Historie - Højby sø og Nygård sø

Middelalderen

Voldstedet Borren (4 på kortet) er formentlig bygget i 1100-tallet som et forsvarstårn under krigene efter mordet på hertug Knud Lavard (der samme år blev far til Valdemar den Store) i 1131. Blandt de lokale gysere er også sagnet om Borren-borgherrens døtre, der blev voldtaget. De hævnede sig ved at dræbe gerningsmændene i kirken. Som straf for brud på kirkefreden, blev pigerne spærret inde i borgtårnet på livstid, og paven bandlyste kirken i syv år. Læs hele historien om Ridder Ebbes døtre på Højby Kirkes hjemmeside.

Borren er anlagt på en halvø, så Højby Sø beskyttede på tre sider. Man kunne således koncentrere sig om at bygge en 200 m lang og 2 m tyk kampestensmur som forsvar mod angribere fra fastlandet mod nord. Borren havde også et rundt tårn med tre meter tykke mure og en indvendig diameter på 9 meter. Stedet fungerede ikke kun som et forsvarsanlæg, men også som en almindelig herregård med avlsbygninger og tjenestefolk.

Blot 1 km mod øst blev endnu et forsvarsværk bygget ca. 150 år senere ved opdæmning, der altså blev til den menneskeskabte sø, Nygård sø. Pælerester af en bro tyder på, at der i 1278 blev bygget en ganske lang vindebro på pæle ud til Næsholm, der ligger som en lille ø i Nygård sø. Næsholm er anlagt ca. samme tid som broen og er et af de grundigst undersøgte voldsteder i Danmark. Arkæologer mener, at Næsholm blev brugt af kongemagten som fogedborg. Herfra styrede kongemagten besiddelserne i den nordlige del af Odsherred, hvor der skulle opkræves skatter og bøder, der kom i kongens skattekiste. Fogeden skulle også håndhæve de domme, der blev fældet på herredsting, og han skulle i det hele taget varetage kongens civile og militære interesser i området.

Allerede i 1340 blev borgen brændt ned – formentlig under kamp. Tiden fra Valdemar Sejrs død i 1241 og frem til 1340, hvor Valdemar Atterdag blev konge og begyndte at samle landet, var en meget ustabil periode med borgerkrige. Borgen Næsholm blev aldrig genopbygget, men mange af materialerne blev genbrugt til et nyt byggeri ved det nuværende Drosselholm.

Der er fundet mønter, keramik, redskaber og våben under udgravninger, der især blev foretaget i perioden 1935-57 af Vilhelm da Cour fra Nationalmuseet. Mest velbevaret er tårnet bygget af munkesten og en kerne af kampesten. Det har muligvis været 10-15 meter højt, men kun kælderen er bevaret og en stensat røgeovn til opvarmning af stuen. Rundt om tårnet har der været mindre bygninger. Længst mod vest lå fogedens bolig og mod nord huse til folkene. Mod øst hestestald og værksteder til smed og tømrer.

Søerne forsvinder

Da Danmark tabte krigen til Preussen og Østrig-Ungarn i 1864, forsvandt også Slesvig-Holsten og næsten en tredjedel af Danmarks landområde. Hvad udad tabes skal indad vindes, og derfor blev mange danske vådområder drænet og tørlagt for at få mere landbrugsjord. Med til historien hører også, at der frem til 1800-tallet var utallige vådområder, og at der ofte var problemer med oversvømmelser på landbrugsområder. En del områder var derfor blevet inddæmmet, og skridtet blev taget fuldt ud i 1870, hvor hele Højby sø blev tørlagt ved at grave en afvandingskanal fra en pumpestation (3 på kortet), og samtidig blev også Nygård sø tørlagt.

Søbunden blev dog aldrig den helt store succes som landbrugsjord. Nærmest Højby brugte man senere søbunden til fodboldbane, og på resten af arealet blev der i 1980’erne kun høstet hø, og der var ofte problemer med at køre traktorer på den fugtige jordbund.

Søerne genoprettes

I 1990 blev Højby sø realiseret som et af de første naturgenopretningsprojekter. Der blev gravet i søbunden for at få tilstrækkelig dybde til at undgå tilgroning og myggeplage. Pumperne blev slukket og i løbet af tre år blev Højby sø gendannet. Til glæde for fuglene er der ikke tilladt at færdes ved den nordvestlige del af søen, og til glæde for publikum er der stier ved den sydlige og østlige del af søen samt en lille skov nær Højby.

Nygård sø har på samme måde som Højby sø været drænet væk. Planerne om en genetablering af søen lå i skrivebordsskuffen i mange år, men da områdets største landbrug på 32 ha blev sat til salg, blev det muligt for Naturstyrelsen at købe det. Nygård sø på i alt 17 ha blev således gendannet i 2014.

Det helt specielle ved Nygård sø er placeringen af Næsholm borgruin på en ø midt i søen. Inden der igen kom vand i søen, rekonstruerede man den 80 meter lange pælebro med vindebro, som den formentlig har set ud, da den blev bygget i 1278. Rekonstruktionen er samlet med dyvler i stedet for skruer og søm, og den er bygget efter målinger af de gamle stolperester fra den oprindelige bro. Det har kostet over 5 mio. kr. at bygge broen, der blev betalt af A. P. Møller Fonden. Egetræet til byggeriet kom fra Naturstyrelsens skove i Odsherred.