1. Dybvadbro og Troldhedestien
En skøn indgang til Ferup Sø er den godt 1 km lange gå- eller cykeltur på Troldhedestien fra Dybvadbro. Her går man på den gamle Troldhedebane langs Almind Å. Ved p-pladsen ligger stadig den nedlagte Dybvadbro Station, hvor der i det rødmalede pakhus er en interessant landskabsudstilling. Fotos og plancher fortæller om livet på Dybvadbro Station, hvor Herdis Thomsen voksede op som baneformandens datter, da den 90 km lange privatbane, Troldhedebanen, blev åbnet i 1917 fra Kolding via Grindsted til Troldhede (ligger midtvejs mellem Herning og Skjern). Troldhedebanen havde sin storhedstid under 2. verdenskrig, men blev aldrig en stor succes og lukkede i 1968. Det mest af banen er pløjet op, men den 10 km lange strækning fra Kolding til Ferup er bevaret som vandre- og cykelsti. På Troldhedestien fra Dybvadbro til Ferup Sø er der fitnessredskaber, der både kan bruges til leg og motion.
2. Ferup Sø og trækfærgen
Ferup Sø ligger smukt i et åbent og kuperet landskab ved Vester Nebel Ådal. Ved første øjekast ser alt naturligt ud, som om istiderne har skubbet lidt rundt med bakkerne, og åens slyng har fjernet materiale og skabt stejle skråninger. Men også de hårdt arbejdende ”børster” har haft en finger med i formningen af landskabet. Med skovle og trillebøre har de i 1918 bygget en 200 meter lang dæmning og skabt Ferup Sø. Det kan man se nærmere på i Slusehuset (3 på kortet). Og vest for søen har Naturstyrelsen og Kolding Kommune i 2008 bygget et stryg, så havørreder og andre fisk og smådyr igen kan passere op i Vester Nebel Å uden om Ferup Sø.
Du kan også lege færgemand på den kunstige sø ved at sejle med den 780 kg tunge trækfærge tværs over søen. Trækfærgen er bygget af træ og har plads til otte personer. Der er kun 50 meter til den modsatte bred, men der skal både samarbejdes og bruges kræfter med det tykke tov, før færgen sætter sig i bevægelse over søen. Medbragt picnickurv kan nydes i madpakkehuset, hvor der er borde og bænke med udsigt til græssende får. Der er endda en legeplads (4 på kortet) til børnene og shelter til overnattende. En 12 km lang og meget anbefalelsesværdig rundtur følger hele byggeriet fra dæmningen via Stallerup Sø til vandkraftværket i Harte.
Læs mere på Harteværkets hjemmeside
3. Slusehuset med Landskabsudstilling
En træbro fører fra dæmningen over til det sortmalede slusehus med pyramideformet tag. Her er du velkommen til at kigge ind i det gamle slusehus, der nu også er en landskabsudstilling med historien om et af de største vandkraftsprojekter i Danmark. Se fotos af ”børsterne”, som byggede dæmningen med skovle, tipvogne og ”jomfruer” til at stampe leret. Samtidig lærer man om fuglelivet i området, om fiskene i søen og om Vester Nebel Å, hvor især ørrederne kommer i større mængder efter anlæggelsen af stryget. Nu føres kun 1/3 af vandmængden fra Vester Nebel Å til Ferup Sø.
4. Legepladsen ”Børste for en dag”
Legepladsen har udsigt over Ferup Sø og dæmningen, og så er der inspiration til at bygge sin egen dæmning og sø ved at lege ”Børste for en dag”. De rigtige børster arbejdede mest med en skovl eller en greb, når de gravede kanaler og byggede dæmninger. Men på legepladsen er der også mere moderne gravemaskiner og transportbånd i ministørrelse.
5. Udsigtspunkt over Vester Nebel Ådal
Se det hele lidt fra oven ved at følge rød sti fra Slusehuset (3 på kortet) på dæmningen og derpå gennem skoven og stejlt op ad skråningerne. På toppen er der opstillet et bord med bænke til picnic, og stedet har en flot udsigt over Vester Nebel Ådal. Udsigten bliver ikke dårligere, hvis du fortsætter på den 1,5 km lange rundtur ad rød sti, der snart dykker ned i ådalen og via et par broer over Vester Nebel Å fører tilbage til Slusehuset.
6. Udsigtspunkt over Stallerup Sø
Den nordlige del af Harte Skov er et fladt område med blandet løvskov, hvor især egetræer dominerer, men også med mange bøge- og lindetræer. Højdepunktet på en frisk vandretur gennem den unge skov opleves i den østlige del af skoven, hvor landskabet åbner sig med skråninger, der afgræsses af skotsk højlandskvæg, og med en flot udsigt over Stallerup Sø. Søen har oplevet lidt af hvert. I 1870’erne forsøgte man at tørlægge søen til landbrugsjord, og i 1920 gravede man en kanal fra Donssøerne for at gøre Stallerup Sø til et reservoir for vandkraftværket i Harte. I 1919 druknede fem børster, da de på en frisøndag ville sejle en tur på søen i en robåd. Båden kæntrede med ti mand ombord, og kun de fem overlevede. Et mindesmærke i form af en lækket robåd kan ses ved søen, og der er en sti med trægangbroer, hvis man vil rundt om søen. Har du en madkurv med, er der et bord med bænke på udsigtspunktet, samt en primitiv teltplads.
