Uforstyrrede højmoser er i balance og kan klare sig selv uden naturpleje, men højmosen i Lille Vildmose er ikke længere uforstyrret. Højmosen gror til med træer og buske, fordi den er udsat for sænkning af vandstanden. Der er behov for naturpleje for at sørge for, at højmosen ikke gror helt til med især birketræer. At sætte kronvildt ud i området er en naturlig og skånsom form for naturpleje.

Kronvildt spiser birk og andre træer. Partnerne i projektet forventer, at krondyrene i Mellemområdet vil reducere behovet for træfældning meget. I Tofte Mose har kronvildt været brugt til naturpleje i mere end 100 år, og det har været med rigtig gode resultater.

Opsætningen af hegnet blev påbegyndt i forsommeren 2015 og var afsluttet i foråret 2016. Herefter blev 28 krondyr udsat i Mellemområdet. Dyrene bliver hentet fra bestandene i Tofte og Høstemark.

Antallet af kronvildt afhænger af to hensyn: 
1) Antallet af kronvildt (det såkaldte græsningstryk) skal være højt nok til, at dyrene kan spise de fleste træer og buske. 
2) Antallet af kronvildt må ikke være så højt, at dyrenes slid på den sårbare højmose bliver et problem.

Ved udgangen af 2019 blev bestanden vurderet til at udgøre mellem 80 og 160 stykker kronvildt, hvilket er passende populationsstørrelse i Mellemområdet.

For at sikre at kronvildtet bliver i Mellemområdet er der etableret 30 km hegn rundt om Mellemområdet. Hegnet vil ikke ændre adgangsforholdene for offentligheden. Som tidligere vil biler og besøgende fortsat kunne komme uhindret rundt i området. Hvor hegnet krydser større veje, er der etableret færiste. Ved de mindre veje er der sat låger i.

Birkesø blev afvandet helt tilbage i 1761 for at skabe mere landbrugsjord. Genopretningen af Birkesø er en vigtig brik i målsætningen om at skabe en mere naturlig hydrologi i hele Lille Vildmose og en vigtig del af beskyttelsen af Tofte Mose. Tofte Mose er det største sammenhængende område med højmose i Danmark og repræsenterer stor naturværdi. Den nordlige del af Tofte Mose er i dag truet af afvanding til det lavtliggende græsområde i tidligere Birkesø. Genopretningen af Birkesø, vil være med til at stoppe dræningen af Tofte Mose.

Birkesø er en lavvandet sø med et areal på 130 ha. Genopretningsarbejdet blev påbegyndt i foråret 2015, og den 6. december 2017 blev Birkesø formelt indviet.

Siden Birkesø blev afvandet, har søens omgivelser ændret sig meget. Tørveområderne omkring den tidligere søbund ligger i dag flere meter lavere end i 1761. Det skyldes både tørvegravning og at tørven er sunket sammen efter afvandingen. Derfor har derfor været nødvendigt at bygge et dige langs en kilometer af den østlige bred for at holde vandet inde i den oprindelige søs form.

Den oprindelige adgangsvej til Tofte Sø udsigtstårnet er nu oversvømmet. Derfor er der anlagt en ny adgangsvej til tårnet vest om søen gennem Purker fenner. Det har også været nødvendigt at hæve en del af Lille Vildmosevej.

Birkesø har fuldt ud levet op til sine forventinger om at tiltrække et rigt og spændende fugleliv - til glæde for de mange besøgende i Lille Vildmose. En udkigspavillon ved søens nordlige ende giver gode muligheder for, at besøgende i Lille Vildmose kan opleve søen og det rige fugleliv. En stiforbindelse forbinder Lille Vildmosecentret med den nye pavillon og en tranpesti øst om Birkesø giver gode muligheder for en gåtur rundt om søen.

Tofte Mose er ikke bare den største intakte højmose i Danmark. Faktisk er Tofte Mose hele Nordvesteuropas største intakte lavlands-højmose. Danmark har en international forpligtigelse til at sikre, at tilstanden i Tofte Mose bliver ved med at være mindst lige så god, som den er i dag.

