Dyr
Skoven er anlagt med det sigte at skabe stor variation og gode muligheder for at skaffe føde for den danske fauna. Derfor har skoven brede løvtræsbryn med masser af buske, samt åbne arealer med græsning og sol og varme for dyrene.
Dyrene indtager skoven lidt efter lidt. De første 10 år er det en kamp for træerne at slippe for ukrudt, musenes gnaven og rådyrenes bid af træernes unge skud. Men nu nærmer Harte Skov sig 25-30 års alderen, og træerne har vokset sig store og stærke og er mere i balance med de mange dyr, som nu er flyttet ind i deres nye bolig. Det gælder typiske danske dyr som rådyr, ræv, grævling og egern.
Rådyr
Ved daggry og skumring er der størst chance for at se rådyr nær skovbrynene – hvor de hurtigt kan gemme sig på grænsen mellem det åbne land og skoven. Det er også i skovbrynene, egern fornøjer sig i hasselbuske, og småfugle finder føde og ly.
Fugle
Blandt skovens fugle ses skovskade, bogfinke, spætte, natugle m.fl. Ved Ferup Sø ses ynglefugle som fiskehejre, musvåge, blishøne, knopsvane, lille lappedykker, grønbenet rørhøne, stor skallesluger, grågås, troldand, dobbeltbekkasin og vandstær – sidstnævnte holder til langs Vester Nebel Ådal. Den flotte orange og blå isfugl, som bygger rede af gamle fiskeben, yngler her også. Ofte bygges reden for enden af en lang tunnel gravet ind i brinker og skrænter. Rørhøg ses også jage over rørsumpe, enge og marker. Selv fiskeørn svæver ofte over området.
Læs mere om fuglearterne på arter.dk
Fugleinteresserede kan følge indrapporteringer af fugleobservationer i området på DOFbasen:
Planter
Harte Skov er en særdeles varieret skov med mange arter af både løv- og nåletræer og med dejlige lysåbne områder ind imellem. I de brede skovbryn vokser tjørn, hyld, røn, æble, hassel, gyvel, slåen, spidsløn, tørst m.fl.
På grund af jordbundsforholdene er der på de flade, sandede arealer især nåletræer, hvor sitkagran, rødgran, douglas og lærk klarer sig fint. På skråningerne trives bøg, eg, lind, ahorn og fuglekirsebær. Mangfoldigheden gør Harte Skov mere modstandsdygtig over for vind og sygdomme.
Jordbunden var de første år plaget af ukrudt, der stammer fra tiden som mark og hegn. Men nu former der sig en rigtig skovbund med skovurter og små blomster som skovviol, skovstjerne, majblomst, skovsyre, korsknap og en del arter i gøgeurte-familien.
Sådan laver man en skov
Træerne står stadig i meget lige rækker. De er plantet med maskine, fordi det er billigst, når man skal plante flere hundrede tusinde træer. Der skal plantes 3-4000 træer pr. hektar. De lige rækker gør det også muligt at luge med maskiner mellem træerne, så de ikke bliver kvalt af markens ukrudt i deres første, spæde leveår.
Det er ikke helt enkelt at få især bøgetræer til at vokse op fra bar mark. For at nyplantede træer som eg, bøg og ædelgran kan vokse sig store, benyttes en række mere hurtigt voksende træer – såkaldte ammetræer – der skaber et godt mikroklima. Typiske ammetræer i Harte Skov er rødel, poppel, birk og lærk, der alle er med til at tvinge ege- og bøgetræer til at følge med op i lyset. En del af ammetræerne fældes og bruges til flis og brænde, når de blivende træer har overlevet de første, svære år.
Der bliver løbende tyndet ud blandt træerne, så skoven får et mere naturligt udseende. Nogle steder går træer også ud af sig selv og skaber mere luft i rækkerne.
Tætte skovbryn
Rundt om hele skoven og langs med engen midt i skoven er der plantet brede skovbryn med forskellige, oprindelige danske træer og buske. Det er fx tjørn, slåen, kvalkved, hyld, abild, hassel og dunet gedeblad.
De giver ly og læ og fungerer som et spisekammer for skovens fugle. Mange af buskene byder også på bær og nødder, og derfor er det et supergodt sted at gå på jagt efter modne bær til saft, syltetøj eller marmelade eller måske slåen til snapsen. Du må plukke til eget forbrug.
Urørt skov
På skrænterne ned mod Vester Nebel Å er der fire små områder med gammel skov, som får lov at ligge hen som urørt skov. I alt drejer det sig om næsten 7 ha urørt skov, hvor der vil være en større biologisk mangfoldighed i form af masser af dødt ved og et væld af dyr og planter.
Enge og overdrev
Ved plantningen af Harte Skov er der samtidig skabt mange lysåbne områder, der udvikler sig til enge og overdrev. Det åbne område ved åen plejes af et høslætlaug med le og håndkraft. Andre åbne områder er forpagtet, hvor man kan se græssende får, kødkvæg og gamle, danske husdyrracer som fx grå- og sortbrogede køer, der var udbredt i Jylland i 1600- til 1800-tallet.
Skrænterne og engene i Vester Nebel Ådal har en fin mosaik af overdrev og engkulturer med gammel, værdifuld skov hist og pist. Overdrev er en af de mest truede landskabstyper i Danmark. På de tørre, lysåbne overdrev – domineret af græsser, småplanter, blomster og urter - kom husdyrene på græs i sommerhalvåret. Spredte buske og træer – skovæble, tjørn, enebær m.fl. - kunne tåle dyrenes græsning, og mange dagsommerfugle, insekter og fugle trivedes på overdrevene.
Et af Kolding Kommunes fineste overdrev ligger ved Lynggården. Fra overdrevet breder der sig en fin flora ind i den nye skov.