LIFE Lille Vildmose

Projektbeskrivelse

Højmosen er en truet naturtype, ikke blot i Danmark men også i Europa. Efter mange års opdyrkning og tørvegravning er kun få procent af Danmarks højmoser bevaret. I Lille Vildmose er 20 km2 højmose ud af de oprindelige 55 km2 bevaret. Life-projektet har fokuseret både på at sikre den bevarede højmose og skabe forudsætninger for at nedbrudt højmose på længere sigt kan genopstå.

Summary in English

Lille Vildmose is undoubtedly an outstanding natural environment. Here you find the largest active raised bog in the Northwest European lowlands. Furthermore, Lille Vildmose contains more than 50 % of the preserved area with raised bog in Denmark. However, decades of peat cutting and farming have left the central areas of the bog severely damaged.

To improve the situation in Lille Vildmose, the Aage V. Jensen Nature Foundation, the Municipality of Aalborg, and the Nature Agency Denmark have carried out an extensive restoration project in the raised bog. The project is supported by LIFE+ Nature, which is a financial instrument in the European Union. The project was launched in September 2011 and continued until the 30st of June 2020.

Read about the project in the Layman's report (UK)

Read the project folder (UK)

A threatened habitat

Raised bogs are threatened habitats. After many years of reclamation, cultivation, and peat cutting, only a small percentage of the raised bogs in Denmark and the rest of Europe is preserved. Of the original 55 km2 of raised bog in Lille Vildmose, only 20 km2 of raised bog is preserved today.

Raised bog to be secured and restored

The objective of this LIFE+ project is to secure the preserved areas of raised bog habitat and also to create a basis for restoration of raised bog in some of the degraded areas.

Central areas in Lille Vildmose back on track

In the LIFE+ project, the central areas in Lille Vildmose have been in focus. In Danish, they are known as “Mellemområdet”. These areas have been subject to intensive reclamation projects with the objectives to create more farmland and to make use of the peat resources in the bog. An important objective of this LIFE+ project is to help the central areas in Lille Vildmose back on track. To do this, the project partners have created the basis needed for the area to regenerate as active raised bog over years.

Several interventions or so called “actions” have been carried out in this project in order to reach the project objectives. These include:

Restoration of Lake Birkesø as a shallow lake with a surface area of 130 ha.
Raising the water level on 770 ha.
Establishing a stock of red deer living in the central areas of Lille Vildmose.
Cutting down 200 ha. of tree growth in Portlandmosen and Paraplymosen
Reducing the numbers of racoon dog, American mink, and red fox.
Erecting 2 new observation platforms and 8 new areas with information boards.

More than 7.2 million Euros have been invested to secure the raised bog in Lille Vildmose in the future. Together, the three partners have contributed with 3.1 mio. Euros. The remaining 4.1 of the budget is the contribution from the European Union’s financial instrument LIFE+ Nature. This large contribution from the European Union indicates that raised bog is a highly prioritized habitat type in the EU.

As part of the LIFE+ project, the development in the area will be closely monitored. This allows the partners to follow the results from the project. Several different indicators are monitored. These include vegetation patterns, tree growth, water levels, bird populations, and the effect of grazing red deer.

The Danish Ornithological Society have conducted the monitoring of the bird populations.

You can find monitoring reports on the project website.

Introduction of red deer in central Lille Vildmose

Grazing red deer is a natural and gentle method to control the re-growth of trees. Red deer eat the leaves of young birch and other trees. This will reduce the need to cut down trees manually. Red deer is already used as a means of nature management in Tofte and Høstemark with good results.

in 2016 22 red deer have been placed in the area. They are moved from the fenced areas in Tofte and Høstemark. Over time, the population will increase. At the end of 2020 the population was estimated to between 80-160 animals, which is expected as an appropriate population size. Two factors are important when estimating the right size of the population:

The population should be big enough to be effective in suppressing birch and other trees by eating.
The population size should not be too big, as many animals can damage the sensitive raised bog vegetation.

To prevent the red deer from leaving the area, 30 km of new fence has been built. The fence will not change the accessibility of the area. Entry and exit of cars and visitors will remain unrestricted.

Restoration of Lake Birkesø

Where: Former Lake Birkesø, north of Lake Tofte Sø.

