgang og fra båd. Bredzonen ikke må befærdes.
Alle lystfiskere, der er 18 - 65 år skal have et lystfiskertegn. Lystfiskertegnet kan købes på nettet, læs mere her
Politiet beslutter, hvornår der må færdes på isen. Naturstyrelsen har intet ansvar for, om isen er sikker. Færdsel på isen er på eget ansvar. I Nordsjællands politikreds er det forbudt at færdes på isen, med mindre der er skiltet med, at færdsel på isen er tilladt. Halsnæs- og Gribskov Kommune har de senere år frigivet mindre områder til skøjteløb, når isen er tyk nok.
15. april 2016 trådte en ny bekendtgørelse for færdsel mv. på Arresø trådt i kraft. Bekendtgørelsen kan ses på Retsinformation.dk
Sammen med bekendtgørelsen er d. 12. april 2016 offentliggjort "Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om færdsel på Arresø mv." dateret 8. januar 2016
Læs Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om færdsel på Arresø mv. (pdf)
Læs Miljøvurdering af ændrede færdselsregler for den af staten ejede del af Arresø. (pdf)
Der er nedsat et søbrugerråd for Arresø
Søbrugerrådet skal forsøge at koordinere de mange forskellige brugerinteresser, der knytter sig til Arresø samt være rådgivende overfor Naturstyrelsen, Nordsjælland vedrørende driften og benyttelsen af søen.
Der er også et mindre shelter og et stort bålshelter på Auderød Havn. Det store bålshelter skal reserveres gennem book.naturstyrelsen.dk.
På Udinaturen.dk kan du finde en oversigt over Friluftsfaciliteter ved Arresø