Selvom Tofte Mose er intakt, så er landskabet omkring mosen stærkt præget af dræning. I de drænede områder er tørven sunket sammen, og noget tørv er gravet op og kørt væk. Det betyder, at Tofte Mose ligger højere end landskabet omkring mosen. Højdeforskellen gør, at der løber vand fra Tofte Mose til fennerne nord for mosen. Dræningen af Tofte Mose medfører blandt andet, at træer og andre arter, som ikke hører til der, lettere kan indvandre på højmosefladen.

På grund af højdeforskellen er der stejle skrænter ved Tofte Moses nordøstlige og nordvestlige kanter. Der er risiko for, at skrænterne kan kollapse og skride ud. Hvis det skulle ske, ville det have meget negative konsekvenser for højmosen i et stort område. Det er derfor nødvendigt at forstærke kanterne på mosen, så risikoen for et kollaps bliver mindre.

Der er etableret diger langs Tofte Moses nordvestlige og nordøstlige kanter. Digerne forstærker mosens kanter, så de ikke kan kollapse. Digerne er forstærket med membraner, så de bliver vandtætte. Det vil nedsætte afdræningen fra mosen.

Langs den nordøstlige del af Tofte Mose vender en del af diget ud mod landbrugsjord. Her vilt en grøft på ydersiden af diget beskytte de dyrkede områder mod stigende vandstand.

Fennerne er stærkt påvirkede af afvanding efter at være brugt til græsning og tørvegravning. Så godt som intet af den naturlige højmosevegetation er ladt tilbage.

I Purkerfenner og Smidiefenner startede afvandingen i 1937. Der blev gravet grøfter for at gøre områderne egnede til landbrugsdrift. Etableringen af de to meter dybe grøfter fik tørven i området til at sætte sig op til en meter i løbet af blot tre år. Moufenner blev ikke anvendt til landbrugsjord, men til tørvegravning. I dag bærer Moufenner stadig tydeligt præg af tørvegravningen.

Ved at hæve vandstanden vil det tilbageværende tørvelag blive vandmættet igen. Vandmætningen fortrænger ilten, så omsætningen at tørven standser. Samtidig giver det våde miljø bedre betingelser for, at sphagnum og andre højmose-arter kan sprede sig til området. Det er en forudsætning for, at området kan udvikle forstadierne til højmose og på langt sigt igen blive til aktiv højmose.

Dræningskanaler og grøfter, som er kilderne til udtørringen af områderne, er blevet lukket. Det er sket ved hjælp af opfyldninger, mindre dæmninger og spunsvægge. Derudover er den sidste pumpning i Moufenner standset.

I Paraplymosen (også kendt som Porsemosen) har lokale lodsejere gravet tørv. Der har aldrig fundet industriel indvinding af tørv sted. En stor del af højmosens vegetation og særlige kendetegn er bevaret, men tørvegravningen har alligevel drænet mosen.

Der er ikke gravet tørv i Høstemark Mose, men umiddelbart syd for mosen. Der er i den forbindelse etableret en dræningskanal, som dræner det tørvegravede område og selve Høstemark Mose. Samtidig drænes området også på grund af højdeforskellen mellem Høstemark Mose nord for Hegnsvej og området syd for Hegnsvej.

Målet har været at forbedre tilstanden af de to højmoser og skabe mulighed for gendannelse af højmose. Vandstanden i de to moser er hævet for at sikre den højmosevegetation, som er bevaret i moserne. En vandstandshævning vil samtidig mindske problemet med indvandrende birk og andre træarter.

I Paraplymosen er dræningskanalerne lukket med dæmninger. I de største kanaler er dæmningerne forstærket med en membran for at undgå, at vandet kan sive igennem.

I Høstemark Mose er dræningskanalen langs Hegnsvej lukket. Derudover er der etableret en membran under Hegnsvej, som skal forhindre at vandet siver mod syd til de lavtliggende områder.