Lake Birkesø was reclaimed in 1761 as the first of four lakes in Lille Vildmose. The lake Toftesø was restored the 1970'es, and the time has now come for the restoration of Lake Birkesø.

The restoration of Lake Birkesø will minimise the drainage from the northern edges of Tofte Mose. The restoration of Lake Birkesø began in 2015 and in December 2017 the work was finished. The shallow lake immediately attracted a rich bird life - also for the benefit of bird-watchers and other guests in Lille Vildmose. A observation platform in the Northern end of the lake has been erected, so visitors can have a perfect view to the lake and the rich bird life. A path has been made, so it now is possible to go for a ealk all around the lake.

The ole gravel road to Lake Tofte Sø and the observation platform here was flooded when Lake Birkesø is restored. Consequently, a new access road to Lake Tofte Sø has been established.

Mineral soil from the old gravel road has been used to form three islands in the lake for ground-nesting birds.

Protection of the edges of Tofte Mose

Where: The northeast and northwest edges of Tofte Mose

Tofte Mose is the largest active raised bog in Northwest European lowlands. Denmark has an international obligation to protect Tofte Mose.

Tofte Mose is surrounded by low-lying areas. Water from the bog is seeping to these areas, which causes the bog to dry out. This is very damaging to a raised bog. Between the bog and the low-lying areas, there are steep slopes. There is a risk that the steep edges could collapse in a so-called peat slide. This would also severely damage Tofte Mose. To prevent seepage and peat slide, two dikes are established along the edges of the bog.

Immediately after establishing the dike, the water level began to rise on the bog side of the dike.

Raising water levels

Where: Smidiefenner, Purkerfenner and southern Moufenner, Paraplymosen and Høstemark Mose.

As part of the LIFE+ project, the water level has been raised on 770 ha. in the central areas of Lille Vildmose.

The areas previously used for peat cutting and grazing are severely disturbed. Not much of the natural vegetation is left in these areas. A higher water table will improve the living conditions for sphagnum. Re-growth of sphagnum is a very important step towards the restoration of raised bog. An extensive sphagnum cover will help to make the bog more acidic, less nutrient rich, and wetter.

A higher water table will also improve the conditions in the areas with preserved raised bog in Paraplymosen and Høstemark. Fewer trees will be able to grow, and the conditions for the natural vegetation in raised bogs will generally improve.

Clearance of trees

Where: Portlandmosen and Paraplymosen

Tree growth causes the bog to dry out, because it increases the evaporation from the bog. To protect the preserved areas with raised bog it is necessary to cut down trees. Trees have been cut down in Portlandmosen in a previous restoration project, but they have been able to re-establish themselves in the area. In the LIFE+ project, the cutting has been repeated after a period of time to prevent such re-growth.

This action should be seen in relation to the introduction of red deer in the central areas in Lille Vildmose. Grazing red deer will help to prevent the growing of trees.

Regulation of Racoon dog, American mink and fox

The birds nesting on the ground in Lille Vildmose are threatened by large populations of American mink, raccoon dog, and fox. It is necessary to control the numbers of these animals to protect the rich bird life in Lille Vildmose. Raccoon dog and American mink are both invasive species. They are unwanted in Danish natural habitats. The number of these two animals has been reduced as much as possible. The objective was to eradicate them from the area. The fox is naturally occurring in Denmark. The population of fox will be reduced to a level where it does not pose a threat to the birds.

The animals has been caught alive in traps. Fox and mink has been shot. Raccoon dog has been transferred to another LIFE project, “mårhundeprojektet”. In this project, a raccoon dog that is caught is neutered and then released with a GPS-tracker around its neck (a Judas animal). In this way, the Judas animal can help track down other raccoon dogs.

Experiments with spreading og sphagnum

Where: Moufenner

Sphagnum is the foundation of a raised bog. To improve the situation in areas formerly used for peat cutting or pasture, sphagnum growth is very important. Sphagnum will absorb water, and then the area will get wetter. Sphagnum will also make the area more acidic. This will improve the conditions for vegetation naturally occurring in a raised bog. It will also make it harder for plants that are not adapted to this environment to survive. Thus, growth of sphagnum is a first step towards getting back the naturally occurring vegetation.

The preserved areas of raised bog in Lille Vildmose are fragmented. Consequently, it will take a long time for sphagnum to immigrate on its own. If sphagnum spreads faster, it can speed up the process of raised bog restoration.

