Find vej
Med bil
Der er adskillige P-muligheder op til Kalvebod Fælled.
Offentlig transport
Metro: Der går Metro til døren. Vestamager Station ligger få minutters gang fra indgangen på Otto Baches Allé.
Læs mere på m.dk
Bus: Der går flere buslinier langs Kongelundsvej og Otto Baches Allé.
Praktisk info og aktiviteter
På Kalvebod Fælled er der mange km i fladt terræn, som er fremkommelige for kørelstolsbrugere og gangbesværede.
Der er 6 P-pladser langs østsiden af naturarealet, som giver adgang til arealet for en kørestol, og det er muligt at se på fugle fra det sydligste fugletårn ved Dæmningsvej. Den 27 km. lange vandrerute Amarminoen er indrettet, så den kan gennemføres for kørestolsbruger.
På Naturcenter Amager er der niveaufri adgang til café og til Friluftshuset. Her finder du også et handicaptoilet.
Mange mennesker bruger naturen - og til vidt forskellige ting.
Derfor er der lavet en række regler for brug af naturen.
Reglerne er lavet, så turen ud i naturen bliver en god oplevelse for så mange som muligt.
På cykel
Der må cykles på alle stier og skovveje, men ikke i skovbunden og ned ad skrænter eller på stendiger og gravhøje.
På hesteryg
Du må ride på de afmærkede ridestier og i skovbunden, hvor der er høje træer.
Med hund i skoven
Hunde skal som udgangspunkt altid være i snor i skoven, og det bliver anmeldt til politiet, hvis man lader sin hund løbe løst.
I de særlige hundeskove må du dog gerne lade din hund løbe frit - under forudsætning af, at du har kontrol over hunden og kan kalde den til dig.
Med sine lange, asfalterede stier og veje og åbne landskab indbyder Kalvebod Fælled til fysiske udfoldelser som løb, cykling, ridning, geocaching, orienteringsløb, drageflyvning, rulleskøjteløb og almindelige vandreture.
Cykler, rulleskøjter med mere kan lejes i Friluftshuse.
De gode veje kan friste til at ræse afsted på cyklen, så det er vigtigt at tage hensyn til de blødere trafikanter.
Der er fire afmærkede vandreruter på hhv. 2,5 km, 5 km, 7,5 km og 12 km på Kalvebod Fælled, alle med start på Kalvebod Fælled.
Rundt om Klydesøreservatet er der fire fugleskjul og der er to fugleskjul ved Store Høj Søen, som ligger gemt midt i rørskoven.
På sydsiden af Hejresøen findes der et fugletårn, som også giver udsigt over Kongelunden og Køge Bugt.
Himmelhøj, der ligger et par stenkast fra indgangen nærmest Vestamager
Metrostation, er delt op i temaer over de fire elementer ild, luft, vand og jord.
Dens største installation, den over 50 meter lange Arken, ligger som et stort strandet skib på den tidligere havbund.
Desuden er der Ildstedet, omkranset af store kampesten bragt til området under istiden og Insektskoven, hvor man kan gemme sig mellem 370 sortsvedne egestammer.
I Fasanskoven og i Pinseskoven er der shelters, der kan reserveres.
Reservering skal ske på book.naturstyrelsen.dk
Desuden er der primitive lejrpladser ved Birkedam, ved Ottehøjsvejen i Pinseskoven samt ved Hejresøen.
Med start og mål overfor P-pladsen ved Center Boulevard, hvor der er information og mulighed for opvarmning, er der anlagt et 1,4 km langt sundhedsspor.
Ved at løbe sporet igennem regelmæssigt og måle dit kondital kan du følge, hvordan du forbedrer konditionen i dit eget tempo.
Sundhedssporene, der anlægges over hele landet i samarbejde med kommunerne, er med til at gøre folk opmærksomme på muligheden for at bruge naturen som grønt motionscenter.
Tæt på indgangen nærmest Metrostationen ligger Naturcenter Amager, hvor naturvejlederne har base.
Naturstyrelsen formidler viden om stedet og har løbende årstidsbestemte aktiviteter og små udstillinger.
Læs mere om Naturcenter Amager
Her ligger også Friluftshuset, der drives af vore skovhjælpere, som er et arbejds- og uddannelsestidbud for voksne udviklingshæmmede og andre med særlige behov.
I Friluftshuset kan du leje cykler, rulleskøjter, grej til oplevelser i naturen og købe brænde. Du kan også leje en trækvogn med skovtursudstyr til 25 personer, flag, popcorn-poppere, forslag til sjove lege og andet til f.eks. en anderledes børnefødselsdag.
København og Tårnby kommuner har naturskoler på stedet. På stedet er der borde og bænke til medbragt mad og drikke samt toiletter, handicaptoilet og vandpost.
Den nordlige del af Kalvebod Fælled er en golfbane, Royal Golf Center.
Man skal være medlem eller betale greenfee for at spille der.
Områdereglerne for denne del af området skal følges.
Læs om områdereglerne her
Man bliver sulten af en dag i naturen, så rundt omkring på Kalvebod Fælled er der der 12 bålpladser, hvor du kan tilberede din mad, f.eks. af fisk, du selv har fanget og svampe og urter, du selv har fundet. Husk brænde.
Og ved Store Høj Søen/Kanonvej og Kanalvej/Ugandavej er der madpakkehuse. Ved Naturcentret ligger også spisestedet Traktørstedet.
Man kan fiske ål, aborre, skaller m.m. i Birkedam, Trekantsøen, Store
Høj Søen, i Hejresøen og i kanalen i Pinseskoven.
Man kan også fiske havørreder og hornfisk i Køge Bugt fra Birkedamsvej og Dæmningsvej på sydspidsen.
Husk fisketegn.