Bison Bornholm

Den europæiske bison er blevet genudsat på dansk jord på Bornholm. Det skal bidrage til at skabe en mere mangfoldig natur.

Læs mere om bisonerne og planlæg dit besøg i Bisonskoven ved hjælp af den digitale naturguide: Bisonskoven

I 2012 blev der udsat 7 europæisk bison i en 200 hektar stor indhegning i Almindingen på Bornholm. Formålene var flere: At hjælpe med at bevare en truet art, at undersøge, at undersøge om europæisk bison kunne leve i den bornholmske natur, om de kunne være med til at skabe en mere mangfoldig natur i skoven og at høste erfaringer til en eventuel genudsættelse af arten i naturen. Efter fem år var konklusionen, at bisonerne havde klaret sig godt i Almindingen. Flokken var vokset betydeligt og det var tydeligt, at dyrene havde en positiv virkning på naturen. Samtidig var Bisonskoven, som indhegningen nu hed i folkemunde, blevet en stor turistattraktion med ca. 100.000 årlige besøgende.

I 2018 besluttede Miljø- og Fødevareministeren at bisonerne skulle blive på Bornholm, men under hegn. Der blev også givet mulighed for, at hegnet på sigt kan udvides.

Bisontyren her er fotograferet i Almindingen i 2014 af Per Frost.

Projekttype Genudsættelse
Periode 2011-2018
Status 5-årigt forsøgsprojekt afsluttet. Konklusion: Bisonerne bliver på Bornholm under hegn.
Samarbejdspartnere Naturstyrelsens eget projekt
Økonomi 4 mio kr fra Villum-fonden

Projektet er støttet af:

Villum fonden logo

Projektbeskrivelse

Baggrund

Miljøministeren bad i 2011 Naturstyrelsen på Bornholm om at undersøge muligheden for at genudsætte den europæiske bison (også kaldet visenten) i den bornholmske natur.

Skovene midt på øen rummer mange, fine levesteder for en del sjældne arter af dyr og planter. Ifølge EU’s Natura 2000-registreringer er det vigtigt, at vi passer på disse arter og deres levesteder - og forbedrer levestedernes tilstand. Danmark har forpligtet sig til at passe på dem - lige som andre lande skal passe på tigrene og havskildpadderne. Tilstedeværelsen af store græssere som bisoner er med til at bevare og skabe en natur med mange forskellige levesteder.

For at bevare og forbedre levestederne er der brug for, at der hele tiden sker en udvikling og dynamik i områdets natur. Dynamikken blev i historisk tid skabt naturligt af store dyr som europæisk bison, større hjortevildt, bæver og vildsvin. Disse dyr er alle udryddet i den danske natur, dog har Naturstyrelsen nu genudsat bævere i Vestjylland og Nordsjælland.

Bevaringen og genskabelsen af disse vigtige levesteder er gennem de seneste 30 år sket ved hjælp af menneskelig arbejdskraft, maskiner og husdyrgræsning. Mandskab og maskiner vil i fremtiden blive meget dyre at benytte sig af, og at bruge husdyr som naturplejere i skoven vil i fremtiden blive svært, fordi det bliver meget dyrt, og fordi nye regler for, hvordan man holder husdyr, ikke passer til naturpleje-dyr.

Uden hjælp fra mennesker, husdyr, maskiner eller store vildtlevende dyr vil naturområderne vokse til i en tæt skov af birk og pil, hvormed levestederne for mange sjældne dyr og planter vil forsvinde. Bisonprojektets mål er at undersøge, om bestande af større vilde dyr vil være en bedre og billigere mulighed for at passe på naturen.

Den europæiske bison

Den europæiske bison er det største vildtlevende pattedyr i Europa. Efter 1. Verdenskrig var samtlige vildtlevende bisoner udryddet på grund af jagt, kun 54 bisoner i forskellige zoologiske haver var tilbage. Siden da har et grundigt avlsarbejde sørget for, at vi nu kan opleve den europæiske bison i naturen igen.