In a demonstration project, sphagnum has been spread in areas formerly used for peat cutting. The objective is to investigate whether this can speed up the restoration of severely damaged raised bog. This has been tested in Lille Vildmose before, but only in a small-scale project. In this project, the testing has been conducted in larger scale. The test has been conducted in two areas of in all 12 ha.

Before sphagnum was spread, the top soil has been removed. It is too rich in nutrients. Fresh sphagnum was harvested from another raised bog. It was then cut in small pieces and spread on top of the dark peat soil.

Facilities for visitors

Where: Several different sites in the project area

As part of this LIFE+ project, new facilities for visitors in Lille Vildmose has been established. This allows more people to experience this outstanding natural environment.

A raised bog is not as easily accessible as for example a forest. The high water content in the bog prevents people from walking around in the raised bog as they could sink in and get wet. More importantly, it would damage the vegetation in the raised bog. Hence, it is necessary to establish facilities that allow people to experience the raised bog without damaging it and without getting wet. Such facilities can include towers, platforms, and boardwalks.

New facilities for visitors that has been established as part of this LIFE+ project include:

A new pavillon by the shore of Lake Birkesø and a foot path around the lake.
A new tower in the same spot as the old fire tower on the road Nyhøstemarkvej.
A new footpath to the hill of Kællingbjerg. Parts of it will be made as boardwalk.
More benches and tables in the area.

Information about the LIFE+ project

An in-depth information campaign during the project period is very important to the partners in this project. The relevant information will be available in many different ways. It is the intention that everyone interested shall be able to find the information they want.

A project folder will give an overview of the content in the project and the project’s background. Several reports has been made during the project. They are available online. A layman’s report, made at the end of the project accounts for the results of the project in a way that will be easy to understand for people not involved in the project.

The Layman's report in English can be downloaded here

There are also information available for visitors in Lille Vildmose. Information boards are placed around the area. The Lille Vildmose Center will also have information about the project. A number of guided walks have been held during the project period and will continue as part of the offer for the visitors to the area.

The partners will invite everyone interested in the project to participate in public meetings. The first meeting was held in December 2011. Information about public meetings will be available on this website and in local newspapers.

Mellemområdet tilbage på sporet

Life-projektet har fokuseret særligt på den centrale del af Lille Vildmose, som også er kendt som Mellemområdet. Gennem tiden er Mellemområdet blevet udsat for intensiv afvanding, så der kunne skabes nye græsningsarealer og så tørvelagene, som er højmosens vigtigste ressource kunne udnyttes. Genopretningsprojektet skal hjælpe Mellemområdet tilbage på sporet, så der skabes forudsætninger for, at området på langt sigte igen kan udvikle sig til velfungerende højmose.

En række forskellige delprojekter har været gennemført for at sikre og genoprette højmosen i Lille Vildmose, blandt andet:

Genskabe Birkesø
Udsætte kronvildt i Mellemområdet
Hæve vandstanden i store dele af Mellemområdet
Sikre Paraplymosen, Høstemark Mose og Tofte Mose mod yderligere vandstandssænkning
Sikre Portland Mose og Paraplymosen mod tilgroning ved træfældning
Bekæmpe mårhund, mink og ræv, der truer områdets fugleliv

For at kunne sikre højmosens fremtid har der været investeret godt 54 millioner kroner i projektet. De tre partnere bidrager tilsammen med 23 millioner kroner, mens de resterende godt 31 millioner kroner kommer fra EU’s tilskudsordning LIFE+ Nature. At EU dækker hele 31 mio. kr. er et udtryk for, at Lille Vildmose også i europæisk sammenhæng repræsenterer en stor naturværdi, og at naturtypen højmose er højt prioriteret i EU.

Download folder om projektet

Film om aktiviteter i LIFE Lille Vildmose

Filmen viser i levende billeder de mange delprojekter, som er gennemført i LIFE projektet i Lille Vildmose.

Filmen er produceret af Jan Skriver og Jensen & Jensen Media A/S og finansieret af Lille Vildmose Naturfond

Fakta

Projekttype: EU Life og Natura 2000
Periode: 2011-2020
Samarbejdspartnere: EU LIFE, AAGE V. JENSEN NATURFOND og Aalborg Kommune
Økonomi: 54,6 mio. kr. EU LIFE finansierer de 31,3 mio. kr.

