Dyr
Den særlige natur omkring kilderne skaber helt særlige betingelser for dyrelivet. Skov og krat veksler med åbne arealer, hvor du blandt andet finder hedelærke, skovpiber, skovskade, løvsanger, misteldrossel og bynkefugl – der alle er karakteristiske for det lysåbne landskab.
På engene langs åerne træffes en del ynglepar af bynkefugl og dobbeltbekkasin. Over dalen ses ofte fiskehejre, musvåge, rød glente og ravn.
I de ældre egetræer slår spætter sig ned og hakker de kendte huler i stammen. Det kan være både grønspætter, flagspætte og sortspætte. Når spætternes huller er forladt, flytter andre fugle ind. Det kan være huldue, spætmejse, allike eller ligefrem en skovmår. Kig også efter korttået træløber og alle slags mejser.
Der er hugorm og stor vandsalamander.
Et helt kapitel for sig er løgfrøen, der med EU-støtte har fået sit helt eget habitat på overdrevene ved Tinnet Krat. Siden 1945 er løgfrøen forsvundet fra 98 procent af de steder, hvor den plejede at være. Ved Tinnet Krat findes en af Danmarks sundeste bestande af løgfrøer og er et af de seks danske EU-habitatområder, hvor arten findes.
Løgfrøen bliver også kaldt kartoffeltrolden, fordi man kunne opleve, at den dukkede op, når man graver kartofler. Den skjuler i jorden sig ved at grave sig ned med de store spader med skarpe kanter, som den har på bagbenene.
Løgfrøen kvækker ganske sagte og kan kun høres få meter væk. Selv tæt på er den svær at på øje på.
Overdrevene byder med sin lysåbne natur og græssende dyr på særligt gode levemuligheder for en række fåtallige insekter, herunder både biller og dagsommerfugle.
Planter
Tinnet Krat og de omkringliggende skove og krat består af fine egekrat, naturskønne, gamle egebevoksninger, små granskove med plantagepræg sammen med åbne hede- og lyngarealer, ådale, overdrev og tilgroede moser. Et enestående alsidigt terræn op mod den smukke Rørbæk Sø.
I dalen findes en af landets største koncentrationer af kildevæld, hvor koldt og rimeligt rent vand året rundt pibler op og strømmer til åerne. Det kolde vand har længe været kendt for at give grundlag for et særligt plante- og dyreliv. På engene langs åerne er der engkabbeleje, engblomme, bukkeblad og enkelte orkidéarter. På fugtige arealer kan man være heldig at finde pors.
Dalen er relativ åben med spredte ege, hede- og overdrevsarealer og fugtige eng- og mosedrag. Dalsiderne, der delvist er dækket af egekrat, er formet som falske bakker skabt af regn- og smeltevand, der eroderer.
Områdets egekrat og egeskove rummer et karakteristisk bunddække af især blåbær, tyttebær, hedelyng, bølget bunke, skovstjerne, almindelig gedeblad, almindelig kohvede og majblomst. Mange steder er der blåbær og stedvis tyttebær.
Overdrevene rummer en utrolig stor artsrigdom af planter og svampe.