Lægekulsukker
Symphytum officinale
En plante, der var højt værdsat for sin sårhelende effekt.
Lægekulsukker er sårhelende, da den øger celledelingen. Uheldigvis gør det den også kræftfremkaldende. Af samme grund blev den forbudt som lægemiddel i Danmark, dog først i 1987!

Gul lægekulsukker
Symphytum officinale, var. Ochroleuca
En variation af lægekulsukker. Den hvide farve gjorde den særlig populær i middelalderen, for hvid var en sjælden farve i en tid, hvor man ikke havde lært at blege tøj.
Hvis du spotter en lægekulsukker, kigger du på den samme plante, som beboerne på Hammershus har kigget på. Planten spreder sig nemlig ikke. Det samme gælder for den meget sjældne og (vistnok) vandrensende Kalmus.

Lægeoksetunge
Anchusa officinalis
På grund af blomstens farve mente man, at planten virkede mod melankoli.
Inden fester strøede man derfor blomsterne på gulvet i gildesalen for at skabe en opløftet stemning.
Tandbæger
Ballota nigra
Denne plante blev brugt mod eksem. I dag er den en god indikator, hvis man er på jagt efter en glemt middelalderlig have. Grunden er, at tandbæger ikke aktivt spreder frø. Derfor kan den ikke flytte sig langt væk fra det sted, hvor den blev plantet.
Almindelig katost
Malva sylvestris
En køkkenurt, der er almindelig i den danske middelalderhave. Man spiste blomsterne, frøene og de unge skud. Den er god til at jævne sovs med, og frugterne har en nøddeagtig smag.

Ramsløg
Allium ursinum
Ramsløget er blevet genopdaget og har fået en renæssance som 'nordens hvidløg'. Planten kom til Danmark i middelalderen og er i dag både almindelig og populær.
Oregano/Vild merian
Origanum vulgare
Denne krydderurt er almindelig i Sydeuropa. I Danmark trives den imidlertid kun på kalkrige, tørre og varme skrænter som ved Hammershus. Om planten er naturligt hjemmehørende ved Hammershus eller indført, er umuligt at sige.
Filtet burre
Arctium tomentosum
Blomsten blev brugt til at øge hårvæksten på heste. I dag bruger man den bl.a. i skælshampoo. Hvis der står 'Arctium' bag på flasken, er du på vej til at putte burre i håret.
I middelalderen brugte man det meste af planten. Roden spiste man som gulerødder, og de store blade blev brugt til grødomslag og som tallerkner og fade.
