Historie - Svinkløv Klitplantage

65 millioner år siden - Danientiden

For 65 millioner år siden var det meste af Hanherred havbund i et kæmpe hav, som dækkede Danmark og store dele af det øvrige Europa. Kyststrækningen løb nord for det nordlige Jylland, vi kender i dag. Perioden kaldes for Danien, opkaldt efter Dania, Danmark. Det var den franske geolog E. Desor, der gav den ellers ubeskrevne periode navn, da han i 1847 fandt en række fossiler fra Danmark og Frankrig. Havdybden var dengang lavere end i tidligere tider, klimaet var lige så lunt og dejligt som i Middelhavslandene i dag, og havstrømmene førte næringsstoffer fra det skandinaviske grundfjeld ned langs kysten. Noget af den rav, som vi finder langs Vesterhavet i dag, stammer helt tilbage fra denne tid. Rav er forstenet harpiks fra nåleskove.

12.000-17.000 år siden - seneste istid

Under istiden var Jylland landfast med de britiske øer. Men da isen begyndte at smelte i slutningen af den seneste istid for ca. 12.000-17.000 år siden, steg vandstanden, og landet hævede sig, fordi det blev lettet for isens tryk. Det skridende isdække efterlod landskabet med store fladkuplede bakker i det meste af Thy, Hanherred og Vendsyssel. Den smeltende is fik vandstanden til at stige så meget, at dele af landet blev dækket af et ishav, der siden fik navnet Yoldiahavet.

Mellem istid og stenalder

Vandene steg og faldt, og derfor var der i tiden mellem istid og stenalder perioder, hvor Jylland var landfast med Skåne. De store flader af hævet havbund, der siden stenalderen er hævet op over havniveau, kan du se her ved Jammerbugten: Et fladt forland ligger på havsiden af Stenalderkystskrænten. Du kan også her se, at istidens gletsjere har formet det kuperede morænelandskab, som dele af Svinkløv Plantage ligger på.

5.000-8.000 år siden - stenalderen

Grænsen mellem de to fænomener - hævet havbund fra stenalderen og istidens morænelandskab – markeres netop her i det nordvestlige Hanherred af Danmarks største indlandsskrænt, Lien. Den følger kysten ved Svinkløv, Slettestrand, Fosdalen og Langdalen og rejser sig med mere end 60 meter over det flade forland. Stenalderhavet nåede altså helt ind til foden af skrænten.

Frem til 1200-tallet

Vest for højdedragene ved Svinklovene var der et åbent sund, en kanal, som forbandt Limfjorden med Vesterhavet. Her kunne skibe – både handelsskibe og vikingeskibe – sejle helt frem til 1200-tallet. Sløjen – eller Sløjkanalen - kaldtes det åbne sund.

Middelalderen - Pilgrimsvandringer

Hærvejen – eller rettere Hærvejene, for der var flere, var i tidernes morgen nogle af landets vigtigste færdselsårer. Man ved ikke i dag, hvornår hærvejene opstod. Men man ved, at vejene blev grundigt brugt gennem århundrede. Her kørte man med vogn, her red man på hest, her travede både handelsfolk, bønder på vej på markedet, konger og soldater og masser af pilgrimme vandrede for deres frelse. I middelalderen var pilgrimsrejser vældig populære. Man regner med, at flere hundrede tusinde mennesker vandrede rundt i Europa mod de valfartssteder, der ville give særlig frelse. Et af disse steder var Olav Den Helliges grav i Trondheim, andre lå i syd, Rom og Jerusalem. Mindre omstændeligt og anstrengende var det at vandre til de lokale helligkilder, men også de var vigtige valfartsmål.

Fra 1500-tallet

I 1500-tallet opstod skudehandlen på vestkystens strande, blandt andet her ved Svinkløv. Skibene kom fra Norge med støbegods, f.eks. jern, og tømmer, og fik danske landbrugsvarer som korn, smør og æg med retur. De fladbundede skuder blev trukket op på stranden, hvor det norske gods til læsset af, og skuderne fyldt med landbrugsvarer, der blev sejlet ud til de store ventende skibe. Skudehandlen var mange steder langs den jyske vestkyst en stor forretning. Nogle steder fortsatte den helt op mod det 1900-århundrede.

Den tætte handel med Norge skabte en stærk tilknytning mellem Vestkystens beboere og det norske folk. Derfor er det slet ikke så underligt, at en helligkilde her i Svinkløv har fået navn efter en norsk helgen, Sankt Olav. Denne Olav var dog ikke den bedste af Guds børn, selvom han var konge og ivrig forkæmper for kristningen af Norge. Hans ubrydelige overbevisning om kristendommens styrke førte til en ret brutal fremfærd blandt nordmændene, og oprørere slog ham ihjel i 1030. Da Norge endelig var sluppet af med deres brutale konge, viste det sig imidlertid, at der skete undere ved hans grav. Og dét skabte tro og glæde blandt Norges folk. De kårede Olav som helgen, og gennem hele middelalderen var han meget populær – så meget, at også en helligkilde i Danmark blev opkaldt efter ham.

Olav har også givet navn til vandreruter, de såkaldte St. Olavsvejene, som løber fra Trondhjem i Nordnorge, hele vejen ned gennem Norge, Sverige og Danmark. I Danmark følger ruten Hærvejen.