7. Landbomuseet Kolding
Landbomuseet er den bedste indgang til Harte Skov – også selv om man ikke vil besøge museet. Ved vejen foran gården står en informationsstander, der fra alle vinkler angriber stedets historie og forandring. For børnene er der sjove opgaver, hvor de skal føle sig frem til et svar.
En rundtur i Harte Skov vil overraske de fleste, fordi man oplever, hvor hurtigt landbrugsejendommen Brødsgård er blevet forvandlet til skov. Naturstyrelsen købte gården i 1991 som et led i at realisere planerne om at fordoble skovarealet i Danmark. Nu er det allerede en varieret løv- og nåleskov i kraftig vækst, som vil blive endnu smukkere de kommende år, efterhånden som der tyndes ud i rækkerne, og de mest levedygtige træer når nye højder. Blandt løvtræerne dominerer bøgetræerne – især på skråningerne ved Vester Nebel Ådal – men der ses også flere arter af eg og ahorn. På de flade, sandede områder ses især sitkagran, rødgran, douglas og lærk.
Naturstyrelsen er også engageret i at bevare gamle, danske husdyrracer. Omkring Landbomuseet hjælper hårdføre kvægracer med naturpleje. Læg mærke til de mere muskuløse grå- og sortbrogede køer, som var udbredt i Jylland fra 1600- til 1800-tallet, hvor studene blev drevet ad Hærvejen til de nordtyske og hollandske markeder. En ko gav dengang 2-3 liter mælk om dagen. Nu giver en malkeko 25-30 liter mælk om dagen.
Landbomuseet Kolding er indrettet på Brødsgård, der engang var en af de største gårde i sognet. Museet udstiller en stor samling af landbrugsredskaber, der viser udviklingen fra hjulplov til mejetærsker. Samt udstyr og hjælpemidler der er med til at bringe os tættere på livet som karetmager, smed, brøndborer, dyrlæge og husmor.
Læs mere på Landbomuseets hjemmeside
8. Grillhytte med shelter
Landbomuseet Kolding inviterer til brug af faciliteterne omkring gården, der drives af 70 frivillige. Der kan spilles krolf – en blanding af kroket og golf - på plænerne, og man kan benytte en stor grillhytte med indbygget shelter til ca. 20 personer, og der er borde og bænke - både under tag og i det fri. Grillhytten kan reserveres, og der skal betales for brug, grilludstyr, overnatning, brænde og evt. bad.
Reservér direkte hos Landbomuseet Kolding
9. Den hestesko-formede eng
Vester Nebel Å tager et kraftigt slyng, der efterlader en hesteskoformet eng i ådalen. En af de smukkeste pletter i Harte Skov, hvor det åbne, blomstrende og flade engareal er omsluttet af skovskråninger. I gamle dage førte man vandet fra Vester Nebel Å ind på engen – resterne af vandingskanalen kan stadig ses som en grøft langs skovkanten. Engvandingen gav et ekstra tilskud af næringsstoffer og øgede produktionen af hø, som var afgørende for at have foder nok til kvæget om vinteren. Naturstyrelsen forsøger at bevare den rige og forskelligartede blomsterflora på engen. Derfor svinges leen på gammeldags manér af et frivilligt høslætlaug hvert år sidst i juni og sidst i august. Det nyslåede græs får lov at tørre, så blomsterfrø modner og drysser ud, og insekterne kryber væk. Høststativer til tørring af høet står på engen. I skovkanten er der bålplads, borde og bænke, der gerne må benyttes af alle. Og har man børn med, er det et dejligt sted at lege på skråninger, på væltede træer eller botanisere mellem engblomme, fladbælg, trævlekrone og engkabbelejer.
10. Bålplads med udsigt over Vester Nebel Ådal
En pragtfuld udsigt over Vester Nebel Ådal får man ved at følge rød eller violet vandrerute langs skovkanten til denne bålplads med borde, bænke og en primitiv teltplads.
11. Flot overdrev og frøbank
På Lynggårdens skråninger ned mod Vester Nebel Ådal ligger en af Koldings flotteste overdrev. Overdrev er en af de mest truede landskabstyper i Danmark. Det var her, husdyrene kom på græs i sommerhalvåret, men med landbrugets mekanisering fra 1950’erne blev det urentabelt, og overdrevene groede til i buske, krat eller træer – til stor skade for lyskrævende blomster og andre planter. Lynggårdens overdrev er en frøbank med en stor rigdom af forskellige plantearter.
På en vandretur langs Vester Nebel Å helt op til Ferup Sø vil man kunne se resultatet af et stort kratrydningsarbejde, der igen har åbnet ådalen med enge og overdrev. Mange steder er der igen husdyr – næsten som i gamle dage.