Læs mere om europæisk bison

Folder om bisonerne i Almindingen

Natura 2000

Bisonindhegningen ligger i et område, som er en del af EU's Natura 2000-netværk. Det indebærer, at området er levested for en del sjældne arter af dyr og planter, som Danmark er forpligtet til at passe på.

Læs om Natura 2000-området: Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne

Læs mere om Natura 2000

 

Projektforløb

Projektets 3 trin

Første trin i projektet var at undersøge, om det var muligt at flytte europæisk bison til Bornholm. Dette indeholdt en lang række tekniske, veterinære og biologiske overvejelser, som var på plads, inden dyrene blev flyttet til øen. Desuden skulle der findes en financiering af projektet, da der ikke skulle anvendes skattekroner til projektets opstart og drift. Det første trin indebar desuden, at projektet skulle formidles via ekskursioner, artikler, interviews, offentlige møder og på hjemmesiden. Det var ministerens helt klare holdning, at der skulle skabes lokal forståelse for og tilslutning til projektet, hvis det skulle gennemføres.

Projektets andet trin var at indhegne et område på ca. 200 ha i Almindingen, hvor dyrene skulle følges i en periode på ca. 5 år. Håbet var at man kunne få svar på en del spørgsmål, såsom: Kan bisonerne leve på Bornholm? Har de den forventede positive indflydelse på naturen? Skaber de problemer for besøgende, for de lokale beboere eller omgivelserne i øvrigt? Erfaringerne skulle give grundlag for tredje og sidste trin i projektet. 

Tredje trin var en samlet vurdering af, hvorvidt dyrene havde den positive effekt, som vi på forhånd forestillede os, og om vi derfor skulle beholde dem på Bornholm. Endelig indeholdt tredje trin også en beslutning om, hvorvidt vi kunne have bisonerne som fritlevende dyr, om de skulle forblive under hegn, eller om de skulle sendes bort fra øen. Alt sammen i en meget tæt dialog med lokalsamfundet, fordi: Uden lokal opbakning, ingen Bison på Bornholm.

Konklusion

Konklusionen på projektet blev, at bisonerne har en positiv effekt på artsrigdommen i skoven, og at de trives godt nok på Bornholm til at flokken er vokset betragteligt. 100.000 personer har besøgt bisonskoven årligt, så friluftsliv og bisoner kan godt gå hånd i hånd. I 2018 afgjorde Miljø- og Fødevareministeren på baggrund af erfaringerne, at bisonerne skulle blive på Bornholm, men at de fortsat skal være under hegn, og der blev åbnet op for, at hegnet kan udvides hvis der kan findes finansiering til dette. Dermed var projektet afsluttet og er nu i drift.

Fotos

Har du lyst til at dele dine bison-billeder med os, kan du enten sende dem til Obfuscated Email eller lægge dem på Instagram med hashtag: #bisonBornholm

Bemærk, at du herved giver os rettigheder til at anvende dine fotos på vores hjemmesider.

Kort over projektområdet

Bisonindhegningen

Indhegningen består af et to meter højt kraftigt stålhegn, på 6 km, suppleret med strømførende tråde i to højder. Hegnet er indrettet, så skovens øvrige vildt og smådyr kan passere ind og ud under hegnet.

Bisonskoven er ca. 200 ha. stor. Området afgrænses mod syd af Søndre Svinemosevej, mod nord og vest af Rømersvej og mod øst af Nydamsvej. Svinemosen ligger sydligt i det hegnede område.

Offentlighedens adgang 

Rundt omkring i indhegningen er der ganglåger til gående og cyklister. Biler kan køre ind ad Chr. X's vej i den vestlige del af hegningen, hvor der er færiste.

Du er velkommen til at færdes i området.

Læs mere om hensigtsmæssig færdsel i indhegninger med dyr her.

Kør meget langsomt, hvis du er i bil. Kør ikke tættere på end 100 meter. Bliv i bilen, hvis dyrene kommer tættere på, mens du holder stille. Forhold dig roligt, giv dig tid, nyd oplevelsen og vent med at køre eller stige ud, til dyrene er gået. 

Dokumentarkiv

Kontakt

Søren Friese

Skovrider
Naturstyrelsen Bornholm