Forår
Når forårssolen begynder at trænge igennem i april, kan man ved Slåensøs nordvestlige side opleve snoge. De parrer sig fra april og kan ses sommeren over. Det er også i denne tid løvtræerne grønnes.
Flere steder i skovbunden blomstrer anemoner, men mindre talrige nu end før, da den store bestand af rådyr æder jordstænglerne om vinteren. På de lysåbne enge er der en vrimmel af forskellige blomster som majgøgeurt, engkappeleje og trævlekrone.
Fuglesangen topper også på denne årstid, og med langt over 50 ynglende arter er der meget at se og høre. Begynd før løvspring. Lyt til dem, der har overvintret og hør så, hvordan trækkende arter lige så stille dukker op og slutter sig til koret.
Ved Millingbæk, Hulebæk og Rødebæk kan man i begyndelsen af maj være heldig at se masser af skaller, der er kommet op fra Borre for at lægge æg. Millingbæk har i øvrigt taget navn efter de små karpefisk – løjer – der lokalt er kendt som millinger. Som skaller kommer også millinger (løjer) op for at lægge æg i maj måned.
Sommer
Man kan se rådyr, kronvildt og dåvildt året rundt i Sønderskoven, men de tager sig flotte ud om sommeren. Det er normalt bedst og lettest at se dem ved solopgang og -nedgang.
Rundt i skovene er der flere store gravsystemer af grævling. Da natten er så kort, er de ofte nødt til at være ude, mens det er lyst, og man kan være heldig at se dem i de tidlige morgentimer.
I august når lyngen blomstrer, er det samtidig tid for plukning af tyttebær og blåbær. Husk spande og kurve.
Efterår
I september og oktober flokkes svampesamlere for blandt andet at samle rørhatte, skørhatte og kantareller. Især tragtkantarel er meget talrig.
Efteråret er rigt på fugle. Man kan for eksempel se bjergvipstjerten, der er let genkendelig med lang hale, gul underside og grå ryg. Den yngler langs bække og vandfald – gerne med naturlige slyngninger. I de år, hvor bøgen har blomstret og sat bog, hjemsøges skoven af flokke af bogfinker og kvækerfinker, der smovser i frugten.
Vinter
Når kulde og frost trænger sig på, holder den farvestrålende isfugl – blå på ryggen og orange på maven – til ved vandløb og søerne. Den kan fx ses ved Stigsballe Vig, hvor også lappedykkere holder til. Her folder fugle- og dyreliv sig i øvrigt ud temmelig upåvirket af sejlads osv. Om vinteren kan man se vandstær ved Millingbæk.