Arresø
Danmarks største sø
Arresø er Danmarks største sø med et areal på 40,72 km2. Søen er fladvandet med en største dybde på 5,6 m. Vandspejlet ligger normalt 3,9 m over havets overflade og middeldybden er 3,1 meter. Oplandsarealet til søen (det landareal hvorfra søen modtager nedbør) er på 216 km². Vandets opholdstid i søen er 3,1 år.
Arresøens opland er indtegnet med rødt, afstrømningen sker gennem Kanalen i Frederiksværk. Esrum Søs opland er mindre og markeret med blåt.
Arresø grænser op til tre kommuner (Halsnæs, Gribskov og Hillerød). Søen har afløb til Roskilde Fjord gennem Arresø Kanal i Frederiksværk. Der er en lang række tilløb til Arresø, hvoraf Pøleå er det mest betydende. Især langs Arresøs vestside er der flere højdedrag (bl.a. Maglehøj ved Frederiksværk og Arrenakke Bakker), hvorfra der er en fornem udsigt over søen. Øst for Frederiksværk strækker halvøen Arrenæs sig ud i Arresø.
Flodemål
Søens vandstand for henholdsvis sommer og vinter er oprindelig vedtaget i 1832 og indhugget i Arresødalbroen. Flodemålsmærket sidder ca. 4,27 meter over havet.
I vinterhalvåret måtte vandet ikke stige herover, i sommerhalvåret medio maj til 1. oktober skulle det stå 12" under.
Arresødalbroen, har kan søens vandstand reguleres
Den nuværende vandstand er fastsat ved en landvæsenkommisionskendelse d. 4 oktober 1977 i forbindelse med ombygning af den eksisterende sluse ved broen. I kendelsen siges bl. a.: Det kan iøvrigt oplyses, at slusen vil blive indrettet med en maksimal åbningshøjde på 2,05m svarende til 0,62m over vinterflodemålet, kote 4,28m o.d.n.n.
Ved manøvringen af sluseanlægget vil der blive taget hensyn til Landvæsenkommisionens henstilling fra 3. juli 1962, om at Arresøens vandspejl ikke bør overstige kote 3,97m o.d.n.n. Når vandstanden er over 3,97 DNN (svarer til 3,90 DVR90) ved Arresødalbroen er stigbordene altid helt åbne.
Historie
I stenalderen var Arresø en lavvandet fjord, der også omfattede de omliggende moser Ryeng, Ellemosen og Lille Lyngby Mose mfl.
Gennem et smalt sund over Sandet, Karsemosen og Melby Overdrev stod fjorden i forbindelse med Kattegat.
Ved strandvoldsdannelser og landhævning afspærredes fjorden efterhånden fra havet og blev til en ferskvandssø med afløb ad Arrenakke Å til Roskilde Fjord.
Søen er det faktiske grundlag for Frederiksværk, der blev Danmarks første egentlige industriby. I 1600-tallet tilsandede det gamle afløb, og efter flere oversvømmelser i 1703 til 1714 gravedes den nuværende kanal fra Arresø til Roskilde Fjord. Den var færdig i 1719 og sikrede en stabil vandstand i søen. I 1728 så man muligheden for at udnytte vandkraften. Der blev foretaget en opstemning, og man byggede en agatslibemølle. Industrien udviklede sig bl.a. til en fabrikation af kanoner og krudt. I dag leverer Arresø kølevandet til Det danske Stålvalseværk.
Læs mere om Dronningholm Borgruin, som ligger på Arrenæs med udsigt til Vinderød Kirke
Vandkvalitet
Industrialiseringen og indførelsen af de vandskyllende klosetter omkring 1920 var en alvorlig belastning for søen, men først i 1950´erne gik det for alvor galt. I et halvt århundrede modtog søen spildevandet fra omegnskommunerne Helsinge, Hillerød, Frederiksværk og Skævinge, og Arresø er i dag en af landets mest forurenede søer.