Delprojekter

Uforstyrrede højmoser er i balance og kan klare sig selv uden naturpleje, men højmosen i Lille Vildmose er ikke længere uforstyrret. Højmosen gror til med træer og buske, fordi den er udsat for sænkning af vandstanden. Der er behov for naturpleje for at sørge for, at højmosen ikke gror helt til med især birketræer. At sætte kronvildt ud i området er en naturlig og skånsom form for naturpleje.

Kronvildt spiser birk og andre træer. Partnerne i projektet forventer, at krondyrene i Mellemområdet vil reducere behovet for træfældning meget. I Tofte Mose har kronvildt været brugt til naturpleje i mere end 100 år, og det har været med rigtig gode resultater.

Opsætningen af hegnet blev påbegyndt i forsommeren 2015 og var afsluttet i foråret 2016. Herefter blev 28 krondyr udsat i Mellemområdet. Dyrene bliver hentet fra bestandene i Tofte og Høstemark.

Antallet af kronvildt afhænger af to hensyn:
1) Antallet af kronvildt (det såkaldte græsningstryk) skal være højt nok til, at dyrene kan spise de fleste træer og buske.
2) Antallet af kronvildt må ikke være så højt, at dyrenes slid på den sårbare højmose bliver et problem.

Ved udgangen af 2019 blev bestanden vurderet til at udgøre mellem 80 og 160 stykker kronvildt, hvilket er passende populationsstørrelse i Mellemområdet.

For at sikre at kronvildtet bliver i Mellemområdet er der etableret 30 km hegn rundt om Mellemområdet. Hegnet vil ikke ændre adgangsforholdene for offentligheden. Som tidligere vil biler og besøgende fortsat kunne komme uhindret rundt i området. Hvor hegnet krydser større veje, er der etableret færiste. Ved de mindre veje er der sat låger i.

Birkesø blev afvandet helt tilbage i 1761 for at skabe mere landbrugsjord. Genopretningen af Birkesø er en vigtig brik i målsætningen om at skabe en mere naturlig hydrologi i hele Lille Vildmose og en vigtig del af beskyttelsen af Tofte Mose. Tofte Mose er det største sammenhængende område med højmose i Danmark og repræsenterer stor naturværdi. Den nordlige del af Tofte Mose er i dag truet af afvanding til det lavtliggende græsområde i tidligere Birkesø. Genopretningen af Birkesø, vil være med til at stoppe dræningen af Tofte Mose.

Birkesø er en lavvandet sø med et areal på 130 ha. Genopretningsarbejdet blev påbegyndt i foråret 2015, og den 6. december 2017 blev Birkesø formelt indviet.

Siden Birkesø blev afvandet, har søens omgivelser ændret sig meget. Tørveområderne omkring den tidligere søbund ligger i dag flere meter lavere end i 1761. Det skyldes både tørvegravning og at tørven er sunket sammen efter afvandingen. Derfor har derfor været nødvendigt at bygge et dige langs en kilometer af den østlige bred for at holde vandet inde i den oprindelige søs form.

Den oprindelige adgangsvej til Tofte Sø udsigtstårnet er nu oversvømmet. Derfor er der anlagt en ny adgangsvej til tårnet vest om søen gennem Purker fenner. Det har også været nødvendigt at hæve en del af Lille Vildmosevej.

Birkesø har fuldt ud levet op til sine forventinger om at tiltrække et rigt og spændende fugleliv - til glæde for de mange besøgende i Lille Vildmose. En udkigspavillon ved søens nordlige ende giver gode muligheder for, at besøgende i Lille Vildmose kan opleve søen og det rige fugleliv. En stiforbindelse forbinder Lille Vildmosecentret med den nye pavillon og en tranpesti øst om Birkesø giver gode muligheder for en gåtur rundt om søen.

Tofte Mose er ikke bare den største intakte højmose i Danmark. Faktisk er Tofte Mose hele Nordvesteuropas største intakte lavlands-højmose. Danmark har en international forpligtigelse til at sikre, at tilstanden i Tofte Mose bliver ved med at være mindst lige så god, som den er i dag.

