Dyr og planter i Gråstenskovene

Hasselmusen er fredet og kan i dag kun findes i meget få områder i Danmark – blandt andet i Gråstenskovene. Den er sandsynligvis tæt på at uddø i grænseregionen, og man har derfor igangsat et samarbejde med tyske myndigheder om at sikre, at hasselmusen har så gode levebetingelser som muligt. Blandt andet har man plantet mindre områder til med bærbærende buske, så hasselmusen har føde nok. 

Hasselmusen er slet ikke en mus men tilhører en gruppe gnavere, der hedder syvsovere. Den  ligger i dvale i vinterhalvåret og er om sommeren stort set kun fremme om natten, så ikke ret mange mennesker har set den. Desuden skal man kikke op ad,  hvis man vil møde den, da den klatrer i buske og træer. Syvsoveren er lille, kun cirka 15 centimeter inklusiv halen, som er lang og busket.

Læs mere om det dansk-tyske projekt, der skal beskytte hasselmusen 

I Gråstenskovene findes der mindst otte forskellige flagermusarter, dværgflagermus, pipestrelflagermus, troldflagermus, vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, frynseflagermus og sydflagermus. Især de fem første ser man tit.

Tæt ved Slotssøen findes yngledammene, hvor karperne gyder i sommerperioden. Om efteråret sættes ynglen ud i produktionssøer i skoven. Tre år senere har karperne nået spisestørrelse – cirka 1,5 kg. Søerne tømmes da for vand, karperne fanges og sælges. Karper er en typisk julespise i blandt andet Tyskland.

Karpen er en høj og kort fisk med en lang rygfinne. Munden er lille og har to par skægtråde på overlæben. Ryggen er mørkegrøn. Siderne er messingfarvede og bugen gullig. Skællene er store og tykke med "årringe". Karpen kan nå en størrelse på 90 – 120 centimeter i længden og en vægt på 25 – 30 kg. Der er mange myter om karpens alder - den formodes at nå en alder 40 eller måske 50 år.

Gråstenskovene rummer rigtig mange gamle, store og spændende træer – nogle af dem er næsten 40 meter høje. De højeste er Hingstbjergbøgene fra 1732, der står i Dyrehaven.

I Gråstenskovene dominerer den EU-beskyttede naturtype ’Bøgeskov på muldbund’.

Jordbunden er overvejende fed ler, som hverken er sur eller meget kalkrig. Det passer fint for bøgetræet, som vokser bedst på en næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig.

Gråstenskovene har en rig underskov af buske og en frodig skovbundsflora af urter og græsser.

I Dyrehaven ligger området Hingstbjerg, der er urørt skov. Her får den 250 år gamle bøgeskov lov at passe sig selv, og en afstikker fra skovvejen er en tur ind i en anden verden. Her ligger kæmpe bøgetræer på kryds og tværs, bækken skærer sig dybt ned mellem de store bakker, og nye træer er på vej op. Desuden er der et meget rigt dyre-, svampe og insektliv på grund af de henfaldne træer.

Området ligger tæt på Agernhuset.

På engene ved Margrethe Sø kan man opleve de smukke orkideer, der blomstrer i maj-juni.

Den lilla majgøgeurt findes i tusindvis på engene. Skovgøgeliljen med sine smukke hvide blomster er ikke helt så almindelig, men ses alligevel med flere hundrede blomstrende planter. Desuden findes der lav skorsoner og hjertegræs. Den sidste kun i ganske få eksemplarer.

I øvrigt kan man i skoven omkring engene finde tre andre orkidé-arter: tyndakset gøgeurt, skovhullæbe og ægbladet fliglæbe.

Først når orkideerne er afblomstret og har sat frø hen i juli, bliver  der sat kvæg ud som kan holde vegetationen lav.

De typiske blomster i skoven ses mest om foråret, hvor især den hvide anemone dominerer. Hist og her ser man også gul anemone og almindelig lungeurt. Senere dukker guldnælde, skovmærke og den for Sønderjylland specielle tandrod op. Man kan også være heldig at støde på den meterhøje elfenbenspadderok, den imponerende kæmpestar og den lille smukke gule lundfredløs.

I slotshaven ved Gråsten Slot vokser de berømte Gråstenæbler. Det siges, at grev Frederik Ahlefeldt i slutningen af 1600-tallet fandt æbletræet i nærheden af et kloster i Savoyen i Frankrig købte et eksemplar og bragte det med hjem til Gråsten. I slotshavens gartneri blev træet plejet og passet. Det blev navngivet Gravensten, datidens ord for Gråsten.

Omkring 1750 fremavlede slotshavens gartner Petersen flere former af sorten, der hurtigt spredte sig i landsdelen.  

I 2005 blev Gråstenæblet udnævnt til Danmarks Nationalæble. Det blev det, fordi det er et af de ældste danske æbler, og fordi det indgår i mange forskellige danske traditioner.