Find vej
Der er i alt syv parkeringspladser i området.
Praktisk info og aktiviteter
Gul vandrerute - cirka 5,5 km
Turen går både ad stier og større veje. Undervejs kommer du over den bak- kede og særprægede Stensbæk Hede med det fantastiske vindblæste landskab, forbi flotte å-slyng og videre gennem bevoksninger af nåletræer.
Gul rute har forbindelse med 'spor i landskabet', der blandt andet går ind over Tiset Hede. ’Spor i landskabet’ er anlagt af private i Tiset.
Rød vandrerute - cirka 3,5 km
På turen ned over heden nord for Ballum Bjerg kan du opleve lavninger med den kødædende plante rundbladet soldug og klokkelyng, og i det høje terræn finder du bl.a. hedelyng og volverlej (guldblomme). På Ballum Bjerg kan du nyde den smukke udsigt over mod Enderupskov. Den stejle skrænt du ser vest for bebyggelsen i Enderupskov kaldes ”Aftægten”, fordi det siges at være her egnens beboere i tidligere tider kom på aftægt. Et sagn fortæller, at gamle mennesker, der ikke længere kunne gøre gavn for føden, fik en pris tobak og en dram, hvorefter de blev skubbet ud over skrænten og ned i åen. Ved ”Af- tægten” findes et udsigtspunkt.
Undervejs på turen kommer du desuden forbi nogle af de få bøgebevoksninger,der findes i skoven.
Grøn vandrerute - cirka 5,5 km
Turen fører forbi unge granbevoksninger og ud over Stensbæk Hede med den helt unikke natur. Videre på turen følger du kanten af dele af det tid- ligere engvandingsanlæg. I branddammen med det stillestående vand kan du se nogle meget flotte spejlbilleder af omgivelserne.
Grøn rute har forbindelse med en vandretur på privatejede arealer, som starter ved Skt. Thøgers Kapel og er anlagt af Sønderjyllands Amt. Denne del af ruten er afmærket med et piktogram med en ”mand der går”.
Der er anlagt en 25 km lang mountainbikerute i Stensbæk Plantage. Den starter ved P-pladsen ved Goliaths Hoved og går blandt andet forbi Poltekræmmerlavningen.
Man kan sejle i kano på Gelså. Der hvor åen passerer tæt forbi Engvejen, er der en kano- rasteplads, hvor det er muligt at gå i land og tage en pause. En tur ad Gelså byder på en meget varieret naturoplevelse, men den byder også på en udfordrende sejlads for den øvede kanosejler.
Der er markeret en 25 km lang ridesti gennem Stensbæk og Varming Plantager, men der er også gode muligheder for kortere rundture.
I hundeskoven ved Goliaths Hoved må hunden medbringes uden snor, men den skal være under kontrol.
De afmærkede ruter går mange steder ad mindre skovstier og er derfor ikke egnede for kørestolsbrugere. De egentlige skovveje er normalt i så god stand, at det er muligt at færdes på dem i kørestol.
Mange mennesker bruger naturen - og til vidt forskellige ting. Derfor er der lavet en række regler for brug af naturen.
Reglerne er lavet, så turen ud i naturen bliver en god oplevelse for så mange som muligt.
Der er en offentlig grillplads ved P-pladsen Goliaths Hoved - husk at medbringe grillkul.
Ved parkeringspladsen ved Goliaths Hoved, der ligger midt i plantagen på Stensbækvej, er der et ”madpakkehus”, hvor du er velkommen til at spise din medbragte mad.
Når der er sne nok, er der skiløjpe i Stensbæk Plantage.
Fiskeretten på de statsejede dele af Gelså er udlejet til Fiskeriforeningen for Gelså. Dagskort kan blandt andet købes på turistkontoret i Gram og Vandrerhjemmet i Enderupskov.