Selvom Tofte Mose er intakt, så er landskabet omkring mosen stærkt præget af dræning. I de drænede områder er tørven sunket sammen, og noget tørv er gravet op og kørt væk. Det betyder, at Tofte Mose ligger højere end landskabet omkring mosen. Højdeforskellen gør, at der løber vand fra Tofte Mose til fennerne nord for mosen. Dræningen af Tofte Mose medfører blandt andet, at træer og andre arter, som ikke hører til der, lettere kan indvandre på højmosefladen.

På grund af højdeforskellen er der stejle skrænter ved Tofte Moses nordøstlige og nordvestlige kanter. Der er risiko for, at skrænterne kan kollapse og skride ud. Hvis det skulle ske, ville det have meget negative konsekvenser for højmosen i et stort område. Det er derfor nødvendigt at forstærke kanterne på mosen, så risikoen for et kollaps bliver mindre.

Der er etableret diger langs Tofte Moses nordvestlige og nordøstlige kanter. Digerne forstærker mosens kanter, så de ikke kan kollapse. Digerne er forstærket med membraner, så de bliver vandtætte. Det vil nedsætte afdræningen fra mosen.

Langs den nordøstlige del af Tofte Mose vender en del af diget ud mod landbrugsjord. Her vilt en grøft på ydersiden af diget beskytte de dyrkede områder mod stigende vandstand.

Fennerne er stærkt påvirkede af afvanding efter at være brugt til græsning og tørvegravning. Så godt som intet af den naturlige højmosevegetation er ladt tilbage.

I Purkerfenner og Smidiefenner startede afvandingen i 1937. Der blev gravet grøfter for at gøre områderne egnede til landbrugsdrift. Etableringen af de to meter dybe grøfter fik tørven i området til at sætte sig op til en meter i løbet af blot tre år. Moufenner blev ikke anvendt til landbrugsjord, men til tørvegravning. I dag bærer Moufenner stadig tydeligt præg af tørvegravningen.

Ved at hæve vandstanden vil det tilbageværende tørvelag blive vandmættet igen. Vandmætningen fortrænger ilten, så omsætningen at tørven standser. Samtidig giver det våde miljø bedre betingelser for, at sphagnum og andre højmose-arter kan sprede sig til området. Det er en forudsætning for, at området kan udvikle forstadierne til højmose og på langt sigt igen blive til aktiv højmose.

Dræningskanaler og grøfter, som er kilderne til udtørringen af områderne, er blevet lukket. Det er sket ved hjælp af opfyldninger, mindre dæmninger og spunsvægge. Derudover er den sidste pumpning i Moufenner standset.

I Paraplymosen (også kendt som Porsemosen) har lokale lodsejere gravet tørv. Der har aldrig fundet industriel indvinding af tørv sted. En stor del af højmosens vegetation og særlige kendetegn er bevaret, men tørvegravningen har alligevel drænet mosen.

Der er ikke gravet tørv i Høstemark Mose, men umiddelbart syd for mosen. Der er i den forbindelse etableret en dræningskanal, som dræner det tørvegravede område og selve Høstemark Mose. Samtidig drænes området også på grund af højdeforskellen mellem Høstemark Mose nord for Hegnsvej og området syd for Hegnsvej.

Målet har været at forbedre tilstanden af de to højmoser og skabe mulighed for gendannelse af højmose. Vandstanden i de to moser er hævet for at sikre den højmosevegetation, som er bevaret i moserne. En vandstandshævning vil samtidig mindske problemet med indvandrende birk og andre træarter.

I Paraplymosen er dræningskanalerne lukket med dæmninger. I de største kanaler er dæmningerne forstærket med en membran for at undgå, at vandet kan sive igennem.

I Høstemark Mose er dræningskanalen langs Hegnsvej lukket. Derudover er der etableret en membran under Hegnsvej, som skal forhindre at vandet siver mod syd til de lavtliggende områder.

Der blev gravet tørv i Portlandmosen fra 1937 og frem til 1963, da mosen tilhørte Aalborg Portland Cement. På grund af knaphed på andet brændsel skulle mosen levere tørv til cementfabrikkernes ovne. På et tidspunkt var 1200 mand beskæftiget i mosen. Tørven blev gravet i de 5 km. lange gravebaner, der løber gennem Portlandmosen. Den vestlige del af Portlandmosen er vokset til i skov. Situationen er bedre i den østlige del. Her er højmosen bevaret. Alligevel begynder der at gro birketræer. Også i Paraplymosen er der blevet gravet tørv. Efter tørvegravningen er der indvandret træer. Også her er det især birken, som er et problem.

