Historie - Gråsten Slot

Geologi

Gråstenskovenes landskab er et morænelandskab skabt i sidste istid, der varede fra cirka 115.000 år – 9.500 før vor tidsregning. 

Landskabet blev dannet af Lillebæltgletsjeren, og Nybøl Nor opstod, fordi en stor dødisklump forhindrede afsætningen af sand og ler under isens afsmeltning. Da isklumpen smeltede, fremkom den lavning, som nu fyldes af noret. Rundt om noret findes der aflejringer af stenfrit ler, såkaldt issø-ler, der er blevet udnyttet af den store teglværksindustri i området.

Smeltevandsdale fra istiden giver et stærkt kuperet landskab. Det kan man blandt andet se i Rinkenæs, hvor der er en særligt høj skrænt. Desuden støder man overalt på små åløb.

Denne type landskab er typisk for den østlige del af Sønderjylland.

Oldtid

Der findes mere end 30 cirka 4.500 år gamle rund- og langdysser i skovene. Det viser, at egnen allerede i stenalderen og bronzealderen var tæt befolket. 

I Dyrehaven ligger også Hjertehøj, der formentlig er en gravhøj fra ældre bronzealder (ca. 1800-100 før vor tidregning), men den har aldrig været arkæologisk udgravet.

Historie

Gråstenskovene består af Buskmose Skov, Rinkenæs Skov, Dyrehaven, Sø- og Lystskovsarealerne, Roden Skov samt Over- og Nederstjernen, der i alt dækker et areal på cirka 700 hektar. Skovene har stort set haft samme udstrækning siden middelalderen. 

Engene ved Margrethe Sø har været græsset med kreaturer i århundreder. Det er derfor de specielle planter vokser i området i dag. De er afhængige af græsningen og de tåler ikke at arealerne vokser til med buske og træer, pløjes eller gødskes.

Hovedparten af skovene har frem til 1921 været ejet af hertugerne på Gråsten Slot og blandt andet dannet ramme om jagter for Europas fyrstehuse.

I 1921 - året efter genforeningen - købte staten Gråsten Slot og Gråstenskovene af Hertugen af Augustenborg. Skovene har siden været offentligt ejede.

Syvstjernen blev indviet af miljøminister Hans Christian Schmidt den 23. september 2002. Pladsen er lavet af Naturstyrelsen i samarbejde med beskæftigelsesprojekt Jordbrugserhverv på Gråsten Landbrugsskole.

Gråstenskovene blev i 2008 udnævnt til "Seværdighed af national interesse" og fik ret til at bruge Johanneskorset. En del af skovene består af Natura 2000-området "Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Roden Skov", der blandt andet er udpeget til beskyttelse af naturtypen "Bøgeskov med skovmærke" og "Stor vandsalamander".

Slotshaven

Oprindeligt var der en ældre barokhave tilknyttet Gråsten Slot, men den blev i perioden 1757-80 afløst af en af Nordeuropas ældste landskabelige ”engelske” haver. Her var der søer og øer idyllisk forbundet med små broer. Der var også forskellige pavilloner og et tempel på Hjertehøj (se Seværdigheder). 

I årene 1935-2000 anlagde Dronning Ingrid en blomsterhave i havepartierne omkring Gråsten Slot. Hun sørgede for, at der blev plantet mange fine roser og staudebede, inspireret både af engelske haver og den svenske kongefamilies havekultur. Dronning Ingrids interesse og arbejde med slotshaven har bragt have- og blomsterelskere i tusindtal til Gråsten.

I dag er det Dronning Margrethe II, der viderefører udviklingen af slotshaven.

Gråsten Slot

Gråsten slot har en meget stor betydning for Sønderjylland og for sønderjyderne. I 1935 blev brugsretten til slottet givet som bryllupsgave til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid.

Dronning Margrethe II har videreført traditionen og holder ferie med familien hver sommer på Gråsten Slot. For Gråsten har denne status som residensby stor betydning.

