Året rundt ved Gudenåens og Skjernåens kilder

Forår

I april begynder løgfrøen i Tinnet Krat at kvække og kort efter lægger den sine æg. Haletudserne kan blive op til 13 centimeter lange og er landets største.

Efter cirka hundrede dage er haletudserne blevet til unge frøer. Den voksne frø er op til otte centimeter lang.

Både stor og lille vandsalamander er synlige i vandhullerne. I vinterhalvåret skjuler de sig i skoven.

Landskabet er specielt, når løvtræerne springer ud. Her er der meget gulgrønt på grund af de mange egetræer. I modsætning til de fleste danske løvskove, der er lysegrønne.

Ranunkler og engkarse farver engene gule og lyserøde hen ad maj måned.

Lydbilledet er blandet. I det tidlige forår kan du høre misteldrossel, senere kommer hedelærke, bynkefugl og skovpiber. Hele foråret kan man være heldig at høre flagspætternes karakteristiske trommen og grønspætternes gjalden.

Højere oppe patruljerer rovfugle som musvåge, spurvehøg, duehøg og tårnfalk over området i det, som fagfolk kalder territorieflugt.

Flagspætte


Sommer 

I de lune sommeraftener høres dobbeltbekkasin og bynkefugl på engarealer langs åerne. Orkideer som majgøgeurt og plettet gøgeurt på de fugtige enge langs åerne. Engkabbeleje og bukkeblad står i de helt våde områder.

På overdrevene ved kilderne er der mange forskellige blomster. De er et yndet udflugtsmål for biologer i maj og juni, fordi der er mange arter på få kvadratmeter.

I egekrattet vokser blåbær og kohvede. Og i juli og begyndelsen af august er der gode muligheder for at samle blåbær mellem egetræerne. Om aftenen kan man høre skovsneppen ”snorke” og skovhornugleungerne ”tigge” om mad.

I august blomstrer lyngen. Hvis sommeren har været våd, begynder svampesæsonen – rørhatte og kantareller. På det bakkede overdrevsareal er der farvestrålende, glinsende, meget smukke vokshatte, der efterhånden er ved at være sjældne i resten af Danmark.


Efterår

Når agernene falder af egetræerne, kommer skovskaderne. De hamstrer agern og gemmer dem i depoter rundt omkring i tusinder af små hulrum i træerne, i rødderne og i græsset.

Bølget bunke dækker større områder og står fra sidst på sommeren og bølger og svajer som en gylden kornmark.

Sætter efteråret ind med pludselig nattefrost, opstår der dramatiske høstfarver med et særligt farvespil, hvor det næsten ser ud som om, egekrattet står i flammer.

Vinter

Der kommer trækfugle nordfra. Det kan være gråsisken og lille korsnæb eller skovduer, kvækerfinker og sjaggere.

I september og oktober er kronvildtet i brunst, og man kan høre dem brøle. Om vinteren kommer de frem for at finde mad på de åbne marker.

Januar og februar er rævenes parringstid, og man kan høre dem bjæffe i nattetimerne. I frostklare nætter er der også mulighed for at høre natugle, skovhornugle og stor hornugle.