Efterår i naturen

På denne side finder du en oversigt over nogle af de ting, som du kan gøre i de statslige skove og naturområder om efteråret. Læs hvordan du finder spiselige svampe, bær og frugter, og hvor du har mulighed for at se dyr i den danske natur. Du får også forslag til indendørs og udenddørs naturoplevelser.

Dyr i efteråret

En efterårsmorgen kan i sig selv være en flot naturoplevelse. Men også nogle af vores mest spændende dyr opleves bedst i de tidlige morgentimer eller i skumringen. 
Husk, at der er tale om vilde dyr, der let kan blive opskræmte og flygte. Det er derfor en god idé at tage en kikkert med, hvis du skal ud og se de spændende dyr. Hold afstand, og gå stille og roligt.

Grævling

Grævlinger lever i små familieklaner, der oftest tæller mellem tre og ti dyr. Klanerne lever i boer under jorden, der indeholder et eller flere redekamre og en eller flere indgange. 

Grævlingen er nataktiv. Den er aktiv fra solnedgang til solopgang, så du har størst chance for at se dyrene, hvis du holder øje med deres bo tidlig morgen eller i skumringen. 

Hvor kan jeg se grævlinger?

Hvis du kender til et grævlingebo, så find et sted, hvor du har overblik over en eller flere indgange og vent på, at de viser sig. 

I Gribskov i Nordsjælland er der gode muligheder for at se grævlinger.

Bæver

Bæveren uddøde i Danmark for mere end 1.000 år siden, men i 1999 blev arten for første gang genindført i Danmark, da 18 tyske bævere blev udsat i Flynder Å-systemet ved Klosterheden. I dag ligger bestanden på omkring 160 individer.

Bæveren er nataktiv. Det vil sige, at dens aktive periode varer fra omkring solnedgang til tidlig morgen. I områder, hvor bæverne lever meget uforstyrrede, kan de dog også godt være dagaktive.

Hvor kan man se bævere?

Du kan være heldig at se bævere ved Klosterheden, men lad være med at gå for tæt på vandet, for bæverne kan hurtigt blive skræmte. 
Læs mere om bæverne i Miljøstyrelsens artsleksikon

Krondyr

Kronhjorten er det største landpattedyr i Danmark. Krondyrene lever i områder med nåleskove, hvor de kan søge dækning om dagen.

I august og resten af efteråret er krondyrene i brunst. Dyrene er mest aktive ved solopgang og i skumringen og de er særligt aktive på dage, hvor himlen er klar og aftnerne er kolde med tågedis.

Husk altid at holde god afstand til dyrene. Krondyr er store dyr, og føler de sig truet, kan de godt blive voldsomme.

Hvor kan man se krondyr?

Klik på kortet for at finde de bedste steder at se krondyr i statens skove og naturområder.

Fugletræk

I efteråret er der rig mulighed for at opleve trækfugle, bl.a. store flokke af bogfinker, samt rovfugle som spurvehøg og tornfalk. Under trækket navigerer fuglene ved hjælp af synet, jordens magnetfelter, stjernebilleder, duft og nedarvede trækmønstre.

Du kan også se Sort Sol om foråret og efteråret, når stærene samles i marsken i enorme flokke til træk. 

Hvor kan man se fugletræk?

Man kan bl.a. se fugletræk ved: 

Brug naturen som legeplads

6 lege, I kan lege i naturen

Tag ud i den farverige efterårsskov, hvor I kan lege overalt.

Se 6 forslag til lege, I kan lege i naturen

Naturlegepladser

Du kan finde store og små naturlegepladser over hele landet.

Find en naturlegeplads i nærheden

Tag på vandretur

Oplev efterårsfarver fra nogle af Danmarks smukkeste vandreruter, der kan klares på en time eller to. Tag varm kakao og kanelsnegle med i rygsækken.

Find din vandrerute her

Vilde æbler

Hvor finder man vilde æbler?

Efteråret er højsæson for æbler. Du kan finde æbletræer mange steder i de danske statsskove.

Hvad kan man bruge vilde æbler til?

Tag en kurv med og gå ud og pluk, og så er det bare om at komme hjem og lave æblekage og andre lækkerier.

Svampe

Svampe er efterårets blomster. De er smukke som de står i skovbunden, og nogle af dem kan spises. 

Der er spisesvampe i skoven hele året, men fra august til oktober finder du flest. Det er aldrig farligt at samle svampe. Ingen er så giftige, at der sker noget som helst ved at røre dem.

I de fleste danske statsskove er der frihed til at samle de svampe og bær du ønsker. 