Birken ændrer miljøet i højmosen meget. Den skygger for de hjemmehørende planter, som har brug for lys. Den øger også højmosens tab af vand, fordi fordampningen bliver større. Ved at fælde birken fjerner man en stor trussel mod højmosevegetationen i Portlandmosen og paraplymosen.

Træerne er fældet i foråret, hvor vandstanden er højest. På det tidspunkt har træerne netop brugt en masse energi på at sætte blade. Det giver størst sandsynlighed for, at træerne dør. De fældede træer er helt bevidst efterladt i grøfter og gravebaner. Træerne er med til at fylde grøfterne op, og der bliver færre bølger. Det forbedrer mulighederne for, at sphagnum kan gro i det åbne vand. For at opnå størst mulig effekt er den første fældning fulgt op efter et par måneder. I anden omgang er der ryddet for nye skud og selvsåede planter. De to trin er blevet gennemført to gange i løbet af projektet.

Træfældningen skal ses i sammenhæng med udsætningen af kronvildt i Mellemområdet. Kronvildt er en naturlig og skånsom naturpleje. Med kronvildtet sat ud i Mellemområdet, vil det på sigt ikke være nødvendigt at fælde træerne så ofte.

Det er nødvendigt at regulere bestandene af mårhund, mink og ræv i Lille Vildmose. Alle tre arter udgør en betydelig risiko for de fugle, som yngler på jorden. Det gælder blandt andet Blå Kærhøg, Trane og Mosehornugle. Mårhund og mink er invasive arter, som er uønskede i den danske natur. Målet er helt at udrydde mårhunden fra området og reducere antallet af mink så meget som muligt. Ræven er naturligt hjemmehørende i naturen i Lille Vildmose. Den skal derfor ikke udryddes af området, men bestanden skal bringes ned på et niveau, hvor antallet af fugle og ræve er i balance.

Der er opsat 20 fælder i Lille Vildmose, som kan fange dyrene levende. Fangede ræv og mink bliver aflivet. Mårhunde bliver overladt til de danske deltagere i et skandinavisk mårhundeprojekt. Reguleringen af mårhunde i Lille Vildmose koordineres nemlig med et andet LIFE projekt, ”Mårhundeprojektet”. I dette projekt er der igangsat en fælles indsats mod mårhunde i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Projektet er ledet af det svenske jægerforbund. I dette projekt anvendes den såkaldte judas-metode, hvor en fanget mårhund steriliseres, mærkes med GPS sender og sættes fri igen. Derefter vil mårhunden kunne afsløre en anden mårhund, når den finder en mage.

Læs mere om mårhundeprojektet
Læs mere om mårhunden

Sphagnum-mos er den vigtigste plantegruppe i højmosen. Den danner tørven i højmosen, den holder på vandet som en svamp, og den gør miljøet i mosen surt. Disse funktioner er meget vigtige for at gendanne højmosen. Problemet er, at der nærmest ikke er noget levende sphagnum tilbage i de tørvegravede arealer. Det vil tage lang tid, før sphagnum naturligt indvandrer, fordi de bevarede højmosearealer i Lille Vildmose ligger så spredt. Ved at sprede sphagnum ud, kan højmosens genopretning måske fremskyndes mange år.

I forbindelse med et tidligere genopretningsprojekt i Lille Vildmose blev der gennemført et mindre forsøg med udspredning af sphagnum. Det har givet fin sphagnumvækst på forsøgsarealet i Mou fenner. Målet i LIFE+ projektet har derfor været, at skabe mere viden om, hvordan sådan et projekt kan planlægges og udføres i større skala.

I et samarbejde med Pindstrup Mosebrug A/S er et større forsøgsprojekt gennemført på arealer nord for Lillesø - i alt ca. 12 hektar. Som forberedelse er det øverste lag jord fjernet, som er det mest næringsrige. På den nøgne tørvejord er frisk sphagnum spredt ud. Sphagnum-planterne er delt i små stykker inden det er spredt over forsøgsområderne.

