Hent pdf-kort over seværdigheder
1. Himmelbjergtårnet
Inden man går ad den brede sti til Himmelbjergtårnet, bør man kaste et blik på det bøgetræ, der står på græsplænen lige vest for talerstolen. Træet har 11 stammer i stedet for én, og det er således usædvanligt af både omfang og udseende. Botanikere har ofte diskuteret, om det er ét eller flere træer, og debatten har til tider været ophedet.
Når Himmelbjerget er blevet så berømt, skyldes det først og fremmest præsten og digteren Steen Steensen Blicher (1782-1848). En gruppe unge var meget fascinerende af området, og de inspirerede Blicher til at indkalde til folkemøde i 1839. Ideen var at bidrage til ”Det elskede Fædrelands Genfødsel”, og Blicher var ikke alene: Over 500 mennesker troppede op til folkemødet. Men ejeren af Himmelbjerget fik julelys i øjnene og drømte om penge, og han søgte derfor om både bevilling og lov til at tage entré for besøg på Himmelbjerget.
Det ville kong Christian 8. (1786-1848) dog ikke finde sig i, så han gjorde adgang til Himmelbjerget gratis for alle. Han købte ganske enkelt bakketoppen. Siden blev det et yndet udflugtsmål, og der blev holdt møder og fester.
I 1854 tog grundlæggeren af Silkeborg Papirfabrik, Michael Drewsen (1804-74) initiativ til den første grundlovsfest på bjerget. Han ville fejre femårsdagen for junigrundloven. Samme Drewsen fik også ideen til Himmelbjergtårnet, der skulle ære grundloven og kong Frederik 7. (1808-63).
Tårnet stod færdigt i 1875, og hyldesten på frisen til kongen og for den sags skyld også Grundloven er ikke til at tage fejl af: ”Til minde om Kongen – Frederik d. 7. – det danske Folks Ven – Grundlovens Giver”.
Kongens portræt og mindekranse blev afsløret i 1891, og siden er der ikke foretaget ændringer ved tårnet. Det 25 meter høje tårn åbenbarer god udsigt over omegnen – især bakkerne på nordsiden af Julsø.
Hent rapport over udsigten til Himmelbjerget før og nu
2. Mindesten
Tæt på stien, der fører til Himmelbjergtårnet, er god grund til at stoppe op og dvæle ved de mindesten, som er rejst til ære for betydningsfulde borgere – med tilknytning til lokalområdet. Her beskrives de kort i kronologisk rækkefølge.
1882: Blicher-stenen rejses på forfatterens 100 års fødselsdag. På stenen kan man læse: ”1839 stævnede St. St. Blicher her første Gang til dansk Folkemøde.”
1883: Tscherning-stenen. Anton Frederik Tscherning (1795-1874), medlem af Grundlovgivernes Rigsforsamling og formand for Bondevennerne, blev hædret med denne sten, hvor der står: ”Det store menige Folks Talsmand – den politiske Ligheds Forsvarer indtil sin Død. Menigmand fra hele Landet reiste denne Steen.”
1905: Der er rejst en sten til ære for børnevennen Leopold Budde (1836-1902), der i 1897 grundlagde Himmelbjerggården, der i mange år var behandlingshjem for anbragte børn og unge.
1915: Indførelsen af kvinders valgret i 1915 er markeret med Kvinde-egen og fire natursten rundt om træet.
1925: Tårnkomiteen, der står bag Himmelbjergtårnet, rejser den smukke talerstol, hvorpå der er udskåret portrætter af nogle af de mænd, som har haft stor betydning for møderne på Himmelbjerget.
1929: Der bliver rejst en sten til minde om teologen Vilhelm Beck (1829-1901), der om nogen var manden bag Indre Mission.
1999: Grundloven fylder 150 år, og i den anledning afsløres billedhugger Jørn Rønnaus kunstværk af eg- og elmetræ. Kunstværket hedder "Ånd og Bogstav" og henviser til Grundloven og til kunstens og kærlighedens ånd. Et ordhus og et hjerte er symbol på fællesskab og kærlighed.
3. Høgdal
Midt i smukke omgivelser ligger der en lille landbrugs- og kulturhistorisk perle, nemlig den 4-længede gård – Høgdal – med stuehus (fra 1889) og tre længer af bindingsværk. Gården blev bygget i 1796 og gik i arv fra far til søn i fem generationer, og trods sin lange historie er den særdeles velbevaret og fremstår, som den var for snart 100 år siden. Det skyldes blandt andet, at Høgdal i 1927 blev overtaget af brødrene Jens og Peder Jensen, der var så konservative, at alt fortsatte, som da deres forældre levede. De så ikke nogen grund til at bruge penge på moderne ting som elektricitet og indlagt vand. De kvindelige husholdersker blev heller ikke ligefrem forgyldte, så de fleste rejste hurtigt igen. Brødrene opkøbte skovområder og så sig selv først og fremmest som skovdyrkere og sekundært som landmænd. Oprindelig kunne man bruge skovene til træskoproduktion, men det forsvandt i begyndelsen af 1900-tallet. I stedet kunne træ sælges til savværker og som brænde. I en periode oprettede brødrene selv savværk og solgte tømmer, Jens og Peder tjente nok på skovdriften, men de forblev sparsommelige – de sov i samme dobbeltseng for at holde varmen – og blev velhavende uden at ændre levevis. De to brødre døde i hhv. 1972 og 1976.