Gråsten Slot tilhørte fra 1550-1725 den rige slesvig-holstenske adelsslægt Ahlefeldt. De efterfølgende ejere var den augustenborgske hertugslægt, der ejede slottet helt frem til 1921 – dog med nogle års afbrydelse grundet landflygtigheden efter 1848. I sin første udgave var Gråsten Slot et lille jagtslot, der hed Troldslyk, opført i midten af 1500-tallet. Da jagtslottet nedbrændte i 1603, blev der opført avlsbygninger og hovedgård på en holm ved den modsatte side af noret. Her opførte Frederik Ahlefeldt den Yngre (1662-1708) i slutningen af 1600-tallet et stort, nyt barokslot, der stod færdigt i 1700.  Barokslottet bestod af en 5 etagers hovedbygning med en lukket slotsgård, en overdådigt dekoreret slotskirke, en stor barokhave og ikke mindst et opvarmet orangeri. Familien Ahlefeldts pragtslot blev desværre ødelagt ved en brand i 1757.

Kun øst- og vestfløjen med slotskirken i barokstil er bevaret. Den augustenborgske hertug Frederik Christian 1. påbegyndte genopførelsen af Gråsten Slot året efter, men der var langt fra midler nok til samme overdådighed som det tidligere slot. Det formodes, at arkitekten bag genopførelsen var Gottfried Rosenberg, der sandsynligvis også står bag dele af Augustenborg Slot. I 1921, da Gråsten Slot igen kom i den danske stats besiddelse, blev der foretaget ombygninger. Rammerne skulle nu anvendes til retssal, kontorer og beboelse for statsansatte – og der blev bl.a. lavet bibliotek i salen i midterbygningen. De sidste store ombygninger skete, da Landstinget i 1935 besluttede, at brugsretten til Gråsten Slot skulle gives Kronprinseparret – senere Frederik 9. og Dronning Ingrid – som bryllupsgave. Der kom tag over tagterrasserne i vestfløjen, de mange søjler og udsmykninger på facaderne blev fjernet, lejlighederne blev tilpasset værelser til tjenestefolk og der blev lavet trapper, gulve og badeværelser. Siden er der kun foretaget mindre ombygninger.

HC Andersen på Gråsten Slot

Inden sin niende Europarejse til bl.a. Tjekkiet, Italien og Frankrig opholdt H.C. Andersen sig på Gråsten Slot den 12.-22. november 1845. Året forinden havde Andersen opholdt sig et par uger på Augustenborg Slot. I sin dagbogsoptegnelse fra 12. november 1845 beskriver Andersen ankomsten til Gråsten:

”Kom Klokken 2 til Gravensteen, Hertugen og Hertuginden meget naadige; jeg har til Naboe, en Pastor Lorenzen; spadserede med Hertugen og Prinds Woldemar af Holsteen & gjennem Skoven ud til Veien og hjem. 4½ Taffel. Prinds Woldemar reist. — Jeg læste Eventyr høit om Aftenen; Lorenzen og Dr:........ meget interesserede derved.”  I et brev til Henriette Collin den 24. november 1845 skriver Andersen fra Hamburg om sit ophold på Gråsten Slot: "Jeg forlod i forgaars Gravensteen, hvor den hertugelige Familie i høieste Grad har været velsignet mod mig, jeg var virkelig der, som—ja det klinger underligt at sige—som omjeg hørte til Familien; jeg blev saa hjemme, saa ugeneert; og den Morgen jeg skulde afsted kom begge Prindserne op til mig paa mit Værelse og sagde Lev vel i det de skulde tidlig paa Jagt, jeg til bragt[e] Morgenstunden nede hos Hertuginden, hvor vi talte meget hjerteligt og godt, hvor hun sagde mig hvor god de Alle var mig, Prindsesserne kom ned til os og da jeg kom paa Vognen sendte de endnu Frugt ud til mig og da Hertuginden syntes jeg ikke var godt nok pakket ind, sendte hun mig een af sine Silkekaaber, som skulde gaae med Vognen tilbage. Prindsernes Lærer, en Dr. Steffensen, et ganske udmærket, genialt Menneske ledsagede mig, og jeg følte mig saa glad og tilfreds."  Under opholdet på Gråsten blev H.C. Andersen tegnet – alene eller under højtlæsning i hertugfamiliens skød – af den tyske kunstner Carl Hartmann. Det var også på Gråsten, at digteren skrev ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”.

Læs mere om Gråsten Slot