På grund af en høj næringsstofkoncentration er algemængden meget stor, hvilket giver vandet en karakteristisk mudret grøn farve med meget lille sigtedybde (20-40 cm). Siden 1989 er søen undersøgt årligt som en del af det nationale overvågningsprogram. I 2002 opfyldte søen ikke målsætningen, selv om tilstanden er blevet bedre de seneste år. Grunden til at Arresø har det bedre, er primært at tidligere tiders massive forurening med spildevand fra byerne er reduceret markant gennem udbygning af de kommunale renseanlæg. Ligeledes er der i oplandet til Arresø stillet krav til spildevandsrensningen på enkeltejendomme og der er i oplandet etableret fire ud af fem planlagte søer eller vådområder, der skal tilbageholde fosfor.
Fiskeri
Arresø har en stor bestand af skalle, brasen, sandart og ål. Af andre fisk kan nævnes gedde, aborre, løje, rudskalle og hork. Sandarten, som blev udsat i 1927, er en særdeles fin spisefisk. Den er kendt for at have en meget svingende bestandsstørrelse, som topper med ca. 5-6 års mellemrum. F.eks. blev det i 2001 anslået, at 24% af fiskemassen udgjordes af sandart, kun overgået af skaller og brasen. Der er kun få af de naturlige rovfisk gedder og aborrer, da de klarer sig dårlig i det uigennemsigtige vand. Fiskeriet har i flere årtier været bortforpagtet til erhvervsfiskeri, hvor fangsten har været rettet mod ål, sandart og skidtfisk (brasen m.m.). Erhvervsfiskeriet er under udfasning således, at ålefiskeriet ophører med udgangen af 2020 og det øvrige erhvervsfiskeri helt ophører i 2021. Herefter vil fiskeriet i søen alene bestå af lystfiskeri.
Lystfiskeri er allerede tilladt på Arresø. Der kan fiskes fra de steder, hvor der er lovlig offentlig adgang og fra båd. Bredzonen ikke må befærdes.
Alle lystfiskere, der er 18 - 65 år skal have et lystfiskertegn. Lystfiskertegnet kan købes på nettet, læs mere her
Fugleliv
Fuglelivet er stærkt påvirket af forureningen. Der er således kun få svaner. Disse lever af bundplanter, men dem er der ikke mange af på den mørke søbund, som algerne forhindrer sollyset i at trænge ned til. Til gengæld ses mange måger, hejrer, skarver og hvis du er heldig fiskeørn og havørn.
I bredzonen er der et meget rigt men ofte skjult fugleliv med skægmejser, gæs, ænder, rørhøge, rørdrum, og blishøns. Om foråret høres gøgen, og om efteråret store flokke af svaler og stære, der overnatter i tagrørene.
Søen er EF-fuglebeskyttelsesområde for ynglende rørdrum, rørhøg og isfugl, samt for stor skallesluger, fiskeørn og havørn som trækgæst.
Rørhøg med redemateriale.
Havørnen har i 2009 slået sig ned i Nejede Vesterskov. Den ses nu dagligt jage over Arresø. I 2017 byggede endnu et havørnepar en rede i Auderød Skov.
I 2011 har Naturstyrelsen bygget en lang træbro gennem en ellers ufremkommelig ellesump og rørskov til en udsigtsplatform på kanten af søen.
Habitatområde
Søen er udlagt som EU-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde.
Friluftsliv
Vil du opleve søen fra land, kan vi anbefale en vandretur på Arrenæs, i Avderød Skov eller Sonnerup Skov. Vandretursfolderen for Arrenæs er lidt forældet, men kortet er godt nok.
På østsiden af søen giver en vandretur fra Ll. Lyngby til Bjerget ved Ll. Lyngby mose eller en tur på Hovgårdspynt gode naturoplevelser med mulighed for at opleve fuglelivet. Om vinteren ses nu ofte havørn over søen.
En cykelsti rundt om Arresø Sø er en del af den offentlige planlægning, men realiseringen af projektet er p.t. på vågeblus.
Læs mere om søstierne.