4. Berømthed med egne bænke og høj
Den verdensberømte digter og forfatter H.C. Andersen (1805-75) besøgte i lighed med Frederik den 7. flere gange Michael Drewsen. Andersen var bl.a. betaget af, hvordan gamle klude blev til fint, hvidt papir, og i flere af sine eventyr var han inspireret af den hastigt voksende by, de naturskønne omgivelser og Papirfabrikken. Det skete blandt andet i ”Laserne”, hvor en dansk og norsk las lå side om side i bunken af klude. Det gav dem lejlighed til at drøfte kulturer.
I Silkeborgs omegn gik H. C. Andersen af og til fra gård til gård, hvor han underholdt mod til gengæld at få mad og husly. Som det sig hør og bør, har Andersen naturligvis fået opkaldt ikke færre end to bænke (H. C. Andersens Bænk) tæt på Himmelbjerget og på Åsen i Sønderskov efter sig. Det var almindeligt i romantikken (i Danmark primært perioden 1805-60), at berømtheder fik en bænk. Også i Sønderskoven, tæt på Åsen, har Andersen en bænk. Her er der tilmed vest for Åsen H. C. Andersens Høj, der hedder sådan, fordi det var Andersens foretrukne sted på egnen. Hans fortælling ”Ib og lille Christine” fra 1855 menes at være inspireret af netop Åsen i Sønderskoven. Hustomten, hvor prammanden boede, er måske Fisketange, hvoraf der stadig kan ses spor i skoven lige syd for Åsen.
5. Glarbo
Hist og pist kan man stadig på åbne marker finde glasrester. De stammer fra den glasproduktion, som kong Frederik 2. (1534-88) efter flere tilløb begyndte i 1585. Området var perfekt til den form for produktion, for der var både brændsel og kvartssand. Produktionen af glas stoppede dog snart på grund af den rovdrift den forårsager på skoven, og ved indgangen til 1600-tallet var det slut.
6. Sletten
Vest for Himmelbjerget er der varieret skov med både løv og gran, ligesom der er åbne græsarealer. Sletten ejes af FDF, der bruger det til lejre og kurser.
Læs mere om Friluftscenter Sletten.
Af andre mere private foretagender kan også fremhæves Svejbæk Færgegård, der dog ejes af det offentlige, nemlig Hvidovre Kommune, og er feriekoloni og lejrskolested. Der er også en hjortefarm med dådyr, hvor vandreruten går ind gennem hegnet. I skovene herved kan der også træffes vildtlevende hjorte: rådyr, dådyr og krondyr.
7. Mergelbanen
Heder dominerede i 1700-tallet, og hele 50% af det samlede areal i Midt- og Vestjylland var hede. Hedebonden brugte lyngen til mange forskellige ting: fx foder til husdyr, brændsel, koste eller som isolering i vægge. Etableringen af Det danske Hedeselskab i 1866 satte for alvor gang i opdyrkning og tilplantning af hederne. Men man havde et problem: Den sure hedejord skulle forbedres, og det skete med mergel, der er kalkholdigt ler. Mergelen hentede man blandt andet i Bøgedal sydvest for Himmelbjerget, hvor mergellejet var i brug i årene 1921-24. Det blev ofte transporteret på små midlertidige jernbaner – således kan man også den dag i dag følg mergelbanen i området ved Himmelbjerget, men siden forsvinder sporet.
8. Knøsgården og Store Knøs
Efterskolen – Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole – er også åben for gæster, og på skolens område kan man se en rekonstruktion af de gamle glasovne (se under 5. Glarbo). Fra Store Knøs er der glimrende udsigt mod vest over skov og marker, mens man mod nordvest kan se Borre Sø.
9. Kongestolen
Ved Slåensø ligger Kongestolen, hvorfra der er fremragende udsigt til lyngbakkerne Stoubjerg og Sindbjerg på nordsiden af Borre Sø. Tæt på Kongestolen er der over 100 år gamle og meget høje douglasgraner, og en gran er målt til ca. 53,7 meter og er dermed Danmarks højeste træ – og faktisk også Nordens højeste. Nå ja, det kan vel diskuteres, om det er Danmarks højeste, for douglasgraner er nordamerikanske. Arten blev indført til Danmark i 1860'erne, og den trives her.
10. Vådområder
Udover de store søer er der en del små vådområder i skoven, og der kommer flere til. Naturstyrelsen har i 2013-16 skabt tolv nye vådområder, der forhåbentlig skal give bedre betingelser for især smådyr. Thyges Bæk – ved Diggerdam og Rødebæk – var i årevis belastet af okker, hvilket går ud over dyrelivet. Nu er der gravet to små damme, så okkeret fanges, og bækken bliver ren. bækken er bleevet renere og vandinsekter, salamandre og frøer yngler nu i dammene. Ved Rødebækvej var der problemer for asketræer, der var døde på grund af svampesygdommen asketoptørre. Derfor har man skabt to lavvandede søer. Søerne bliver forhåbentlig hjemsted for vandinsekter, ligesom padder elsker at yngle sådanne steder. Allerede i 2014 ynglede frøer her.