1500-1800

Hjortdal sogn, som Svinkløv Plantage ligger i, blev næsten udslettet af sandflugten i årene fra 1500 til 1800. Dermed led sognet som mange andre sogne ved den nordvestjyske danske kyst store kvaler under naturens voldsomme kræfter her langt mod vest.

1586

Den lille romanske Hjortdal Kirke er bygget gennem mange år i Middelalderen og senere. Blandt andet er våbenhuset fra 1586.

Begyndelsen af 1800-tallet

Tårnet på den lille romanske Hjortdal Kirke blev taget ned tilbage i begyndelsen af 1800-tallet. Da Englandskrigene bragede fra 1807-1814 frygtede man nemlig, at fjenden ville bruge tårnet som landkending, og for at undgå det, tog man dele af tårnet ned.

1852 – redningsvæsenet bliver til

Vestkystens stærke strøm, revlerne og hyppige storme udgjorde en stor risiko for skibe og besætninger. Mange gik på grund eller havde andre ulykker til søs. Selv når strandingerne skete ganske tæt på kysten, var de skibbrudne sjældent i stand til at komme helskindede i land ved egen hjælp. Strandingerne langs Vestkysten kostede mange mennesker livet.

I 1852 blev redningsvæsenet langs Vestkysten sat i værk. Det eksisterede gennem mange år, og i velmagtsåret 1924 bestod det af 63 redningsstationer – en af dem ved Slettestrand, der ligger i læ af Svinkløv-plateauet. Herefter blev redningsbådenes rækkevidde større, og der var ikke længere brug for så mange stationer. Den nærmeste er nu i Thorup Strand.

1884

Svinkløv Klitplantage er anlagt i årene mellem 1884 og 1910. Plantagens skiftende jordbund afspejles i bevoksningerne, som spænder lige fra den forblæste bjergfyr til den højstammede granskov og slugternes frodige løvskov. I den sydlige del af plantagen er der stadig en rest af op mod 35 meter høje sitkagraner fra 1880’erne.

1897

Kollerup Plantagen er anlagt i årene mellem 1897 og 1909. Den nordvestlige del er dog tilplantet langt senere. Stenalderhavets kystskrænt, som fra Svinklovene går sydpå, skærer midt igennem plantagen. Mod nord er skrænten vældig markant. Mod syd har sandet fra sandflugten gjort den lidt vanskeligere at skelne. Kystskrænten deler plantagen i to meget forskellige dele. På morænen mod øst er der varieret og flere steder meget frodig skov, mens skoven har en helt anden karakter mod nordvest på den fattige jordbund neden for kystskrænten. Her er der heder og sletter med blandt andet enebær. Fra udsigtspunkter her kan man på en klar dag se Bulbjerg i vest og Svinklovene i nordøst.

1890’erne

Sankt Olavs Kilde, der blev viet til Olav den Hellige - Norges skytshelgen – var velbesøgt helt op i 1890’erne. Folketroen forklarede, at helligkildens lige så hellige vand kunne slå dårligdomme og sygdomme ned. Derfor valfartede folk hertil – i sær på Olavs dødsdag 29. juli og ved Sankt Hans, da kildes sagdes at have størst kraft.

1925

Svinkløv Badehotel er opført i 1925 og er endnu i dag et meget velanskrevet ferie- og spisested. Hotellet er et af de få tilbageblevne badehoteller fra dengang, badeturismen holdt sit indtog i Danmark.

Under Anden Verdenskrig

Som mange andre steder langs den jyske vestkyst er der også på kyststrækningen i Jammerbugt efterladenskaber fra Anden Verdenskrig.

Dels var der betonvejen, som førte ud til Svinklovene. Den blev dengang anlagt sammen med tyskernes luftmeldestillinger på Svinklovene. I dag er den pulveriseret og brugt som underlag til grusvejen, så du kan køre derud i bil.

Dels er der betonbunkere på og tæt på stranden. På Slettestrand oprettede tyskerne i sommeren 1942 et kanonbatteri. Året efter – i begyndelsen af 1943 – flyttede man kanonerne til et højdedrag en lille kilometer inde i landet og byggede på batteriet helt frem til befrielsen i maj 1945.

Bunkerne langs den jyske vestkyst var alle en del af Hitlers Atlantvold fra Norge til Spanien. Du kan besøge dem, kravle op på dem og mange af dem, kan du også komme ind i – på eget ansvar. Husk sko, der kan tåle vand, og en god lommelygte.

1944

Frem til 1944 havde fiskerne på Slettestrand et markant sømærke – en såkaldt båke - at sejle efter, når de skulle mod land. Båken stod oven på Svinklovene. I 1944 blev den imidlertid ødelagt af tyskerne, som ville forhindre fjendtlige skibe i at finde vej.

1955

Især de vidstrakte klithedeområder med enebærkrat og den særlige vegetation på kystskrænten var årsag til, at store dele af området ved Grønne Strand og Kollerup Plantager blev fredede dels i 1955 og 1972.

1998-2004

En række områder i Danmark blev udpeget til Natura 2000-område, som er en europæisk status som naturområde med særlige krav til beskyttelse af fugle, dyr og planter. Svinkløv og Grønne Strand er udpeget til Natura 2000-område.

Læs mere om Natura 2000

2009

Mountainbikebanen blev anlagt i Svinkløv Klitplantage og blev i 2014 kåret som en af landets 10 bedste baner af Danmarks Idrætsforbund. Banen er en af Naturstyrelsens baner under ”De ti spir”.

Læs mere om mountainbiking