Se folderen Arresø - til vands og til lands, her findes megen inspiration og et kort til dig der vil opleve søen.
Dette shelter i Auderød Skov er godt at sove i på en kold vinternat.
Der er også et mindre shelter og et stort bålshelter på Auderød Havn. Det store bålshelter skal reserveres gennem book.naturstyrelsen.dk.
Færdsel på isen
Politiet beslutter, hvornår der må færdes på isen. Naturstyrelsen har intet ansvar for, om isen er sikker. Færdsel på isen er på eget ansvar. I Nordsjællands politikreds er det forbudt at færdes på isen, med mindre der er skiltet med, at færdsel på isen er tilladt. Halsnæs- og Gribskov Kommune har de senere år frigivet mindre områder til skøjteløb, når isen er tyk nok.
Friluftsfaciliteter langs søen
På Udinaturen.dk kan du finde en oversigt over Friluftsfaciliteter ved Arresø
Sejlads på Arresø
Færdsel med kanoer, kajakker, robåde, sejlbåde og andre fartøjer, der drives uden motorkraft, er tilladt.
I perioden 1. februar til 31. juli begge dage inkl., skal der af hensyn til fuglelivet ved færdsel på søen holdes en afstand på mindst 50 meter til kanten af rørskoven eller søbredden, som vist på kortet.
50 meter-zonen er markeret med gule bøjer.
Vindsurfing må kun ske nord for skillelinien.
Af hensyn til fuglelivet er kitesurfing ikke tilladt på Arresø.
Sejlads på Pøle Å med ikke motordrevne småfartøjer såsom robåde, kajakker og kanoer må kun finde sted på strækningen fra udløb Alsønderup Engsø til Arresø. Sejlads på Pøle Å er ikke tilladt fra 1. januar til 31. juli.
Motorbådssejlads er med visse undtagelser ikke tilladt på Arresø.
På retsinformation.dk kan du læse: Bekendtgørelse om færdsel mv. på Arresø af 7. 4. 2016
Om vinteren er søens isbelagte overflade meget populær til isbådssejlads og skøjteløb.
Se klip fra 2. start i DM i isbådssejlads 2010 på YouTube
Al sejlads skal udgå fra de af Naturstyrelsen – Nordsjællands godkendte anlægssteder.
Frederiksværk Camping og Vandrerhjem udlejer kanoer og kajakker på time, døgn og ugebasis. Herfra kan sejles gennem Kanalen til Arresø. Tlf. 47 77 07 25
Der er lystbådehavn i Ramløse hvor Arresø Sejlklub holder til og på Arrenæs, hvor Naturcenter Auderød Havn har base.
Det er muligt at sejle gennem Kanalen i kano eller kajak fra Roskilde fjord til Arresø.
Du kan også sætte kanoerne direkte i Arresø.
Bådfart
Turbåden MS Frederikke sejler i sommerhalvåret på faste tider fra Kanalen ved Arresødal og i 2015 også fra Ramløse Havn. Båden kan også bestilles til særarrangementer. Se mere på bådfartens hjemmeside.
Brugerråd
Der er nedsat et søbrugerråd for Arresø
Søbrugerrådet skal forsøge at koordinere de mange forskellige brugerinteresser, der knytter sig til Arresø samt være rådgivende overfor Naturstyrelsen, Nordsjælland vedrørende driften og benyttelsen af søen.
Se liste over søbrugerrådsmedlemmer og mødereferater
Regler for færdsel m.v. på Arresø
15. april 2016 trådte en ny bekendtgørelse for færdsel mv. på Arresø trådt i kraft. Bekendtgørelsen kan ses på Retsinformation.dk
Sammen med bekendtgørelsen er d. 12. april 2016 offentliggjort "Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om færdsel på Arresø mv." dateret 8. januar 2016
Læs Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om færdsel på Arresø mv. (pdf)
Læs Miljøvurdering af ændrede færdselsregler for den af staten ejede del af Arresø. (pdf)
Nyttige link: