Naturnationalpark Mols Bjerge

I Naturnationalpark Mols Bjerge kan besøgende få spændende naturoplevelser i en 775 ha stor naturnationalpark på statslige arealer.

Mols Bjerge / Foto: Lars Ostenfeld

Mols Bjerge er en såkaldt randmoræne dannet af det østjyske isfremstød for ca. 16.000 år siden, hvilket har medført, at området er særdeles kuperet. Store dele af arealet har tidligere været tilplantet med nåleskov, men en stor naturgenopretningsindsats fra 1970erne og frem har fokuseret på rydning af disse og genskabelse af den lysåbne overdrevsnatur, som før var kendetegnende for området.

Mols Bjerge består primært af lysåbne naturområder, som udgør ca. 80 % af det foreslåede areal, og det foreslåede område har allerede et højt naturindhold. Hertil har landskabsfredningerne betydet, at området stort set ikke indeholder synlige tekniske anlæg.

Området er præget af lysåben natur, hvorfor det ifølge aftalen om naturnationalparker skal etableres med et lavt trådhegn, og størrelsen på det endelige areal vil være fleksibelt ift. lokale forhold og behov. Det endelige areal kan således blive mindre end de planlagte 775 ha.

 

Borgerinddragelse og projektgrupper for Naturnationalpark Mols Bjerge

I forbindelse med etableringen af Naturnationalpark Mols Bjerge arbejder Naturstyrelsen på nationalt plan sammen med en videnskabelig gruppe og en gruppe af nationale interessenter.

Se mere om de nationale arbejdsgrupper her.

Den lokale bestyrelse

De lokale projektgrupper bliver erstattet af lokale bestyrelser. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af miljøministeren efter indstilling fra de organisationer, som i dag er repræsenteret i de 15 lokale projektgrupper. Hjemmesiden bliver opdateret i takt med de lokale bestyrelser nedsættes.

Beskrivelse af bestyrelse

Fakta om Naturnationalpark Mols Bjerge

  • Areal: 775 ha
  • Mols Bjerge er en såkaldt randmoræne dannet af det østjyske isfremstød for ca. 16.000 år siden, hvilket har medført, at området er særdeles kuperet.
  • Store dele af arealet har tidligere været tilplantet med nåleskov, men en stor naturgenopretningsindsats fra 1970erne og frem har fokuseret på rydning af disse og genskabelse af den lysåbne overdrevsnatur, som før var kendetegnende for området.

Læs mere i faktaarket

Kort over Naturnationalpark Mols Bjerge

Nedenstående kort indeholder udkast til afgrænsning af naturnationalparken. Når den politisk godkendte projektbeskrivelse og forvaltningsplan kommer i offentlig høring, vil kortet blive opdateret.

Kontakt

Mathilde Krogh Råhede
Projektleder, Naturstyrelsen Kronjylland
matkr@nst.dk
+45 93 56 32 38