Der blev gravet tørv i Portlandmosen fra 1937 og frem til 1963, da mosen tilhørte Aalborg Portland Cement. På grund af knaphed på andet brændsel skulle mosen levere tørv til cementfabrikkernes ovne. På et tidspunkt var 1200 mand beskæftiget i mosen. Tørven blev gravet i de 5 km. lange gravebaner, der løber gennem Portlandmosen. Den vestlige del af Portlandmosen er vokset til i skov. Situationen er bedre i den østlige del. Her er højmosen bevaret. Alligevel begynder der at gro birketræer. Også i Paraplymosen er der blevet gravet tørv. Efter tørvegravningen er der indvandret træer. Også her er det især birken, som er et problem.

Birken ændrer miljøet i højmosen meget. Den skygger for de hjemmehørende planter, som har brug for lys. Den øger også højmosens tab af vand, fordi fordampningen bliver større. Ved at fælde birken fjerner man en stor trussel mod højmosevegetationen i Portlandmosen og paraplymosen.

Træerne er fældet i foråret, hvor vandstanden er højest. På det tidspunkt har træerne netop brugt en masse energi på at sætte blade. Det giver størst sandsynlighed for, at træerne dør. De fældede træer er helt bevidst efterladt i grøfter og gravebaner. Træerne er med til at fylde grøfterne op, og der bliver færre bølger. Det forbedrer mulighederne for, at sphagnum kan gro i det åbne vand. For at opnå størst mulig effekt er den første fældning fulgt op efter et par måneder. I anden omgang er der ryddet for nye skud og selvsåede planter. De to trin er blevet gennemført to gange i løbet af projektet.

Træfældningen skal ses i sammenhæng med udsætningen af kronvildt i Mellemområdet. Kronvildt er en naturlig og skånsom naturpleje. Med kronvildtet sat ud i Mellemområdet, vil det på sigt ikke være nødvendigt at fælde træerne så ofte.

Det er nødvendigt at regulere bestandene af mårhund, mink og ræv i Lille Vildmose. Alle tre arter udgør en betydelig risiko for de fugle, som yngler på jorden. Det gælder blandt andet Blå Kærhøg, Trane og Mosehornugle. Mårhund og mink er invasive arter, som er uønskede i den danske natur. Målet er helt at udrydde mårhunden fra området og reducere antallet af mink så meget som muligt. Ræven er naturligt hjemmehørende i naturen i Lille Vildmose. Den skal derfor ikke udryddes af området, men bestanden skal bringes ned på et niveau, hvor antallet af fugle og ræve er i balance.

Der er opsat 20 fælder i Lille Vildmose, som kan fange dyrene levende. Fangede ræv og mink bliver aflivet. Mårhunde bliver overladt til de danske deltagere i et skandinavisk mårhundeprojekt. Reguleringen af mårhunde i Lille Vildmose koordineres nemlig med et andet LIFE projekt, ”Mårhundeprojektet”. I dette projekt er der igangsat en fælles indsats mod mårhunde i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Projektet er ledet af det svenske jægerforbund. I dette projekt anvendes den såkaldte judas-metode, hvor en fanget mårhund steriliseres, mærkes med GPS sender og sættes fri igen. Derefter vil mårhunden kunne afsløre en anden mårhund, når den finder en mage.

Læs mere om mårhundeprojektet

Læs mere om mårhunden

Sphagnum-mos er den vigtigste plantegruppe i højmosen. Den danner tørven i højmosen, den holder på vandet som en svamp, og den gør miljøet i mosen surt. Disse funktioner er meget vigtige for at gendanne højmosen. Problemet er, at der nærmest ikke er noget levende sphagnum tilbage i de tørvegravede arealer. Det vil tage lang tid, før sphagnum naturligt indvandrer, fordi de bevarede højmosearealer i Lille Vildmose ligger så spredt. Ved at sprede sphagnum ud, kan højmosens genopretning måske fremskyndes mange år.

I forbindelse med et tidligere genopretningsprojekt i Lille Vildmose blev der gennemført et mindre forsøg med udspredning af sphagnum. Det har givet fin sphagnumvækst på forsøgsarealet i Mou fenner. Målet i LIFE+ projektet har derfor været, at skabe mere viden om, hvordan sådan et projekt kan planlægges og udføres i større skala.

I et samarbejde med Pindstrup Mosebrug A/S er et større forsøgsprojekt gennemført på arealer nord for Lillesø - i alt ca. 12 hektar. Som forberedelse er det øverste lag jord fjernet, som er det mest næringsrige. På den nøgne tørvejord er frisk sphagnum spredt ud. Sphagnum-planterne er delt i små stykker inden det er spredt over forsøgsområderne.

I det tidligere projekt i Lille Vildmose blev sphagnum høstet, findelt og spredt med håndkraft. I dette demonstrationsprojekt inddrages nye metoder for at skabe ny viden om, hvordan udspredningen af sphagnum kan foregå effektivt og succesfuldt over større arealer.

Læs mere mere om resultaterne af forsøget i rapporter, der kan downloades længere nede på siden.

En højmose er ikke så let at opleve på tæt hold som for eksempel en skov. Højmosens høje indhold af vand gør, at man ikke bare lige kan gå en tur i en mose uden at få våde fødder. Vegetationen i højmosen kan heller ikke holde til, at mange mennesker træder på den. Den er meget sårbar over for slid. Derfor er det nødvendigt at sørge for nogle faciliteter, så besøgende kan opleve højmosen på tæt hold – uden at få våde fødder og uden at ødelægge mosen. En løsning er udsigts- og fugletårne, hvor man kan se ind over moserne. Det kan også gøres ved at anlægge en boardwalk ("plankesti"). En boardwalk er en gangsti, som er lavet af planker og hævet lidt over jorden.

I LIFE+ projektet er faciliteterne forbedret for besøgende i Lille Vildmose. Det har gjort det muligt for flere besøgende at få en god oplevelse og få kendskab til højmosen og dens særlige naturværdier.

Følgende nye faciliteter er etableret til besøgende i Lille Vildmose:

• En ny udkigspavillon ved Birkesø, som besøgende kan bruge, når de vil opleve fuglelivet omkring den nyetablerede sø.
• Et nyt udkigstårn ved det gamle brandtårn på Ny Høstemarkvej. Fra tårnet kan man opleve dyrelivet i Mellemområdet.
• En ny sti til Kællingbjerg, hvor der er flot udsigt over hele Lille Vildmose. En del af stien vil være som boardwalk.
• Flere borde og bænke i området

Onsdag den 12. september til torsdag den 13. september 2018 var Aalborg Kommune, Aage V. Jensen Naturfond og Naturstyrelsen værter for en international konference som afslutning på LIFE+-projektet i Lille Vildmose. Programmet var sammensat af et tema om formiddagen om after-LIFE med spændende indlæg fra England, Skotland og Letland. Eftermiddagens program var tilegnet økosystemtjenester med ligeså spændende indlæg om brugen af økosystemtjenester, drivhusgas-målinger i tørvejorde, turisme og natur.

I alt deltog 75 på konferencens første dag. 

Torsdag den 13. september deltog en busfuld i en guidet tur til de et udsnit af de mange aktiviteter, som LIFE-projektet omfatter. Der blev undervejs rig lejlighed til diskussioner blandt deltagerne.

I menuen herunder kan du finde præsentationerne fra den første dag på konferencen.

The LIFE+ project in Lille Vildmose hosted a final conference 12th to 13th September for 75 participants. The programme was divided in two parts with the morning dedicated to inspirering presentations from England, Scotland and Latvia about After-LIFE. The afternoon was likewise filled out with presentations on the theme ecosystem services.

On the 13th around 50 participants visited the project site in Lille Vildmose and was guided around to a selection of the activities that have been completed in the LIFE+-project.

In the drop-down menu below you will find the presentations from the conference.