Find vej
Græsted Aggebo Hegn ligger lige vest for Græsted – 8,5 km nord for Helsinge og ca. 21 km fra Hillerød. Der er fire P-pladser rundt om skoven. En ved Wielandts Sø i nord og tre på sydsiden af skoven.
Offentlig transport
Fra Hillerød kan du tage lokalbanen 940R til Græsted. På hverdage går den to gange i timen, én gang i timen lørdag og søndag. Stå af ved Græsted Station. Derfra er der en pæn gåtur til hegnet.
Praktisk info og aktiviteter
Sundhedssporet i Græsted Aggebo Hegn starter og slutter tæt på P-pladsen ved Tulstrupvej i skovens nordøstlige hjørne. Sundhedssporet er 1,4 km langt, og du kan enten gå eller løbe turen. Tag tid og bagefter vil du på de opsatte plancher kunne se, hvordan din kondition er, og aflæse dit kondital, når man tager hensyn til alder, BMI og køn.
Hvis du er utrænet men i øvrigt rask, tager det ca. 9 minutter at løbe turen og 12 minutter i rask trav. Der er malet røde pletter på træerne, så du er sikker på, at du er på rette vej.
Hjerteforeningen har i samarbejde med Naturstyrelsen anlagt en hjertesti rundt om Wielandts Sø. Den følger stort set samme rute som Sundhedssporet men er 1,8 km lang og slynger sig gennem gammel og ny skov.
Du kan løbe orientering i Græsted Aggebo Hegn. Som et led i Find vej i... projektet under Dansk Orienterings Forbund er der opsat 30 faste poster på 60 cm høje pæle. Pælene er forsynet med nummer, reflexbånd og en klippetang.
Du kan enten tage alle posterne, eller du kan sammensætte din egen rute. Der er forslag til ruter fra 1,2 km og op til 7 km af forskellig sværhedsgrad. Undervejs kommer du rundt og ser seværdighederne i skoven.
Du kan hente kort med baneforslag på www.findveji.dk
Endelig kan du gå en helt almindelig tur i skoven. Der er mange veje og stier, som du kan følge.
Græsted Aggebo Hegn er populær blandt mountainbikeryttere, fordi skoven er så kuperet. Der er ingen særlige mountainbikeruter, men du må cykle på alle stier og veje. Men husk at tage hensyn til andre brugere.
Skoven er også populær blandt ryttere. Du må ride på alle veje og gruslagte stier, der er bredere end 2,5 m. Husk at sænk farten, når du møder andre og rid i midten eller i vejrabatter, så hjulspor ikke ødelægges for cyklende mm. Du må også ride i skovbunden i højskov.
Hunde skal som udgangspunkt altid være i snor i skoven.
Du kan også benytte en hundeskov, hvor din hund må løbe frit - under forudsætning af, at du har kontrol over hunden og kan kalde den til dig.
Se hundeskove tæt på Græsted-Aggerbo Hegn på hundeskovene.dk
Græsted Aggebo Hegn er kuperet og derfor ikke særlig velegnet for handicappede i kørestol. Men P-pladsen i den nordlige ende af skoven ligger helt tæt på Wielandtsøen, hvor der er bålhus og grillplads med borde og bænke.
Tag på ”skattejagt” i Græsted Aggebo Hegn.
Der er en bålhytte ved Wielandtssøen i den nordøstlige ende af skoven og et shelter til overnatning et lille stykke fra søen. Kulsvierhytten i den sydlige ende af skoven er forbeholdt grupper og skal også bookes via udinaturen.dk. Der er mulighed for at tænde bål og grille begge steder. Husk at medbringe egne trækul. Du må også gerne samle grene i skoven. Og ved Kulsvierhytten er du velkommen til at bruge af brændet i det åbne brændeskuret. Men du kan ikke være sikker på, at der altid er brænde i skuret.
Du kan telte frit i hele Græsted Aggebo Hegn en nat eller to, men kun tænde bål i de indrettede bålsteder.
Kulsvierhytten kan bookes af grupper via book.naturstyrelsen.dk
Fiskeriet er frit i Wielandts Sø i det nordøstre hjørne af skoven. Hvis du er mellem 18 og 65 skal du dog have fisketegn.
Ved Wielandtssøen er der en bålhytte og en grillplads. Et stykke fra søen er der også en shelterplads med to sheltere, der kan bookes.
Kulsvierhytten i Græsted Aggebo Hegn ligger ved Dams sø i den sydlige ende af Aggebo Hegn. Grupper kan booke stedet på book.naturstyrelsen.dk. Det meste af hytten er åben, og der er en hems, hvor der kan overnattes. Uden for hytten er også to shelters, der er bålplads og flere grillsteder samt borde og bænke og et skovdas. Du kan medbringe egne trækul eller samle grene i skovbunden, hvis der ikke er mere brænde i brændeskuret.
Book Kulsvierhytten på book.naturstyrelsen.dk
Du kan telte frit en nat eller to i hele Græsted Aggebo Hegn.