Læs mere om svampejagt her

Slåen

Slåen er en lille vild blomme, der ofte står i kanten af græsningsområder, på havskrænter og andre åbne steder. Busken ligner mirabel, men blade, årsskud og grentorne er matte og ofte hårede. Frugten er kuglerund og ligner små, blåsorte blommer, der er duggede på overfladen.

Hvor finder man slåen?

Slåen vokser i skovbryn, læhegn og klitter.

Hvad kan man bruge slåen til?

Slåen smager meget besk indtil de har fået frost, men det kan man jo klare med en dybfryser, og derpå give de en velsmagende julessnaps.

Havtorn

Busk med grenede torne. Bladene er på oversiden grågrønne og sølvgrå på undersiden. Barken er brunlig til grålig. Bærrene er gule evt. orangerøde og ofte bløde eller smattede.

Hvor finder man havtorn?

Vokser ofte på klitheder langs vestkysten samt i læhegn og vildtremiser. Kræver skyggefri jord og tåler salt.

Hvad kan man bruge havtorn til?

Bærrene er syrlige i smagen. De spises af mange fuglearter. Bærrene indeholder meget c-vitamin og omega7-holdige olier. Studier indikerer, at havtorn kan virke mod en række livsstilssygdomme. Kan anvendes på mange måder i madlavningen: gryde- og vildtretter, smoothies, morgenmad samt kryddersnaps

Brombær

Danner ofte nærmest uigennemtrængelige krat. Alle skud bærer mange kraftige torne. Nyere skud er grønne og glatte, mens ældre er brune og furede. Bladene er mørkegrønne på oversiden, mens undersiden er gråhvid med små torne på ribberne. Hver frugt består af mange små, sammenhængende stenfrugter. De er først grønne, så røde for til sidst at være violetsorte.

Hvor finder man brombær?

Vokser i hegn og krat samt rydninger og lysninger i skove. Kan forveksles med hindbær, som dog er mindre kraftig, mindre tornet og med gråligt lyserøde bær.

Hvad kan man bruge brombær til?

Bærrene er syrligt-søde og er velegnede til morgenmad, desserter og bagværk samt i syltetøj/marmelade. Bærrene er meget sunde og er rige på vitaminer, mineraler, fibre og antioxidanter.

Hasselnødder

Man kan tage fejl af nødder og agern fra egetræer, så læg mærke til, hvilket træ de samles under, ellers kendes de på, at nødder har en meget hårdere skal.

Hvor finder man hasselnødder?

Hassel eller hasselnød skal samles i skovbryn og langs veje.

Hvad kan man bruge hasselnødder til?

Man kan spise dem straks friske eller man kan gemme dem til jul. Det gøres bedst i en sok udendørs under tagudhænget, så de ikke bliver for tørre. Nødderne skal man være hurtig for at få, inden egern har samlet dem alle og gemt dem i jorden til vinterforråd.

Oplevelser i efteråret

Naturen under tag

Selvom vejret er trist og regnfuldt, er der stadig gode muligheder for naturoplevelser under tag for hele familien:

Find rav ved de danske strande

Når vinden lægger sig efter en kraftig efterårsstorm, vil rav og andet materiale fra havet skylle ind på kysterne. Mange tror, at man har størst held med at finde rav, hvis man leder blandt strandens sten. Men det er dog sjældent tilfældet. Man skal til gengæld lede i den tang, der ligger på stranden. Går man i modlys, mens man leder, er chancen for at finde rav endnu større.

I princippet kan man lede efter rav året rundt. Men langt det meste rav bliver fundet om efteråret og om vinteren. Det skyldes, at havet på disse årstider er koldest og derfor har den bedste opdrift til at bære de eftertragtede, gyldne og brune klumper ind på stranden.

Prøv en nat i naturen

De primitive overnatningssteder er beregnet til overnatning i naturen med eller uden telt eller lignende for enkeltpersoner, familier og smågrupper. Typisk består et primitiv overnatningssted kun af en markering med en pæl og evt. en bålplads. Overnatning kan også foregå i et shelter (sovely), hvis et sådant er opstillet.

Hvor må jeg overnatte?

Primitive overnatningssteder på Naturstyrelsens arealer kan anvendes uden forudgående tilladelse. På øvrige arealer er det nogle gange nødvendigt at kontakte ejeren før brug af overnatningsstedet.

Man må højst overnatte to nætter på samme sted, medmindre andet er aftalt med ejeren - for Naturstyrelsen den lokale enhed.

Læs mere om overnatning i naturen