I det tidligere projekt i Lille Vildmose blev sphagnum høstet, findelt og spredt med håndkraft. I dette demonstrationsprojekt inddrages nye metoder for at skabe ny viden om, hvordan udspredningen af sphagnum kan foregå effektivt og succesfuldt over større arealer.

Læs mere mere om resultaterne af forsøget i rapporter, der kan downloades længere nede på siden.

En højmose er ikke så let at opleve på tæt hold som for eksempel en skov. Højmosens høje indhold af vand gør, at man ikke bare lige kan gå en tur i en mose uden at få våde fødder. Vegetationen i højmosen kan heller ikke holde til, at mange mennesker træder på den. Den er meget sårbar over for slid. Derfor er det nødvendigt at sørge for nogle faciliteter, så besøgende kan opleve højmosen på tæt hold – uden at få våde fødder og uden at ødelægge mosen. En løsning er udsigts- og fugletårne, hvor man kan se ind over moserne. Det kan også gøres ved at anlægge en boardwalk ("plankesti"). En boardwalk er en gangsti, som er lavet af planker og hævet lidt over jorden.

I LIFE+ projektet er faciliteterne forbedret for besøgende i Lille Vildmose. Det har gjort det muligt for flere besøgende at få en god oplevelse og få kendskab til højmosen og dens særlige naturværdier.

Følgende nye faciliteter er etableret til besøgende i Lille Vildmose:

En ny udkigspavillon ved Birkesø, som besøgende kan bruge, når de vil opleve fuglelivet omkring den nyetablerede sø.
Et nyt udkigstårn ved det gamle brandtårn på Ny Høstemarkvej. Fra tårnet kan man opleve dyrelivet i Mellemområdet.
En ny sti til Kællingbjerg, hvor der er flot udsigt over hele Lille Vildmose. En del af stien vil være som boardwalk.
Flere borde og bænke i området

Onsdag den 12. september til torsdag den 13. september 2018 var Aalborg Kommune, Aage V. Jensen Naturfond og Naturstyrelsen værter for en international konference som afslutning på LIFE+-projektet i Lille Vildmose. Programmet var sammensat af et tema om formiddagen om after-LIFE med spændende indlæg fra England, Skotland og Letland. Eftermiddagens program var tilegnet økosystemtjenester med ligeså spændende indlæg om brugen af økosystemtjenester, drivhusgas-målinger i tørvejorde, turisme og natur.

I alt deltog 75 på konferencens første dag.

Torsdag den 13. september deltog en busfuld i en guidet tur til de et udsnit af de mange aktiviteter, som LIFE-projektet omfatter. Der blev undervejs rig lejlighed til diskussioner blandt deltagerne.

I menuen herunder kan du finde præsentationerne fra den første dag på konferencen.

The LIFE+ project in Lille Vildmose hosted a final conference 12th to 13th September for 75 participants. The programme was divided in two parts with the morning dedicated to inspirering presentations from England, Scotland and Latvia about After-LIFE. The afternoon was likewise filled out with presentations on the theme ecosystem services.

On the 13th around 50 participants visited the project site in Lille Vildmose and was guided around to a selection of the activities that have been completed in the LIFE+-project.

In the drop-down menu below you will find the presentations from the conference.

30 km hegn skal sikre afgræsning af Mellem området

Birkesø er genoprettet som en 130 ha lavvandet sø

Vandtætte membraner er indbygget langs mosekanten

Vandstanden hæves for at forbedre betingelserne for ny mosedannelse

Trævegetationen - især birk - på 200 ha er fældet

Mårhund, mink og ræv reguleres for at beskytte jordrugende fugle

Højmosedannelsen kick-startes ved udspredning af sphagnum

Flere borde-bænkesæt og udsigtstårne er sat op til de mange besøgende

Fakta om Lille Vildmose

Ligger fortrinsvis i Aalborg Kommune, mindre del i Mariagerfjord og Rebild Kommuner
Rummer Nordvesteuropas største tilbageværende lavlands højmose, som omfatter mere end halvdelen af det totale højmoseareal i Danmark
Udpeget som Natura 2000-område med 7824 ha.
Vigtige naturtyper: Højmoser, Nedbrudt højmose, Søer
Vigtige arter: Kronvildt, Odder, en række flagermusarter, Kongeørn, Havørn, Trane, Skarv.
Omfattet af landets hidtil største (7600 ha) og dyreste fredning (57,5 mio. kr.).