Historie - Harrild Hede og Nørlund Plantage

Egnens oprindelse

Harrild Hede ligger sydvest for Nørlund Bakkeø, der er en aflejring fra den næstsidste istid (ca. 386.000-128.000 f.v.t.). Da isen i Østjylland smeltede væk under den sidste istid (ca. 115.000-10.000 f.v.t.), løb smeltevandet mod vest og rundt om bakkeøerne, hvor der blev aflejret sand, som dannede større eller mindre hedesletter. Så selv om der ingen is var i Vestjylland under den sidste istid, fik isen alligevel betydning for området.

Hedebønderne

Efter istiden blev det meste af landet langsomt dækket af skov. Men samtidig blev landbruget udviklet, og bønder enten fældede eller brændte skoven i Midt- og Vestjylland. Herved opstod de store lyngheder. Får og kreaturer sørgede for, at træerne ikke voksede op, og hedestykker blev dyrket i få år, indtil næringen var brugt op. Dermed kunne lyngen brede sig.

Hederne dominerede i 1700-tallet, og hele 50% af det samlede areal i Midt- og Vestjylland var hede. Hedebonden brugte lyngen til mange forskellige ting: fx foder til husdyr, brændsel, koste eller som isolering i vægge. Etableringen af Det danske Hedeselskab i 1866 satte for alvor gang i opdyrkning og tilplantning af hederne. Der var også fokus på engvanding, så man kunne dyrke hø til græsning og til vinterfoder til kreaturerne, så man kunne have dyr på stald om vinteren. Dermed kunne man nemt samle dyrenes møg og bruge den som gødning på markerne om foråret.

Kampen mod sandet

For over 200 år siden var en stor del af området dækket af indlandsklitter og flyvesand. Det medførte af og til sandstorme til stor gene for hedebønderne. Professor Wiborg fra Veterinærskolen blev i 1790 sat i spidsen for arbejdet med at forhindre sandstorme, og han søgte hjælp hos herredsfoged Casper Møller. Det førte til, at Møller fik bønderne til at plante hjelme og opføre sanddiger – såkaldte Theilmannske diger.

I dag kan man både se diger, f.eks ved Kølkær Top, og klitter, hvor flyvesandet er blevet fanget. Siden foreslog Casper Møller at plante træer, og i 1808 blev der plantet graner – Casper Møllers graner – mod nord. Granerne var begyndelsen til den nuværende plantage, og man kan se nogle få den dag i dag. De er muligvis landets ældste rødgraner.

Fra privat til statseje

I 1913 købte Axel Castenschiold Harrild Hede, som han ejede, indtil staten overtog området i 1948. Castenschiold købte heden for at producere lyngmel til dyrefoder, og lyngmelet blev forarbejdet på fabrik i Brande.

Læs mere om Castenschiolds Høj under oplevelser

Fredning af heden

Efterhånden vandt tanker om fredning af de naturskønne heder indpas. I 1954 blev store dele af det kuperede lyngterræn på Harrild Hede fredet, så man kunne undgå opdyrkning af heden. Man troede, at hvis man blot lod heden i fred, ville den være bevaret. Man fandt dog hurtigt ud af, at det var nødvendigt at pleje heden for at bevare den. I dag slår og afbrænder man ofte mindre arealer, så lyngen, der typisk har en levealder på 25-30 år, kan fornyes. I praksis har det dog vist sig at være utilstrækkeligt.

Den afbrændte plantage

En voldsom brand hærgede i juli 1971 Nørlund Plantage. En stærk vind fik branden til at brede sig hurtigt, og 1.100 tønder land med nåleskov udbrændte. Efterfølgende blev dele af de brændte områder plantet til med træer, mens resten af de brændte arealer ikke blev rørt. Her er der nu lyng, men man kan stadig få et indtryk af branden i den nordlige del af plantagen. Det åbne areal nord for Amtsbrandlinjen er stadig hede.
Branden i 1971 fulgte en anden stor brand i 1959, og efter tørke i årene 1975 og 1976 besluttede man at lave kunstige damme og søer. F.eks. i Kæret.

Efter en branden i 1971 fandt man flere ueksploderede granater i Nørlund Plantage. Under krigen øvede tyskerne sig nemlig på Isenbjerg, hvor der var flere kanoner.

Projekt om pleje og bevarelse

Lyng og heder er en del af den danske Naturkanon (fra 2009), og i 2010 kom der endnu mere fokus på Harrild Hede og hedearealerne i Nørlund Plantage. Heden blev udpeget som Natura 2000-område (fælles naturnetværk) i EU, og det blev besluttet at gennemføre et storstilet naturplejeprojekt: Life-Hedeprojektet. Pengene kommer fra EU og Miljøministeriet.

Projektet skal være med til at bevare den jyske lynghede for eftertiden. Projektet omfatter seks jyske heder, blandt andre Harrild Hede og hedearealer i Nørlund Plantage. Der skal anvendes syv forskellige plejemetoder, så man kan få en idé om, hvilke metoder der egner sig bedst til at pleje eller genskabe tidligere hedearealer, som er dyrket op eller tilplantet. Samtidig skal man for projektpengene formidle hedepleje og lyngens kulturhistorie. Pengene er således også anvendt på Naturcenter Harrild Hede.

Tidslinje

1790: 

Der plantes hjelme og opføres sanddiger

1866: 

Det danske Hedeselskab etableres

1867:

Det danske Hedeselskabs første direktør, Enrico Dalgas, kalder området for "Et af de tristeste steder på denne jord" 

1913: 

Axel Castenschiold køber Harrild Hede

1944-45:

Modstandsfolk tager imod våben fra englændere, der kaster dem ned ved Nørlund Plantage

1948: 

Staten overtager Harrild Hede fra Castenschiold 

1954: 

Store dele af Harrild Hede bliver fredet

1959: 

Brand i området

1971:

Stor brand i området ødelægger 1.100 tønder plantage

2009: 

Lyng og heder (herunder Harrild Hede) bliver en del af Naturkanon

2010:

EU og Miljøministeriet tildeler projektpenge, der skal være med til at pleje og bevare hedelyngen. Områdets kulturhistorie skal samtidig formidles