Dyr
På en tur i Græsted Aggebo Hegn kan du møde et bredt udsnit af skovens dyr. Der er fx en god bestand af rådyr. Rådyrene kan godt lide skov omgivet af åbne arealer med mange skovbryn, og det er netop hvad der er rundt om Græsted-Aggebo Hegn.
Der er også ræve i skoven, og om efteråret kan du se egernet, der er ude og samle vinterforråd. Der er registreret en grævlingegrav i skoven. Grævlinger er sociale dyr. De lever sammen i klaner i store underjordiske komplekser. Man ser dem især om aftenen, når de skal ud og finde føde.
Ravnen i trætoppene
Du kan også møde eller høre ravnen i Græsted Aggebo Hegn. Den store sorte fugl er mest højlydt om foråret. Stemmen er nem at kende: et dybt og højlydt rårk. Ravnen yngler mest i gamle løvtræer, hvor den placerer sin rede højt oppe i en trækløft i træets krone. Man siger, at et ravnepar holder sammen hele livet. De gamle ravne er udpræget standfugle, mens de unge ofte strejfer omkring.
Ved Wielandtssøen
Du kan møde ænder, blishøns og gæs ved Wielandtssøen i skovens nordøstlige del. Her er der også frøer, og først på sommeren kan du se guldsmedene parre sig ud over søen. Du kan bl.a. se blå libel, rød vandnymfe, blodrød hedelibel og hesteskovandnymfe.
Sortspætten
En anden sort fugl er sortspætten. Den kulsorte fugl er let at kende på sin knaldrøde isse. Større på hannen end på hunnen. Sortspætte er ligeså stor som en krage. Når den trommer om foråret, lyder det mest af alt som en maskingeværsalve. Det kan klare 20 slag på to sekunder, og det kan høres op til et par km væk.
Sortspætten laver som regel et nyt redehul hvert år i et ret stort træ – til glæde for andre fugle og dyr, der med glæde overtager de gamle redehuller. Af og til kan man se et træ, der har flere redehuller, så man med rette kan kalde det et spættehøjhus.
En af de fugle, der med glæde overtager sortspættens gamle redehul er huldugen. En anden er spætmejsen. Men da den er meget mindre end sortspætten kliner den en stor del af hullet til med ler, så den kan holde sine fjender ud. Spætmejsen er den eneste fugl i Danmark, der ikke bare klatrer opad træstammer, men også nedad – med hovedet forrest.
Der er også rovfugle i skoven. Udover musvågen kan nævnes tårnfalken, og den røde glente ses også af og til svævende over området.
Planter
Græsted Aggebo Hegn er oprindeligt to hegn – skove – der sammen danner en lille, frodig løvskov lige vest for Græsted. Bøgen er det helt dominerende træ i skoven, men der er også partier med bl.a. eg og rødgran samt nogle steder sitkagran. Der er mindre skovbevoksede moser med elletræer og birk.
Bøgen trives godt i den frodige jord og vil også fremover være det mest dominerende træ i skoven. Om foråret, inden bøgens kroner lukker sig og skygger for væksten, breder anemonene sig i skovbunden.
Hele området omkring Græsted Aggebo Hegn er præget af mange små skove omkranset af åbent agerland og mange smukke skovbryn.
Et hav af blomster
De mange bøgetræer betyder, at der ikke er så megen vegetation i skovbunden. Bøgen skygger i modsætning til fx eg for undervegetation.
Langs med skovvejene og i lysninger er der til gengæld frodigt. Her trives forskellige græsser, og om foråret lyser det flere steder hvidt af kløvkrone, en nellikeart, der ligner fladstjerner. I moser og vådområder kan man bl.a. finde forglemmigej, gul iris, kærtidsel og lav ranunkel. I moseområdet i bunden af Wielandtsøen lyser det helt blåt i maj-juni. Det er engforglemmigej, der blomstrer.
Hvis du er heldig kan du måske også støde på orkideen skovhullæbe, som blomstrer langs skovvejene i juli. Den er 30-60 cm høj og vokser ofte i mindre grupper. 5-10 spidse hvidgrønne blade vokser skrueformet op ad stænglen. Selve læben er brunviolet eller grønlig.
Rig på svampe
I sensommeren og om efteråret er Græsted Aggebo Hegn et rigtigt godt sted at gå på svampejagt.
Her kan du finde mange forskellige spiselige rørhatte, tragtkantarel, trompetsvamp og spiselig mælkehat blot for at nævne nogle enkelte svampe. Alliér dig med en svampebog, og gå en tur i skoven efter et reelt regnfald. Nogle dage efter regnen myldrer svampene frem. Husk at du aldrig skal spise en svamp, som du ikke er 100 procent sikker på.
På Svampeguide.dk, kan du få hjælp til at artsbestemme dine svampe